Læsetid: 6 min.

Spirende uro i Sydafrikas slumområder truer regeringens coronalockdown

Uroen spreder sig i Sydafrikas fattige områder, i takt med at landet går ind i fjerde uge af en vidtgående lockdown for at bremse coronaspredningen. Politi og militær er på gaden for at håndhæve udgangsforbuddet, men det bør ikke stå alene, advarer eksperter. Mistilliden til myndighederne vil vokse, hvis ikke landets fattige får hjælp til at komme igennem krisen
Sydafrika er hårdt ramt af coronavirussen, og i kølvandet på virussen og den økonomiske usikkerhed, den medfører, breder der sig fattigdomsrelateret stress og angst, som bidrager direkte til en stigning i vold mod kvinder og børn.

Sydafrika er hårdt ramt af coronavirussen, og i kølvandet på virussen og den økonomiske usikkerhed, den medfører, breder der sig fattigdomsrelateret stress og angst, som bidrager direkte til en stigning i vold mod kvinder og børn.

NIC BOTHMA

21. april 2020

På en grusplads i townshippen Khayelitsha i Cape Town ligger brædder, madrasser og tøj strøet ud over den beskidte jord. To kvinder omfavner hinanden på en plasticstol foran et skur, mens lyden af skud runger i baggrunden. Samtidig er sikkerhedstyrker gået i gang med vilkårligt at smadre omkring 30 improviserede skurboliger, som myndighederne hævder er rejst ulovligt under landets fem uger lange lockdown.

»På den ene side siger myndighederne, at vi skal blive indendørs og isolere os på grund af coronavirussen, men på den anden side rykker man sikkerhedsstyrker ud for at rive folks huse ned. Hvor skal de mennesker nu tage hen og isolere sig,« spørger 22-årige Buhle Booi frustreret.

Han bor i Khayelitsha og er medlem af aktivistgruppen Ndifuna Ukwazi, der kæmper for bedre adgang til boliger for Cape Towns fattige. Han og flere andre borgerrettighedsaktivister var vidner til nedrivningen, der førte til sammenstød mellem civile og sikkerhedsstyrker.

Ifølge Buhle Booi opførte politiet sig »voldeligt«, og han forklarer, at optøjerne resulterede i flere tilskadekomne og traumatiserede beboere. Aktivisterne fra Ndifuna Ukwazi optog scenen og har efterfølgende delt klippet på Facebook for at sætte fokus på politiets brutale fremfærd under Sydafrikas lockdown.

Politivold skaber mistillid

Optrinnet i Khayelitsha er ikke enestående. I løbet af de foreløbig tre uger, landet har været under lockdown, har flere videoer af brutale politipatruljer cirkuleret på sociale medier og i pressen.

Optagelserne viser folk, der bliver pisket på åben gade, beskudt med gummikugler eller beordret til at udføre ydmygende fysiske træningsøvelser, fordi de ifølge politiet har overtrådt lockdown-reglementet.

I den alvorligste anklage mod sikkerhedsstyrkerne beskyldes en gruppe politimænd for at have banket en mand i townshippen Alexandra, så han efterfølgende døde af sine kvæstelser. Episoden bliver nu undersøgt af Sydafrikas nationale forsvarsstyrke.

Ifølge Gareth Newman, der leder enheden for sikkerhed og voldsforebyggelse ved Institut for Sikkerhedsstudier i Pretoria, er sagerne dybt alvorlige for landets myndigheder. For de prikker til en i forvejen voksende utilfredshed med politiet i Sydafrika og kan risikere at underminere sikkerhedsstyrkernes autoritet, lyder det.

»Allerede før Sydafrikas lockdown var der udbredt mistillid til landets politi,« siger han.

»Nu føler folk sig ovenikøbet frustrerede, bekymrede og bange og har brug for at kunne søge til politiet for støtte og råd. Så når de hører om eksempler på magtmisbrug og brutalitet fra politiets side, underminerer det folks tillid til ordensmagten, hvilket yderligere undergraver politiets muligheder for at håndhæve landets lockdown. Politiet vil sandsynligvis møde en stor grad af modstand i visse befolkningsgrupper, især som landets lockdown skrider frem, og folk bliver mere og mere frustrerede,« siger han.

Prekære arbejdstagere hårdt ramt

Sydafrika er med 3.158 smittede og 54 døde mandag eftermiddag et af de hårdets ramte afrikanske lande. Samtidig har nationen rullet nogle af kontinentets strengeste restriktioner ud for at bremse spredningen af virussen.

