Nyhed
Læsetid: 5 min.

Svensk epidemiolog: Coronaofre ville formentlig alligevel være døde inden for kort tid

At lukke samfundet ned kan i sidste ende koste mindst lige så mange menneskeliv som coronavirussen, mener svensk epidemiolog. Tallene for coronadøde på tværs af Europa er nemlig så usikre, at vi reelt ikke kender farligheden af det, vi står over for – og derfor kan mange lande have overreageret, siger han
Måns Rosén, der er pensioneret professor i epidemiologi, mener, at samfundsnedlukningen i sidste ende kan koste mindst lige så mange menneskeliv som selve virussen. Her ses ledende oversygeplejerske på Hvidovre Hospital, Helle Ingmer, forberede sig på coronavirussen tilbage i slutningen af januar 2020, da virussen endnu ikke havde spredt sig til Danmark.

Måns Rosén, der er pensioneret professor i epidemiologi, mener, at samfundsnedlukningen i sidste ende kan koste mindst lige så mange menneskeliv som selve virussen. Her ses ledende oversygeplejerske på Hvidovre Hospital, Helle Ingmer, forberede sig på coronavirussen tilbage i slutningen af januar 2020, da virussen endnu ikke havde spredt sig til Danmark.

Ida Marie Odgaard

Udland
2. april 2020

»Jeg tror, at man har overdrevet risikoen ved coronavirussen,« siger Måns Rosén.

Over 44.000 er døde af coronavirus på verdensplan. Alene i Italien er over 12.000 døde, og landet er så godt som lukket ned. Ligeså er store dele af Europa, inklusive Danmark.

Men risikoen ved coronavirus er overdramatiseret, og reaktionen er ude af proportioner og ligefrem hysterisk, mener han.

»Spørgsmålet er, hvor mange af de døde, der ville have levet meget længere, hvis de ikke var smittet med COVID-19. Mange af de døde er jo svækkede ældre, som også har andre lidelser, og en del af dem er sandsynligvis reelt døde af andre sygdomme, hvor COVID-19 blot har været en bidragende faktor,« siger epidemiologen fra Stockholm.

»Ja, man kan sige, at de coronasmittede formentlig ville være døde alligevel inden for kort tid af andre komplikationer.«

Måns Rosén har et tungt cv. Han er pensioneret professor i epidemiologi og folkesundhed og har forsket i kroniske sygdomme. Han er tidligere chef for det epidemiologiske center ved den svenske Socialstyrelsen samt regeringens tidligere særlige rådgiver inden for højspecialiseret pleje.

I løbet af de seneste uger har han optrådt i en lang række svenske medier, hvor han i stor udstrækning har bakket op om den linje, som Folkhälsomyndigheten – Sveriges svar på Sundhedsstyrelsen – har lagt, og som har betydet, at mens resten af Europa næsten er gået i stå, så fortsætter livet i Sverige nogenlunde som før.

Måns Rosén mener, at samfundsnedlukningen i sidste ende kan koste mindst lige så mange menneskeliv som selve virussen. Og han påpeger, at coronadødeligheden er omgivet af så stor statistisk usikkerhed, at vi faktisk ikke ved, hvor stor en trussel pandemien udgør.

»Vi ved reelt endnu ikke, hvor stor risikoen er, da vi ikke har de præcise tal for, hvor mange der er smittet,« siger han og peger på de formentlig enorme mørketal.

Det er bredt accepteret, at der kan være mange gange flere smittede, end det antal, som officielt er registreret. Derfor er det også svært at fastsætte dødeligheden.

Og tallet for dødeligheden – fastsat ud fra antal døde og registrerede smittede – svinger voldsomt fra land til land. I Tyskland er det blot en halv procent af de registrerede coronasmittede, som er døde. I Sydkorea er det 1,5 procent og i Iran syv procent. Mens tallet er helt oppe på ti procent i Italien.

»Mørketallet er stort, og det gør det utrolig svært at fastsætte dødeligheden. Meget tyder på, at risikoen derfor fremstår større, end den er,« siger Måns Rosén.

