Læsetid: 4 min.

Coronadagbog fra Norditalien: Hos os er præsten mere digital end skolen

I Italien står børnene sidst i køen, når landet langsomt begynder sin genåbning oven på coronapandemien. Min søn har ikke set et andet barn i to måneder og kan nu se frem til mindst syv måneders skolelukning
’Min søn og de over otte millioner andre italienske skolebørn ender med at være dem, der har fået deres hverdag smadret mest og i længst tid af coronaepidemien. Skolerne var det første, der blev lukket ned i Italien, og vil blive det sidste, som åbnes igen,’ skriver korrespondent Martin Gøttske fra Norditalien.

’Min søn og de over otte millioner andre italienske skolebørn ender med at være dem, der har fået deres hverdag smadret mest og i længst tid af coronaepidemien. Skolerne var det første, der blev lukket ned i Italien, og vil blive det sidste, som åbnes igen,’ skriver korrespondent Martin Gøttske fra Norditalien.

Impa/IPA/Ritzau Scanpix

2. maj 2020

»Er det ikke lidt mærkeligt, at den gamle præst er i stand til at bruge Zoom, når mine lærere nu ikke kan finde ud af det,« spurgte Milo, min 10-årige søn, forleden.

Han havde lige talt i telefon med en klassekammerat, som kunne berette, at den katolske undervisning i denne coronatid er flyttet online. Præsten i vores dal i det nordøstlige Italien har simpelthen tilegnet sig evnen til at samle sin flok via videoopkaldstjenesten Zoom.

Vi taler her om en aldrende præst, der under normale omstændigheder ellers har sine fødder solidt plantet i fortiden – til min søns venners første kommunion i kirken sidste år tordnede han mod homoseksualitet, og han er åbenbart stærkt aktiv inden for djævleuddrivelse – men digitalt er han på ingen måde bagud. Guds ord skal jo ud.

Men skolelærernes ord? Da coronakrisen ramte, og Italien lukkede ned, nægtede lærerne og deres fagforening simpelthen at undervise online – det var ikke en del af deres jobbeskrivelse, lød begrundelsen.

Siden er det blevet marginalt bedre i min søns 5. klasse. Nu sender lærerne hver mandag en liste over lektier – i den første måned af coronanedlukningen sendte min søn lektierne retur ind i et sort hul, da de slet ikke blev rettet. Det bliver de dog nu.

Men derudover er der reelt ingen kontakt. Virtuelle klasselokaler? De eksisterer ikke. I hvert fald ikke i grundskolen, mens situationen skulle være bedre i mellemskolen (6. til 9. klasse).

Min kone og jeg er bekymrede over skolesituationen. Med god grund synes jeg selvfølgelig. Og da især nu, hvor det står klart, at vores søn først kommer i skole igen om det, der føles som en evighed.

Da min søns skole lukkede den 24. februar, virkede den første uge blot som en lille, sjov ekstraferie. Da der en måned senere stadig ikke var skolegang, havde det udviklet sig til en udfordring.

Men nu, hvor premierminister Giuseppe Conte har meddelt, at skolerne tidligst åbner til september, så virker det helt og aldeles uoverskueligt. Og foruroligende med tanke på, hvordan fjernundervisningen hidtil har fungeret – eller rettere ikke har fungeret.

Til september! Altså syv måneder uden skolegang. Hvad sker der med læring, trivsel og sociale relationer? Min søn har ikke set et eneste andet barn ansigt til ansigt i nu to måneder, da han jo ifølge karantænereglerne ikke må forlade vores matrikel.

Min søn og de over otte millioner andre italienske skolebørn ender med at være dem, der har fået deres hverdag smadret mest og i længst tid af coronaepidemien. Skolerne var det første, der blev lukket ned i Italien, og vil blive det sidste, som åbnes igen.

Skolerne sidst

Søndag annoncerede Conte en køreplan for genåbningen af Italien. Fra den 4. maj må italienerne igen forlade deres hjem og tage på gå- og løbeture i parkerne – hvilket dagen efter blev fejret med store overskrifter i aviserne, som om der var tale om en befrielse efter en verdenskrig.

Samtidig må fabriks- og bygningsarbejdere vendte tilbage til arbejdet, og fra midten af maj må museer og butikker åbne, og den 1. juni kommer turen til restauranter, cafeer og frisører. Men skolerne vil forblive lukkede.

Mens Danmark og flere andre europæiske lande genåbner skolerne som noget af det første, gør italienerne altså det modsatte. Også selv om studier indikerer, at skolelukninger er et af de tiltag, som har mindst effekt, når det kommer til at forhindre smittespredning.

Som en researcher bag et studie fra University College London siger det, så er »omkostningerne ved landsdækkende skolelukninger høje – børns uddannelse og deres mentale helbred kan lide skade, og familiers økonomiske situation vil blive påvirket«, da det tager tid og fokus væk fra forældrenes arbejde.

I avisen La Repubblica kan man læse om danske forældre, der i facebookgrupper er stærkt utilfredse med skoleåbningen i Danmark og siger, at de ikke vil have, at deres børn er »forsøgskaniner« i genåbningsprocessen.

I Italien har facebookgrupper det stik modsatte udgangspunkt; her vil man have børnene tilbage i skolerne. »Hvem tænker på børnene,« bliver der spurgt i en af grupperne, hvor man undrer sig over, hvorfor der er større debat om behovet for, at folk kan gå til frisøren igen og komme ud at løbe, end der er om børnenes skolegang.

Når premierminister Conte begrunder den fortsatte skolelukning, så er det med fokus på lærerne og ikke børnene.

Han påpeger, at skolerne er fyldt med risici for lærerne, der ofte er ældre og dermed har større risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19. Ifølge OECD har Italien netop de ældste lærere i verden – 59 procent er over 50 år.

O.k., så skal lærerne beskyttes. Men det går uvægerligt ud over børnene – og endnu mere, fordi Italien er et af de lande i Europa, der har det ringeste udgangspunkt for at gennemføre fjernundervisning digitalt.

Ifølge landets statistikbureau har en fjerdedel af Italiens familier ikke adgang til internettet, og Italien ligger næsten helt i bund blandt europæiske lande, når det kommer til graden af digitalisering.

Så det italienske samfund er allerede bagud. Det samme kan dog ikke siges om vores lokale præst.

Serie

Hverdag med corona

Informations korrespondenter og skribenter skriver dagbog om deres hverdag med coronavirus, og om hvordan det påvirker de lande, de hver især bor i.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
Maj-Britt Kent Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Ja Italiener bagud med åbning, fordi Italien var katastrofalt bagud med at lukke. I Danmark har man hele tiden friholdt fabriks- og bygningsarbejde fra nedlukning, så vi har slet ikke været så nedlukkede som mange tror og får indtryk af fra medierne.