Tiltagene tæller blandt andet udgangsforbud, medmindre man har et væsentligt ærinde, forbud mod salg af alkohol og cigaretter og nedlukning af størstedelen af landets erhvervsliv. Alt sammen restriktioner, som politi og militær er indsat for at håndhæve.

Men den strenge kurs kan ikke stå alene, mener Lindy Heinecken, professor i sociologi ved Stellenbosch Universitet. For i et af verdens mest ulige lande, hvor mere end halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, har en nedlukning af landet alvorlige konsekvenser for de udsatte befolkningsgrupper.

»Myndighedernes strategi har indtil nu været at fokusere på en streng håndhævelse af loven. Men i en situation som den her bør fokus ikke udelukkende være på selve håndhævelsen, man bør også tænke i katastrofebistand til udsatte befolkningsgrupper,« siger hun og uddyber:

»Mange af landets fattige har ikke bare lavindkomstjob, de er også ansat under prekære arbejdsforhold. Typisk arbejder de deltid eller står til rådighed, når der er brug for dem, men uden at arbejde på en reel kontrakt. De er særligt udsatte, fordi de – i modsætning til ansatte i den formelle sektor – ikke har nogen mulighed for at få understøttelse, når de mister deres arbejde.«

Fakta: Corona i Sydafrika

  • Den 27. marts gik Sydafrika i national lockdown for at inddæmme spredningen af COVID-19.
  • Frygten i landet er især, at Sydafrikas mange hiv- og tuberkulosesyge med nedsat immunforsvar bliver ramt hårdere og har en højere dødelighed end den almindelige befolkning.
  • Mens nedlukningen af landet ifølge præsidenten har ført til et markant fald i daglige smittetilfælde, har den samtidig haft store økonomiske konsekvenser.
  • Ifølge den seneste prognose fra landets centralbank står Sydafrika til at miste 370.000 job i år som følge af den nationale lockdown. Arbejdsløsheden i Sydafrika var allerede inden coronaudbruddet på det højeste niveau siden 2008 med lidt over 29 procent, svarende til 6,7 millioner, ledige.

Kilder: Det sydafrikanske præsidentskab, Den Sydafrikanske Centralbank

Ifølge de seneste tal fra Sydafrikas Statistikbureau arbejder knap tre millioner sydafrikanere i den uformelle sektor og falder dermed uden for de hjælpepakker, regeringen har præsenteret for at hjælpe små virksomheder gennem krisen.

Netop det problem rammer især hårdt i townships og uformelle boligområder, hvor store dele af beboerne arbejder uden for det formelle arbejdsmarked som gadesælgere, løst ansatte stuepiger eller i andre prekære ansættelser.

Ifølge Lindy Heinecken udgør landets lockdown en stor udfordring for de prekære arbejdstagere. For ikke alene har udgangsforbuddet frataget dem muligheden for at forsørge sig selv, restriktionerne har også forpurret adgangen til deres sociale sikkerhedsnet.

»Når udsatte befolkningsgrupper får frataget muligheden for at søge hjælp og støtte hos familiemedlemmer, i kirker eller hos lokale støtteorganisationer, ødelægger det hele deres støttenetværk. Så begynder frustrationerne at bygge sig op. Hvis du mister din indkomst, er dit næste sikkerhedsnet din familie og dit lokalsamfund, men hvis du ikke kan række ud til nogle af dem, fordi du ikke har nogen bevægelsesfrihed, er hele dit sikkerhedsnet pludselig revet fra hinanden,« siger Lindy Heinecken.

Stigning i vold mod kvinder

Frustrationer over økonomien i landets fattige husholdninger kan få alvorlige konsekvenser for især kvinder og børn. Det er beskeden fra 35 humanitære organisationer og akademikere, der i et åbent brev til præsident Cyril Ramaphosa appellerer til, at han hæver det månedlige økonomiske tilskud til fattige børnefamilier. Et tilskud, som mere end syv millioner sydafrikanske forældre er afhængige af.

»Selv om børnebidragsstipendierne er beregnet til at blive brugt direkte på de børn, de tildeles til, indgår de i realiteten i det samlede husholdningsbudget og hjælper med at støtte hele husstanden,« skriver gruppen i brevet, der endnu ikke er besvaret af præsidenten.

