Interview
Læsetid: 8 min.

Politikere er kun klædt på til temperaturstigninger på op til to grader, der foregår i stabilt tempo

Problemet med klimamodellerne er, at de forudsiger en stabil og lineær udvikling i temperaturstigningerne. Men sådan fungerer naturen ikke. Tværtimod kan det hele løbe løbsk i løbet af meget få år, advarer centerleder ved Københavns Universitet, Peter Ditlevsen, der leder et nyt europæisk forskningsprojekt om naturens egne ’tipping points’
Den tiltagende varme, tørke og skovrydning truer med helt at udslette Amazonas-regnskoven, fordi skoven er sit eget lukkede økosystem, der kan nå ned under en grænse, hvor skoven ikke længere er i stand til at producere tilstrækkelig nedbør til at kunne opretholde sit plantedække. Det er et af de mulige ’tipping points’, der kan være på vej til at blive overskredet.

Den tiltagende varme, tørke og skovrydning truer med helt at udslette Amazonas-regnskoven, fordi skoven er sit eget lukkede økosystem, der kan nå ned under en grænse, hvor skoven ikke længere er i stand til at producere tilstrækkelig nedbør til at kunne opretholde sit plantedække. Det er et af de mulige ’tipping points’, der kan være på vej til at blive overskredet.

Lalo de Almeida

Udland
15. april 2020

Kan den globale opvarmning gå amok? Uden at vi har mulighed for at bremse eller vende udviklingen igen?

»Ja, det kan den. Går vi tilbage i historien, har der været meget store temperaturudsving i løbet af meget få år. Men vi ved alt for lidt om det. Vi ved ikke, om det sker ved en temperaturstigning på eksempelvis halvanden, tre eller fem grader,« siger professor Peter Ditlevsen, der tager imod Information i sit hjørnekontor i en af de gamle bygninger tilhørende Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

Siden september 2019 har Peter Ditlevsen stået i spidsen for et fælleseuropæiske forskningsprojekt, der skal forsøge at give svar på, hvor tæt vi er på at belaste de enkelte dele af klimasystemet i en sådan grad, at vi ikke bare har gjort uoprettelig skade – men også sat gang i en voldsom og ustoppelig kædereaktion, der dramatisk vil ændre på klodens klima.

Udfordringen er, at der i dag ikke er særlig meget viden om, hvordan og hvornår det kan ske – og at de klimamodeller, som FN’s klimapanel, IPCC, anvender, når det skal forudsige udviklingen af klimaet over de kommende år, slet ikke tager højder for sådanne pludselige systemskift.

»Modellerne reagerer ekstremt lineært, forstået på den måde, at der er en proportionalitet mellem temperaturstigning og koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Men sådan er det højst sandsynligt ikke i virkeligheden.«

Tværtimod, forklarer Peter Ditlevsen, er der en tiltagende frygt blandt forskere for såkaldte tipping points. Det er points of no return, hvor klimaet ændrer sig drastisk, uanset hvad vi gør. Om vi så kunne fjerne al CO2 fra atmosfæren igen, ville udviklingen alligevel være ustoppelig.

»Det fænomen ved vi alt for lidt om. Det er afgørende, at vi kan give verdens beslutningstagere bedre besked. For lige nu er politikerne kun klædt på til at reagere på en temperaturstigning op til to grader, der foregår i et jævnt og stabilt tempo.«

»Derfor handler det først og fremmest om at få en bedre forståelse af vores klimamodeller,« siger Peter Ditlevsen.

Fra Amazonas til Grønland: Naturen kan gå amok

At klodens klima ændres over tid, er ikke i sig selv så mystisk. Alene det faktum, at jordens bane og afstand til solen varierer over tusinder af år, ligesom at solens intensitet svinger over tid, giver små udslag i temperaturen. Men det er ændringer, der foregår jævnt over meget lang tid og derfor ikke giver pludselige skift i klimasystemet.

»Solens indstråling til jordkloden over de seneste 50 millioner år kan vi regne meget nøjagtig ud. Det er et spørgsmål om at beregne klodens bane om solen.«

TiPES

TiPES, der står for Tipping Points in the Earth System, er et omfattende forskningskonsortium med deltagelse fra 18 europæiske universiteter og forskningsinstitutioner, heriblandt Potsdam Institute for Climate Impact research, det britiske meteorologiske institut (MET), The Arctic University i Norge, Complutense University of Madrid, University of reading m.fl.

Konsortiets forskning koordineres fra TiPES-centret, der åbnede i september 2019 og har hjemsted på Niels Bohr Instituttet i København. Projektet er finansieret af EU Horizon 2020 og ledes af fysiker og klimaforsker Peter Ditlevsen.

I løbet af de kommende fire år skal forskningskonsortiet beregne tærsklerne for tipping points, identificere de komponenter i klimasystemet, som potentielt vil tippe og udarbejde nye klimamodeller.

