Læsetid: 5 min.

Corona er konstateret i verdens største flygtningelejr, men har alligevel ramt færre end frygtet

Torsdag konstaterede FN det første coronatilfælde i verdens største flygtningelejr, der ligger i Bangladesh. Men det overordnede billede er fortsat, at coronasmitten endnu ikke har ramt verdens flygtningelejre så massivt, som man har frygtet
Torsdag bekræftede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR så, at en flygtning i verdens største flygtningelejr udenfor Cox Bazar i Bangladesh var testet positiv for COVID-19. I flygtningelejren bor cirka 860.000 rohingyamuslimer, der er flygtet fra etnisk og religiøs forfølgelse i nabolandet Myanmar.

Torsdag bekræftede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR så, at en flygtning i verdens største flygtningelejr udenfor Cox Bazar i Bangladesh var testet positiv for COVID-19. I flygtningelejren bor cirka 860.000 rohingyamuslimer, der er flygtet fra etnisk og religiøs forfølgelse i nabolandet Myanmar.

Monirul Alam

19. maj 2020

Humanitære organisationer har længe advaret om den potentielle humanitære katastrofe, som coronaudbrud kan få i verdens flygtningelejre. 

Torsdag bekræftede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR så, at en flygtning i verdens største flygtningelejr udenfor Cox Bazar i Bangladesh var testet positiv for COVID-19. I flygtningelejren bor cirka 860.000 rohingyamuslimer, der er flygtet fra etnisk og religiøs forfølgelse i nabolandet Myanmar.

Nu frygter humanitære organisationer, at coronasmitten kan blive spredt massivt mellem flygtningene, der bor tættere end i mange af verdens storbyer, og har begrænset adgang til sæbe og rent vand. 

Hos FN’s flygtningeorganisation anser man situationen for at være »stærkt bekymrende«, fortæller Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er UNHCR’s danske talsperson.

»Vi frygter naturligvis for de potentielle konsekvenser i en så tætbefolket lejr. Men fordi vi længe har vidst, at det her var en risiko, har vi forberedt og planlagt en lang række foranstaltninger, som vi nu har aktiveret,« siger hun.

I april advarede WHO i det videnskabelige tidsskrift The Lancet om, at netop tæthed, dårlige sanitære forhold og begrænset adgang til lægehjælp gør, at basale sundhedstiltag såsom social afstand, ordentlig håndhygiejne og selvisolation enten er umuligt eller ekstremt svært at implementere i flygtningelejre. 

»Hvis der ikke straks indføres tiltag for at forbedre forholdene, kan bekymringen for et udbrud af COVID-19 i lejre ikke overdrives,« konkluderede de. 

Men på trods af, at virussen nu er opdaget i verdens største flygtningelejr, ser det stadig ikke ud til, at sygdommen har taget fat i verdens flygtningelejre i det omfang, som man frygtede i starten af pandemien.

UNHCR har ikke et nøjagtigt og samlet billede over, hvor mange flygtninge, der enten er smittede eller har været det, men de bekræfter, at det overordnede billede på trods af det nye tilfælde indtil videre ikke er så slemt, som man havde frygtet. 

»Selv om vi nu har registreret ét smittetilfælde hos en flygtning i Cox Bazar, har vi endnu ikke konstateret massive udbrud i flygtningelejrene rundt omkring i verden, som vi ellers har frygtet,« siger Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Global Refugee Studies ved Aalborg Universitet, var en af de mange, der ved coronapandemiens udbrud tænkte, at de pressede forhold i flygtningelejrene ville føre til massiv spredning i flygtningelejre.

Men selv om han i dag kan konstatere, at det ikke er gået så slemt, som han havde forventet, mener han, at det er for tidligt at føle sig lettet. 

»Det kan godt være, at det ikke tyder på en eksplosiv stigning i døde i de her lejre, men det er vigtigt at huske på, at epidemien kan ramme forskellige steder forskudt. Det, der sker i Cox Bazar lige nu, er en påmindelse om, at vi skal forebygge den katastrofe, der ville kunne ske rigtig hurtigt i flygtningelejrene.«

Inden vi jubler for højt

Martin Lemberg-Pedersen ser flere mulige forklaringer på, hvorfor lejrene ikke ser ud til at være blevet ramt så hårdt, som frygtet. 

