Læsetid: 6 min.

Verdenskendt filosof: Danmark bør sende sine coronamilliarder til Indien og Afrika

En lille pige falder ned i en brønd. Det koster ti millioner kroner at redde hende op. Hvad bør vi gøre? Jo, siger den verdensberømte moralfilosof Peter Singer, vi bør lade pigen dø og bruge pengene på børn i Afrika, hvor det er billigere at redde liv. Sådan bør Danmark også tænke om corona
’Hvis omkostningerne ved at redde et liv i Niger er tusind dollar, og omkostningerne ved at redde et liv i Danmark er 100.000 dollar, så skal vi gå meget længere for at redde flere liv i Niger. Det er ikke realistisk, for så bliver den danske regering ikke genvalgt, men etisk ville det være det rigtige at gøre,’ siger filosof Peter Singer.

’Hvis omkostningerne ved at redde et liv i Niger er tusind dollar, og omkostningerne ved at redde et liv i Danmark er 100.000 dollar, så skal vi gå meget længere for at redde flere liv i Niger. Det er ikke realistisk, for så bliver den danske regering ikke genvalgt, men etisk ville det være det rigtige at gøre,’ siger filosof Peter Singer.

Sofie Amalie Klougart

15. april 2020

En efterårsdag i 1987 faldt den 18 måneder gamle Jessica McClure ned i en udtørret brønd i en lille by i Texas og sad fast.

De næste to døgn kastede myndighederne alt ind på at redde hende.

I 56 timer arbejdede politi og brandvæsen nonstop, medierne fulgte historien, folk donerede penge til familien, og da Jessica endelig var i god behold (med en amputeret tå), blev hun modtaget af George H.W. Bush i Det Hvide Hus.

Men det var moralsk forkert at bruge al den energi og alle de penge på at redde Jessica, siger Peter Singer på en Skypeforbindelse fra sit hjem lidt uden for Melbourne i Australien.

Peter Singer er professor i bioetik på Princeton University og måske verdens mest berømte nulevende moralfilosof.

Når vi om lidt skal genåbne de lukkede samfund, må vi ikke begå den samme etiske fejl som myndighederne i Texas, advarer han.

»Det kostede måske to millioner dollar at redde Jessica McClure. Men på de samme to døgn døde tusindvis af mennesker andre steder i verden, fordi de ikke havde adgang til ordentlige sundhedssystemer. Det ville måske have kostet 1.000 dollar at redde en af dem. Så med de samme penge kunne man have reddet 2.000 liv i stedet for ét. Nogle mener, at man altid bør redde et barn i en brønd, fordi vi skal demonstrere over for hinanden, at vi bekymrer os om hvert enkelt individ, men jeg er uenig. Det ville være meget bedre at bruge de to millioner på at redde 2.000 liv og lade Jessica dø. Selv om det er hårdt,« siger Peter Singer.

Sådan er det også med corona. Politik handler om prioriteringer, og når verdens regeringer genåbner samfundene, må de ikke gemme sig bag slogans om, at »man ikke kan sætte en pris på menneskeliv«, sådan som New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, har sagt. For det kan man. Og det bør man, mener Singer.

Et liv er ikke bare et liv. Det er bedre at redde en ung mand end en gammel mand. Et liv i sundhed og glæde er mere ’værd’ end et liv med smerter og angst, mener Singer.

Hvis vi vil afgøre, om børn kan gå i skole, og om frisører kan holde åbent, skal vi bruge en måleenhed, som sundhedsøkonomer allerede kender: ’kvalitetsjusterede leveår’. Hvis en patient er syg i et år med smerter, er året mindre værd end et leveår uden smerter. Det kan man udvide med andre faktorer, foreslår Singer.

»Arbejdsløshed reducerer kvaliteten af ens leveår, ligesom at et leveår ikke er lige så godt, hvis man mister sin arm. Og det er nogenlunde målbart. Nogle anslår, at arbejdsløshed reducerer menneskers livstilfredshed med tyve procent,« siger Peter Singer.

Sådan bør vi også gribe corona an: Vi skal konstruere store ligninger, der tager højde for alle de afledte effekter på lang sigt: Hvor mange kvalitetslivsår redder vi ved at lukke samfundet ned, og hvor mange kvalitetslivsår mister vi i fremtiden?

Alt skal optælles og medregnes. Vi må ikke kun fokusere på dødstal og arbejdsløse i vores eget land, siger Singer, der er tusindvis af negative effekter af coronapolitikken, som vi ikke umiddelbart kan se: Den manglende skolegang kan få store effekter for børn globalt – det skaber ulighed og ulykke. Når vores BNP falder, falder vores udviklingsbistand også, og det får konsekvenser for verdens svageste. En lang recession vil give færre ressourcer til at udvikle hospitalsvæsenet og uddanne læger og sygeplejersker, »hvilket vil slå mange mennesker ihjel«, siger Singer.

Der er social isolation, depression, psykiske problemer, vold i hjemmet … Det hele skal ind i ligningerne. Det hele skal udregnes til kvalitetsjusterede leveår, så vi rent faktisk kan se, om kuren er værre end sygdommen.

– Men der er så mange faktorer i spil. I hele verden. Kender vi overhovedet costs og benefits?

»Nej, vi har ikke al information lige nu, og derfor er det en helt central opgave at skaffe den slags estimater. Alternativet er at træffe beslutninger uden at kende fakta,« siger Peter Singer.

Sofie Amalie Klougart

Alle står på kanten af brønden

Mange er uenige med ham.

Ruth Faden, der har grundlagt afdelingen for bioetik på John Hopkins University i Baltimore, ser corona som en slags kollektiv version af Jessica i brønden: Vi står alle sammen på kanten af en brønd, nogle står tættere på kanten end andre, nogle falder i, andre bliver på jorden, men alle anerkender faren.

»Alle i et samfund skal vide, at hvis de selv kommer i problemer, vil de andre gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe,« sagde Ruth Faden til mig forleden. Vi behøver ikke lave store beregninger for at vide, at vi skal redde vores medborgere.

Det afviser Peter Singer.

»Folk falder ud over kanten, ja, men måske kunne de penge, det koster at redde dem, være brugt bedre andre steder,« mener han.

Andre kritikere har påpeget, at der ikke er en modsætning mellem sundhed og økonomi, som Singer siger. For økonomien ville alligevel gå i stå, hvis vi åbnede samfundet og lod smitten rase, for folk ville ikke turde gå på arbejde. Men det tror Peter Singer ikke på.

»Mange mennesker vil hellere løbe risikoen ved at gå ud, end de vil være arbejdsløse, især unge. Restauranter og små virksomheder vil løbe risikoen. Så hvis vi åbnede op, ville økonomien alt andet lige blive mindre hårdt ramt,« siger han.

Han siger ikke, at vi bare burde åbne samfundene og lade pandemien få frit spil – »for jeg har ikke al den information, der skal til for at kunne lave den vurdering«, siger han. Men han mener, at vi bør tage de afledte konsekvenser meget mere alvorligt, end verdens regeringer gør lige nu. Også de konsekvenser, der foregår langt fra os selv.

»I rige lande er vi ofte blinde for effekterne i fattigere lande. Lige nu er millioner af indiske migrantarbejdere eksempelvis blevet afskediget, så de må vandre hundrede kilometer hjem til deres landsbyer, fordi den offentlige transport er sat i stå. De har kun det vand og mad, som folk på vejen giver dem,« siger Peter Singer.

– Men når den danske statsminister går på tv og taler om at genåbne Danmark, kan hun jo ikke også tage hånd om migrantarbejderne i Indien …?

»Jo da. Danmark er en stor bistandsyder. I kunne vælge at allokere jeres hjælpepakker til migrantarbejdere i Indien. Danmark kan ikke løse problemet, men I kunne lave et program, der hjælper ti millioner indere.«

– Så selv nu under den største krise i nyere dansk historie ville det mest etiske være at beskære vores velfærdsydelser og for eksempel bruge pengene i Indien eller på at købe en masse myggenet, som kunne redde børn i Niger fra malaria? Det virker jo absurd set fra København. Kan man ikke gå for langt ned ad den vej, hvor alt skal udregnes på den måde?

»Nej, jeg mener overhovedet ikke, vi kan gå for langt ned ad den vej. Hvis omkostningerne ved at redde et liv i Niger er tusind dollar, og omkostningerne ved at redde et liv i Danmark er 100.000 dollar, så skal vi gå meget længere for at redde flere liv i Niger. Det er ikke realistisk, for så bliver den danske regering ikke genvalgt, men etisk ville det være det rigtige at gøre.«

Nå men, vi har besluttet os for at aflive dig

Peter Singers computer er ved at løbe tør for strøm, siger han, men inden vi ringer af, vil jeg høre hans holdning til et tankeeksperiment:

Forestil dig, at en midaldrende mand kommer til lægen med hoste. Da han træder ind i lægens konsultation, bliver han mødt af en flok politibetjente, der giver ham håndjern på, og lægen meddeler, at der lige nu sidder fem mennesker ude i venteværelset, som desperat har brug for en organtransplantation for at overleve: et hjerte, en nyre, en lever, en lunge og en bugspytkirtel.

