Læsetid: 3 min.

Pia Olsen Dyhr: Danmark bør gå i spidsen for sanktioner mod Ungarn

EU kan ikke blive ved med at sende milliarder til Ungarn, når Viktor Orban samtidig indfører undtagelsestilstand uden slutdato, mener SF’s formand, Pia Olsen Dyhr. Det må omgående stoppe, og den danske regering bør kritisere Orban langt hårdere
EU skal sige klart fra over for Ungarn. Ellers bliver vores værdier udvandet, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr.

EU skal sige klart fra over for Ungarn. Ellers bliver vores værdier udvandet, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Michael Drost-Hansen

23. april 2020

Så længe Viktor Orban ikke respekterer helt basale retsprincipper, skal Ungarn ikke kunne få penge fra den fælles EU-kasse. Det mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, som nu vil have den danske regeringen til at skrue op for kritikken af Orban og samle opbakning i EU til at stoppe alle udbetalinger til Ungarn.

»Den danske regering har ikke været kraftig nok i sin kritik. Jeppe Kofod har sagt, ’det må man ikke’, men det er langtfra nok. Mette Frederiksen bør bruge rådsmødet (møde mellem EU’s regeringschefer torsdag, red.) til at sige til de andre EU-lande, at der skal ske noget,« siger Pia Olsen Dyhr.

Ungarns bør afskæres adgang til både landbrugsstøtte, regionsstøtte og coronahjælpepakker, mener SF-formanden.

»EU skal sige klart fra. Ellers bliver vores værdier udvandet,« siger Pia Olsen Dyhr.

Den 30. marts indførte Viktor Orban undtagelsestilstand i Ungarn med den begrundelse, at det var nødvendigt for at bekæmpe coronasmitten – men loven har ingen slutdato. Parlamentet kan ophæve den, men Orbans Fidesz-parti har totredjedeles flertal. Ifølge forfatningen skal loven ophøre, når smittetruslen er væk, men det er op til regeringen at definere, hvornår det er sket. Indtil da kan Orban regere pr. dekret og behøver ikke afholde valg.

Den nye lov gør det også muligt at straffe journalister og andre borgere med op til fem års fængsel, hvis de spreder oplysninger, der modarbejder en »succesfuld beskyttelse« af borgerne. En gummiparagraf, mener kritikerne.

»Hverken parlamentet eller domstolene udøver nu nogen reel kontrol med regeringens magt,« vurderer NGO’en Freedom House.

Kofod bekymret

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har sendt et skriftligt svar til Information, hvor han ikke direkte forholder sig til SF’s kritik.

»Jeg er meget bekymret for udviklingen i Ungarn, og det har jeg været igennem længere tid. Det gælder vilkårene for civilsamfundet, pressefrihed, akademisk frihed og uafhængigheden af det ungarske retsvæsen,« skriver Jeppe Kofod.

»Det skal have mærkbare, økonomiske konsekvenser, hvis man krænker de fælles værdier. Derfor støtter jeg varmt det forslag, der er på bordet i EU, om at sikre en direkte sammenhæng mellem respekt for retsstatsprincippet og adgangen til at modtage midler fra EU’s budget,« skriver Jeppe Kofod med henvisning til forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget.

Ikke tilstrækkeligt

Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Pia Olsen Dyhr.

»Det virker ikke, som om udenrigsministeren er klar til at tage kampen med Ungarn,« skriver hun i en mail efter at have læst Jeppe Kofods svar.

Hun frygter, at sanktionerne mod Orban »sander til eller blive svækket i slagsmålet om det næste EU-budget«.

»Her er det vigtigt, at Danmark rykker. Vi bør være bedre til at danne alliancer og så afsøge alle eksisterende muligheder for at sanktionere Orbán,« skriver Pia Ohlsen Dyhr.

De Konservatives Pernille Weiss, som deler politisk gruppe med Fidesz i Europa-Parlamentet, støtter SF’s opråb.

»Jeg støtter ambitionen helhjertet og inderligt,« siger Pernille Weiss. »Man vi kan kun lukke kassen over for et land, hvis vi har klart juridisk belæg for det, og det er noget, EU-Kommissionen skal afgøre.«

Næsten fem procent af Ungarns BNI kom i 2018 fra EU-midler – den højeste andel i EU.

Da EU i sidste uge fordelte 37 mia. euro fra en ny coronahjælpepakke, modtog Ungarn 5,6 mia. euro, mens Italien kun modtog 2,3 mia. euro.

I årevis har kritikere påpeget, at en stor del af EU-pengene, især landbrugsstøtten, ender i lommerne på Orbans allierede.