Kilde: Københavns Universitet

Men temperaturudviklingen på kloden følger ikke altid lineært udviklingen i forhold til ændringer i afstanden mellem solen og jorden. Der sker med mellemrum uforklarlige skift i klimaet, hvor klodens temperatur pludselig ændrer sig med 10-15 grader i løbet af meget få år. Eksempelvis ser vi meget voldsomme temperaturændringer omkring istiderne, forklarer Peter Ditlevsen.

»Altså er der andre faktorer end afstanden til solen og solens intensitet, der påvirker det samlede regnskab. De pludselige og voldsomme temperatursving viser, at de her tipping points, som vi kender fra teorierne, faktisk er i spil.«

Et tipping point er det øjeblik, hvor den globale opvarmning presser naturen så meget, at en del af eller hele klimasystemet ændrer sig fundamentalt fra en tilstand til en ny. Eksempelvis kan afsmeltningen af is ved polerne blive ustoppelig, fordi der sættes gang i processer, som bliver selvforstærkende og accelererende. Det er det, forskerne kalder en positiv feedback mekanisme.

»Vi kan pege på de her tipping points i forhold til forskellige komponenter i klimasystemet. Vi kan udpege, hvor vi så at sige tror, de er,« siger Peter Ditlevsen.

Et muligt tipping point, der kan være på vej til at blive overskredet, er den tiltagende varme, tørke og skovrydning, som truer med helt at udslette Amazonas-regnskoven, fordi skoven er sit eget lukkede økosystem, der i masse kan nå ned under en grænse, hvor skoven ikke længere er i stand til at producere tilstrækkelig nedbør til at kunne opretholde sit plantedække.

Et andet eksempel er, at den globale opvarmning får permafrosten til at smelte, hvormed der frigives en masse metan, som er en drivhusgas mange gange stærkere end CO2, som så yderligere vil opvarme atmosfæren og accelerere afsmeltningen og dermed udledningen af mere metan.

Et tredje tipping point, som forskerne frygter, er det punkt, hvor afsmeltningen af Grønlands indlandsis ikke længere kan standses, hvilket vil skabe en kædereaktion i form af blandt andet havstigninger, oversvømmelser og ændrede havstrømme.

»Grænserne for, hvor store temperaturstigninger der skal til, før vi rammer et tipping point, kender vi ikke. For eksempel ved vi ikke, hvornår vi passerer grænsen for, at Grønlands indlandsis vil forsvinde permanent – og måske er det allerede sket, at vi har passeret grænsen. Derfor haster det rigtig meget med at blive klogere på mekanismerne i sådan nogle voldsomme klimaskift og få forbedret klimamodellerne. Det er det, vi er gået i gang med,« siger Peter Ditlevsen.

»Som forskere har vi måske været for forsigtige i forhold til at tale om de her risici.«

Tiden er knap

Forskningskonsortiet, som Peter Ditlevsen skal lede, er et samarbejde mellem 18 forskellige europæiske forskningsinstitutioner, der i løbet af de næste fire år skal beregne tærsklerne for tipping points, identificere de komponenter i klimasystemet, som potentielt vil tippe, og udarbejde nye klimamodeller.

Konsortiet er en bredt sammensat gruppe af blandt andet klimamodellører, matematikere, geofysikere og eksperter i politisk beslutningsteori.

»Vi skal forstå den bagvedlæggende matematik bedre. Hvad sker der, når de forskellige systemer påvirker hinanden. Er det sådan, at i det øjeblik, vi rammer det første tipping point, sætter det så gang i de andre – altså det vi kalder en kaskade af tipping points?«

»Det er det, vi skal finde ud af. Vi kan i dag sige, hvordan det er kvalitativt. Men vi har meget svært ved at sige det kvantitativt. Er det ved halvanden grader eller ved tre grader, at vi rammer det første tipping point?«

Tipping points

Tipping points kan beskrives som de afgørende grænser, hvor klimasystemet eller komponenter i klimasystemet overgår fra én stabil tilstand til en anden. Det sker ved en drastisk og uafvendelig ændring, som sætter en dominoeffekt af feedback-mekanismer i gang, der medfører en kaskade af flere dramatiske ændringer.

Eksempler på potentielle ’tipping elements’ (komponenter): Forstyrrelser af monsunen i Sydamerika og Asien, ændringer af havstrømme i Atlanterhavet, afsmeltningen af Antarktis, afsmeltning af havisen ved Nordpolen, tørke og ekstremregn i området Sahel i Afrika, tørke i nåleskovsbæltet i Nordeuropa, Nordamerika og Sibirien.

Kilde: Københavns Universitet

– Hvordan vil I finde ud af, om vi så er tæt på et tipping point?

»Vi kigger efter det, vi kalder early warning signals. Altså steder, hvor systemet får sværere og sværere ved at finde tilbage til sin ligevægtstilstand. Der er nogle, der taler om, at det kan vi se i den grønlandske indlandsis nu.«

»En anden metode er ved at undersøge de historiske udsving i temperaturen. Eksempelvis med is-kerneboringer. Så kan man se på årsags-sammenhæng mellem temperatur og udsving i koncentrationen af CO2 over tid.«

»Endelig gælder det, at vi skal få en bedre forståelse af vores klimamodeller. De ser ud til at være tunet til at reagere alt for lineært. En måde at finde ud af det er ved at teste forskellige scenarier og se, hvilke udfald der kan forekomme.«

»Men samlet set er det et stort puslespil, hvor vi forsøger at finde en kronologi i de udviklinger, der har fundet sted historisk for at kunne sige noget om, hvordan vores klimasystem i dag kan tænkes at reagere på den globale opvarmning.«

Ny FN-rapport?

