Baggrund
Læsetid: 8 min.

Sanders’ exit og Trumps håndtering af coronakrisen styrker Joe Bidens chancer til november

Den tidligere vicepræsidents kampagne har fået nyt liv efter Bernie Sanders’ beslutning onsdag om at trække sig fra primærvalgkampen og midt i en pandemi og en dyb recession, der udstiller svaghederne ved Trumps lederskab
Joe Bidens mulighed for at komme i kontakt med de amerikanske vælgere er stærkt begrænset af coronakrisen.

Joe Bidens mulighed for at komme i kontakt med de amerikanske vælgere er stærkt begrænset af coronakrisen.

Drew Angerer

Udland
11. april 2020

For blot seks uger siden lignede tidligere vicepræsident Joe Biden ikke en politiker, der kunne sparke præsident Donald Trump ud af Det Hvide Hus.

Onkel Joe, som han kaldes, var ganske vist populær blandt typiske demokratiske vælgere. Han var bare ikke særligt inspirerende; han virkede noget affældig, og hans evne til at ræsonnere syntes indimellem at halte.

»Nu er min taletid ovre,« sluttede han ofte sine indlæg og replikker i tv-debatter.

Tv-seerne blev efterladt med det indtryk, at den 77-årige Biden havde glemt, hvad han ville sige, og kun blev reddet af det blinkende røde lys, der signalerede, at hans taletid var slut.

Den type episoder rystede mange vælgere.

»Jeg er syv år yngre end Biden, og selv jeg må indrømme, at mine kognitive funktioner ikke er, hvad de har været engang,« bemærker Mark Peterson, professor emeritus i statskundskab på Washburn University i Kansas.

»Man kan bare håbe, at Biden – hvis han vinder præsidentembedet – vil omgive sig med en kreds af yngre og virkeligt kompetente ministre og rådgivere.«

I onsdags blev det officielt, at Joe Biden er den eneste tilbageværende kandidat i demokraternes primærvalg.

Bidens sidste konkurrent, Bernie Sanders, valgte at droppe sine ambitioner om at blive USA’s næste præsident og indstillede sin kampagne. Senatoren fra Vermont var sakket så langt bagud i kampen om at vinde et flertal af de delegerede, at han reelt var chanceløs.

Men der var ifølge Sanders også en anden grund til at trække sig fra valgkampen nu.

»Jeg er udmærket klar over, at der er nogle i vores bevægelse, som gerne ser, vi fortsætter med at føre valgkamp, indtil den sidste stemme er blevet afgivet på den demokratiske partikongres. Det synspunkt kan jeg godt forstå,« forklarede han.

»Men jeg kan ikke fortsætte valgkampagnen med god samvittighed, mens vort land befinder sig midt i en krise, som forværres af en præsident, der er uvillig eller ude af stand til at udvise troværdigt lederskab og sørge for at beskytte vort folk i en desperat stund. Det ville aflede opmærksomheden fra de vigtige opgaver, vi alle skal bidrage til at løse, i denne svære tid.«

Virtuel partikongres

Nu er banen således kridtet op for Joe Biden. Hvis alt går som planlagt, vil han blive kåret som præsidentkandidat på demokraternes partikongres i midten af august i Milwaukee, Wisconsin.

Der er bare en enkelt hurdle. Det bliver ikke en traditionel partikongres med deltagelse af 4.000 delegerede, tusinder af partiaktivister og lovgivere fra Kongressen og hver af de 50 delstater samt rige donorer og et kolossal medieopbud med millioner af amerikanere siddende foran tv-skærmen fire aftener i træk.

»Lige nu tyder alt på, at partikongressen bliver gennemført på internettet, og det er altså ikke en rigtig partikongres,« siger Art Cullen, chefredaktør for Storm Lake Times i Iowa og vinder af en pulitzerpris i journalistik.

»Det bliver et flop. Få seere vil følge med på tv. Det er en kæmpe ulempe for Biden og relativt set en fordel for Trump, fordi han stadig kan dominere nyhederne i kraft af præsidentposten.«

Biden er udfordret på andre områder. Han elsker at møde vælgere, men intet tyder på, at der vil blive arrangeret vælgermøder i lang tid fremover set i lyset af den fysiske afstand, man skal holde under coronapandemien.

Det er sandsynligt, at hverken Trump eller Biden vil kunne føre en traditionel valgkamp til efteråret, hvor de sædvanligvis ville flyve fra svingstat til svingstat for at holde vælgermøder. Formentlig må de begrænse deres aktiviteter til at kommunikere deres budskaber ud på tv og de sociale medier. Den første virtuelle præsidentvalgkamp i USA’s historie.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Bidens mulighed for at komme i kontakt med de amerikanske vælgere er desuden begrænset af, at coronakrisen fylder alle døgnets timer i de amerikanske medier. Indtil sidste uge var han nærmest forsvundet; i denne uge begyndte han at give interview til de store tv-stationer.

Men hvordan kritisere Trump uden at virke som en politisk opportunist midt i en national krise? Det er der delte opfattelser af.

Art Cullen fra Storm Lake Times mener, det er en kæmpe fejltagelse af Biden at holde lav profil under krisen og forsøge at være så forsigtig som mulig i sin kritik af Trumps coronapolitik.

»Biden burde gå i kødet på Trump. Mange demokrater er frustrerede over, at han ikke hænger Trump ud for inkompetence. Tænk engang, Trump har endda udnævnt sin uduelige svigersøn, Jared Kushner, til coronazar!«

Den erfarne demokratiske rådgiver, Dan Payne, er uenig.

»Hvis Biden tager fløjlshandskerne af, vil det se ud, som om han forsøger at slå politisk mønt af tragedien. Han bør holde sig i kulissen og vente et par måneder. Folk er alt for skræmte lige nu til at kunne tage politiske skænderier mellem de to kandidater seriøst,« siger han.

Payne og to andre politiske konsulenter fra Boston arbejdede i 1972 for Joe Bidens første senatsvalgkampagne i delstaten Delaware.

Trumps briefinger

På den anden side har Trump på daglige pressemøder i Det Hvide Hus forsøgt at monopolisere al medieopmærksomhed omkring sin person. I de første uger gav det gevinst ved et lille hop i meningsmålingerne, men i denne uge var præsidentens opbakning atter faldet tilbage til niveauet før coronapandemien.

Trumps briefinger har været så fyldt med usandheder, falske hypoteser og fordrejninger, at selv nogle af hans rådgivere i Det Hvide Hus ifølge amerikanske medier har taget mod til sig og rådet præsidenten – der ikke tåler kritik – til at skrue ned for sin optræden på de daglige pressemøder.

»Det bliver ren barnemad for Biden-kampagnen at lave politiske reklamer til efteråret, hvor vi ser Trump på et tidspunkt sige, at coronavirussen svarer til den almindelige influenza og senere hævde, at det har han aldrig sagt,« siger Dan Payne.

Professor Mark Peterson kalder Trumps daglige coronabriefinger for »manna fra himlen« for demokraterne.

»Indtil denne pandemi var det ikke til at slå skår af Trumps trofaste fanskare. Jeg er ikke så sikker på, at det holder under coronakrisen,« siger han.

»Jeg forventer, at COVID-19 efter at have hærget i storbyerne vil blusse op i Trumps bagland, altså i de republikanskstyrede delstater. Antallet af syge og dødsfald kan blive lige så højt i Trumps vælgerbase som i det afroamerikanske samfund. Der er gennemsnitligt flere i disse to befolkningsgrupper, der lider af sukkersyge og højt blodtryk.«

Pandemien kan altså på sin egen tragiske facon være til Bidens fordel, hvis pandemien rammer befolkningen hårdt i de delstater, hvor Trump står stærkest.

Det forbigår heller ikke politiske iagttageres opmærksomhed, at den mest solide opbakning til præsidenten skal findes blandt de ældre, der er de mest sårbare over for COVID-19.

Til gengæld er joe Bidens chance for at vinde i november hæmmet på de indre linjer af Sanders, hvis rådgivere og politiske allierede gennem de seneste par uger har forsøgt at vride en række indrømmelser ud af Joe Biden.

Et ryk mod venstre

Det kildne spørgsmål er, hvor langt til venstre i det politiske spektrum Biden skal rykke for at overbevise sin tidligere rival om at give sig sin fuldtonede opbakning. Efter alt at dømme har Biden foreløbigt forpligtet sig til føre valgkampagne på et løfte om at skaffe sundhedsforsikring til alle amerikanere uden dog at nedlægge de private forsikringsselskaber, hvilket Sanders ellers ønsker.