Efter undtagelsestilstanden blev vedtaget, skrev 71 »europæere« et fælles brev til en række aviser i Europa, blandt underskriverne var Jean-Claude Juncker, Slavoj Zizek, og Uffe Ellemann-Jensen:

»Derfor er det vigtigere end nogensinde, at Viktor Orbáns angreb på demokratiet fordømmes, og at der indføres sanktioner mod Ungarn som konsekvens heraf,« stod der blandt andet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bent Gregersen
  • Lisbeth Glud
  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
  • Olaf Tehrani
  • Marianne Stockmarr
  • Hans Larsen
  • Dan D. Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Erik Karlsen
  • Torben Lindegaard
Bent Gregersen, Lisbeth Glud, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Olaf Tehrani, Marianne Stockmarr, Hans Larsen, Dan D. Jensen, Poul Anker Sørensen, Erik Karlsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan D. Jensen

@ Poul Anker;
Jo smid ham ud - Ja det er også min umiddelbare reaktion, men det vil desværre nok gøre ham stærkere. Han vil sikkert bede sine landsmænd samle sig under ham og hans ledelse mod det stygge EU (måske vil Putin træde til og hjælpe - i så fald er det ikke første gang Rusland (USSR) hjælper Ungaren !!! )
Jeg har ikke et bud på hvad man kan gøre, ud over oplysning og mere oplysning

Nu er Orban kommet i mindretal i Budapest og en stor sydlig region. Det er derfor, han har givet sig selv magt til at styre landet med hård hånd uden om parlamentet.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Dan D. Jørgensen. Enig, frem til din konklusion. Hvordan helt konkret vil du få spredt oplysning, og en overbevisende en der ikke blot virker som modpropaganda, i dagens Ungarn, med kritiske journalister i fængsel, stækkede universiteter etc.?

Ok, oplysningen vendt mod hjemmefronten her: undlad at gøre noget (fx handle..) der kan støtte diktatorer. Men på regeringsniveau?
Noget andet er så om Frederiksen og Kofod vitterligt gør hvad de kunne? (Kender ikke noget til im- og eksport m. Ungarn..)

Hvor er diskussionen om vores demokratiske rettigheder henne? Orban er en bandit, men herhjemme er politikerne også meget meget hurtige til at trykke på kontrolaftrækkeren.

Finn Thøgersen, Kim Folke Knudsen, Hanne Utoft, Gert Romme og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Luk kassen for Ungarn,Polen - alle de lande der ikke lever op til københavner-kriterierne.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
reza alimooti

”Det skal have mærkbare, økonomiske konsekvenser, hvis man krænker de fælles værdier.”
Det er da totalt latterligt at høre på de her livebrødspolitikere. Den siddende regering og hele dens pukkelrygge backinggruppe skriger i kor for at lette sanktioner mod den siddende forbryderbande herskende i Iran. I 41 år har Regimet i Iran systematisk slagtet venstreorienterede grupper, menneskeretsforkæmpere, miljøaktivister, minoriteter af forskellige slags, homoseksuelle og det gør de fortsat. De har sågar også udvidet deres forbrydelser i andre lande, Syrien er et levende eksempel på det.
Hyklere i alle lande foren jer!

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Send kronprinsparret af sted i spidsen for en erhvervsdelegation og kom med udtalelser om at vi skal holde Ungarn i kredsen af nationens venner så vi kan indgå i en kritisk dialog.
Det virkede på Kina, Saudi-Arabien m.m ikke sandt.
Ironi kan forekomme i ovenstående..

Mogens Holme, Erik Karlsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Hvis Viktor Orban og hans regime ikke af egen drift trækker adskillige af hans lovgivning tilbage snarest muligt.

Så er der ingen anden udvej - end at indføre ny europæisk hastelovgivning.

som gør det muligt at smide Ungarn ud af EU med krav om mindst en 10 årig karantæne.

Alle støttemidler til Ungarn bør allerede nu suspenderes.

Reglerne for fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft og mennesker suspenderes i 10 år frem for Ungarn.

Den ungarske regering bør meddeles, at Ungarn ikke anses som en del af EU indre marked.

Den ungarske regering fratages stemmeret i EU´s organer i perioden indtil medlemskabet er suspenderet for en 10 periode ( Demokrati karantæne ).

Grænserne til de omgivende EU lande minus Ukraine lukkes. Der indføres særtold på import af en lang række ungarske forbrugsgoder.

Militærteknisk teknologi og lignende må fremover ikke eksporteres til Ungarn.

Det er nødvendigt at skrue bissen på overfor Ungarn ellers kommer EU til at fremstå som en demokratisk farce, hvor landene hver for sig kan omdanne sig til autokratier og diktaturer og så samtidig nyde godt af fællesskabets økonomiske støtte. Det går ikke. Det er troværdigheden for hele EU som projekt, der står på spil.