Det er »ekstremt svært med internationale sammenligninger«, da hvert land tester i forskelligt omfang, understreger han.

Hvornår er man coronadød?

Samtidig er der spørgsmålet: Hvornår registreres man som død af corona? Det bliver registreret forskelligt fra land til land. I Italien bliver COVID-19 angivet som dødsårsagen, selv hvis en patient allerede led af andre komplikationer og reelt kan være død af en kombination af sygdomme.

I sidste uge sagde professor Walter Ricciardi, videnskabelig rådgiver for Italiens sundhedsministerium, »at kun 12 procent af dødsattesterne viser, at coronavirus er den direkte dødsårsag, mens 88 procent af de døde patienter havde mindst én anden komplikation – mange havde to eller tre.«

For Måns Rosén understreger det, at tallene er usikre – både hvad angår dødeligheden, og hvordan man fra land til land klassificeres som coronadød.

»Politikere er derfor nødt til at tage beslutninger baseret på et yderst usikkert grundlag. De lukker deres land ned på baggrund af usikre tal, og der vil jeg bare gerne påpege, at det også er vigtigt at tage i betragtning, at det ligeledes kan tage livet af en hel del mennesker, når man på drastisk vis beslutter sig for at lukke samfundet ned,« siger Måns Rosén.

»Jeg tror, det er vigtigt, at politikerne ikke bliver alt for handlekraftige.«

Arbejdsløshed fører til død

Debatten om, hvor drastisk man skal gå til værks for at bremse smittefaren har raset internationalt. Her står Italien og Sverige i hver sin ende.

Mens Italien begyndte at lukke skoler og forretninger for adskillige uger siden og nu har beordret, at alle fabrikker og al produktion, der ikke er absolut nødvendig, skal lukkes ned, så er de svenske folkeskoler fortsat åbne, og der er kun indført mindre tiltag såsom forbud mod besøg på plejehjem for at beskytte nogle af de mest udsatte.

Den 30. marts havde man 4.000 bekræftede tilfælde af coronavirus i Sverige, og af dem havde i alt 146 mistet livet.

Epidemiologer i Italien siger samstemmende, at den eneste måde at bremse smitten er ved at lukke samfundet helt ned – og at den største fejl, der blev begået i kampen mod coronavirussen i Italien var, at man ikke lukkede helt ned tidligere. Også selv om det betyder, at Italien økonomisk set nu er ved at falde helt fra hinanden.

Men Måns Rosén er bekymret for, at prisen for at lukke ned er for høj og skaber unødigt store økonomiske skader. I en kronik i Aftonbladet skriver han, at hvis man lukker samfundet for meget ned, så får man »vældigt mange ekstra dødsfald på sigt, ikke på grund af coronavirussen, men udelukkende på grund af den hysteri og de tiltag, som skaber store økonomiske problemer«.

»Det er klart, at COVID-19 er en alvorlig virus, og folk dør af den, men det er vigtigt at fokusere på, at økonomien også spiller en stor rolle for folkesundheden. Når Europa lukker ned, så skaber det eksempelvis stor arbejdsløshed, og arbejdsløshed fører også til en for tidlig død,« siger han.

»Fyringer, øget arbejdsløshed, økonomiske problemer, psykisk ængstelse – det kan alt sammen komme til at påvirke folkesundheden mere end coronavirussen.«

I Italien vil den ødelagte økonomi på længere sigt formentlig også koste tusindvis af mennesker livet, lyder det fra Måns Rosén – det er et aspekt, som politikerne også bør fokusere på, siger han.

»Det er forståeligt, at politikere vil udvise handlekraft. Men deres beslutninger skal overvejes. Er det eksempelvis rigtigt at lukke skolerne? Det kan faktisk gøre situationen værre – specielt i et land som Italien, hvor bedsteforældrene, der er den mest udsatte gruppe, oftest bliver sat til at passe børnene og derigennem udsættes for større smittefare. Det hele er en afvejning, som skal overvejes,« siger Måns Rosén.

»Hvert land har sin strategi. Jeg mener, at vi har fundet en god og rigtig balance i Sverige. Så må fremtiden vise, hvem der viste sig at have den rigtige strategi.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ikke betryggende, at et menneske med åbenbart mange meritter udviser så lille evne til at forstå tankerne bag de tiltag, langt størstedelen af verden har sat i værk.

Selvfølgeligt skal vi alle dø, og selvfølgeligt ville alm. influenza eller andet har udryddet størstedelen af de, der i et fungerende sundhedsvæsen dør i forb. med ny corona.
Og selvfølgeligt vil kollapset af et ellers fungerende sundhedsvæsen betyde ekstremt forhøjet dødelighed af banale skavanker og ulykker, som er hele årsagen til vor paniske beskyttelse af sundhedsvæsenet!

Sverige har ingen overordnet sundhedsmæssig krise. Der dør ikke flere (faktisk dør nok færre) end normalt i sverige. Årsagen er nok ret simpel, corona har ikke høj dødelighed. Det har faktisk også været fourudsagt af eksperter siden begyndelsen af januar, og med de nye tal for smittegraden er det nu ret klart. Det var jo sikkert også derfor Trump i starten sammenlignede med influenza, det var simpelthen det han fik at vide af sine eksperter, ironisk nok. Nu viser det sig måske at dødeligheden er mindre end fra influenza. Men panikken spredte sig, godt hjulpet til af medierne hvis algoritmer bonner ud på panikskabende overskrifter. Politikken spredte sig til fattige lande der gudhjælpemig sender fattige mennesker hjem uden indtægt. Men hvor er rapporterne om massedød i Indien og afrika? er der nogen der tror på at corona ikke har spredt sig i der for længe siden?

Anne-Marie Krogsbøll

Har vi nogensinde bekæmpet influenza med så kraftige midler, som vi har brugt mod corona, Hans Robert? Nej vel?

Derfor kan du jo ikke konkludere, at corona ikke er farligere end influenza - for den muligvis lave dødelighed er et resultat af, at vi har bekæmpet den så aggressivt.

Carsten Hansen

Man kan sikkert finde hvad man ønsker på nettet.
Noget der peger i den ene retning og noget der peger i den anden.

Her er en artikel om hvad der ville være sket, havde man ikke reageret overhovedet.

https://www.avisen.dk/ny-rapport-afsloerer-hvis-vi-ikke-havde-reageret-4...

»Fyringer, øget arbejdsløshed, økonomiske problemer, psykisk ængstelse – det kan alt sammen komme til at påvirke folkesundheden mere end coronavirussen.«
Trods alt har han en væsentlig pointe!

A-MK, det er ikke mit indtryk at behandlingen af corona patienter er særlig effektiv, desværre. Hvis man ikke ender i respirator, ville man have overlevet alligevel, og hvis man ender i respirator er der desværre ikke gode udsigter. Groft sagt. Det er mit indtryk. Så spørgsmålet er hvor meget meget vi egt bekæmper den, nok ikke ret meget. Vi forsinker hastigheden på udbredelsen, ja. Men udgifterne er enorme. Det positive ved corona er at vi kender risikogrupperne, så lad os fokusere alle resourcerne på at beskytte dem, mens resten så hurtigt som muligt bliver immune (flokimmunitet), så vil spredningen bremses og corona bliver minimal.
Forsøg på Lockdown i tredjeverdenslande er håbløs fordi man bor så tæt og flere generationer samlet, og vil helt sikkert medføre mere død og elendighed i sig selv.

Anne-Marie Krogsbøll

hans Robert:

Tak for svar.

Det, jeg mener er, at vi har lukket et helt samfund for at bekæmpe corona. Og at dødeligheden er så lav, er et resultat af, at den foranstaltning har været effektiv. hvis vi havde ladet stå til, havde vi lignet Italien, Kina, UK og New York. Og dødsraten ville have været langt højere.

Ketilbjørn Jonsen

Sjældent har jeg mødt så mange kloge hoveder udbredte sig om et emne vi ved ufatteligt lidt om.

Sider