Og det haster med at finde svar, mener Peter Ditlevsen:

»Uanset om risikoen for, at vi rammer et tipping point, er stor eller ej, så er konsekvenserne ved at passere et tipping point potentielt enorme.«

»Det er også grunden til, at der kastes mange penge efter det her forskningsområde. Vi mangler de her informationer. Der træffes politiske beslutninger på et ufuldstændigt grundlag,« siger Peter Ditlevsen, der er bekymret over de samfundsmæssige og politiske aspekter ved at skulle tilpasse sig stadigt voldsommere klimaforandringer.

»Vi kommer til at se ændringer af monsunen og større tørkeområder. Vi vil begynde at se klimaflygtninge, som vi endnu ikke har set det. Man taler meget om klimaflygtninge, men det er ikke noget i forhold til de ændringer, der kan komme til at ske. Så det, der virkelig bekymrer mig, er, om vi er i stand til at lave den omstilling, der skal til.«

»Vi bliver jo op mod 12 milliarder mennesker i 2050 – og så skal vi gøre det hele på en anden måde. Det handler om en omstilling i en hastighed, som vores samfund får svært ved at tilpasse sig til.«

– Hvad tror du, I kan fortælle om tipping points om fire år?

»Jeg tror, at vi når frem til en bedre forståelse af de begrænsninger, vi har i vores meget lineære klimamodeller. Et fromt ønske er, at vi kan sige, at inden for den og den temperaturskala sker det og det. Jeg tror selv, vi kommer til at kunne give nogle intervaller for, hvornår vi er inden for grænsen af at ramme et tipping point. Eksempelvis Amazonas’ kollaps. Kan vi sige det, er vi kommet et stykke vej – også selv om det ikke er det samme som at kunne sige, præcis hvornår et tipping point krydses.«

»Men politikerne skal ikke vente på os. De skal bare komme i gang, det kan kun gå for langsomt. Hver gang de kommer med en ny finanslov, er der jo gået et ud af ti år, før vi rammer 2030.«

Og så håber Peter Ditlevsen, at arbejdet med tipping points ender med at blive en ny såkaldt særlig FN-rapport, hvor fokus udelukkende er naturens tipping points og risikoen ved at overskride disse.

»Vi har politisk medvind – også i forhold til at få lavet en såkaldt særlig rapport fra FN’s klimapanel om tipping points. Jeg håber, at det bliver et resultat af vores forskning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Jeg synes vi skal lytte til Dansk Folkeparti - De er så ordentlige mennesker. Og de ser altid en ordentlig vej uden om alle strabadserne. Klimaforandringer f.eks., ja, de findes jo slet ikke. De er kun skabt af medierne.

Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Det er da dejligt at høre at noget kan fungere i Europa, det ville være endnu dejligere hvis EU kunne mønstre et bedre sammenhold.

jeg syntes vi skal fratage ministerpensionen fra dem. som ikke har formået deres ansvar ordentligt.

Ete Forchhammer

Når tøven og tvivl mht. klimaudfordringer bli'r begrundet med historisk interesse, i hvilken historisk kontekst optræder så TiPES?

Evald Mehlsen

Fra aflejringer i havet ud for Amazonas delta, der strækker sig langt ud i Atlanten, har man for længst set tilfælde af amokløb i klimaet. Disse sedimenter, hører man, afslører skræmmende scenarier der er forløbet over få årtider.

Nu ved de så måske snart mere præcist under hvilke temperaturforløb de optræder. Unægtelig en spændende tid for os der nok ikke er her, når og hvis de indtræffer.

Som med døden: den behøver man ikke frygte. Blot man ikke er der, når det sker (Woody Allen).

Hanne Utoft, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

I sandhed foruroligende, men vores dumsmarte dronning synes ikke, der er noget at panikke over, og Pia Kjærsgård har det på samme måde samt en hel masse andre.

Jeppe Lindholm, Christian Skoubye, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Her er en lille video, som forsøger at illustrere, hvorledes det globale samfunds reaktion på Corona-pandemien i og for sig ikke burde være anderledes konkret end det globale samfunds reaktion på truslen fra den menneskeskabte, globale opvarmning..

The broad shape of the story is the same'
https://www.youtube.com/watch?time_continue=146&v=Vp0Yi9JZT2o&feature=em...

Kent Nørregaard

Når klimaforandringerne tager ordenligt fat og Danmarks rige må lide drunkedøden genskaber DF da bare sig selv som Dansk Flygtningeparti.

Ja dette burde jo være forsidestof. Suk.

Jeppe Lindholm, Christian Skoubye og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar