Baggrund
Læsetid: 6 min.

Virussen sender svækket amerikansk oliesektor i koma

Også tirsdag tilbød olieselskaber og -investorer penge med i købet, hvis nogen ville være så venlige at aftage deres produkt. Overproduktion og priskrig suppleret med viruspandemi har bragt amerikansk olieindustri i den største krise nogensinde
Også tirsdag tilbød olieselskaber og -investorer penge med i købet, hvis nogen ville være så venlige at aftage deres produkt. Overproduktion og priskrig suppleret med viruspandemi har bragt amerikansk olieindustri i den største krise nogensinde

Jesse Jacob

Udland
22. april 2020

Klimaaktivister var hurtigt ude med gode råd til de amerikanske olieproducenter, som mandag var ved at drukne i olie og for første gang i historien måtte se priserne på deres produkt gå i minus.

»Keep it in the ground«, skrev aktivisterne på Twitter. Der er, påpegede de, masser af plads i undergrunden til det voldsomme overskud af olie, som selskaber og oliehandlere har ophobet og nu ikke ved, hvad de skal gøre med. Så pump det tilbage, hvor det kom fra, og lad det blive der, forever, anbefalede aktivisterne.

Folk i branchen tyede selv til galgenhumor i lyset af den uoverskuelige situation. Fyld olien i swimmingpooler, lød det for eksempel fra brancheanalytikere.

Mandagens nedtur på det amerikanske oliemarked beskrives som den værste i branchens historie. På én dag faldt kontraktprisen på olie til levering i maj med 55 dollar, til minus 37,63 dollar pr. tønde, da markedsdagen lukkede.

Undervejs var prisen kortvarigt helt nede på minus 40,32 dollar – olieselskaberne lå billedligt talt på knæ og tiggede nogen om at aftage deres olie og få 40 dollar med i købet.

Det er første gang nogensinde, at USA har oplevet en negativ oliepris. Og den kaotiske og historiske situation varede ved tirsdag, hvor markedet bevægede sig omkring en pris på minus 14 dollar for en tønde af den amerikanske benchmark-olie kaldet WTI, West Texas Intermediate.

»Vi gennemlever et af de værst tænkelige mareridt,« sagde Steven Schorck, chef for energianalyseselskabet Schorck Group, til finansmediet Bloomberg.

Sammenbruddet på det amerikanske marked afspejler et uforudsigeligt sammenfald af hidsig skiferolieproduktion i USA, global oliepriskrig, begyndende grøn omstilling og – som jokeren, der væltede det hele – coronapandemien.

Ingen kender ’futures’

Dramaet mandag-tirsdag har handlet om futures, dvs. kontrakter, på levering af olie i maj.

Med coronakrisen og den globale økonomis nedlukning er efterspørgslen styrtdykket, og derfor har investorer med disse majkontrakter i hånden med stigende rædsel set frem mod en situation, hvor de om godt en uge står som konkrete modtagere af store mængder olie, men uden kunder og ingen steder at oplagre olien.

Der er ingen olietanke på Wall Street, som det blev bemærket mandag

Tirsdag var sidste dag for handel med majkontrakterne og derfor også investorernes sidste chance for at skille sig af med den olie, de ikke vil kunne sælge i næste måned. Derfor deres desperate iver efter at lokke købere til ved at forære dem 37-40 dollar sammen med olien.

Det store spørgsmål, da markedet lukkede tirsdag, var, om prisen nu vil rette sig, fordi handlen fra nu af især drejer sig om junikontrakter.

Vil corona-effekten have fortaget sig i juni, og kan olieefterspørgslen derfor forventes at komme tilbage, eller kan producenterne alternativt finde ud af at skære produktionen tilpas meget ned, så der kommer balance i markedet, og prisen igen stiger?

Eller vil man i løbet af maj opleve samme markedspanik, fordi det viser sig, at verdensøkonomien også i juni vil stå stille?

Tirsdag morgen handledes juni-futures i USA til godt 11 dollar pr. tønde, omtrent en halvering af prisen dagen før og et voldsomt fald fra prisen ved årsskiftet på omkring 45 dollar pr. tønde WTI-olie.

Spørgsmålet er også, i hvilket omfang den historiske nedtur på det amerikanske marked vil forplante sig til det globale marked, herunder markedet for Nordsø-olien.

