Da lederen af det palæstinensiske selvstyre, præsident Mahmoud Abbas, tirsdag annullerede alle »aftaler og forståelser« med Israel og – hvilket var nyt – med USA, vakte det begrænset opsigt i internationale medier.
Ikke kun fordi Abbas allerede i januar afviste at forhandle med Israel på grundlag af Donald Trumps fredsplan for »århundredets aftale«, men fordi anledningen til tirsdagens udmelding, nemlig den israelske regerings bastante annoncering af en snarlig annektering af store dele af Vestbredden og hele Jordandalen, skal tages med et gran salt. Akkurat som Abbas’ erklæring, der var en udtrykkelig opsigelse af sikkerhedssamarbejdet, en hjørnesten i det palæstinensisk-israelske forhold, ikke skal tages for pålydende.
Ifølge den israelske avis Ha’aretz, der citerer palæstinensiske kilder, fungerer koordineringen af samarbejdet uantastet, ligesom det palæstinensiske selvstyre (PA) har udstedt de nødvendige dekreter for begrænsning af coronasmittefare under de kommende dages fejring af eiden, slutningen på den hellige fastemåned ramadanen. Havde Abbas ment aflysningen alvorligt, havde PA sluppet alle tøjler og overladt det til den israelske besættelsesmagt at tackle smittevejene. Og i øvrigt lader det sig overhovedet ikke gøre at afbryde forbindelserne til Israel, idet såvel besøgende til PA-området som import af varer nødvendigvis skal koordineres med israelske myndigheder.
’Bibelske områder’
Det betyder ikke, at den israelske trussel om annektering af Vestbreddens ’Område C’ og Jordandalen ikke tages alvorligt.
Jordans kong Abdullah II har i et interview med det tyske magasin Der Spiegel erklæret, at »hvis Israel virkelig annekterer Vestbredden i juli, vil det føre til en massiv konflikt med kongeriget Jordan«. Et sådan skridt vil »få konsekvenser« for de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem Israel og Jordan, underforstået at den jordansk-israelske fredsaftale fra 1994 er i risikozonen. Vestbredden blev indtil junikrigen i 1967 administreret af Jordan, der stadig varetager opsynet med al Aqsa-moskeen i Jerusalem, islams tredjehelligste sted.
Planen om at annektere de ’bibelske områder’ er resultat af Trump-administrationens udspil til en forhandlingsløsning, der blev offentliggjort i januar – og dermed et vægtigt argument i Benjamin Netanyahus kampagne op til 2. marts-parlamentsvalget, det tredje inden for et år. Trump-planen markerer et brud med Oslo-aftalerne fra 1993-95, der opdelte Vestbredden i tre zoner som en overgangsordning til etablering af en selvstændig palæstinensisk stat:
Område A udgør de større bysamfund, kontrolleres fuldt ud af PA-styret og er beboet af hovedparten af de små tre millioner palæstinensere.
Område B består af landsbyer, hvor selvstyret varetager den civile administration, mens israelerne kontrollerer sikkerheden bistået af PA-styrets politistyrke.
Område C, der udgør 60 procent af Vestbredden, kontrolleres udelukkende af israelerne, og her findes hovedparten af de jødiske bosættelser, ofte strategisk placeret på bakketoppe og altid nær gunstige vandressourcer.
Brud på folkeretten
Op imod en halv million jøder bor i Område C over for cirka 300.000 palæstinensere. Israelsk annektering af bosættelserne inklusive Jordandalen, der betyder, at områderne underlægges israelsk suverænitet, vil ifølge internationale folkeretsjurister uden for Israel betyde et brud på folkeretten.
Israelske jurister derimod argumenterer med, at Vestbredden før 1967 ikke var en del af nogen stat, men administreret af Jordan og derfor »omdiskuteret område«. Tidligere har Trump-administrationen »anerkendt« Israels 1984-annektering af de syriske Golanhøjder, ligesom den amerikanske ambassade sidste år blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Og efter 1. juli skal planen om at annektere Vestbredden gennemføres – ifølge Benjamin Netanyahu som led i »opfyldelsen af den zionistiske drøm«.
Men om det bliver til noget, er stadig uvist – Netanyahu er kendt for at ændre kurs på kontroversielle spørgsmål, hvis de indebærer risici for sikkerheden eller bliver politiske problemer. Ret beset er Område C og Jordandalen de facto allerede annekteret i en geografi, der gør det umuligt at etablere en levedygtig palæstinensisk stat på Vestbredden. Desuden vil annektering frembyde indenrigspolitiske vanskeligheder.
