Læsetid: 10 min.

Under coronakrisen er Danmark og Sverige blandt de mest usolidariske i Europa

Mens det ellers så udskældte Tyskland har udvist stor solidaritet under coronakrisen, har to af EU’s rigste lande, Danmark og Sverige, glimret ved deres fravær. Ifølge kritikere har Danmark udvist »grotesk« mangel på solidaritet. Udenrigsminister Jeppe Kofod siger, at Danmark ønsker at være solidarisk, men erkender, at den gensidige hjælp kan blive bedre
Røde Kors-frivillige pakker nødhjælp i den italienske by Aversa, men hjælpen til Italien kom for sent, og en række EU-lande – heriblandt Danmark og Sverige – har stort set ikke bidraget med støtte til de hårdest ramte lande i unionen, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

Røde Kors-frivillige pakker nødhjælp i den italienske by Aversa, men hjælpen til Italien kom for sent, og en række EU-lande – heriblandt Danmark og Sverige – har stort set ikke bidraget med støtte til de hårdest ramte lande i unionen, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

Manuel Dorati/SIPA

15. maj 2020

Rumænien og Polen har sendt læger til Italien. Tyskland, Østrig og Luxemburg tager imod intensivpatienter fra nabolande. Og Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet har sendt værnemidler til adskillige andre EU-lande.

Men Danmark har ikke sendt en eneste læge, har ikke taget imod en eneste coronapatient fra andre EU-lande og har ikke sendt så meget som en flaske håndsprit til nogen af de europæiske lande, som er hårdt ramt af pandemien.

Det viser en liste udarbejdet af EU-Kommissionen. Listen, som opremser den støtte EU’s medlemslande har tilbudt hinanden, og bygger på de enkelte landes egne indrapporteringer, har til formål at sætte fokus på det, som EU-Kommissionen beskriver som »europæisk solidaritet i aktion«.

 

Oversigten viser også, at Tyskland, der ellers er så udskældt i især Italien, er blandt de mest solidariske lande.

»Overalt i EU giver lande, regioner og byer en hjælpende hånd til deres naboer – til dem, der har størst behov,« lyder det fra Kommissionen, som de sidste mange uger har forsøgt at modarbejde fortællingen om manglende europæisk solidaritet, som især var udbredt i starten af pandemien.

Men med sit fravær på Kommissionens liste er Danmark – sammen med Sverige, et andet af unionens rigeste medlemslande, som heller ikke er på listen – netop med til at styrke indtrykket af et usolidarisk Europa, mener historikeren Uffe Østergaard.

»Det er faktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejde,« siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie.

»Det er en opførsel, der bunder i nationalisme. Det er Denmark first og Sweden first,« siger Uffe Østergaard med reference til USA’s præsident Donald Trumps nationalistiske motto ’America first’.

»Det er jo virkelig ikke noget godt signal, vi sender. Det er et udtryk for, at vi gemmer os bag nationalstaten, og at vi står os selv nærmest. Det står lysende klart i den her krise. Vi er nogle af de første, der lukker grænserne, og derefter tænker vi ikke et øjeblik på resten af Europa. Vi tænker kun på at redde os selv.«

Uffe Østergaard mener, at Danmarks manglende tilstedeværelse på EU-Kommissionens solidaritetsliste er yderst sigende for det danske syn på Europa.

»Det er et udtryk for, at vi ikke føler et ansvar for, hvad der sker i EU. Vi er med i det for egeninteressens skyld, men vi føler ikke nogen dyb solidaritet med de andre europæere,« siger han.

Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er heller ikke imponeret af den danske indsats.

»Man må helt nøgternt konstatere, at andre lande har gjort væsentligt mere end Danmark,« siger hun, og påpeger, at Danmark heller ikke har hjulpet gennem NATO, som en lang række andre europæiske lande ellers har gjort.

Lykke Friis siger, at den danske regering har fokuseret meget på den hjemlige situation og på at sikre det hjemlige COVID-19-beredskab, men da det var sikret, sendte man alligevel ikke noget.

»Når man sidder i et fly og der er turbulens, så får man jo også at vide, at man skal putte sin egen maske på først, før man hjælper andre, og det er den indstilling, som har præget den danske indsats. Men man må så bare konstatere, at andre lande i Europa, efter de har fået deres egen maske på, har formået at hjælpe andre mere end Danmark, der helt faktuelt ikke sendte noget,« siger Lykke Friis.