»Vi har besluttet os for at aflive dig, så vi kan redde dem,« siger lægen. »Ét liv er trods alt mindre værd end fem.«

Det er sagen sat på spidsen: Er det enkelte menneskeliv ukrænkeligt, eller bør vi stræbe efter at få mest mulig nytte til flest mulige mennesker?

Peter Singer smiler, han har hørt den før.

»Hvis der ikke var nogen afledte konsekvenser, ville jeg acceptere det trade-off. Men det er der selvfølgelig, for hvis det blev en almindelig praksis, ville sunde mennesker holde op med at gå til læge. Men i teorien ja. Hvis vi kan redde fem liv ved at afslutte ét, så bør vi redde de fem.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Vestermark Køber
  • Aaron Saunders
  • erik pedersen
  • Viggo Okholm
Anders Vestermark Køber, Aaron Saunders, erik pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

“..., for så bliver den danske regering ikke genvalgt, ...” Nej, forhåbentlig ikke.

Cristina Nielsen

Hans meninger er fuldstændig langt ude. Sikke en forfærdelig verden ville det være hvis flere tænkte som han gør.

Johanna Haas, Christian Skoubye, Anders Vestermark Køber, Kristian Jensen, Kim Saxman, Klaus Lundahl Engelholt, Signe Hansen, Jón Eikholm, Else Marie Arevad, Lillian Larsen, Mogens Holme, Dennis Tomsen, jens christian jacobsen, Erik Winberg, Rolf Andersen, Carsten Hansen, Karsten Lundsby, Troels Holm, arne tørsleff, John Andersen, Mikkel Zess, Bent Nørgaard, Arne Lund, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Ole Bach, Ervin Lazar, Peter Knap, Agnete La Cour, Søren Peter Langkjær Bojsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sundhedsnazisme.

Johanna Haas, Christian Skoubye, Kristian Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Vivi Rindom, Else Marie Arevad, Lillian Larsen, Mogens Holme, Dennis Tomsen, jens christian jacobsen, jens peter hansen, Erik Winberg, Rolf Andersen, Karsten Lundsby, Camille Steenstrup, Mikkel Zess, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Mette Andersen Reeh og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Søren Peter Langkjær Bojsen

Rendyrket utilitarisme. Utroligt man kan være så klog og så alligevel så dum.

Johanna Haas, Kristian Jensen, Kim Saxman, Else Marie Arevad, Søren Christensen, Lillian Larsen, Mogens Holme, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Troels Holm, John Andersen, Mikkel Zess, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Ole Bach og Mette Andersen Reeh anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Uhyggelige perspektiver! Og hvem skulle så være den/de gudelignende personer, som skulle afgøre, hvilke liv, det var værd at redde - hr. Singer vel sagtens, og hvem mere?

Johanna Haas, Frank Hansen, Else Marie Arevad, Niels Vest-Hansen, Lillian Larsen, Mogens Holme, Hanne Utoft, Dennis Tomsen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Troels Holm, Signe Holsteen, Mikkel Zess, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Lubitza Hanuska Vesterdal

En ting jeg er enig i her. Der burde ses på livskvalitet som en vigtig faktor i overvejelserne. Se nu på livskvalitet af mange i Sverige de sidste uger og livskvalitet i Danmark. Børn går i skole, flere beholder deres job, færre bliver deprimerede og angste. Det burde politikere også tage med i overvejelserne. Som psykolog ser jeg at virkelig mange oplever kæmpe fald i livskvalitet under den voldsomme nedlukning - det burde medregnes. Angst, depression, suicidale tendenser burde tælle med.

Estermarie Mandelquist, Hanne Utoft, erik pedersen, Gert Romme, Sara Iben Rasmussen og Aksel Madsen anbefalede denne kommentar

I vores verden er der midler nok til at redde både pigen i brønden og folk i fattige lande, hvis ikke en overvældende grådighed havde bemægtiget sig de som KAN stjæle fra andre uden samvittighed .