Den første er, at der nærmest ikke testes i lejrene. Han peger på, at Norad, Norges pendant til Danida, har set på 30 lande og har konkluderet, at der stort set ikke testes i flygtningelejrene. 

»Men omvendt er der heller ikke en pludselig stigning i antallet af døde. Noget, man ville forvente at se, hvis coronaen havde spredt sig massivt.«

En anden forklaring er, at lejrene i store træk er isolerede fra resten af samfundet, hvorfor flygtningene ikke har været i kontakt med sygdommen. Dermed har flygtningene i flygtningelejrene på sin vis i forvejen levet i lockdown, mener han. 

»Men inden vi jubler for højt over udfaldet af det, skal vi også huske, at det er udtryk for en isolationstanke, hvor vi sætter flygtninge uden for samfundet og stigmatiserer dem. Selv om det i den her enkelte situation er en fordel, er det altså stadig kritisabelt. Desuden har det medført epidemier af luftvejsinfektioner, influenza og skoldkopper internt i lejre som eksempelvis Moria.«

Charlotte Slente, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mener, at en tredje forklaring kan være på spil. Hun peger på, at op mod 90 procent af verdens 25 millioner flygtninge befinder sig i nabolandene til der, hvor de er flygtet fra. Det gælder særligt lande som Jordan, Libanon, Uganda, Kenya, Columbia og Den Centralafrikanske Republik. 

»Men mange af de steder har corona tilsyneladende ikke spredt sig endnu. Og når virussen ikke er i det omkringliggende samfund, kommer det heller ikke ind i flygtningelejrene.«

Hos UNHCR vil Elisabeth Arnsdorf Haslund ikke pege på enkelte forklaringer, men hun understreger, at der har været en stor indsats i lejrene for at forebygge og hæmme spredningen, blandt andet gennem informationskampagner og forbedret sanitet. 

»Man skal huske, at det ikke er den første virus, vi har prøvet at have hængende over hovedet i flygtningelejrene. Derfor ved vi, at vi skal handle hurtigt i de her tilfælde. Og man kan så håbe, at det, vi ser nu, også er en effekt af, at vi har været hurtige til at reagere med den præventive indsats i lejrene.«

Økonomiske konsekvenser 

At coronatilfældene ikke er steget massivt i flygtningelejrene betyder dog ikke, at pandemien har været uden konsekvenser for verdens mange flygtninge. Flygtninge er nemlig en del af den globale økonomi, forklarer Martin Lemberg-Pedersen.

»Generelt set kan man sige, at flygtninge er blandt de mest sårbare på arbejdsmarkedet. I en usikker verdensøkonomi, som vi ser lige nu, betyder det, at rigtig mange mister job og bliver kastet ud i gæld. UNHCR snakker om, at mellem 40 og 60 millioner bliver kastet ud i fattigdom. Blandt det tal vil givetvis være mange, der er flygtninge eller på andre måder fordrevne.«

Mixed Migrations Center – en organisation, der er tilknyttet Dansk Flygtningehjælp – har interviewet 900 flygtningefamilier i Jordan om, hvordan de er påvirket af corona. Undersøgelsen viste, at 65 procent af familierne havde et familiemedlem i beskæftigelse før corona. Det tal er efter coronapandemien faldet til tre procent, fortæller Charlotte Slente, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

»Og det er en tendens, vi ser gå igen i de mange lande, hvor flygtninge ellers har en eller anden form for lønnet beskæftigelse. Beskæftigelse er ellers særligt vigtigt for flygtningefamilierne, der sjældent har et sikkerhedsnet. Ofte har de solgt, hvad de havde i deres oprindelige lande, for at få råd til flugt.« 

Tirsdag annoncerede Udenrigsministeriet, at Danmark sender 44 såkaldte sanitetscontainere til Grækenlands flygtningelejre. Donationen sker, efter at Grækenland har bedt EU-landene om hjælp til at håndtere forskellige problematikker relateret til coronavirus i lejrene. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Christian Mondrup, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu