Læsetid: 6 min.

Midt i coronakrisen: Amsterdam stiller om til doughnut-økonomien

Den hollandske storbys netop vedtagne plan er et gennembrud for Kate Raworths grønne model for en socialt ansvarlig og bæredygtig økonomi
Coronakrisen har lagt Amsterdams berømte red-light district næsten øde.

Coronakrisen har lagt Amsterdams berømte red-light district næsten øde.

Robin Utrecht

22. april 2020

Hvad er der på den anden side af coronapandemien? I Amsterdam er svaret: doughnut-økonomien.

I hvert fald har den hollandske millionbys bystyre netop vedtaget en strategi for en cirkulær økonomi for perioden 2020-2025, der bygger på den såkaldte doughnutmodel.

»I strategien bruger vi den britiske økonom Kate Raworths Amsterdam City Doughnut, en model, der beskriver, hvordan samfund og virksomheder kan bidrage til økonomisk udvikling, alt mens man respekterer planetens og vort samfunds grænser,« skriver bystyret.

Den hollandske beslutning er et gennembrud for doughnut-projektet, der blev indvarslet med Raworths bog Doughnut Economics i 2017 (udgivet på dansk på Informations Forlag med titlen Doughnut-økonomi).

Doughnut-økonomien er ikke en ny økonomisk teori, snarere en visualisering og kvantificering af de rammer, der må gælde for en økonomi, som tilstræber såvel bæredygtighed som menneskelig velfærd.

Økonomien afgrænses af doughnuttens to koncentriske cirkler, hvor den indre cirkel angiver de grundlæggende niveauer for velfærd – det vil sige sundhed, uddannelse, ernæring, lighed, arbejde, bolig m.m. – som svarer til standarderne i FN’s Verdensmål.

Den ydre cirkel definerer de ’planetære grænser’, altså den grad af miljø- og klimabelastning samt ressourceforbrug, som planeten ifølge forskervurderinger kan bære. Rummet mellem de to cirkler er, med Kate Raworths ord, »et økologisk sikkert og socialt retfærdigt råderum, inden for hvilket menneskeheden kan trives.«

Global inspiration

Doughnut Economics er blevet en global bestseller på 18 sprog, og Kate Raworth har forelæst om modellen i FN’s Generalforsamling, Verdensbanken, World Economic Forum, OECD, Europa-Parlamentet, det britiske parlament samt på universiteter, hos virksomheder, ngo’er og i andre fora i snesevis af lande, herunder Danmark.

I dag udvikles og diskuteres denne model for en ny økonomi løbende og på fem forskellige sprog i et virtuelt debatforum etableret af Kate Raworth, og netop nu er økonomen sammen med sine medarbejdere ved at søsætte et Doughnut Economics Action Lab, DEAL, som et arbejdende netværk for konkretisering og praktisk realisering af en ny økonomi inden for de miljømæssige og sociale rammer.

DEAL skal udvide samarbejdet med virksomheder, universiteter, organisationer og byer om realisering af doughnut-økonomien. Raworths gruppe arbejder allerede med det grønne storbynetværk C40 og er ved at udvikle doughnut-modeller for de amerikanske storbyer Portland og Philadelphia.

Cirkulær økonomi på vej

Men Amsterdam er den første by, hvor myndighederne har vedtaget en økonomisk omstillingsplan med doughnut-modellen som lokalt tilpasset værktøj og med cirkulære stofkredsløb i centrum.

»Min rolle er at vise, at det er muligt,« har projektets politiske drivkraft, Amsterdams viceborgmester fra partiet De Grønne, Marieke van Doorninck, sagt om Raworths vision for en storby, der fungerer efter doughnut-principperne.

»En splinterny økonomi med genanvendte varer« lyder overskriften for selve den kommunale plan, der har som sit mest konkrete mål at reducere Amsterdams brug af nye råmaterialer med 50 pct. på ti år og at nå en fuldstændig cirkulær økonomi i 2050.

»I en cirkulær økonomi – også kendt som en doughnut-økonomi – gør vi bedre brug af det, vi allerede har. Ved at foretage kloge valg i Amsterdam kan vi på én gang skabe velstand og tage vare på Jorden. Dette er måden, vi arbejder frem mod en fremtid, der både er social og bæredygtig,« skriver bystyret.

»Ved konstant at foretage innovation og afprøvning og ved at foretage fornuftige valg vil vi indbygge stadig flere aspekter af Amsterdams økonomi i doughnutten.«

Processen frem mod den ny økonomiske model for den hollandske by tog fart for et år siden, da byrådet med Kate Raworth som rådgiver og med deltagelse af flere hundrede lokale interessenter gik i gang med at holde Amsterdams aktuelle politik og praksis op mod The City Doughnut, den særlige udgave af doughnut-økonomien, der er udviklet som værktøj for byer, og som også Portland og Philadelphia har som afsæt.