Johanna Haas, Anja Liedig, Achim K. Holzmüller, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Else Marie Arevad, Søren Christensen, Lillian Larsen, Mogens Holme, Karen Grue, Flemming Berger, Hanne Utoft, erik pedersen, Dennis Tomsen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Rolf Andersen, Karsten Lundsby, Dorte Haun Nielsen, Troels Holm, John Andersen, Gert Romme, Steffen Gliese, Hannibal Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll, Anna Regine Irgens Bromann, Maia Aarskov, Bent Gregersen, Ture Nilsson og Tatiana Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis man vil filosofere over hvilke kræfter, der skaber og binder en social struktur som et menneskeligt samfund sammen, skal man nok se mere på psykologiske elementer frem for forskellige afarter at cost benefit analyser.

Johanna Haas, Kim Saxman, Else Marie Arevad, Lillian Larsen, Mogens Holme, Karen Grue, Hanne Utoft, Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jens Flø, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Troels Ken Pedersen, Ole Bach, Anna Regine Irgens Bromann og Mette Andersen Reeh anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

I forhold til rige samfund som Danmark er problemstillingen forkert: Vi har både råd til at redde pigen i brønden og til at give mere til at hjælpe udviklingslandenes fattige. Hvis de tusinder, der sidste år købte en SUV, havde købt en almindelig bil (eller evt. en cykel), kunne vi bruge pengene på at hjælpe flere i udviklingslandene uden at nogen i nød i Danmark bliver hjulpet mindre. Og hvis vi er enige om det, kan det nemt organiseres med højere afgifter for de miljøbelastende biler og øget dansk udviklingsbistand.

Johanna Haas, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Mogens Holme, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Carsten Hansen, Jens Flø, Steffen Gliese, Gert Romme, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Munk og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

En rigtigt skrivebordsfilosof, der skulle prøve at bevæge sig lidt udenfor og gå forbi pigen, der falder i brønden, fordi han kan redde to andre lidt længere nede ad gaden.

Kim Saxman, Mogens Holme, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jens Flø, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

Han ville have fået en gevaldig røvfuld af Søren Kierkegaard, skulle jeg hilse at sige. Men han er nu også - og af gode grunde - noget mere berømt....:-)

Lillian Larsen, Søren Christensen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Rolf Andersen, Jens Flø, Mikkel Zess, Henrik Brøndum, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Lubitza Hanuska Vesterdal

Jeg kan godt give ham lidt ret. Tænk på alle de mennesker der ikke få deres knæoperation, dem der ikke få rutinetjek for brystkræft, dem hvis kræftsygdom i begyndende stadium ikke opdages i tide fordi sundhedssystem er sat på stand-by for at redde pigen i brønden. Hov, jeg glemte lige at i Danmark leger vi bare at der er en pige i brønden. Se på tallene fra danske hospitaler nu og åbn mere op så livet normaliseres og angst i samfundet mindskes.

En besynderlig moralfilosofi, hvor værdien af menneskeliv opgøres i kroner og øre. Udgangspunktet for em moralfilosofi må da være at ét menneskeliv ikke kan værdisættes i forhold til et andet

Johanna Haas, Lillian Larsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Hanne Utoft, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Mikkel Zess, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Den gode mand, der her kaldes moralfilosof - gud ved, hvordan den titel er kommet i stand - ser ud til at være et perfekt match til vores egen kære Bjørn Lomborg.

Esben Lykke, Peter Knap, Lillian Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Troels Holm, Jens Flø, Mikkel Zess, Steffen Gliese og Ole Bach anbefalede denne kommentar

Livet har ikke andet formål end hvad man lægger i det.
Hvis man mener, livet handler om så mange som muligt skal overleve, har Peter Singer ret,
Mener man livet handler om beskytte sine nærmeste, har Peter Singer ikke ret.
Et spørgsmål om livssyn, kan ikke entydigt gøres op i hverken penge eller menneskeliv og yderst set, det ene ikke mere rigtigt end det andet.

Uha et moralsk dilemma og stærkt at det kommer frem
For her er vi netop lige i alle menneskers mulige ret og håb til et værdigt liv eller hos individets ubestridte ret til at leve så længe som muligt uanset flere kunne reddes.
Er vi altid ansvarlig for den nærmeste-læs DF? Eller er vi en del af den globale virkelighed og hermed i princippet medansvarlig for eksempelvis nøden i Niger?

Irene Clausens

Singer tager grundlæggende fejl. Han opererer med et falsk enten-eller, altså at vi kun har et bestemt beløb til rådighed til sundhed og derfor må vælge hvem vi skal redde. Men det er jo mennesker som beslutter hvordan vi skal bruge samfundets midler. Hvis Danmark eksempelvis dropper at købe kampfly for måske 30 milliarder eller dropper/beskærer militæret, kan statens penge bruges både til at redde pigen i brønden og de syge og gamle og støtte de afrikanske landes sundhedssystemer med milliarder. Singer er virkeligt langt ude og dybt reaktionær!