Efter dødt løb ved tre parlamentsvalg siden april sidste år er de tidligere bitre rivaler, Likud og ’Blå og Hvid’-partiet ledet af Benny Gantz, landet på en aftale om en samlingsregering med 35 ministre og 18 viceministre, der tager behørigt hensyn til de syv deltagende partiers krav på ministerbiler og pensionsordninger.
Ingen tillid
Aftalen gør Netanyahu til premierminister de første 18 måneder, hvorpå Gantz tager over i en rotationsordning. Indtil da vil han og hans næstkommanderende, Gabi Ashkenazi, varetage forsvarsministeriet og udenrigsministeriet. Samlingsregeringen er et direkte resultat af COVID-19-krisen, der også ramte den israelske økonomi mærkbart – Gantz’ vurdering var, at et fjerde parlamentsvalg i træk ville forlænge den politiske lammelse med endnu et dødt løb mellem de to blokke – eller resultere i, at Netanyahus bagage som erfaren politisk leder (Likud gik frem ved 2. martsvalget) omsider ville skaffe ham et dueligt flertal.
At det tog uger at drible den ny regering på plads, skyldes, at koalitionspartnernes gensidige tillid er ikkeeksisterende. For Netanyahu har det handlet om at sikre, at han kan fortsætte som premierminister trods straffefsagen mod ham, der åbnede søndag.
For Gantz og Ashkenazi har det handlet om at sikre sig indflydelse på gennemførelsen af Donald Trumps ’vision for fred’, som planen er navngivet. Udadtil har Gantz og Ashkenazi tilsluttet sig planen om annektering som ærkezionistisk politik. Men som en erfaren israelsk kommentator, Ben Caspit, noterede på netmediet Al-Monitor, sker den ’Blå-Hvide’ tilslutning med et ordvalg, der forudsætter »forståelse med vores fredspartnere« – det vil sige Jordan og Egypten.
Caspit peger på, at Gantz vil forsøge at vinde tid, i håb om at USA’s næste præsident bliver Joe Biden, der for kun få dage siden på et møde med jødiske valgkampssponsorer fortalte, at han er lodret imod israelsk annektering af besat område.
Det samme er EU. Efter et udenrigsministermøde 15. maj erklærede EU’s nye udenrigschef, Josep Borrell, at annektering »er i strid med folkeretten«, og at EU kun anerkender Israels 1967-grænse, indtil den eventuelt ændres efter forhandling med palæstinenserne.
Borrell afviste – i lighed med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) – at udtale sig om, hvorvidt eventuelle sanktioner bliver aktuelle, dersom Israel gør alvor af annekteringen.
Han mente, igen i lighed med Jeppe Kofod, at EU har sendt et klart signal om afstandtagen. Det beherskede tonefald afholdt dog ikke det israelske udenrigsministerium fra i en officiel erklæring at håne den forsigtige EU-kritik som »Megafon-diplomati«. Erfaringen har vist, at der næppe bliver tale om andet end netop megafondiplomati.
@Lasse Ellegaard
"Erfaringen har vist, at der næppe bliver tale om andet end netop megafondiplomati."
citat fra artiklen
Nej da - hvis EU skulle gøre andet end magafondiplomati - f. ex. handelsanktioner - ville det forudsætte konsensus i Rådet.
Det kommer aldrig til at ske.
EU burde slet ikke handle med et land som Israel, hvis overtrædelser af international lov og ret er så omfattende.
Nu må IAEA snart få adgang til de anlæg hvor israelerne opbevare deres atomsprænghoveder så vi kan få styr på hvad de render og laver.
Netanyahu må, men Putin må ikke, - annektere!
Boykot må være svaret.
Er tiøren ved at falde? Hvis vi skal tale om 'anti' noget, må det være antizionisme, ikke antisemitisme, som zionisterne ellers gerne dækker sig bag.
Reelt har Vestbredden været en del af Israel siden 6-dages krigen i 1967 dvs. i 53 år eller næsten en menneskealder. Det eneste usædvanlige ved den situation er, at området aldrig er blevet formelt annekteret dvs. optaget som en del af staten Israel.
Området har aldrig været en selvstændig stat i moderne forstand. I tiden op til 1. Verdenskrig var området en del af det Osmanniske (tyrkiske) kejserdømme, men fordi Osmannerne havde allieret sig med Tyskland og Østrig-Ungarn og dermed tabte krigen.