Mens den amerikanske olie i høj grad produceres og i særdeleshed oplagres på land, hvor lagerkapaciteten nu er ved at slippe op, så produceres Nordsø-olien til havs og kan om nødvendigt lagres på olietankere, der i princippet kan tilkaldes efter behov.

Ikke desto mindre er prisen på den såkaldte Brent-olie fra Nordsøen faldet fra 30 dollar pr. tønde mandag til under 20 dollar tirsdag, det laveste niveau i 18 år.

»20 dollar er ikke en pris, mange olieselskaber kan overleve ved over en længere periode,« noterede branchemediet Oilprice.com mandag.

Skiferoliens forbandelse

Sammenbruddet på det amerikanske oliemarked kan siges at have sin oprindelse i den hidsige produktion af skiferolie, som med en kortvarig oliepris på 150 dollar pr. tønde for godt ti år siden pludselig tiltrak investorer i hobetal og tog voldsom fart, og som præsident Trump har berømmet, fordi den har fordoblet den nationale olieproduktion og gjort USA til verdens største olieproducent.

Skiferolieproduktionen er imidlertid økonomisk sårbar. De enkelte boringer udtømmes hurtigt, og derfor skal der hele tiden investeres i nye.

Det har krævet voldsom låntagning af de involverede selskaber, som dels fordrer vedvarende høj produktion, dels indebærer, at den samlede olie- og gassektor i USA nu står med en kortfristet gæld på 86 milliarder dollar til tilbagebetaling inden for de nærmeste fire år. Dertil skylder de selskaber, der ejer rørledninger, 123 milliarder dollar, også til betaling i perioden 2020-24.

Skiferolieproduktionen var med til at overforsyne det globale marked, og da Saudi-Arabien tidligere i år indledte en priskrig ved at skrue sin produktion op og sætte priserne ned, og Rusland spillede med for at presse de nye amerikanske konkurrenter ud, tog det globale olieprisfald yderligere fart.

Med coronapandemien brasede efterspørgslen fuldstændig sammen.

»Skiferaktørerne var allerede presset til grænsen, og virussen har nu sønderrevet enhver tråd, de hang fast med,« sagde i marts energiøkonomen Ed Hirs, Universty of Houston, til New York Times.

Saudisk armada på vej

Pandemien har efterladt de amerikanske producenter og olieinvestorer med enorme mængder olie, som ingen i dag kan bruge og vil betale for. At prisen nu er blevet direkte negativ skyldes, at der om ganske få uger ikke findes amerikanske lagre at gemme den producerede olie i.

Hvis ikke virussen hurtigt forsvinder, er eneste vej frem for branchen derfor drastiske og umiddelbare produktionsbegrænsninger for at komme i balance med efterspørgslen og bringe prisen op. OPEC-landene besluttede i sidste uge at nedsætte produktion i maj og juni, med hvad der svarer til ti pct. af de globale forsyninger.

Om de overholder det, vides ikke, men selv hvis de gør, er det ikke nok til at skabe balance i et marked uden efterspørgsel.

Og mere ondartet bliver det hele af, at Saudi-Arabien, med Bloombergs ord, har sendt »en armada af olietankere på vej mod USA« med lasten fuld af billig saudisk olie, som yderligere kan presse priserne og belaste lagrene.

Den republikanske senator Kevin Cramer appellerede mandag til præsident Trump om at forhindre de saudiske tankeres losning i amerikanske havne.

Aktivisters store chance?

For de mange stærkt gældsplagede selskaber i USA, der nu balancerer på kanten, er den umulige situation således, at de må skære produktionen markant ned – simpelthen lukke boringer – i håb om at få prisen op. På kort sigt betyder det imidlertid endnu lavere indtægter og endnu ringere chancer for at honorere kreditorerne, og derfor vælger en del at producere videre med tab.

Samtidig er selskabernes aktiekurser så langt i bund, at de ikke kan tiltrække investorer som vej til at betale af på gælden, der snart forfalder. Alene sidste år gik 42 amerikanske olieselskaber fallit, og mange flere synes nu på vej. Og når olieselskaber går fallit, øges risikoen for, at de banker, der har ydet dem lån, går samme vej.

I sådanne alvorlige krisestunder sker der ofte nytænkning. Washington-mediet The Hill skriver, at præsident Trump har luftet en idé om at betale olieselskaberne for at lade olie forblive i undergrunden – de grønne klimaaktivisters hedeste drøm.