Johanna Haas, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Rolf Andersen, Troels Holm, Karsten Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Peter Singer bør begynde med at give af al sin overflod til de fattige, nu er han bare en mad der har alt sit på det tørre.
Når mennesker får børn er det ikke ud fra en cost benefit analyse, hvorfor skal resten livet så styres af cost benefit.

Lillian Larsen, Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Hansen, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Tanken er sød, lyderød og giver gavmilde følelser men den er også helt igennem irrelevant. For hvornår er det nok? Det er aldrig nok. Man kan altid forbedre tilstanden for nogen for der vil altid være nogen der udvikler nye behandlingsmetoder før andre. De vil i ovennævnte utopi så skulle betale for udbredelsen af behandlingen til verdens øvrige 7 (eller er det 8?) milliarder mennesker.

Danmark kan skam fint begynde at overtage sundhedsomkostningerne til Indiens fattige, det virker bare lidt formålsløst da 6 millioner menneskers sundhedsbudget bliver spredt meget tyndt ud over 1353 millioner menneskers fattigdom. Og næste år starter vi forfra for der er befolkningen i Indien forøget med yderligere 10 millioner mennesker. Sikkert noget der vil glæde donorerne i Danmark.

Den vestlige strategi har været forfejlet siden 1960’erne hvor der har været en lind strøm af mad og medicin til specielt Afrika men aldrig overvejet at familiemønstre, prævention og familieplanlægning burde være en del af strategien til at afhjælpe fattigdommen på længere sigt.

Martin Kristensen

Peter Singer er ikke en af de mest debatskabende moralfilosoffer for ingenting; han sætter fingeren lige på det ømme punkt.

Hvad enten vi så skærer kampfly m.v. væk eller ej vil vi altid skulle prioritere at redde den enkelte, usædvanlige, baby i brønden eller de mange flere der dør af sædvanlige årsager. Her er kvalitetsjusterede leveår en absolut nødvendig målestok.

Man bør dog også se på den mentalhygiejniske del af ligningen - vi accepterer at sygdom m.v. tager nogen, men vi accepterer ikke uheld som vi lige nu kan gøre noget ved. Det er en del af sammenhængen og samfundskontrakten, som OGSÅ er noget værd. Også økonomisk.

Derudover går Singer ud fra at et barn i Niger har samme værdi som naboens barn. Det har det ikke for os. Større berøringsflade og større fællesmængde i forhold til værdier og levevilkår giver større empati og dermed også større værdi af et menneskeliv.

Torben K L Jensen

Hvis man vil undskylde han må det være at han skriver i New York Times - desuden er han ikke en filosof han er lederskribent.

Burde man ikke også følge filosoffens råd, og tage pengene fra Princeton og bruge dem på at uddanne flere mennesker i de fattige lande?

Dorte Haun Nielsen, Johanna Haas, Henning Kjær, Hanne Utoft, Jens Ole Mortensen, Arne Rytz, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Rolf Andersen, Carsten Hansen, Jens Flø, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi kan gøre ét eneste, og det er at være et forbillede ud fra vores syn på verden. Hvis de fattige befolkninger havde taget de samme kampe, som folk i de i dag rige lande, så verden anderledes ud for dem. - Selvfølgelig skal vi bidrage med det, vi kan og ved, men de må også selv finde ud af at opbygge solidaritet. Det er først, når empatien vinder indpas, at man kan flytte verden imod det vi, kalder humant.

jens christian jacobsen, Arne Rytz og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Og hvem skulle så være den/de gudelignende personer, som skulle afgøre, hvilke liv, det var værd at redde - hr. Singer vel sagtens, og hvem mere?"

Skam ingen personer: Det kan garanteret beregnes af en AI-robot (som ganske vist er kodet og fodret af en person, men hvis beslutninger er helt uigennemskuelige), så ingen behøver at tage ansvaret for det.

Måske skulle vi simpelthen beregne, hvilke borgere, som bidrager mest, og så aflive alle dem, som ikke ligger i top 10? Det må vel være passende efter samme logik.

Men lad os da tage Singer på ordet, og sende alle vore milliarder i corona-erhvervsstøtte til bekæmpelse af epidemien i Indien. Også alle de milliarder vi lader snydepelse snyde samfundet for i moms, skat, hvidvask osv. Og lad os - og det mener jeg faktisk - spænde ben for alle pengemænds planer om at skulle tjene enorme formuer på coronavacciner etc. Vaccinerne - når de (måske, for det er fugle på taget) engang foreligger, skal være gratis for alle - og alle lande.