I den korte tid mellem 1. og 2. Verdenskrig var området et britisk mandatområde / koloni. Herefter blev som bekendt staten Israel dannet, og Vestbredden blev annekteret af Jordan i 1950. Denne situation varede indtil 1967, hvor Israel erobrede området.
Jøder og arabere bor efterhånden så tæt vævet sammen i området, er det er svært at se realismen i den 2-stats løsning, som der internationalt er blevet arbejdet for i mange år. Spørgsmålet er derfor, om omverdenen ikke i stedet burde begynde at arbejde for, at den arabiske befolkning i hele Israel får fulde borgerrettigheder på samme måde som, det er sket i Sydafrika.
Det er selvfølgelig svært, fordi der hersker så meget had og mistro mellem de to befolkningsgrupper, men 2-stats løsningen synes i højere og højere grad at være fri fantasi og ønsketænkning. Gaza kunne måske så tilsvarende blive en del af Ægypten, da området er for lille til at være en selvstændig levedygtig stat.
"men fordi Osmannerne havde allieret sig med Tyskland og Østrig-Ungarn og dermed tabte krigen"
Mangler: "Måtte de afstå det til de sejrende stater".
Når helt almindelige mennesker bliver kaldt antisemitter for at tale palæstinensernes sag begynder det mærkat efterhånden at få en helt anden betydningen.
Der er forskel på at blive kaldt antisemit af Finkelstein og af Netanyahu.
Lad os nu kalde en spade for spade: Det farceagtigt konsensusbaserede korrupte politiske miljø i Israel idag, hvor fløjenes eneste incitament til politisk handling er politiske privilegier og ministerposter, udmundende i en latterlig rotationskoalition er en logisk følge af verdenssamfundets positive særbehandling af Israel gennem et halvt århundrede. I en konflikt, hvor USA har svunget taktstokken og Israel, uden konsekvenser, har brudt folkeretten og ignoreret og modarbejdet internationale FN-resolutioner og aftaler, via bl.a den ekspansive og kolonialistiske bosættelsespolitik.
Takket være det internationale samfunds mangel på vilje til at sanktionere og sætte handling bag ord synes det eneste mulige scenarie på en “løsning” af Palæstinaproblemet at være, at det israelske regime uanfægtet fortsætter annektering af palæstinensisk land for endegyldigt at kunne indfri og konsolidere den zionistiske og bibelske drøm om et Stor-Israel.
Lars Hansen. Hvorfor burde Gaza blive en del af Ægypten? Er det ikke mere nærliggende at de snart to millioner mennesker i den gigantiske flygtningelejr får lov til at flytte hjem til de områder de med vold og magt blev fordrevet fra af de jødiske israelere?
@ Kent Nørregaard
Israel blev dannet for 72 år siden. Næsten alle, der bor i Gaza i dag, er født i Gaza. Der var mange millioner mennesker, der blev tvangsforflyttet i tiden efter både 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig. Vi kan ikke gøre de ting om en menneskealder senere.
Hvis araberne får præcis de samme rettigheder som zionisterne, kan de vel stemme sig til retfærdighed? Men jeg forstår til fulde harmen over at få stjålet sit hjemland. Og hvordan i al verden gøres det, f.eks. deles om tempelbjerget? Ok, ingen af dem får det. Bjerget erklæres for verdensarv og neutraliseres. Men resten? Hvilket slagsmål. Jeg synes, at zionisterne er æreløse.
Lars Hansen. Hvorfor var det så ok for europæiske jøder at tage tilbage til Levanten når nu de havde tilbragt 2000 år væk derfra?
Er der en speciel regel om at når der så er gået 50 menneskealdre så kan man godt rette uret?
@ Kent Nørregård
Jøderne erobrede det område, der nu kaldes Israel, i en krig. Det er sådan, stort set samtlige stater og landegrænser er blevet skabt. Jeg kan ikke se, hvorfor det er mere amoralsk og forkert i Israel end alle mulige andre steder.
Araberne i Gaza er velkomne til at føre krig mod Israel, og hvis de vinder den, vil landet være deres. Indtil da er det ikke deres land og den bedste realistiske løsning ville være, at Gaza blev en del af Ægypten. Ægypten har allerede haft annekteret Gaza i en periode, men de tilbød ikke de mennesker, der bor der, statsborgerskab.