Disse input fra mange sider resulterede i rapporten Amsterdam City Doughnut, der i sig selv ligger til grund for bystyrets netop vedtagne strategi for en cirkulær økonomi.

I rapporten bedømmes den eksisterende politik såvel som forslag til nye tiltag på, hvorledes de svarer på fire spørgsmål i en matrix med henholdsvis lokalt og globalt perspektiv samt socialt og økologisk perspektiv.

»Hvad vil dette (tiltag, red.) betyde for trivslen i Amsterdams befolkning,« lyder for eksempel spørgsmålet i matricens lokale-sociale hjørne.

»Hvad vil dette (tiltag, red.) betyde for Amsterdams evne til at respektere den samlede planets sundhedstilstand,« lyder tilsvarende testspørgsmål i det globale-økologiske hjørne.

I City Doughnut-rapporten vurderes det for eksempel, at Amsterdam i dag overskrider sit økologiske råderum, den planetære grænse, når det gælder byens medansvar for klimaændringer, forsuring af havene, affaldsproduktion, brug af kunstgødning samt belastning af jorden og landskabet.

Fra animalsk til vegetabilsk produktion

Kortlægningen i rapporten fra Kate Raworth har fået bystyret til at fokusere på at fremme en cirkulær og mere robust lokal økonomi for Amsterdam.

Man har formuleret 17 ønskede udviklinger inden for tre værdikæder – henholdsvis fødevarer og organisk affald, forbrugerprodukter samt bygnings- og byggesektoren – og på det grundlag sat konkrete mål for øget genanvendelse, mindsket affaldsproduktion og spild samt lukkede stofkredsløb.

Foruden konkrete initiativer til at øge materialegenanvendelsen vil bystyret for eksempel »mindske indkøbet af nye produkter og i stedet forfølge en politik, der prioriterer adgang frem for ejerskab« til produkter og systemer.

»Amsterdam vil starte omstillingen fra forbrug af animalske proteiner til forbrug af vegetabilske proteiner inden 2023. Dertil vil madspild hos forbrugere og virksomheder skulle reduceres med 50 pct. i 2030. Det vil føre til en markant reduktion af vort fødevareforbrugs økologiske fodaftryk i 2030,« skriver bystyret i den nye strategi.

»Fra 2023 vil Amsterdams bystyre indføre kriterier for cirkulær og social ansvarlighed ved udviklingen af byggeri og offentlige rum (…) Fra 2025 skal alle aktiviteter vedrørende bygningsrenovering og vedligeholdelse følge principperne for cirkulær konstruktion. Dette skal gælde den eksisterende bestand af både sociale og private boliger, offentlige ejendomme, skoler, forsyningsvirksomheder samt offentlige rum,« hedder det som eksempler på andre mål i strategien.

Samarbejdet med borgerne

Bevægelsen frem mod målene skal løbende kontrolleres via et omfattende monitoreringssystem.

»Hovedformålet med denne monitorering er at kortlægge, i hvilken grad vores økonomi er blevet cirkulær, og hvor der er behov for en større indsats. Vi starter med at beregne den samlede byrde af råstoffer og materialer, som byen forbruger og producerer i form af affald. Med det som grundlag kan vi måle betydningen for CO2-udledninger og miljømæssige omkostninger.«

I overensstemmelse med doughnut-modellen skal kontrolsystemet også fokusere på de sociale aspekter af processen frem mod den cirkulære og mere bæredygtige økonomi såsom betydningen for sundhed, uddannelse og lighed, understreger bystyret.

Det hele skal foregå i tæt samarbejde med både virksomheder og de mange borgerinitiativer, der allerede er i gang med at fremme den grønne omstilling. Byrådet nævner for eksempel initiativet Ma.ak020, der laver årlige festivaler for et mere bæredygtigt Amsterdam og omfatter omkring 20 konkrete doughnut-projekter samt de ca. 20 reparationscafeer, hvor byens borgere med hjælp kan reparere husholdningsapparater og meget andet og dermed mindske indkøbet af nye varer.

Dertil kommer Amsterdam Doughnut Coalition, et netværk af mere end 30 organisationer, virksomheder, lokalråd samt forskere, der arbejder for at fremme doughnut-modellen. Koalitionen stod mandag aften for en debat om byens nye plan med blandt andet Kate Raworth og Amsterdams viceborgmester Marieke van Doorninck, en debat via videolink som følge af coronakrisen.

Torsdag morgen arrangerer et andet Amsterdam-netværk, 02025, et engelsksproget videoseminar på Zoom med onlinedeltagelse af Kate Raworth om doughnut-planen.

»Vi havde aldrig forestillet os, at vi skulle lancere den under en krise som denne, men vi mener, at behovet for et sådant omstillingsværktøj næppe kan være større end netop nu,« sagde Kate Raworth på sin blog op til lanceringen.

Selv er hun nu blevet inviteret til at udvikle projektet i akademisk sammenhæng via en position som den første ’professor of practice’ på Amsterdam University of Applied Sciences.

»Jeg tror på, at den kan hjælpe os til at komme igennem følgerne af krisen,« tilføjede borgmester van Doorninck om Amsterdams omstillingsplan i en samtale med avisen The Guardian.

 

Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Britta Hansen
  • ingemaje lange
  • Ejvind Larsen
  • Esben Lykke
  • Estermarie Mandelquist
  • Hanne Utoft
  • Niels-Simon Larsen
  • Steen K Petersen
  • Søren Veje
  • Katrine Damm
  • Pia Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Oluf Husted
  • Torsten Jacobsen
Thomas Tanghus, Britta Hansen, ingemaje lange, Ejvind Larsen, Esben Lykke, Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, Niels-Simon Larsen, Steen K Petersen, Søren Veje, Katrine Damm, Pia Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Oluf Husted og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

"Copenhagen City Doughnut" - et lille lokalt modsvar på håndteringen af Cop15...?!

Jan Weber Fritsbøger, ingemaje lange, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen, Susanne Kaspersen og René Bach anbefalede denne kommentar

Mener vi bør tage skridtet fuldt ud, adskille økonomi og produktion således vi ikke producerer mere end der behov for.

Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Hanne Utoft, Anina Weber, Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Jeg vil blot surt konstatere at en redningskrans ville være et mere passende symbol end en doughnut ,-)

Mark Emil Poulsen, Pia Nielsen, Ture Nilsson, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, nils valla, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Super. Et vigtigt skridt på den rette vej. Så mangler vi bare et doughnut demokrati, hvor man ikke kan slingre for langt hverken til højre eller venstre. Ingen ny Hitler og ingen ny Mussolini eller andet politisk spas, der ligner. Tak.

Niels-Simon Larsen

Hvorfor ikke tage opgøret med kapitalismen og kristendommen med det samme? De er jo hinandens forudsætninger i dag. Kapitalismen havde ikke haft en chance uden de asketiske calvinister. Danmark/København kan ikke indføre Doughnut-økonomi uden et opgør med de to ideologier, da den bygger på demokrati. Enhver kan forstå, at kapitalisme som den stærkes ret ikke har noget med demokrati at gøre, og at en kirkemodel, hvor ikke et eneste parti tør råbe højt om en adskillelse af religion og stat samtidig med at befolkningen i realiteten er ateister, heller ikke har noget at gøre med demokrati.
Så jo, lad os endelig begynde med den nye økonomi, så varer det ikke længe, før samfundsvæggene begynder at ryste.

Pia Nielsen, Ejvind Larsen, Nike Forsander Lorentsen, Hanne Utoft, Kim Vildnis, nils valla, Erik Winberg, Jeppe Lindholm, Klaus Lundahl Engelholt, Ole Arne Sejersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvor er det opløftende at opleve at også andre kan tænke ud af boksen, og få brugbare ideer som reelt kan forandre verden i en ønskelig retning, og det er især opløftende at ideerne vægter andet end økonomi, det giver håb om en mulig kursændring mening,
hidtil har vi jo ignoreret både bæredygtighed, begrænsede resurser, og menneskelig trivsel, og ensidigt set alt fra en økonomisk synsvinkel med vækst som det ultimative gode, og meningen med al stræben,
og se lige hvor det har bragt os hen, både trivselsmæssigt og fysisk, vi er på vej mod en verden vi ikke kan leve i eller med, og vi udgør en reel trussel mod "selve livet som begreb" her på vores klode,
er det med vilje vi ikke vil ændre dette eller har vi endnu ikke fattet alvoren ?

Kære Jan Weber Fritsbøger.

Svaret på dit spørgsmål (som sikkert var retorisk ment) bliver næsten monotont:
De få der "ejer" verden ser ingen grund til forandring.

Dem med besiddelserne fortsætter med at udbytte de besiddelsesløse under dække af de skaber job og muligheder.
Det at holde fast ved rigdom og ressourcer er blevet så institutionaliseret, at det nu næsten virker acceptabelt i den velstillet del af verden, der slet og ret opfatter det som det åbne markeds økonomi.

Men det er kun magten hos verdens rige mennesker og nationer, som gør den illusion om "fairness" mulig.
Sandheden er, at det ikke er fair mod langt den største procentdel af verdens mennesker og nationer, som afholdes fra så meget som at forsøge på at opnå, hvad de rige lande har opnået. Ikke af ressourcemæssige årsager men mere fordi vi ikke vil dele.