Vi vil hjælpe

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) afviser imidlertid, at Danmark ikke er villig til at hjælpe.

»Det er en kæmpe prioritet for os at hjælpe i det omfang, vi overhovedet kan,« siger Jeppe Kofod.

»Vi vil meget gerne hjælpe, men det er jo sådan, at samtidig med vi vil være solidariske, som der er behov for at være i denne krise, så skal det være på en måde, hvor vi ikke underminerer vores eget beredskab og sundhedsbehov her i Danmark.«

Kofod peger på, at Danmark rent faktisk har tilbudt hjælp til Italien, men der var dog i stort omfang tale om hjælp, som viste sig ubrugelig.

Den 8. april tilbød Danmark at sende det, som Kofod dengang beskrev som »en solid håndsrækning« til det coronaplagede Italien, som bestod af 15-20 af Forsvarets respiratorer af ældre dato, et ubemandet felthospital til Italien og 1 million euro.

Det mødte kritik, at respiratorerne viste sig at være for gamle og ubrugelige til behandling af coronapatienter – Danmark »spilder italienernes tid« med disse respiratorer, har formanden for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen, sagt til DR. Og den italienske regering takkede i sidste ende nej til respiratorerne.

Politisk ordfører for De Radikale Sofie Carsten Nielsen mener, at det lave danske solidaritetsniveau over for andre EU-lande under coronakrisen er »pinligt«.

»Det er absolut ikke godt nok, og vi burde hjælpe mere,« mener hun.

»Vi skulle have tilbudt respiratorer, der kunne bruges, men i stedet var vi så frække at tillade os at tilbyde Italien respiratorer, som det viste sig hørte hjemme på et museum,« siger Sofie Carsten Nielsen med henvisning til kritik som danske epidemiologer har rejst.

»Det, der simpelthen er så grotesk ved den her historie, er, at det jo nærmest er værre at tilbyde italienerne noget gammelt skrammel end at tilbyde dem ingenting.«

De Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti har kaldt Jeppe Kofod i samråd om den manglende hjælp til Italien den 20. maj.

Selv om de danske respiratorer aldrig nåede frem, så takkede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog i midten af april alligevel Danmark for at sende respiratorer til Italien – en tak, som blev spredt vidt og bredt i italienske medier.

Det, som dog nåede frem, var en dansk donation på 1 million euro til det italienske Røde Kors. Det bidrag står dog ikke opført på EU-Kommissionens solidaritetsliste. EU-Kommissionen understreger over for Information, at listen ikke er udtømmende, og at det er op til medlemslandene selv at gøre opmærksom på deres bidrag for at få det opført på listen. Det har Danmark ikke gjort med pengedonationen.

EU-Kommissionens inkluderer dog Danmark blandt de lande, som har hjulpet med andre EU-borgeres hjemrejse i forbindelse med coronakrisen. Det er sket ved, at Danmark har givet plads til andre EU-borgere på særfly, som har bragt danske statsborgere hjem fra blandt andet Filippinerne og Peru.

Men Lykke Friis påpeger, at solidaritetsbegrebet i forbindelse med coronakrisen bliver mudret, når man blander direkte støtte til behandling af patienter i livsfare sammen med hjemtransporterne, som »handler om turister og ikke om syge mennesker«.

Solidariteten sat under pres

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at »vi skal udvise europæisk solidaritet« for at komme igennem »den her forfærdelige sundhedskrise«. Imens har Stefan Löfven, socialdemokratisk statsminister i det Sverige, som ofte er blevet beskrevet som en humanistisk stormagt, sagt, at det er nødvendigt at opbygge »en stærk fællesskabsfølelse i EU«. Men han har dog også erkendt, at »i løbet af krisen er samarbejdet og solidariteten i EU blevet testet«.

På sociale medier har den tidligere svenske statsminister Carl Bildt sagt, at det er »pinligt«, at Sverige ikke har hjulpet andre hårdt ramte lande i løbet af coronakrisen, selv om Sverige selv er et af de hårdt ramte lande i Europa med over 3.000 døde.

En gennemgang af EU-Kommissionens liste viser, at et land som Frankrig, der også er voldsomt ramt af pandemien, har doneret et stort antal masker og beskyttelsesdragter til Italien. Tyskland har udvist den største grad af solidaritet ved blandt andet at behandle flere hundrede coronapatienter fra Italien og Frankrig, som det tyske luftvåben har bragt til tyske hospitaler. Desuden har landet leveret 7,5 ton medicinsk udstyr til Italien og har sendt 50 respiratorer til Spanien og 25 til Frankrig.