Jeg er ikke zionist og har aldrig været tilhænger af den israelske bosættelsespolitik på Vestbredden. Hvad jeg siger er bare, at tiden for længst er løbet fra den 2-stats løsning, som FN lagde op til i 1948. Araberne afviste den, fordi de ville have det hele, jøderne vandt samtlige de krige, der har været udkæmpet sidenhen, og jøderne har de skabt et fait accompli på Vestbredden, som man lige så godt kan acceptere.
Og som i bund og grund ikke er anderledes end, at Nordirland i dag er en del af Storbritannien, fordi der under den langvarige britiske besættelse af Irland nåede at flytte så mange briter dertil, at de kom til at udgøre et flertal.
Men alligevel bliver både araberne selv og deres supportere på især den europæiske venstrefløj ved med at hænge fast i, at den historiske uret som skete ved, at araberne tabte de krige, de for det meste selv startede, skal rettes op.
Kæmper de samme mennesker lige så højlydt for, at kurderne skal have en stat? At Danzig korridoren skal tilbage til Tyskland? At Sydtürol igen skal være en del af Østrig? Skal alle grænser føres tilbage til før 1918? Eller præcist hvorfor?
Som jeg startede med at skrive, har Vestbredden de facto været en del af Israel siden 1967, og der er ikke udsigt til, at det kommer til at ændre sig. Hvis Israel nu formelt annekterer området, vil det derfor i bund og grund være mere ærligt end det mummespil, som har stået på I alt for lang tid. Og herefter kan omverdenen så kritisere Israel for manglende demokrati og ligebehandling, lige som talrige andre stater kan kritiseres for de samme problemer.
“Araberne afviste den fordi de ville have det hele”. Jeg hører du siger at du ikke er zionist men du bruger zionisternes argumenter. Det du siger er reelt at siden palæstinenserne ikke accepterede det der forelå i 1948 så har de ikke længere ret til at blive hørt. Du glemmer bekvemt at de europæiske jøder ikke havde ret til at oprette deres stat på andres jord.
Og nej. Vestbredden har ikke været en de facto del af Israel siden 1967. Det er kun zionisternes holdning. Sandheden er at Vestbredden har været ulovligt besat og fungeret som en del af en racist apartheidstat helt efter Sydafrikansk forbillede.
I øvrigt hedder de palæstinesere, ikke arabere. Du er jo heller ikke kun europæer. Vel?
Omkring Nordirland tager du ligeledes fejl og et stigende antal ser sig selv som irer mens et faldende antal ser sig som briter. I øvrigt kunne flere af de 6 nordirske regioner med irsk flertal blive skåret ud og afleveret tilbage til Irland.
Rigtig godt skrevet Kent
Michael Kamp. Mange tak. Misinformationen er massiv og skal bekæmpes.
Man forsøger konstant at trivialisere ligesom Lars Hansen gør her. Det er en velkendt Hasbara taktik som går igen mange steder. Man kalder konsekvent palæstinenserne for “araberne” for at skabe en illusion af at de ikke er et folk. Man henleder til andre konflikter for at fremstille palæstinenserne som uretfærdige i deres krav på selvbestemmelse. Og så taler man også gerne om 1967 men undlader at tale om de europæiske jøders aggressive etniske udrensninger af originalbefolkningen i 1948 der startede hele konflikten.
Lars Hansen lader også som at en annektering af Vestbredden er helt legitimt for området “er jo allerede en de facto del af Israel”. Hvis det var sandt ville der vel ikke være grænsemure og checkpoints. Der ville heller ikke være veje palæstinenserne ikke måtte bruge og de ville have loge borgerrettigheder. Det er i øvrigt heller ikke hele Vestbredden man vil annektere men Vestbredden minus store palæstinensiske befolkningscentre.
Som en amerikansk husmoder skrev til palæstineneserne og deres støtter i en fb debat, frit citeret - 'you cant win them all, so be a good sport, and accept you have lost this one'.
Det var da svesken på disken, og ik så meget palaver. Hvis så palæstinenserne kunne være 100% sikre på ligeværdighed og retfærdighed i en samlet stat, og man kunne finde en løsning på jerusalem og tempelbjerget, så ku man da overveje det. Der bare lige det, at zionisterne er æreløse.
@Kent Nørregaard
Jeg går ind for demokrati og borgerrettigheder, og det gælder selvfølgelig for alle mennesker herunder også for de arabere, der bor i det geografiske område kaldet Palæstina.
https://en.wikipedia.org/wiki/Palestine_(region)
Bemærk at Palæstina som geografisk betegnelse dækker de områder, der i dag er kendt som Israel, Gaza, Vestbredden og ifølge nogen definitioner en del af Jordan. De jøder, der bor i Israel, er dermed også palæstinensere, lige som araberne i området er det.