Nå ikke?

Et andet forslag - jeg mener det faktisk: Vi accepterer, at vi skal gå kraftigt ned i levestandard, både af hensyn til klimaet, og som konsekvens af coronas hærgen. Vi satser alt - inkl. en længere nedlukningsperiode, for det virker - på at få slået den modbydelige virus helt ned under gulvtæppet herhjemme. Og derefter sender vi alt, hvad vi kan skrabe sammen af hjælpemidler og andre midler afsted til at hjælpe andre lande med at gøre det samme.

Singer er ikke andet end en regnemaskine...

Lillian Larsen, Jens Ole Mortensen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Jens Flø, Mikkel Zess og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld men tænker flertallet af danske politikker ikke også sådan - når de mener at flygtninge SKAL hjælpes i nærområderne, der kan pengene hjælpe mange flere.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Dorte Sørensen, flygtninge skal hjælpes - vi er jo oven i købet dér, at flygtninge faktisk er undtaget for indrejseforbuddet.
Men i højere grad bør folk altså hjælpes/tvinges til at arbejde for, at deres egne samfund kan blive duelige. Solidaritet i samfundet er af afgørende betydning, lige nu redder det os for grusomme konsekvenser, vi kan iagttage i lande, nogle har troet, vi kunne sammenligne os med. Og den beslutning om nationalt fællesskab kan ingen andre end de selv træffe.

Else Marie Arevad, Eva Schwanenflügel og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

forklar mig lige en ting: Hvorfor skal vi belemres i tide og utide med ligegyldigt hvad en amerikaner siger. PÅ få undtagelser nær, så er der ikke ret meget at hente i dét land. Den evindelige brug af alt hvad der kommer fra United Bluff, afslører hvor provinsielle danske medier er. De kender kun to lande: DK og USA - resten er ligegyldige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henning Kjær, Mogens Holme, Flemming Berger, Jens Ole Mortensen, Karsten Nielsen, Jens Flø, Steffen Gliese og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Chris David Bonde Henriksen

Jeg vil nu opsige mit (prøve-)abonnement. "Information" er ikke en avis, jeg har lyst til at læse mere.

Steffen Gliese

Spørgsmålet er et ganske andet end den økonomiske tænkning, for spørgsmålet er: hvad ville man gøre i det fattige land, hvis en 7-årig pige faldt i en brønd? Ville man lade hende dø? Nej, selvfølgelig ville man, med de midler, man har til rådighed gøre alt for at redde hende op.

Johanna Haas, Kim Saxman, Frank Hansen, Lillian Larsen, Christian De Thurah, Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel og Jann Ringtved anbefalede denne kommentar
Jann Ringtved

Mon ikke Peter Singer på et snarligt tidspunkt vil træde i karakter og leve op til egne etiske/moralske fordringer: Give alt hvad han tjener og ejer til de fattige - og klemme sig ind gennem den snævre port...

Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

...Og snart er vi alle i Danmark fattigere end dem i Niger.

Desuden. Det er naturstridig ikke at redde dem i egen flok først. Men selvfølgelig. Ingen skal da forhindre manden i at sælge sin million villa i Gemtofte og sende pengene til Niger. Måske lige konen og andre i hans familie flok.

Søren Kramer

Dilemmaet nu har intet med økonomi at gøre. Det er et nyt dilemma vi ikke har set før. Henvendelser til de praktiserende læger er raslet ned. Særligt ubehandlet kræft, men også psykiske sygdomme og selvmord vil alene overgå de sundhedsmæssige fordele.

Carsten Hansen

Ja; Præmissen er helt forkert set ud fra et moralsk synspunkt.

Moralsk set er det ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og.
Min kongstanke gennem snart mange år har været: "Hvis vi vil have en bedre verden så må ressourcerne nødvendigtvis omfordeles således at vi , i den rige ende, må afgive enorme ressourcer til den fattige ende.
(Dette naturligvis ikke bare blindt og uden gennemtænkte målsætninger. Korruption er der rigeligt af derude)

jens peter hansen

Enhver person, der som jeg er pensionist og hvis indsats i samfundet næppe er med i BNP, ville jo være oplagt at kaste i brønden. Vi koster over tid en hulens masse penge, som kunne være brugt til noget andet Altså skyd mig, det er etisk rigtigt og hele Mali kan få myggenet. Jeg troede et øjeblik at hygiejnen var lagt på hylden, men man bliver klogere..

Johanna Haas, jørgen djørup, Jens Ole Mortensen, Jeppe Lindholm, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Singer er over tres, og dermed del af et regnestykkemæssigt uønsket befolkningssegment. Så lad du i stedet ham tage livet af sig selv, som konsekvens af sine egne holdninger - den skæbne skal han ikke læsse over på dig, jens peter hansen.

PS: Hvem skal passe alle småbørnene, når de er for syge til at gå i daginstitution/skole, hvis alle de unyttige pensionister skal pålægges at gå og og sætte sig på en sten og dø i skoven? Har man husket at regne det med i regnestykket?

Johanna Haas, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Niki Dan Berthelsen, Mikkel Zess, Jens Ole Mortensen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvem er det også lige, der alt andet lige er de fremmeste fodsoldater i det efterhånden meget omfattende og uundværlige frivillige arbejde, der hver dag hjælper både udsatte familier, ensomme gamle, hjemløse, flygtninge, etcetera?

Hvis du har gættet på pensionisterne, har du ramt plet.

Johanna Haas, Agnete La Cour, Kim Saxman, Arne Lund, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Mogens Holme, Niki Dan Berthelsen, Mikkel Zess, jens peter hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Lad mig gætte: Næste æresmedlem af DJØF? Eller er det her en slet skjult jobansøgning til en af Lomborgs "organisationer"?

Eva Schwanenflügel

Det er noget værre, højtravende bavl, at det er et enten-eller valg mellem pigen i brønden og millionerne i de fattigste lande.

Meget af elendigheden skyldes krige og/eller interne konflikter, korruption, nepotisme og plutokrati.
Og en kæmpe, uoverskuelig gæld, som vi i de rigeste lande kunne eftergive.

Desuden at nogle individer efterhånden ejer mere end halvdelen af jordens befolkning.

De kunne passende begynde med at betale til fællesskabet, hvad de skylder.

Johanna Haas, Agnete La Cour, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Mogens Holme, Jan Jensen, Jann Ringtved, Mikkel Zess og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Men jeg er nu ikke tilhænger af at sende "fattighjælp" til atommagter hvis ufatteligt rige velhavere lever i sus og dus. Hverken Indien, Pakistan, Israel, USA, England, Rusland, Kina, Frankrig eller Nordkorea! De fattige i disse lande må tage sig sammen og se at få hugget hovedet af eliten og afviklet alt deres militærskrammel, så der bliver råd til ordentlige liv! Og graven efter piger såvel som behandlibg af sygdomme.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Med så dårlige teorier ville jeg også hurtigt melde ud, at jeg var ved at løbe tør for strøm ......

Johanna Haas, Jann Ringtved, Flemming Berger, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi skal da bare vise en god etik og afstå fra den fortsatte udbytning af tredjeverdenslande; Danmark er med i en klub af rige, europæiske lande, hvis banker og virksomheder fastholder de såkaldt fattige lande i fattigdommen - og Corona er ikke det største problem i disse lande, selvom verdens tilstand naturligvis skaber en akut Corona-problematik.

"Hvis de fattige befolkninger havde taget de samme kampe, som folk i de i dag rige lande, så verden anderledes ud for dem."

Det er vist ret nemt og personligt omkostningsløst at hævde dén slags, og ret historieløst. Lad os tage et enkelt eksempel; Patrice Lumumba og den folkelige frihedskamp i Congo - en lærerig historie om folkelig kamp på trods af en håbløst undertrykt og udbyttet historie: https://www.youtube.com/watch?v=6wkQnxbNfnM

Henrik Plaschke

”Alt skal optælles og medregnes”, siger Peter Singer. Men som han selv erkender det, har vi ”ikke al information lige nu”.

Så vil jeg da gerne række professoren en hjælpende hånd, så vi kan få sat tingene på plads:

Singer anfører således, at ”omkostningerne ved at redde et liv i Niger er tusind dollar, og omkostningerne ved at redde et liv i Danmark er 100.000 dollar.” Det er således 100 gange dyrere at redde et liv i Danmark end i Niger.

Men her glemmer professoren vist helt at nævne, at borgerne i Danmark er meget mere produktive end borgerne i Niger! Faktisk er BNP per indbygger ca. 150 gange højere i Danmark end i Niger. Så hvis vi redder en borger fra Danmark, får vi 150 gange så meget ud af det, som hvis vi redder en borger fra Niger! Som bekendt er 150 større end 100! Vi får således 1,5 gange så meget ud af at redde en borger i Danmark som en borger i Niger. Det bør Singer ikke glemme!

Hertil kommer, at den forventede levealder i Danmark (godt 80 år) er en del højere end i Niger (godt 60 år), hvorfor en overlevende borger i Danmark vil mere produktiv i betydelig længere tid end en overlevende borger i Niger! Endnu et tungtvejende argument for ikke at bekymre sig så relativt meget om at redde lev i Niger!

Som Singer påpeger det: ”Et liv er ikke bare et liv”! Nogle liv er klart mere værd end andre!

Så nej, der er ingen som helst grund til at ”gå meget længere for at redde flere liv i Niger”. Derimod bør der gås meget længere for at redde flere liv i Danmark!

Måske en opgave for et nyt FN-organ? Måske med Peter Singer som generalsekretær?

Niki Dan Berthelsen

Jeg mindes et gammelt Star Trek citat af Spock
“Logic clearly dictates that the needs of the many outweigh the needs of the few.”

Og det giver jo god mening.

Men det bliver en allerhelvedes model af menneskelig interaktion der kan forudsige at lige præcis 10millioner brugt på en pige - hvor de ikke har brugt alle pengene på en gang, da de er brugt drypvis over 56timer, uden at man havde lagt budget først - var bedre brugt på at redde folk i Afrika.

Samtidig skal man huske at mange af de penge der gået til arbejdsløn - til folk som så skulle lave noget andet istedet ...... Og man kan jo ikke bare flyve dem til Afrika.

Vurderingen vil give mere mening indenfor et land - da man så ville bruge pengene i et samfund til at gøre mest nytte.

Man kan også gøre det med midlerne brugt på ulandsbistand - lave modeller over hvordan man bedst hjælper et folk.

Men at sige at politimesteren eller hvem der nu stod for aktionen - skulle sige stop efter x timer - fordi et beløbsloft på et menneskeliv blev overskredet og så sender penge til et uland, som svarer til de arbejde de ville have gjort for at redde pigen ....... Det er jo umuligt i praksis.

Manden er ikke grusom. Han er en klovn.

Anne-Marie Krogsbøll, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

" Hvad bør vi gøre? Jo, siger den verdensberømte moralfilosof Peter Singer, vi bør lade pigen dø og bruge pengene på børn i Afrika, "

Det er det bedste argument der er fremkommet for at nedlukningen af Danmark er den mest idiotiske ide der længe er opstået

Lillian Larsen

Dilemmaet er ikke så nyt. Der var en kvinde som brugte en kostbar olie til at salve Jesu fødder, skønt nogle bebrejdede hende, at pengene kunne være blevet givet til de fattige.

Kim Saxman, Else Marie Arevad, Niels Vest-Hansen, Eva Schwanenflügel og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

" Specielt marts lå meget højt med 5.683, og er i perioden kun overgået af januar 2009 (5.741). I foråret 2018 var landet ramt af influenzaepidemi, "

Der er marts 2018 hvor der døde 4583 mennesker hvoraf mange døde af influenza. Hvor mange er det nu der er døde i år?

Er sandheden ilde hørt her eller er den for ubehagelig?
Singer giver eksempler på dilemmaer og nogle tager dem bogstaveligt.
Selvfølgelig er det mennesker der har valgt disse moralske dilemmaer og prioriteringen i det menneskelige begærs ånd.Problematikken ligger så også også i om vi er så overbeviste om at vores natur er noget genetisk og altid iboende så det undskylder og hermed anerkender at vi er først og fremmest selv skal overleve og vi kun kan redde dem som vi ser og har egentlige følelser for.
Pigen i brønden er tæt på og vi kender hende,men de fattige i Niger kender vi ikke og vi ser eller mærker ikke lidelsen.
Har disse fattige selv ansvaret for situationen? Måske eller er de også underlagt betingelser som er opstået gennem lang tid og frøene til disse er vel i grunden sået af nogle hvide mennesker,hvis begær og nysgerrighed gav dem " ret" til at ændre betingelserne for mennesket i Niger? Vi har så også andre valg,som en skriver-undlade oprustning og nye jagere og bruge disse penge på at udvikle en anden verden,så de opdager at befolkningseksplosion måske e ren dårlig ide?

"Singer giver eksempler på dilemmaer og nogle tager dem bogstaveligt."

Og Lomborg gjorde det samme og blev hængt op i kuglerne.

Sider