Kommentar
Læsetid: 5 min.

Thomas Piketty: Vi har brug for en socialstat, ikke en fængselsstat, for at undgå massedød

Den aktuelle verdenssundhedskrise skaber også nye muligheder: Vi har brug for et nyt og mere retfærdigt beskatningssystem, der kan pålægge verdens rigeste at yde deres bidrag til at sikre global sundhed og uddannelse for alle på planeten
Den aktuelle verdenssundhedskrise skaber også nye muligheder: Vi har brug for et nyt og mere retfærdigt beskatningssystem, der kan pålægge verdens rigeste at yde deres bidrag til at sikre global sundhed og uddannelse for alle på planeten

Sofie Holm Larsen

Udland
14. april 2020

Vil den verdensomspændende pandemiske COVID-19-krise fremskynde afslutningen på den liberale frimarkedsbaserede globalisering, og vil den indvarsle begyndelsen på en ny udviklingsmodel, som er mere lighedsfremmende og mere bæredygtig? Den mulighed er nu til stede, men intet er dog på forhånd vundet.

I den nuværende fase er det akut nødvendigt først at få et klart begreb om krisens omfang og at gøre alt, hvad der står i vores magt for at undgå det værste, det vil sige en omfattende massedød.

Lad os huske på forudsigelserne i de epidemiologiske modeller: Uden nogen form for indgreb ville COVID-19 føre til omkring 40 millioner døde på verdensplan, heraf 4,5 millioner i Europa, givet, at dødeligheden er anslået til 0,6 procent, og at vi er over syv milliarder mennesker på planeten. Denne merdødelighed på grund af COVID-19 ville repræsentere næsten en fordobling af den samlede mængde mennesker, der gennemsnitligt dør på et helt år i hele verden: nemlig 55 millioner.

I praksis vil det sige, at antallet af ligkister i krisens kulminerende perioder for de mest berørte regioner vil være mellem fem og ti gange højere end normalen (og ulykkeligvis har vi allerede set ansatsen til sådanne tal i de værst ramte italienske smittezoner).

Selv om den slags forudsigelser altid vil være behæftet med stor usikkerhed, har modelberegningerne alligevel fået de fleste af verdens regeringer til at indse, at denne coronavirus ikke er en simpel variant af et influenzaudbrud, og at det var nødvendigt med drastiske modforholdsregler i form af nedlukning, hjemmekarantæne og social isolation.

Skræmmescenarier

Ingen kan sige med sikkerhed, hvor høje menneskelige tabstal vi ender med (i skrivende stund er de på næsten 110.000 i hele verden, både USA og Italien har passeret de 20.000 døde), eller hvor meget højere de vil blive, i det øjeblik vi bryder den sociale isolation.

Epidemiologerne håber på, at det endelige tabstal kan blive mellem ti eller 20 gange lavere, end det ville være blevet uden nogen form for indgreb, men igen hviler disse skøn på et usikkert grundlag. Ifølge en analyse fra universitetet Imperial College London fra den 27. marts skal der også massive test og opsporing af smittekæder til, hvis tabene skal nedbringes markant. Med andre ord vil social isolation ikke være nok til at afværge skræmmescenarierne.

Kun ét historisk sammenligneligt fortilfælde kan vi knytte an til: Den spanske syge fra 1918-1920, om hvilken vi i dag ved, at den ikke var det mindste spansk, men blev årsag til, at 50 millioner mennesker mistede livet verden over (svarende til to procent af verdens daværende befolkning). Forskere har ud fra data fra offentlige registre påvist, at gennemsnitsdødeligheden verden over var ekstremt ujævnt fordelt: I USA og Europa var den på mellem 0,5 og en procent, i Indonesien og Sydafrika kom den op på tre procent, mens den i Indien løb op i over fem procent.

Faren for en lignende skævhed er præcis, hvad der burde optage os i dag: Pandemien kan nå sit toppunkt i fattige lande, hvis sundhedssystemer ikke er rustede til at håndtere så voldsomme chok, og desuden er desto ringere rustede, efter at de i de seneste årtier er blevet påtvunget vidtgående sparepolitikker af vores globalt dominerende ideologi.

Social isolation er desuden en foranstaltning, som de mest skrøbelige samfund kan vise sig totalt ude af stand til at føre ud i livet. Uden en sikret minimumsindkomst vil de fattigste blive tvunget ud i en jagt på indtægtsgivende job, hvilket hurtigt vil få epidemien til at blusse op igen.

I Indien har samfundets nedlukning først og fremmest ført til, at millioner af løsarbejdere og migranter er blevet jaget ud af de store byer og tilbage til landdistrikterne, hvilket har afstedkommet voldelige sammenstød og folkefordrivelser, der risikerer at have forværret smitteudbredelsen yderligere.

Uigennemsigtighed

For at undgå massedødsscenarier er der brug for en socialstat, ikke en fængselsstat. Og i den herskende akutte nødstilstand kan de uundværlige sociale udgifter (til sundhed, og til at befolkningen kan oppebære en minimumsindtægt) kun finansieres gennem lån og likviditetstilførsel.

I Vestafrika har coronakrisen for eksempel givet anledning til at genoverveje principperne for indførelsen af den nye fælles møntfod (en række tidligere franske kolonier i Vestafrika er i gang med en valutareform, hvor en ny valuta, eco’en, skal afløse CFA-francen og gøre op med dennes binding til euroens kurs og hidtidige krav om at deponere valutareserver i den franske nationalbank, red. ), så den bedst muligt kan tjene et udviklingsprojekt, der bygger på investering i den unge generation og i ny infrastruktur (frem for at fremme mobiliteten for de rigestes kapitalstrømme).

Alt dette må desuden kunne støtte sig til en demokratisk og parlamentarisk struktur, der kan fungere bedre end med den uigennemsigtighed, som stadig er etableret praksis i eurozonen (hvor finansministre bliver ved med at underholde sig med hinanden bag lukkede døre og træffer stadig lige så ineffektive beslutninger som dem, vi så under finanskrisen).

Meget hurtigt må denne nye socialstat indføre et retfærdigt skattesystem og stille krav om et internationalt finansregister, så de største virksomheder og de rigeste kan bidrage med så meget, som det vil være nødvendigt.

Den aktuelle økonomiske verdensorden, som blev etableret op igennem 1980’erne og 1990’erne med henblik på at sikre kapitalens frie bevægelighed og på opfordring af de rigeste lande (herunder især EU-landene), har i realiteten fremmet muligheden for, at milliardærer og multinationale selskaber i hele verden kan bedrive omfattende skatteunddragelse. Dermed lægges svage skatteforvaltninger i de fattige lande store hindringer i vejen, når de forsøger at udvikle en retfærdig og legitim beskatning, hvilket igen undergraver disse landes generelle statsopbygning.

Vanetænkning

Den aktuelle krise giver også mulighed for at overveje at indføre en minimal kapitalbevilling, der kan sikre fordeling af midler til sundhed og uddannelse for alle indbyggerne på planeten. Finansieringen kan sikres ved at gøre det til en universel ret for alle lande at reservere en vis del af de skatteindtægter, der betales af deres mest velstående økonomiske aktører: store virksomheder, husstande med høje indkomster og formuer (for eksempel på over ti gange verdensgennemsnittet, dvs. de rigeste én procent i verden), til dette formål.

Når alt kommer til alt, har de bygget deres velstand på et globalt økonomisk system (og i øvrigt på den uhæmmede udnyttelse af planetariske naturlige og menneskelige ressourcer i flere århundreder). Rimelig er derfor også en global regulering for at sikre systemets sociale og økologiske bæredygtighed, herunder implementeringen af et såkaldt kulstofkreditkort, der gør det muligt at forbyde de største emissioner af drivhusgasser.

Det siger sig selv, at en sådan transformation vil kræve et opgør med megen vanetænkning. Er Emmanuel Macron og Donald Trump for eksempel klar til at annullere deres skattegaver til de mest velhavende fra deres første valgperioder? Svaret vil afhænge af, hvor stærk en politisk modstand der kan mobiliseres imod dem, men også af graden af besindelse i egne politiske lejre: Vi kan være sikre på én ting: En ny tid med store politisk-ideologiske omvæltninger er ved at begynde.

Thomas Piketty er forskningschef på École des hautes études en sciences sociales, Ecole d’économie de Paris og forfatter til det netop udkomne storværk, Kapital og ideologi

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Piketty ser rigtigt. Corona krisen er en mulighed for mobilisering af folket for et nyt system, hvor der gøres op med uligheden og klimaet genoprettes og ikke mindst den politiske ideologi, der tilgodeser de få på bekostning af de mange.

Karsten Aaen, Michael Christiansen, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Søren Veje, Freddie Vindberg, Peter Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, June Beltoft, michael andersen, Rasmus Knus, Jonathan Larsen, Per Rønne-Nielsen, Christa If Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Steen K Petersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Spørgsmålet er om vi ikke har hørt nok fra "intellektuelle" der med deres fine PhD'er kommer med naive spådomme om tiden efter en krise og hvor dejligt vi alle skal komme hinanden ved når vi kommer ud på den anden side.

Der kommer ingen lighedsrevolution eller gigantiske overførsler fra den vestlige verden til den fattige. De vestlige økonomier der driver hele verdens velstand, hvor høj eller lav den så end måtte hver i forskellige regioner, afvikler ikke sig selv på den anden side af corona ved at agere glad giver for en fattig verden hvis befolkningseksplosion har varet ved siden slutningen på den Anden Verdenskrig.

Systemet ER systemet og det fortsætter når den nuværende situation ender. I bedste fald bliver et internationalt virus-beredskab oprettet, måske under WHO, men vesten kommer ikke til at hverken betale for sundhedssystemer i den trejde verden eller havde støtte hertil øverst på dagsordenen. Øverst på dagsordenen bliver genopretning af økonomien, indrejseforbud og restriktioner på menneskers bevægelsesfrihed.

Jørgen Larsen, Rikke Nielsen, Bent Nørgaard, Jørgen Munksgaard, Agnete La Cour og Ulrik Bjørn Jeppesen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Alt hvad der her siges omkring dødsfald, kan ligeså vel siges om klimakrisen. Men der foregår det bare i slowmotion. Det samme må siges om beslutningstagerne. Men det er en fatal fejl ikke at reducere CO2-udledningen med 7,6 % hvert år. Det forværrer antal døde.

Piketty fucker neoliberalismen fuldstændig op, men han er "too big to jail". Hans rygte kan heller ikke ødelægges, i modsætning til Corbyn, Sanders eller Alternativet. Hvad vil deres modtræk så være? Svaret vil afhænge af, hvor stærk en politisk modstand der kan mobiliseres imod ham. I hvert fald bliver det svært for Den Neoliberale Verdensorden at ignorere ham.

Vi er nu i det rigtige historiske øjeblik, hvor progressive sociale bevægelser, grupper og foreninger giver mulighed for politiske forandringer skabt fra bunden af samfundet. Vi skal øge det demokratiske råderum ved at styrke de lokale kræfter, som til dagligt arbejder med sociale fremskridt. Vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund.

Vil du bidrage til en levende bevægelse i en mere eller mindre organiseret koalition, især med henblik på samarbejde og gensidig fordel, og har du en grundlæggende følelse af social retfærdighed og solidaritet, kan du bliver medlem af de sociale bevægelser for at forbedre alles vilkår. Vær med til at opbygge infrastruktur, skabe koalitioner mellem grupperne, samt til udvikling af lokalt lederskab.

Sociale bevægelser er organisatoriske strukturer, hvor samspillet mellem individet og grupperne skaber strategier, der kan give undertrykte grupper mulighed for at adressere effektive udfordringer og modstå de mere magtfulde og forfordelte eliter. Sociale bevægelser, hvor folk bruger tid på at tale med hinanden, er således et vigtigt redskab for almindelige borgeres deltagelse i den offentlige politik.

Spred budskabet på de sociale medier, vi skal have alle med. Det direkte demokrati betyder at du gør en forskel. Du spreder budskabet, og du deltager aktivt. Vær med til at fortælle om hvad der foregår. Tal med alle du kender og send E-mail til så mange som muligt.

Uligheden er eksploderet, og demokratiet er skævvredet. Den maniske ulighedsskabelse skal stoppe, og magten skal fordeles på alle samfundsgrupper, for at vi igen kan kalde landet et ægte demokrati.

Det er tid til at skrive et nyt kapitel i Danmarkshistorien. Velfærd, lighed og respekten for det enkelte medmenneske skal tilbage i højsædet, empati og varme skal ind i alle vores hjerter og sind. Samfundets sammenhængskraft forudsætter en politik for hele befolkningen.

Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark.

Henrik Leffers, Karsten Aaen, Karsten Nielsen, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Søren Veje, Freddie Vindberg, Torben K L Jensen, Peter Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, J J DM, June Beltoft, Arne Vestergaard, Elise Berg, Christa If Jensen, Michael Waterstradt, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Agnete La Cour, Erik Winberg, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Dorte Ebbehøj og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Det er meget svært, at være uenig med Piketty.
Og som man siger: et sammenbrud fører ofte til et gennembrud.

Gert Romme, jens christian jacobsen, Alvin Jensen, June Beltoft, Elisabeth From, Torben K L Jensen, Christa If Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kim Paulsen, Erik Winberg og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Kent Nørregaard og Mikael Jensen, hvor har I begge ret - der kommer ikke sådan bare HELT AF SIG SELV en lighedsrevolution, en klimarevolution eller nogen som helst anden dybtgående og nødvendig ændring af forholdene på vores planet, selv om mange, mange mennesker synes det, og mange, mange dygtige og kloge mennesker som Piketty har lavet og fortsat laver helt nødvendige dybtgående analyser af samfundet. Mikael Jensen, dine forslag er de mest konstruktive, jeg længe har set. Vi bliver - så mange som muligt, helst alle - nødt til at engagere os over en bred kam i politiske og sociale bevægelser og handle sammen med andre i størst muligt omfang: bruge vores ytringsfrihed og vores ret til at demonstrere for en sag. Og det er lovligt at demonstrere for en sag, da forbuddet mod forsamlinger med mere end 10 personer ikke gælder hvis formålet er politisk eller på anden vis meningsbefordrende. se "Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)" af 17. marts, §3. Det er lovligt, og kan organiseres på måder, hvor deltagerne holder passende afstand og i øvrigt opfører sig fornuftigt. Ville 1. maj ikke være en passende lejlighed at starte?

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Sonja Marie Tandrup Jensen, June Beltoft, Egon Stich, Christa If Jensen, Steen K Petersen, Werner Gass og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Christa If Jensen

Så gode anbefalinger. 1. maj ville være en fantastisk dag, at lave en politisk demonstration, hvor vi alle holder 2m's afstand til hinanden. Og i hele landet. Vi behøver ikke mødes til slut foran Christiansborg. Vi kunne lave en kæde gennem hele landet, hvor vi ikke holder hinanden i hånden, men står med 2 m's afstand fra Rødby til Skagen, Fra Dragør til Esbjerg og Ringkøbing. Jeg tager fat i mit bagland i Alternativet, der kæmper med megen vilje og mod.

Freddie Vindberg, Agnete La Cour, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, June Beltoft og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Om der kommer forandringer i demokratiske lande bliver kun afgjort af én ting. Hvem stemmer vælgerne på. Der findes to slags vælgere.

En som stemmer efter ideologisk overbevisning. En kernevælger, som har et langsigtet velovervejet politisk mål og overbevisning.

Og så er der tvivlerne, eller de følelsesbetonede om man vil, som stemmer efter den umiddelbare stemning her og nu uden noget egentlig politisk mål. Et eksempel fra nyere tid er Dansk Folkeparties 21% af stemmerne i 2015.

Mikael Jensen

@Agnete La Cour. Tak for at gøre opmærksomhed på at det stadigvæk er muligt at demonstrere for at forbedre samfundet. Den første maj er en fredag. Hvis vi spreder os tilstrækkeligt ud, kan vi fylde gågaderne med demonstranter. Hvad vil I gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende retning som samfundet går i?

Synliggør den fattigdom som politikerne skaber. Kom og vær med i en fælles demonstration i hele landet, spred jer ud og cirkuler i byens gågader fredag 1. maj. Organiser din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper. Det sociale oprør 2020 er skudt i gang.

I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer og fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en åben og nyskabende form for demonstrationer, civile strejke og blokader til.

Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge fredag den 1. maj på at synliggøre den fattigdom som politikerne har skabt. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?

Det sociale oprør kan kun komme fra borgerne som har været ramt af de sociale nedskæringer eller som politikerne kalder dem, reformerne. Tag ind til demonstrationen og tal med dem som ved hvad der foregår, det er en unik chance for de sociale bevægelser at samle sig i større grupper, og samtidigt for at møde de ny-fattige som ved lov er tvunget ind i en tilstand af mangel. Mærk de mennesker som lovene går ud over. Tro på dine instinkter, tal med dine venner om forholdene lokalt. Meld dig ind i hjælpegrupperne på de sociale medier.

Hvorfor er der så mange unge og kvinder som sover på gaderne, eller på en sofa hos en bekendt? Hvordan er det kommet dertil at mange ikke har råd til en bolig? Aldrig før har vi haft behov for så mange frivillige til at hjælpe mennesker i den social nedtur, og aldrig før i nyere tid har der været mere brug for frivillig hjælp. Aldrig før har der været stiftet så mange hjælpegrupper på de sociale medier, og aldrig før har der været brug for så mange folkebevægelser for at redde demokratiet.

Det ligger i menneskenes natur at bryde med den tilstand som er uholdbar. Det er vores demokratiske pligt at blive vrede og protestere. Vi har brug for hver en stemme og hver en indsats for at gøre en forskel, det er den måde man skaber et demokrati på. Det som foregår lige nu behøver vi ikke at finde os i - strejk, demonstrer og kræv jeres ret.

Der er kun en måde at fjerne fattigdommen på, og det er ved at skabe sociale alliancer og kontrakter, oprøret mod de fattigdomsskabende politikere starter med den enkelte borger. Tiden er moden til en organisering af dem som nedskæringerne går ud over. Skal vi have pengene og empatien tilbage, skal vi først og fremmest have demokratiet tilbage, vi må tilkæmpe os demokratiet da det ikke frivilligt frigives.

Vi skal fredag den 1. maj vælge, om vi vil have et levende demokrati i Danmark, eller om de rigeste og virksomhederne fortsat skal sidde med magten. Det er tid til at vælge, demokrati eller magtkoncentration hos de få, samfundet kan ikke længere rumme begge dele.

Demokrati betyder at DU bruger vreden til at gøre en indsats. Demokratiet forudsætter at du protesterer mod nedskæringerne, imod uligheden og at du organiserer og demonstrationer. Demokratiet begynder lokalt i foreningerne og ude på de sociale medier. Demokratibevægelsen begynder ved at du tager vennerne med fredag den 1. maj.

Vi skriver Danmarkshistorien lige nu ved at være aktive, vi ved at fremtiden er en pakkeløsning. ALLE skal have lige adgang til uddannelse, alderdomsforsørgelse, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og kulturtilbud, alle skal have råd til en bolig som er til at betale, og alle skal have mulighed for et arbejde som er rimeligt betalt, og/eller en indkomst som sikrer en fornuftig levestandard.

Karsten Aaen, Karsten Nielsen, Michael Christiansen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Det kunne da være, at vi skal opfordre alverdens multinationale selskaber til frivilligt, at betale eksempelvis 1% af deres omsætning til et globalt redningsberedskab, der har baser spredt rundt på kloden og råder over jetfly (eks. F 16/35) til hurtigt udsendelse af akut nødhjælp og transportfly til efterfølgende nødhjælp.

Et sådant globalt redningsberedskab kan fint bruges ved virus og bakterie pandemier og dertil også til større naturkatastrofer, som der forventeligt hele tiden vil komme.

Det vil jo være en god måde at fordele betalingen af et globalt redningsberedskab på.

Pikettys faglighed og pondus er ubestridelig - og det samme er Mark Blyths.
https://www.youtube.com/watch?v=DiiAmtVyPgA
https://www.youtube.com/watch?v=a2iMTTYcnPM

Er der nogen der kan fortælle mig, hvor der er fattigdom og ekstrem ulighed i Danmark, som der her henvises til her i kommentarsporet?