Det der adskiller Polen fra Ungarn er, at Ungarns leder har givet sig selv enevældige beføjelser og, at han har kortsluttet demokratiets princip om den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt altid skal være adskilt. I mine øjne kan Polen fortsat være medlem af EU, men der skal selvfølgelig holdes øje med lovgivningen i dette land, som beskærer oppositionens rettigheder og dermed det polske folks frihedsrettigheder.

Bent Gregersen, Lisbeth Glud og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

@Kim Folke Knudsen

Sympatisk, men ikke muligt med den måde EU er konstrueret på

Bare at suspendere et lands stemmeret kræver enstemmighed (-1), dvs hvis bare et andet land modsætter sig - fx det næste land i rækken der har udeståender med Bruxelles - så falder forslaget

Alle seriøse sanktioner ville kræve ændring af EU traktaterne, og det er ikke blot en langsommelig process, det kræver også enstemmighed at starte processen og ratifikation af samtlige medlemslande

Og hvis det lykkes at finde et smuthul, hvorsdan afgrænser man det så, så det ikke også kan bruges mod fx Polen (dommere og andet), Frankrig (snart 6. år i undtagelsestilstand, på randen af dekretstyre), Spanien (krisen med Catalonien), Cypern (Nordcypern situationen) eller andre
Jo mere usikkerhed jo flere slagsmål og jo flere vil modsætte sig Just In Case...

EU er simpelthen ikke konstrueret til at klare den slags.
Den basale ide er at når først man er inde i systemet vil de skarpe kanter blive slebet af over tid, evt hjulpet af en krise eller to der gennemtvinger en løsning på hidtil uløselige problemer.
Tanken at nogen kunne sabotere systemet eller være villig til at forlade det ser ikke ud til at være opstået

Kim Folke Knudsen

Kære Finn Thøgersen 23 April 2020 kl 23:41

Du har helt ret i din beskrivelse af mulighederne.

Men lige præcis det gør jo, at stormagter med tilbøjeligheder og ønsker om at så at sige at vælte Europa indefra får meget let spil. Først støtte til personer som Viktor Orban, så finansielle investeringer i strategiske brancher, mediekoncerner med videre og dernæst så rulles demokratiet op indefra medens de små og svage partier uden medlemsopbakning og med ringe folkelig støtte må se til fra sidelinjen: Nu går demokratiet under. De har luret det hvorfor iværksætte en militær intervention, hvis du kan manipulere dig frem til at forandre en stat indefra.

Ja, det ville være et meget prisværdig tiltag av Danmark at gå til sanktioner mot Ungarn på baggrund av det som sker der nede nu, uden tvivl!!! Norge må man regne med at "sover i timen" -- endnu en gang, dessværre. Lide nytt under solen heromkring...

Jeg hører bestemt ikke til dem, der bifalder bestemte anti-demokratiske tiltag i Ungarn og Polen, og det er klart, at EU eksisterer for ikke mindst at være fælles om bestemte demokratiske spilleregler.

Endvidere er der internationale regler som menneskerettigheder, der enhver stat på denne jord skal / burde respektere.

Undtagelsestilstanden i Ungarn begrundet i coronavirus-pandemien kan, men behøver dog slet ikke have nogle negative følger for demokratiet i landet.

Men det følgende eksempel af voldærgen på nogle grundlæggende demokratiske regler er ganske ganske alvorligere.

Hvad det sidste angår er der i det "Gamle Europa" en aktuel grel tilsidesættelse af FNs menneskerettigheders konventioner". I Spanien fængsles de politikere, der udgør stemmen for den del af den baskiske befolkning, der gerne har sit flag foran FNs skyskraber i New York.

Hvornår har Pia Olsen Dyhr, eller en dansk politiker samt Information taget en kritisk stilling til kriminaliseringen af en motiveret politisk kamp om et folks selvstændighed?

Kim Folke Knudsen

Pia Olsen Dyhr (SF) har fat i den lange ende. Kan vi se os selv i et fællesskab af lande, hvor flere af disse lande vender demokratiet ryggen og i stedet udvikler sig til diktaturer ? Det er det centrale spørgsmål.

EU kan ikke fremstå som troværdigt, hvis vi har nogen optagelsesbetingelser om demokrati og frihed herunder Københavner erklæringen, hvor alle bare kan skrive under og der på blæse indholdet om demokrati og adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt en hatfuld.

Ikke kun vælger Viktor Orban at give sig selv og hans parti FIDESZ enevældige beføjelser overfor det tidligere parlament i Ungarn.