Araberne er et folk med et fælles sprog, som bor i mange forskellige lande, der i hovedsagen blev skabt af de vestlige kolonimagter. Flere ledere i arabiske lande har gennem tiderne slået sig op på at ville samle araberne i en fælles stat. Her kan nævnes Naser i Ægypten og Saddam Hussein i Irak.
https://en.wikipedia.org/wiki/Arab_world
Du hænger meget fast i en opfattelse af, at alting skal være "retfærdigt", men det er nu engang ikke sådan, tingene fungerer. Den, der vinder en krig, får normalt sin vilje, og der findes ikke noget globalt "politi", der kan beskytte taberne og sikre, at de "bliver hørt". Ord som "ulovlig besættelse" giver derfor ingen mening og er reelt stærkt farvede. Hvis "lov" er det helt konkret, du mener er blevet brudt? Den danske, russiske, amerikanske eller irakiske? Love findes kun i nationalstater.
Israel har dog ignoreret en række FN-resolutioner, hvilket mange andre lande også har gjort. Men FN er jo ikke nogen stat eller magt. Det er et organ for samarbejde mellem de lande, der er medlem.
Jeg siger ikke, det er godt, at Israel annekterer dele af Vestbredden (jeg kan nu forstå det åbenbart ikke er det hele), men samtidig kan jeg heller ikke se, hvordan det reelt ændrer noget i forhold til den situation, der har eksisteret i området siden 1967.
Endelig er jeg ikke enig i, at Israel er det største problem i regionen. Der har været borgerkrig i Syrien i 10 år, hvor 100.000 vis af mennesker er blevet dræbt, og hvor "spændende" kræfter som Islamisk Stat har været i spil. Irak er heller ikke ligefrem noget mønster af stabilitet, Iran er et kapitel helt for sig og så videre.
I øvrigt styres Gaza af Hamas, hvilket nok heller ikke ligefrem øger chancerne for en forhandlingsløsning til gavn for den arabiske befolkning i Palæstina. Tryk avler modtryk, og et eller andet sted kan jeg godt forstå de israelske jøder, som føler, at der ikke findes nogen modpart, man kan forhandle med. Omverdenen kan så himle op over dette i forargelse, men det er ikke os, der har Hamas og Islamisk Stat som naboer.
Sjov som du finder begreber tæt op ad palæstinenserne, en meget let søgning, men alligevel vælger øvrige kategorier. En let søgning og du kunne have fundet den korrekte definition på indbyggerne i Palæstina. Hvorfor gjorde du i øvrigt ikke det?
https://en.wikipedia.org/wiki/Palestinians
Jeg kan ikke begribe at et medie som Information lægger debatplads til rådighed for den slags holdninger. At forsøge at trivialisere en national identitet og spekulere i om den overhovedet eksistere er noget nær det mest racistiske jeg kan komme i tanke om: at nægte et folk deres identitet.
Ligeledes skal vi høre at “ Ord som "ulovlig besættelse" giver derfor ingen mening og er reelt stærkt farvede.” Nu er besættelsen ulovlig, det er der ingen tvivl om. De svært bevæbnede ultra-religiøse jødiske bosætter terrorisere deres naboer, ødelægger deres afgrøder og fungere samtidig som en milits for det israelske militær og har direkte kommunikationslinier til de lokale besættelsestropper.
Den slags holdninger som vi ser her er grund til at Danmark skal følge Sverige og anerkende Palæstina som en selvstændig stat og støtte at de mennesker der er blevet fordrevet til Gaza og andre steder kan vende hjem til deres tidligere hjem. Det samme gælder deres efterkommere.
Den stat vi har med at gøre er intet demokrati. Enhver der er i tvivl skal bare huske på hvordan det israelske militær behandler palæstinensiske børn. Det er så ondskabsfuldt at man tror det er løgn.
https://www.theguardian.com/world/2012/aug/26/israeli-soldiers-mistreatm...
Det bedste vi i Europa kan gøre er at presse vores politikere til at stoppe al samhandel med Israel. Det er på at give palæstinenserne deres egen stat og ikke lade de israelske jøder lykkes med deres langsigtede projekt at annektere Vestbredden og gøre palæstinenserne til permanente andenrangsborgere. Palæstinenserne har ret til national selvbestemmelse og emperielle følelser hos jøder i Israel står sjovt nok ikke over den ret. Det er på tide vi højt og tydeligt forklare de israelske jøder det og beder dem om at blive på deres egen matrikel.
Kent, 'de israelske zionister' - mange jøder er i mod israels folkemord på palæstinenserne
Og kent, skæld ikke ud på information for at lade lars komme til orde. Det giver jo dig mulighed for at sætte ham på plads
Lars@ : "Du hænger meget fast i en opfattelse af, at alting skal være "retfærdigt", men det er nu engang ikke sådan, tingene fungerer. Den, der vinder en krig, får normalt sin vilje, og der findes ikke noget globalt "politi", der kan beskytte taberne og sikre, at de "bliver hørt". Ord som "ulovlig besættelse" giver derfor ingen mening og er reelt stærkt farvede. Hvis "lov" er det helt konkret, du mener er blevet brudt? Den danske, russiske, amerikanske eller irakiske? Love findes kun i nationalstater."
Ohøj, så er det da godt, at hitler ikke vandt ww2. Det er jøderne nok rigtig glade for. Og krigsforbrydelser? Doesn't ring a bell?
Hvis jødernes motiv var at få et hjemland, hvor de kunne være i fred, valgte de det værst tænkelige sted. Hvis de var gået mere ydmygt til sagen og med respekt for de mennesker, der allerede boede der, kunne nabolaget måske have været fredeligt. Men nej, det korresponderer jo ikke med zionisternes herrefolks mentalitet. De zionister, som på værste vis har kapret en stor del af dagsordenen i mellemøsten og med deres opførsel, som er respektløs grænsende til det sindssyge, har ødelagt det jødiske folks renommé og har skabt en ufred ikke kun i mellemøsten men i hele verden.
Randi det med fornægtelse af andres eksistens og som her et forsøg på at fratage dem deres ret til deres identitet er for mig meget problematisk.
Vi her i Danmark er en del af den germanske sprogstamme sammen med bl.a. svenskerne og hollænderne. Tænk hvis nogen mente vi ikke eksisterede men blot var nordeuropæere eller at vores hjemland ligeså godt kunne være Svalbard, fordi det er jo også germansk.
Du har i øvrigt en glimrende pointe. Det er idioti at foreslå at den stærkeste har ret. Det burde borgere i et lille land som Danmark om nogen kunne forstå. Vi har allerede FN og Folkeretten så når Lars Hansen påstår at ret kun kan være i form af en national ret er det inkorrekt. Vi har også et klart defineret Palæstina der allerede opfylder de fire krav om at være en stat.
Man kan nærmere spekulerer i om Israel i virkeligheden ikke er en fejlslagen stat når den er i så stor indre konflikt at den ser sig nødsaget til apartheid og diskriminerende definitioner som “jødisk stat”. Det er lige netop definitionen af området der i dag udgør Israel og Jerusalem at det historisk har været mangfoldigt og multireligiøst.
Bonusinfo : søren espersen har udtalt, at palæstina aldrig har eksisteret. En ven af mig har et dansk skolekort fra omkring 1920'erne. Her er palæstina indtegnet, klart afgrænset og benævnt 'palæstina'.
Lyt til dette interview på ca 30 min med daniel schmachtenberger 'phase shift for humanity'
https://youtu.be/nQRzxEobWco
Søren Espersen er ofte et morsomt indslag. Faktafornægtelsen vil ingen ende tage med ham. Et medlem af det danske Folketing der selv mener at være dansk nationalist men står i radioprogrammer og taler om:
"Min israelske svigersøn sagde det allerede dengang. Han var i faldskærmstropperne i Israel. Han sagde: Det er det helt forkerte land, I angriber. Det er Iran, det gælder. Israelerne betragtede Irak som et lille legetøjsdiktatur, der ikke havde nogen særlig betydning."
https://www.dr.dk/nyheder/politik/dansk-folkeparti-vi-skulle-ikke-have-v...
Og den er jo gratis i dag for man er massivt til stede i Irak og skal ingen steder foreløbigt. Søren Espersen har sikkert glemt hvordan Israel og Saudiarabien i uhellig forening agiterede for krig med Irak og at den amerikanske regering var plaget af folk som Richard Perle der fungerede uhyre effektivt som en de facto stemme for Israels strategiske planer i det hvide hus og kongressen.
Nu er det godt at Danmark ikke fører udenrigspolitik efter hvad Espersens svigersøn synes. Så kunne vi hurtigt ende i en krig med Iran som ingenlunde er i vores interesse.