Nyhed
Læsetid: 9 min.

Saudi-Arabien vil ud af Yemen

Saudierne kan ikke vinde mod houthierne. Nu vil kongedømmet afslutte krigen hurtigst muligt. Helst uden at tabe ansigt
Kronprins Mohammed bin Salman af Saudi-Arabien har i længere tid ønsket at afslutte krigen i Yemen. Men det trækker i langdrag, fordi han ønsker at trække sig ud uden at tabe ansigt.

Kronprins Mohammed bin Salman af Saudi-Arabien har i længere tid ønsket at afslutte krigen i Yemen. Men det trækker i langdrag, fordi han ønsker at trække sig ud uden at tabe ansigt.

Hamad I Mohammed

Udland
18. april 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Saudi-Arabien vil ud af Yemen

Af Waleed Safi, mellemøstkorrespondent

Kronprins Mohammed bin Salman af Saudi-Arabien har i længere tid ønsket at afslutte krigen i Yemen, og i disse dage giver han en masse indrømmelser til den iranskstøttede houthi-bevægelse for at slippe ud af den yemenitiske sump, der har tæret på kongedømmets statskasse siden 2015.

Krig koster penge, og dem har kronprinsen haft brug for til sine massive reformplaner, der skulle gøre kongedømmet uafhængig af olie. Nu har coronakrisen imidlertid for alvor ramt oliesektoren, og hvis Saudi-Arabien skal overleve de usikre tider forude, er kronprinsen nødt til at få tropperne hjem.

I sidste uge annoncerede Riyadh en ensidig våbenhvile efter flere måneders FN-mæglede forhandlinger. Det sker, efter at Yemen rapporterede om det første coronatilfælde. Meget tyder på, at kronprinsen bevidst bruger coronavirussen til at trække sig ud af den upopulære krig. Et skridt, som internationale organisationer, herunder FN, finder opløftende.

At forhandlingerne har trukket i langdrag, har en enkel årsag: Saudierne ønsker at trække sig ud uden at tabe ansigt.

Siden 2015 har saudiske tropper med al deres amerikanske militærisenkram ikke været i stand til at slå houthierne, som nu kontrollerer 75 procent af den yemenitiske befolkning.

Saudiernes forsøg på at genetablere status quo og genindsætte en klientregering i Yemen har fejlet stort, og nu ønsker kronprinsen en exitaftale, hvor han kan slippe ud med æren i behold.

Det kommer ikke til at ske.

Houthi-bevægelsen – som hverken vil finde sig i at blive kaldt milits, ikkestatslig aktør eller terrorgruppe – ønsker at anerkendes som en legitim international politisk aktør, ellers vil man under ingen omstændigheder underskrive en fredsaftale med saudierne.

Om houthierne får deres vilje, er for tidligt at sige. Meget afhænger af FN’s diplomater. Men under alle omstændigheder kan saudierne ikke slippe udenom, at de faktisk har tabt krigen til deres rivaler i Teheran.

»Saudierne har intet realistisk alternativ til at give det meste af Yemen til houthierne og dermed overlade deres sydlige grænse til en iransk stedfortrædergruppe,« skriver Bruce Riedel i sin seneste analyse for Brookings Institution.

Fred måske på vej, men det er corona også

Selvom fredsudsigterne ser mere lovende ud end nogensinde, er det samme ikke tilfældet med sundhedssituationen.

De saudiske luftangreb har i fem år målrettet yemenitiske hospitaler, lyder det i en ny undersøgelse foretaget i Storbritannien. I dag er det kun halvdelen af landets hospitaler og sygehuse, der fortsat er i drift.

Yemen – et af verdens absolut fattigste lande – har i forvejen været ramt af kolera, difteri og mæslingeudbrud under krigen. Over de seneste uger har der været to oversvømmelser i både hovedstaden Sanaa og andre byer, hvilket betyder, at et nyt koleraudbrud er på trapperne.

»Et COVID-19-udbrud bliver katastrofalt,« konkluderer Human Rights Watch i en ny rapport.

At houthi-bevægelsen i Yemen ikke tager COVID-19-situationen alvorligt, er heller ikke et godt tegn. Alt tyder på, at houthi-ledere ser pandemien som en mulighed for at rekruttere flere krigere. For eksempel har houthi-medlemmer startet en kampagne, hvor de forsøger at hverve unge med argumenter om, at »det er bedre at dø som martyr i heroiske kampe end at dø hjemme af coronavirus«, eller at »fronten er mere sikker end tætpakkede byer«.

I årene 2016-2020 har mere end en million yemenitter været ramt af kolera. Omkring 4.000 er døde. Ingen af de magtfulde yemenitiske aktører har nogensinde anstrengt sig for at forbedre situationen, og ingen regner med, at det sker med COVID-19.

»Alle parter vil sandsynligvis have den samme tilgang til coronavirus og udvise ligegyldighed med ofrene og manglende interesse for de civiles bekymringer,« skriver Yemen-forskeren Ahmed Nagi i sin seneste analyse for tænketanken Carnegie Endowment.

  • Afgørende Brexit-forhandlinger påbegyndes midt under coronakrisen

Af Jakob Illeborg

Man glemmer det næsten. Men rent faktisk har Storbritannien forladt EU og står midt i en transitionsperiode, der varer indtil den 1. januar 2021. Inden da skal en ny handelsaftale med EU være på plads, ellers ender hele Brexit-sagaen i det no deal-scenarie, som begge parter bedyrer man ikke ønsker.

I juni begynder en ny række svære forhandlinger, men allerede nu er to ud af fem planlagte møder blevet aflyst. Årsagen er enkel; stort set hele regeringstoppen på den britiske side har været syge med COVID-19, og også EU’s chefforhandler, Michel Barnier, har måttet selvisolere sig.

Boris Johnson har lovet sine vælgere, at Storbritannien forlader EU endegyldigt ved udgangen af dette år, men spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at forhandle et resultat på plads inden da? Allerede før coronapandemien så det tvivlsomt ud, og med en premierminister, der nær mistede livet til sygdommen og formodentligt skal bruge mange uger, om ikke måneder, før han igen kan lede regeringen, kan et rettidigt forhandlingsresultat forekomme umuligt.

Alligevel forventes briterne at fastholde en konfrontatorisk forhandlingsposition. Boris Johnson har et komfortabelt flertal i parlamentet, og mange i hans regeringskabinet er Brexit-høge, som kabinetschefen Michael Gove, der i 2016 udtalte:

»For Europa vil Storbritanniens udmeldelse betyde begyndelsen på noget endnu mere opløftende – den demokratiske frigørelse af et helt kontinent«.

Den perfekte storm

Fra Westminster følger man nøje den tydelige uenighed om fælles finansiering af coronakrisen på EU-niveau og håber at kunne udnytte manglen på fælles fodslag i Bruxelles i egen favør. For nogle medlemmer af den herskende fløj af Brexiteers hos de konservative understøtter coronakrisens langtidskonsekvenser behovet for at finde nye samhandelspartnere globalt i en verdensorden, der er i hastig forandring.

Omvendt så står Storbritannien midt i den perfekte storm. COVID-19-smitten er først nu ved at nå sit højeste, og samfundet er stadig i lockdown – med udsigt til at blive en af verdens hårdest ramte coronakriseøkonomier. OBR (Office for Budget Responsibility) vurderer, at Storbritanniens BNP er skrumpet hele 35 procent i andet kvartal. Det er det største fald i 300 år.

Hvordan coronakrisen ender for briterne, vides af gode grunde ikke, men de voldsomme og pludselige økonomiske problemer skal kombineres med effekten af et Brexit, som stort set alle økonomer forudser vil medføre økonomiske tab, i hvert fald på den korte bane.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har appelleret til alle verdens nationer om at indføre en verdensomspændende våbenhvile under coronakrisen, hvilket blev budt velkommen af både EU’s ledere og Boris Johnson. Den kommende tid vil vise, om denne udstrakte hånd også gælder ved Brexit-forhandlingsbordet.

  • Mafiaen gør klar til at vinde på coronakrisen

Af Martin Gøttske

Over 22.000 italienere er døde, landets økonomi styrtbløder, og titusindvis af virksomheder er på fallittens rand. Coronakrisen er en katastrofe for Italien, men mafiaen står på spring for at udnytte krisen til at tjene penge og styrke sin indflydelse og sit greb om landet.

»Den nuværende situation er ekstremt delikat, og mafiaen forsøger at infiltrere og erobre store dele af økonomien. Mafiaen forstår altid at udnytte kriser til at maksimere sin profit,« siger Italiens øverste mafiajæger, den offentlige anklager Federico Cafiero de Raho, til radiokanalen Rai 3.

Italiens forskellige mafiaklaner har traditionelt udnyttet fattigdom og nød i især Syditalien til at øge deres indflydelse ved at præsentere sig som et alternativ til en svag stat.

Efter finanskrisen i 2008 brugte mafiaen sine enorme midler til at opkøbe skrantende virksomheder – og var derigennem både i stand til at hvidvaske sine penge og øge sin økonomiske magt. Det forventes, at det nu vil ske igen.

Mens den italienske regering har svært ved at støtte sine mest udsatte borgere, har mafiamedlemmer ifølge avisen La Repubblica flere steder i Syditalien distribueret mad i fattige kvarterer.

Mens den italienske regering har svært ved at støtte sine mest udsatte borgere, har mafiamedlemmer ifølge avisen La Repubblica flere steder i Syditalien distribueret mad i fattige kvarterer.

Fabio Sasso/ Ritzau/Scanpix

»I denne svære periode, hvor mange familier og entreprenører er i store vanskeligheder, og hvor små og mellemstore virksomheder lider under coronapandemiens ødelæggende konsekvenser, står mafiaen klar til at tilbyde lån til ågerrenter, som vil kvæle folk eller gøre dem til slaver,« siger Giuseppe Antoci, tidligere leder af Fondazione Caponnetto, en organisation for mafiaens ofre, til mediet Il Sicilia.