Hilsen en der voksede op i fattig-firserne.

Henrik Plaschke

Oversættelsesproblemer

Der er al mulig grund til at takke Information for at bringe dette bidrag – kun 3 dage efter originalen i det franske Le >Monde!

Der er imidlertid et par problematiske steder i den danske oversættelse:

I artiklens sidste afsnit står der således: ”Den aktuelle krise giver også mulighed for at overveje at indføre en minimal kapitalbevilling, der kan sikre fordeling af midler til sundhed og uddannelse for alle indbyggerne på planeten. Finansieringen kan sikres ved at gøre det til en universel ret for alle lande at reservere en vis del af de skatteindtægter, der betales af deres mest velstående økonomiske aktører: store virksomheder, husstande med høje indkomster og formuer (for eksempel på over ti gange verdensgennemsnittet, dvs. de rigeste én procent i verden), til dette formål.”

Men denne oversættelse fanger ikke Pikettys pointe. En mere dækkende (og let omskrevet) oversættelse kunne være følgende:

”Den aktuelle krise kan også være en anledning til at overveje at indføre en minimal sundheds- og uddannelsesbevilling for alle jordens indbyggere, der finansieres ved, at der for alle lande skal være en universel ret til en vis del af de skatteindtægter, der betales af de mest velstående økonomiske aktører: store virksomheder, husstande med høje indkomster og formuer (for eksempel på over ti gange verdensgennemsnittet, dvs. de rigeste én procent i verden) til dette formål.”

I Informations oversættelse vil der være tale om en ret for lande til at reservere en del af deres indtægter til dette formål. Men denne ret har lande allerede – ligesom alle lande har retten til at lade være.

I den alternative oversættelse, der forslås, er det tale om, at alle lande har en universel ret til en vis del af de mest velstående økonomiske aktørers skattebetalinger. Her har lande således ikke retten til at lade være med at lade deres mest velstående aktører bidrage.

Det er to helt forskellige idéer, der er tale om.

Til sammenligning lyder den franske originaltekst således:

« Cette crise peut aussi être l'occasion de réfléchir à une dotation sanitaire et éducative minimale pour tous les habitants de la planète, financée par un droit universel de tous les pays sur une partie des recettes fiscales acquittées par les acteurs économiques les plus prospères : grandes entreprises, ménages à hauts revenus et patrimoines (par exemple au-delà de dix fois la moyenne mondiale, soit les 1 % les plus riches du monde). »

Et andet og måske lidt mindre problem i oversættelsen vedrører udtrykket et kulstofkreditkort. I den danske oversættelse af Pikettys Kapital og ideologi er dette udtryk ikke brugt. I stedet tales der her om et CO2-kort. Begge er fordanskninger af det franske carte carbone, men CO2-kortet er en bedre oversættelse (et CO2-kort tildeler hver enkelt borger en lovlig udslipkvote per år – det er muligt at sælge kvoter eller dele af kvoter til andre borgere, ligesom forskellige former for progressivitet vil kunne indbygges: større udslip – højere pris).

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Flemming Berger og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Anders Mørk, læs en avis af og til, hør lidt radio, se lidt TV ind imellem, og gå en tur, der hvor de hjemløse samles - så opdager du det nok selv helt uden hjælp fra andre - du kan slet ikke undgå det.

Jørgen Larsen, Hanne Utoft, Christian Mondrup, Steen K Petersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvor naivt. Hver gang en voldsom begivenhed ryster menneskeheden, pibler den globale revolution frem i snørklede hjernevindinger på isolerede tosser på fuld forsørgelse.

Løsningsmodellen kræver en verdensregering med magt til lovgivning, dom og eksekverende overgreb ud fra de bedste intentioner og den rigtige humanistiske indfaldsvinkel til at skærme de svageste på bekostning af de stærkeste, lige indtil projektet sættes i værk...

Herefter overlever og lukrerer magtens vildt voksende netværk på den store omfordeling og i sidste ende med nød og elendighed for folket til følge.

