Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kritikere frygter fald i dansk udviklingsbistand under økonomisk krise

Hvis BNP falder som konsekvens af coronakrisen, falder udviklingsbistanden også – netop mens udviklingslandene står over for en større økonomisk krise. Enhedslisten og De Radikale vil som minimum holde bistanden på nuværende niveau, mens udviklingsministeren mener, det er for tidligt at spå om bistanden
I en ny analyse vurderer Nationalbanken, at Danmarks samlede vækst i bruttonationalproduktet BNP vil skrumpe med mellem tre og ti procent i hele 2020. Hvis ikke regeringen ændrer politik, betyder det altså, at udviklingsbistanden bliver mindre i næste års finanslov. Her ses et billede fra Burkina Faso, hvor der er rapporteret over 400 smittede af corona og 24 døde.

I en ny analyse vurderer Nationalbanken, at Danmarks samlede vækst i bruttonationalproduktet BNP vil skrumpe med mellem tre og ti procent i hele 2020. Hvis ikke regeringen ændrer politik, betyder det altså, at udviklingsbistanden bliver mindre i næste års finanslov. Her ses et billede fra Burkina Faso, hvor der er rapporteret over 400 smittede af corona og 24 døde.

ANNE MIMAULT

Udland
16. april 2020

Mens verdensøkonomien skrumper med hidtil uset hast, frygter Enhedslisten og De Radikale, at udviklingslandene kommer til at betale en uhørt høj pris for krisen som følge af fald i BNP og dermed udviklingsbistanden.

»Vi mener ikke, at verdens fattigste skal bære regningen for coronakrisen,« siger De Radikales udviklingsordfører Anne Sophie Callesen.

Samme melding kommer fra Enhedslisten, der vil stille krav til regeringen om, at udviklingsbistanden bliver fastholdt på samme niveau på trods af krisen.

»Det bliver i hvert fald ikke med vores stemme, at beløbet bliver mindre til næste år, for der er særligt meget brug for bistanden nu,« siger Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten.

I Danmark er størrelsen på udviklingsbistanden afhængig af væksten målt i BNI (bruttonationalindkomsten). Det vil altså sige, at det beløb, som går fra den danske statskasse til udviklingsbistand, afhænger af den økonomiske vækst.

I en ny analyse vurderer Nationalbanken, at Danmarks samlede vækst i bruttonationalproduktet BNP vil skrumpe med mellem tre og ti procent i hele 2020. Hvis ikke regeringen ændrer politik, betyder det altså, at udviklingsbistanden bliver mindre i næste års finanslov.

FN’s udviklingsorganisation UNDP frygter ligeledes, at coronapandemien rammer udviklingsbistanden i 2021, når BNP skrumper i de bidragsydende lande som følge af den økonomiske krise. Samtidig forventer UNDP, at udviklingslandene vil blive hårdt ramt af den bratte opbremsning i den globale økonomi.

»Vi opfordrer regeringen til som minimum ikke at reducere udviklingsbistanden i kroner og ører – og helst gerne øge den,« siger Camilla Brückner, direktør for UNDP’s nordiske kontor.

Både Enhedslisten og De Radikale har et mål på længere sigt om, at udviklingsbistanden skal hæves fra de nuværende 0,7 procent til én procent.

Ifølge Anne Sophie Callesen er det vigtigste dog lige nu, at bistanden ikke falder i kroner og ører, hvilket eksempelvis ville betyde, at igangværende initiativer må stoppe.

»En ting er, at vi er uenige med regeringen, fordi vi mener, at udviklingsbistanden skal op på en højere procentsats. Men nu står vi så i en situation, hvor der mere end nogen sinde er behov for både humanitær og mere langsigtet bistand til udviklingslandene,« siger Anne Sophie Callesen. Ifølge ordføreren vil De Radikale have udviklingsbistanden som en prioritet under de kommende finanslovsforhandlinger.

Den nuværende danske udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI svarer i finansloven for 2020 til cirka 16 milliarder kroner, og procentsatsen svarer til FN’s minimumsmål, som blev fastlagt af medlemslandene i 1970. Det er kun en håndfuld lande, der lever op til målet, men i både Norge og Sverige er udviklingsbistanden én procent af BNI.

Regeringen har allerede afsat 121 millioner kroner til COVID-19-støtte og omdirigeret én milliard kroner fra de danske udviklingsmidler, som ikke kunne bruges på andre initiativer netop på grund af coronapandemien.

Økonomisk krise i Afrika

Selv hvis verdens fattigste lande ikke bliver ramt hårdt af coronavirussen, er det uundgåeligt, at de bliver ramt hårdt økonomisk.

Lige nu er halvdelen af den globale økonomi mere eller mindre sat på pause, og det er eksporten af råstoffer – som er afgørende for økonomien i mange udviklingslande – også.

Samtidig er mange af udviklingslandene afhængige af turisme, der af gode grunde er gået i stå. Endelig har mange afrikanske lande lukket deres grænser for at undgå spredning af COVID-19, og det har sat handlen på kontinentet på pause. Ifølge UNDP står op mod halvdelen af alle job på det afrikanske kontinent til at forsvinde.

SF: Vi skal finde en balance

Hos regeringens tredje støtteparti er meldingen en anden end hos De Radikale og Enhedslisten. Det har længe været SF’s politik, at udviklingsbistanden skulle hæves til én procent af BNI. Halime Oguz, der er udviklingsordfører for SF, siger da også selv, at det var det, hun ville have sagt før coronakrisen. Men i dag mener hun ikke umiddelbart, at procentsatsen for udviklingsbistanden skal hæves.

»Vi skal finde en balance. For på den ene side er Afrikas krise også vores krise, men på den anden side er det også helt afgørende, at vi gør alt for at holde hånden under den danske økonomi,« siger Halime Oguz.

Derudover mener hun, at der skal andre midler i brug til støtte for udviklingslandene end udviklingsbistand – eksempelvis pres på store finansielle organisationer for at få dem til at sætte afdrag og renter i bero på udviklingslandenes gæld.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de afrikanske lande, og det synes jeg også allerede, vi gør. Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal gøre mere. Vi skal følge situationen tæt.«

For tidligt at spå om

Hos Venstre er der ingen planer om, at procentsatsen skal hæves, fortæller Karen Ellemann, partiets udviklingsordfører:

»Vi mener, at 0,7 er det rigtige niveau. Vi er ét blandt fem lande, der lever op til det mål.«

Hun påpeger, at der er afsat midler til den akutte coronabekæmpelse i udviklingslandene. Samtidig mener hun, at det er et vilkår, at udviklingsbistanden bliver mindre, når væksten aftager.

»Der vil groft sagt være meget, der ikke er tilstrækkeligt i den situation, vi kigger ind i.«

Udviklingsminister Rasmus Prehn ønsker ikke at stille op til interview, men svarer i en skriftlig kommentar, at han er bekymret for situationen:

»Vi ved ikke, hvad coronavirus vil betyde for den danske økonomi på kort og på lang sigt, derfor er det for tidligt at spå om, hvad det kommer til at betyde for den danske udviklingsbistand.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her