»Vi bliver nødt til at bekæmpe denne udvikling. Vi kan ikke tillade, at vi, mens vi kæmper mod den fordømte coronavirus, lader mafiaen, en anden voldsom og ødelæggende virus, sprede sig i samfundet.«

Mafiakontrol

Nedlukningen, som coronapandemien har forårsaget, bevirker, at Italiens økonomi er ved at kollapse. Det vurderes, at landets økonomi kan skrumpe med op imod ti procent i år, og omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at gå nedenom og hjem.

Imens har mafiaklanerne store summer til rådighed. Calabriens mafia, Ndrangheta, tjener angiveligt over 200 mia. kr. om året på kokainhandel.

Journalisten Roberto Saviano, der har skrevet bestselleren Gomorra om mafiaen i Napoli, påpeger, at mafiaen også står til at tjene stort på pandemien, da den i høj grad kontrollerer sektorer af markedet, som profiterer af coronakrisen, såsom rengøring, desinfektion, affaldssortering, transport og bedemandsforretninger.

Mafiaen kontrollerer også byggefirmaer, som kan få travlt, når staten efter krisen vil forsøge at sætte gang i økonomien ved at pumpe penge ind i infrastrukturprojekter.

»Mafiaen ved, hvad der er brug for, og den vil tilvejebringe det på sine vilkår,« skriver Saviano i La Repubblica.

Mens coronapandemien har krævet flest dødsofre i Norditalien, har den langvarige nedlukning af det italienske samfund især skabt økonomisk nød i den sydlige ende af landet. Her er arbejdsløsheden allerede enorm – helt op til 50 procent for unge under 24 år – og endnu flere har nu mistet deres indkomst.

Mellem tre og fire millioner italienere, der tjener til dagen og vejen gennem sort arbejde, har mistet deres indkomst. Mange fordi de ikke kan tage på arbejde, efetrsom de ikke kan bevise deres ansættelse over for myndighederne og derfor ifølge nedlukningsreglerne ikke har tilladelse til at forlade deres hjem.

Mens den italienske regering har svært ved at støtte sine mest udsatte borgere, har mafiamedlemmer ifølge avisen La Repubblica flere steder i Syditalien distribueret mad i fattige kvarterer.

Den italienske indenrigsminister, Luciana Lamorgese, frygter, at »mafiaen kan udnytte den øgede fattigdom og bruge situationen til at rekruttere folk ind i deres organisation«.

  • Indædt polsk strid om præsidentvalg i maj trods corona

Af Mathias Sonne

Det direkte polske præsidentvalg den 10. maj var planlagt længe før coronakrisen. Men i de seneste uger er striden om gennemførelsen af et brevvalg blevet til en bitter strid om det polske demokrati.

»Hvis det gennemføres, vil valget være endnu et anslag mod demokratiet i Polen, det vil kaste landet ud i en politisk krise af hidtil usete dimensioner,« advarer Piotr Buras, leder af tænketanken ECFR i Warszawa i Euronews.

Samtlige oppositionskandidater kræver en udsættelse af valget, og oppositionens hovedkandidat Malgorzata Kidawa-Blonska opfordrer til at boykotte valget.

Den siddende præsident Andrzej Duda ligger til godt 50 procents opbakning, mens de øvrige kandidater ligger under 15 procent. Duda er i princippet partiløs, men støtter den siddende PiS-regering. En sejr til Duda vil altså nærmest give den polske regering frie hænder til i de kommende tre år uden valg at fortsætte sin ombygning af det polske justitsapparat og det polske medielandskab i illiberal retning.

Hvis valget udsættes, vil den økonomiske krise i kølvandet på coronakrisen derimod svække Dudas chance for at blive genvalgt.

Fair og demokratisk?

Efter planen får alle valgberettigede tilsendt en stemmeseddel, som skal afleveres i særlige valgpostkasser på selve valgdagen. Det udgør en smitterisiko. Men mere afgørende er, at det har været umuligt at føre valgkamp under den polske lockdown, som – med maskepligt – langsomt slækkes fra næste uge.

Dermed har oppositionens kandidater været så godt som usynlige, mens Duda har stået i centrum af krisen.

Både EU-Kommissionen, OSCE og den polske valgkommission stiller spørgsmål ved, om valget er fair og demokratisk.

»De polske og ungarske regeringstiltag under coronakrisen øger vores bekymring for retsstatens tilstand,« lyder det tørt og lettere hjælpeløst fra EU-Kommissionens vicepræsident Vera Jourová på nyhedssitet Politico.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vesten har deres allierede i Nato. Der er intet tilsvarende i Mellemøsten. Derfor kan man ikke bebrejde at landene samarbejder imod de angrebskrige som bliver ført eller støttet af NATO-lande.