»Den økonomiske usikkerhed samt fattigdomsrelateret stress og angst forårsaget af pandemien bidrager direkte til en stigning i vold mod kvinder og børn. Ud over at reducere sult vil en økonomisk håndsrækning beskytte kvinder og børn,« hedder det.

Den påstand underbygges af politiets data. For mens man efter den første uge af landets lockdown kunne konstatere et fald i antallet af mordsager, voldtægter og alvorlige overfald, er antallet af anmeldelser af vold mod kvinder i samme periode steget. I løbet af de første fem dage af nedlukningen modtog politiet således over 2.300 anmeldelser af kvindevold. En tendens, præsident Cyril Ramaphosa har beskrevet som »foruroligende«.

I et forsøg på at komme volden til livs vil myndighederne udarbejde en særlig protokol for håndtering af kønsbaseret vold under COVID-19. Andre tiltag, som er indført for at hjælpe udsatte befolkningsgrupper under coronaudbruddet, tæller levering af vandtanke til townships og uformelle boligområder, udrulning af felthospitaler og indsættelse af 10.000 sundhedsmedarbejdere til at teste for virussymptomer i landets fattige områder.

Men ikke alle føler sig mødt af regeringens tiltag. Tilbage i townshippen Khayelitsha er flere græsrodsorganisationer bekymrede over det manglende fokus på fødevaredistribution til arbejdsløse. De er derfor gået sammen om indsamling af tøj og madvarer til områdets allerfattigste.

I en anden bydel uden for centrum af Cape Town, Tafelsig i townshippen Mitchells Plain har frustrerede indbyggere taget voldsommere midler i brug. Det lokale medie Ground Up beskriver, hvordan store grupper af lokale tirsdag demonstrerede, brændte bildæk af og satte vejspærringer op for at sende et signal til myndighederne.

»Folk demonstrerer, fordi de er sultne, og deres børn er sultne,« siger Lizle Manuel, forkvinde for Tafelsigs lokalforum, til Ground Up.

Ifølge Lizle Manuel modtog indbyggerne i området for tre uger siden en henvendelse på beskedtjenesten whatsapp, hvor de blev lovet, at regeringen ville sende dem fødevarerationer. Men siden er ingenting sket, og det har skabt frustration og vrede.

»I sidste ende kommer vi ikke til at dø af coronavirussen,« siger Lizle Manuel.

»Vi vil dø af sult.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
  • Agnete La Cour
  • Eva Schwanenflügel
Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Anker Heegaard, David Zennaro, Agnete La Cour og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Mandela døde for tidligt.
Måske skulle han have levet for evigt.
For arvtagerne kan ikke finde ud af noget somhelst.

"På den ene side siger myndighederne, at vi skal blive indendørs og isolere os på grund af coronavirussen, men på den anden side rykker man sikkerhedsstyrker ud for at rive folks huse ned. Hvor skal de mennesker nu tage hen og isolere sig,« spørger 22-årige Buhle Booi frustreret."

F***

Birte Pedersen, Gert Romme, Arne Albatros Olsen, Anker Heegaard og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Covid 19 er stresstesten for alle lande mht. sammenhængskraft, solidaritet og tillid mellem myndighederne og befolkningen. Sydaftika vil få en meget lav score her.

Det er på høje tide at spørge, hvad planen egentlig er i Sydafrika og alle andre udviklingslande? De har med undtagelse af Iran meget få smittede, så en lock-down kan ikke være med det formål, at sundhedsvæsenet kan følge med, for den grænse var man ikke i nærheden af. Det tyder på, at målet er at udrydde virus, hvilket efter alt at dømme er fuldkommen umuligt. Og så er de massive ofre, som fattige mennesker må bære pga. disse lock-downs jo fuldstændig forgæves. Når de før eller siden må hæves, så kommer virus alligevel, og der er på det tidspunkt mindre at stå imod med, fordi både de menneskelige og økonomiske reserver er brugt på en formålsløs lock-down.

"Sydafrika er hårdt ramt af corona-virussen" står der i fakta-boksen. Men det er fuldstændig forkert. Indtil videre er kun 58 personer i Sydafrika døde af COVID-19, hvilket svarer til 1 per million indbyggere. Det er et forsvindende lille tal sammenlignet med, hvor mange der hver dag dør af alt muligt andet. Sydafrika er derfor overhovedet ikke ramt af corona-virussen. Landet er derimod ramt af de paniske og uigennemtænkte handlinger, som landet regering har foretaget sig til enorm skade for befolkningen.