De to lejre drøfter også våbenkontrol og klimapolitik, hvor Sanders mener, at Bidens program er for uambitiøst.

Presset på Biden-kampagnen kommer også fra en række organisationer, grundlagt af unge venstreorienterede aktivister, for eksempel Sunrise Movement, Justice Democrats og March for Our Lives.

I et brev stilet til Biden i denne uge opstiller de konkrete krav som betingelse for at støtte hans præsidentkampagne. De vil have en bevilling på 10.000 milliarder dollar til gennemførelsen af en Green New Deal over ti år, gratis collegeuddannelse og eftergivelse af al studiegæld, indførelse af en formueskat og forbundsstatens overtagelse af fremstillingen af lægemidler på recept.

Endvidere forlanger aktivisterne, at Biden optager politiske rådgivere i sin kampagne fra Sanders’, senator Elizabeth Warrens og guvernør Jay Inslees stab.

I sidste ende handler det for Biden om at sikre, at de millioner af yngre demokratiske og venstreorienterede vælgere under 45, der med et overvældende flertal stemte på Sanders under vælgerforsamlinger og i primærvalg i februar og marts, ikke bliver hjemme på valgdagen i november.

Det var Hillary Clintons problem ved præsidentvalget i 2016. Hun tabte formentligt, fordi nogle af Sanders’ tilhængere blev hjemme, mens andre stemte på Donald Trump.

»Biden vil utvivlsomt give sig på sundhedsforsikring og våbenkontrol. Det kan blive sværere med klimapolitikken,« mener politisk konsulent Dan Payne.

I en udtalelse onsdag roste Joe Biden senator Bernie Sanders.

»Bernie har gjort noget, der er meget sjældent i politik. Han har ikke bare ført en traditionel kampagne. Han har skabt en bevægelse. Og misforstå mig ikke: Det er en bevægelse, der er lige så indflydelsesrig i dag, som den var i går. Det er godt for vort land og vores fremtid,« lød det fra Biden.

Han tilføjede: »Det kan godt være, at jeg og Bernie ikke er enige om, hvordan vi kommer i mål, men vi er enige om målsætningerne.«

Selv Attila ville vinde

Indtil videre har den tidligere vicepræsident været mere villig til at komme Sanders og partiets stedse stærkere venstrefløj i møde, end Hillary Clinton var i 2016,.

»Biden har altid kunnet give udtryk for to modsatte meninger på en og samme gang uden at blive beskyldt for at være skizofren. Det er politisk talent,« mener professor Peterson.

»Og til forskel fra meganarcissister som Trump har det aldrig voldt Biden kvaler at indrømme fejltagelser. Han er uden tvivl en af de mest afholdte politikere i USA – en, der er bedre end de fleste til at knytte en følelsesmæssig kontakt til sine vælgere.«

Og trods Bidens høje alder og den åbenlyse mangel på entusiasme blandt de demokratiske vælgere for hans kandidatur, synes han i sit tredje forsøg på at blive USA’s præsident at have en reel chance.

Den voldsomme sundhedskrise, opstået i forbindelse med coronapandemien, og den dybeste økonomiske recession i mange generationer gør det næsten selvskrevet, at den næste præsident bliver en demokrat.

»Det er pludseligt gået op for mange amerikanere, at det faktisk giver mening at have et socialt sikkerhedsnet som i Europa,« siger redaktør Art Cullen fra midtveststaten Iowa.

Cullen kan ikke forestille sig, at Trump igen vil vinde udslagsgivende svingstater i Midtvesten som Iowa, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.

»Allerede inden coronakrisen havde Trump mistet opbakning fra industriarbejderklassen, hvis lønstigninger var udeblevet. Landmændene var virkelig sure over handelskrigen med Kina. Selv hunnerkongen Attila ville i dag kunne slå Trump i Midtvesten.«

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Mose Pedersen

Sloppy Joe er for senil og det er ingen hæmsko at lyve så hurtigt som er hest kan rende. Trump vinder!

Jeg savner at artiklen inddrager betydningen af alliancen mellem Trump og Fox News. Hvor stor en del af hans vælgere bevæger sid uden for denne boble som kilde til deres verdensbillede?