Journalister i Ungarn kan nu straffes for at komme med ytringer, som ikke faldet i regimets behag.

Hvis det ikke er et brud på demokrati og frihed ?

Det var lige præcis på den måde Adolf Hitler fik forandret Tyskland fra et skrøbeligt og vakkelvorent demokrati Weimar Republikken til et farligt og uhyggeligt diktatur. Den mand lod sig ikke bremse af internationale aftaler eller af Folkeforbundet. Jeg siger ikke, at Viktor Orban er en tro kopi af Adolf Hitler, men den ungarske leder er en højreekstremist støttet af JOBBIK et højreradikalt parti, hvor antisemitismen trives. Der er ikke langt men meget kort fra JOBBIK partiet i dag og til det daværende ungarske Pilekorps, der var Hitler Tysklands håndlangere i Ungarn under den 2. Verdenskrig.

Den første regering i Tyskland med Adolf Hitler som nyvalgt Rigskansler: der sad Adolf Hitler ikke alene på magten. Han var " kontrolleret " af Franz von Papen og andre partier, som troede at de kunne køre rundt med Hitler i en koalitionsregering. Det blev lige omvendt. Da Fanden fik rakt en lillefinger så tog han hele armen og mere til. Adolf Hitler og NSDAP greb ud efter magten og talte til de laveste instinkter hos tyskerne hævnfølelse og syndebukke ( Versailles Traktaten 1919, jøder og kommunister og socialdemokrater ).

Det går ikke med se igennem fingre med den ungarske leders fravalg af demokratiet.

Derfor er Pia Olsen Dyhrs appel så betydningsfuld og vigtig.

Kilde Information De ungarske partier 2018:
https://www.information.dk/udland/2018/04/partier-gaar-magten-ved-ungars...

Kilde Wikipedia DE Franz von Papen (1879-1969) Vicekansler og ikke medlem af NSDAP i den første Regering med Adolf Hitler som Rigskansler.
https://de.wikipedia.org/wiki/Franz_von_Papen

Kim Folke Knudsen, du skriver:

"Det går ikke med se igennem fingre med den ungarske leders fravalg af demokratiet."

Og du begrunder det med:

"Den første regering i Tyskland med Adolf Hitler som nyvalgt Rigskansler: der sad Adolf Hitler ikke alene på magten. Han var " kontrolleret " af Franz von Papen og andre partier, som troede at de kunne køre rundt med Hitler i en koalitionsregering. Det blev lige omvendt. Da Fanden fik rakt en lillefinger så tog han hele armen og mere til. Adolf Hitler og NSDAP greb ud efter magten og talte til de laveste instinkter hos tyskerne hævnfølelse og syndebukke ( Versailles Traktaten 1919, jøder og kommunister og socialdemokrater )."

Du trækker det så kaldte Hitler/nazi-kortet frem. Jeg mener, at det overhovedet ikke er forkert at gøre det. Den historiske erfaring med nazi-Tyskland og alle dem der samarbejdede med det forbryderiske regime skal bruges, til at analysere i dag både det små og det store.

Dette kræver dog et næste skridt: en refleksion over det konkrete, i dette tilfælde politieren/magthaveren Urban, det der aktuelt sker i Ungarn. Der er som sagt nogle bekymrende tendenser, men hvor bekymrende er de sammenlignet med hvad der foregik i Tyskland forud 1933?

Har Urban skrevet og publiceret noget som i nogen grad kan minde om Mein Kampf? Svarer undtagelsestilstanden i Ungarn ikke i høj grad til den tilstand af lukning og tvang (positiv tvang), man aktuelt har i Danmark eller i Spanien, Italien, USA etc.?

At straffe Ungarn eller Polen for nogle tendenser til, som man da også så tidligere i Italien, Holland og i en vis men mindre grad i Danmark - grænseovervågning / tjek af pas,m.m., fordi der var en trussel om, at flygtningene sydfra kunne oversvømme vores velfærdssamfund - er en overreaktion, mildt sagt, men hårdt sagt: det kan tages som et afledningsmanøvre for som jeg min forrige kommentar skrev, der er eksempler på et grelt brud af mennekesrettigheder i det "gamle" demokratiske EU-Europa.

Det er heller ikke særligt demokratisk, at den største del af debattørerne, klapper til Pia Olsen Dyhrs kritik af Ungarn, og selv tilføjer benzin til bålet, og tilmed selv peger på Polen som den synder der også skal straffes. De forholder sig overhovedet ikke til det behøv af selvkrtik over for de brud på demokratiske rettigheder som finder sted inden for deres eget gamle politiske internationale fællesskab.

Det var også masser af hykleri i 1930erne, f.eks. omkring Spanien i 1939.