Og på de sociale medier er de amerikanske aktivister begyndt at tale hinanden op på en drøm om at få nationaliseret oliesektoren, hvis ikke ligefrem selv opkøbe olieselskabernes p.t. billige aktier med henblik på at lukke selskaberne.

»Den amerikanske oliesektor er billig nok til, at klimaktivisterne kan købe den«, lyder den æggende overskrift hos Bloomberg.

Jesse Jacob

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kramer

Skifer olie produktion hører sammen med oksekøds produktion til blandt det mest mijø skadelige i forhold til gevinsten og alternativerne. Topscorere inden for deres kategori i idioti og elendighed.
Jeg håber investorerne taber mange penge, og alt den skade der nu kommer over dem vil jeg fryde mig over. Jeg håber det hele braser sammen så dyr og natur får deres plads tilbage til gavn for klima og biodiversitet.

Ole Svendsen, Ole Frank, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Torben Arendal, Markus Lund, Torben K L Jensen, Mads Greve Haaning, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er i realiteten en gældsboble fordi alle aktiviteter i skiferolieeventyret er for lånte penge og vi kommer til at se en række konkurser i banker der ligner det der skete i 1929 hvor aktieboblen imploderede i det berygtede crash på Wall Street. - Starten på den store depression - hvis vi altså ikke har lært af historien.

Ole Frank, Karsten Lundsby, Torben Arendal, Markus Lund, Mikkel Zess og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke om de findes mere, men tidligere var der folk som kunne nøjes med en lille oliepumpe på marken der stille og roligt har pumpet lidt penge op til pensionen. Idag vil de bare kunne slukke anlæget og vente på bedre tider.

Derudover har jeg ingen medlidenhed med herrefolket i vest. Hvis USA imploderer er det en befrielse af resten af verden.

Vi græder ikke over det, men fylder lagrene op inden det er for sent. Siger manden med oliefyr. Det er barokt, men situationen vendt på hovedet, så kan jeg spare penge på at udskyde varmepumpen, så længe regeringen ikke pålægger yderligere CO2-afgifter på fyringsolie. Men de vil nok desværre hellere fucke med klimaaktivisternes valgstemmer end de kapitalstærke boligejeres.

@Søren Kramer
Indignationen er berettiget, men husk det går ud over alle os andre små i samfundet, når makroøkonomien bryder sammen. Den eneste og bedste løsning på olieproblemet er politisk viljer til forhøjede grønne afgifter og eventuelt fjendtlig overtagelse (opkøb) med henblik på lukning. En nationalisering tror jeg ikke på. Det vil blot blive udnyttet til at regulere produktionen bedre end markedet gør for øjeblikket.

Ina Fischer Andersen

Er der nogen, der ved, hvad der skulle tale imod, at grønne organisationer opkøber olieselskabernes grønne aktier, og herefter lukker olieselskaberne. Det lyder da umiddelbart som en glimrende ide - hvis de har penge til det eller hvad ...?

Søren Kramer

Det går altid ud over de små.
Hellere gøre det på en jord vi kan overleve på i generationer.
Udbytningen af natur er mere grotesk end den der sker af mennesker.

Ole Svendsen

Det ville være særdeles godt for Jorden, naturen og vores fremtidige generationer, at olieproduktionen bliver meget drastisk reduceret. At flyve er unødvendigt for de allerfleste. Derfor ville det også være godt, hvis flyindustrien bliver meget kraftigt reduceret.

Hvis en række olieselskaber og flyselskaber går på røven, som følge af corona krisen er supertræls for de ansatte. Men hvis klimaet ikke skal gå over gevind, er det en absolut nødvendighed. at afbrænding af fossile brændsler styrtdykker. Her er lukning af olie- og flyselskaber en kæmpe fordel. Corona krisen har fået os til at nedbringe emissionerne langt mere globalt, end hvad der var vilje til af frivillighedens vej.

Når corona krisen er overstået, er det bare vigtigt at vi ikke vender tilbage til status quo, men fortsætter reduktionen af emissioner i rekord fart.

Mange af verdens ledere har udvist særdeles stor handlekraft overfor corona, Vis den samme handlekraft i fht. den grønne omstilling. Ja, vis langt større handlekraft i forhold til den grønne omstilling.