Definitionen på sindssyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat

Hvor naivt c",)

Henrik Plaschke

Ak – hvor naivt! Sådan har de reaktionærere brokmåse altid surmulet, mens historien har passeret forbi dem.

For et par hundrede år siden var det umuligheden af slaveriets ophævelse. Ak, hvor naivt!

For godt hundrede år siden var det umuligheden af stemmeret for kvinder og de 7 f’er. Ak, hvor naivt!

I dag har de store samfundsmæssige spørgsmål naturligvis skiftet karakter. Men vi hører blot det evige mantra gentaget: ak, hvor naivt!

Lad dem endelig sidde i fred og ro. Medens vi andre trygt kan ignorere denne sump af tom forudsigelighed.

Agnete La Cour, Steen K Petersen, Michael Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

De unge demonstrerede for klimaet og vandt. De fik emnet klimaforandringer øverst på dagsordenen. Deres udholdenhed var ikke til at komme uden om. Foreningerne af forældre demonstrerede for minimumsnomineringer i vuggestuer og børnehaver, og det er godt på vej. Når tilstrækkeligt mange tilslutter sig folkelige bevægelser er politikerne nødt til at følge efter.

Den nye realitet, som vi allerede lever i med mindre forurening og CO2-udledning, er et skridt i den nye retning. Det er en bedre vej som vi har ventet på, men som vi ikke aktivt har skabt, tværtimod. Vi lever i en ny tilværelse og i en ny verden. Vi har en unik chance for at holde denne retning, men kun hvis vi aktivt fastholder den. Vi skal intensivere budskabet online og organisere os i større og derved stærkere grupper for at få magt til at styre den retning som landet går i.

Det skal ikke være de rige som bestemmer retningen igen. Det er dem som har bragt os i de problemer som vi er i. Vi skal ikke tilbage til det "normale". Det vanvid må ikke gentage sig. Vi har set at en anden tilstand er mulig. Hele verden har allerede skiftet spor.

Vi er nødt til at vænne os til den verden som hastigt ændrer sig. Coronakrisen har fået alle lande til at lukke totalt ned. 4,4 milliarder turister farer ikke længere hele planeten rundt, hærger og forurener. Flyene står på jorden. Forureningen er faldet med 40 %. Halvdelen af bilerne står stille. Hvordan kan vi overhovedet retfærdiggøre at gå tilbage til det som var?

Modsat har de rigeste virksomheder fået verdens regeringer til at give den femcifrede milliarder fra statens penge, hvilket må kaldes den hurtigste og største menneskeskabte revolution i verdenshistorien, det kan vi lære noget af. Dette er sket på trods af at multimilliardærerne i forvejen har lige så meget som 60 procent af verdens befolkning.

Vækst betyder mere forurening og mere CO2-udledning. Spekulation betyder mere ulighed med højere priser på bolig. I stedet for skal der mere omfordeling og en progressiv skat der fjerner fattigdommen. De formuende suger penge ud af staten som aldrig før. Nederst i samfundet reduceres indkomsterne derefter. Vi har det største antal fattige i nyere tid. Vi har tilladt erhvervslivet at gennemtrumfe et system, hvor 4/5 af samfundskagen går til 600.000 mennesker i toppen af samfundet, det er en perverst ulighed.

Vi skal forberede os på den storm som kommer lige efter at Corona er under kontrol. Den uretfærdig sociale situation skal vi ikke længere finde os i. Det er på tide at forberede os på den sociale kamp som er nødvendig for at bekæmpe erhvervslivets ulighedsskabende magt over demokratiet.

Agnete La Cour, Hanne Utoft, Karsten Aaen, Karsten Nielsen, Steen K Petersen, Michael Christiansen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Corona kommer ikke "under kontrol", desværre, de konkurrerende biologier er kommet for at blive og hopper fra dyr til mennesker igen og igen iflg. forskningen. Og lad for gud skyld være med at opfordre til forsamling 1. maj eller andre datoer. Det er hensynsløst over for de udsatte grupper der er afhængig af et fungerende sundhedssystem - og samfundssystem. Piketty og andre kritiske økonomer har fine bud på en mere lige fordeling af goderne - gad dog vide om han for alvor har indset alvoren af den nuværende trussel - især for de udsatte - i bunden?