Også Luxemburgs luftvåben har fløjet franskmænd til behandling i Tyskland, og Østrig har taget imod og behandlet intensivpatienter fra Italien og Frankrig. Rumænien har sendt 11 læger og seks sygeplejersker til Italien, og Polen har sendt et hold af 15 læger og paramedicinere til Italien.

Også Ungarns kontroversielle premierminister Viktor Orbán – som ellers er blevet hængt ud i store del af Europa som paria på grund af landets skred i retning af et mere autoritært styre – opfordrer til europæisk solidaritet og siger, at »der har aldrig været et større behov for samarbejde mellem europæiske lande«. Ungarn har leveret mere end halvanden million mundbind og 200.000 handsker til andre EU-lande.

Til spørgsmålet om, hvorfor andre lande, der formentlig også var bekymrede for deres egen kapacitet og beredskab – og i nogle tilfælde selv var hårdt ramt af en langt højere smitterate end den danske – i modsætning til Danmark var i stand til at levere brugbar hjælp til sine naboer, svarer Jeppe Kofod:

»Det er svært for mig at vurdere beredskaberne i andre lande.«

Næring til anti-EU-bål

EU-landenes gensidige hjælp tjener et vigtigt formål med at afstive følelsen af fælleseuropæisk solidaritet, siger Uffe Østergaard, som mener, at Danmark ikke har leveret i tilstrækkelig grad.

»Og samtidig tilhører Danmark jo også klubben af lande, der inkluderer blandt andet Nederlandene, Finland og Tyskland – de sparsommelige lande i det europæiske samarbejde – som i bund og grund mener, at sydeuropæerne ligger, som de selv har redt,« siger Uffe Østergaard.

Sammen med denne gruppe af lande var Danmark blandt andet med til at afvise sydeuropæiske ønsker om, at EU’s medlemslande sammen kunne stifte fælles gæld og derigennem økonomisk hjælpe de lande, der er hårdest ramt af coronavirus.

»Når man fører den økonomiske politik, som vi gør, og samtidig heller ikke engang kommer med nogle symbolindsatser, så giver man jo næring til det anti-EU eller anti-Europa-bål, som brænder stadig større i især Italien, men nok i virkeligheden i alle de sydeuropæiske lande,« siger Uffe Østergaard.

Lykke Friis siger, at EU samlet dumpede »solidaritetstesten«, da coronavirussen først ramte, men hun understreger, at en del EU-lande siden hen har løftet deres indsats betydeligt på solidaritetsfronten, især Tyskland.

»Det er jo blandt andet, fordi for tyskerne har EU altid været et politisk projekt. Det ligger meget langt fra tyskerne kun at tænke på EU økonomisk, som man i højere grad gør i Danmark. Og tyskerne har erkendt, at det her jo drejer sig om at holde sammen på det europæiske projekt, for hvis italienerne vender sig imod EU i vrede, kan det skabe en lang række problemer,« siger Lykke Friis.

Specielt i det coronaplagede Italien er der en udbredt opfattelse af, at resten af EU ikke har udvist tilstrækkelig solidaritet. Det gælder støtten til det italienske sundhedssystem, der har været på sammenbruddets rand, og allerede i slutningen af februar bad man de andre EU-lande om hjælp i form af værnemidler, udstyr og personale. Men italienerne er også utilfredse med manglende økonomiske støtte til at afbøde pandemiens konsekvenser for Europas mest udsatte lande.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt »undskyld« til italienerne på vegne af Europa for, at »alt for mange tænkte på deres egne nationale problemer, da der i stedet var brug for et fælles europæisk svar.«

Gift for EU

Men vreden over den manglende solidaritet er så stor i Italien, at undersøgelser viser, at et flertal af italienerne ikke længere ser nogen værdi i EU, og politikere har advaret om, at hele det europæiske samarbejde kan bryde sammen, hvis der ikke udvises større solidaritet.

Den italienske politolog Roberto D’Alimonte mener, at det er gift for EU, når lande som Danmark ikke byder ind og derigennem viser, at man vil Europa og fællesskabet:

»I den her krise er det afgørende, at alle EU’s nationer viser, at de kan stå sammen: at de ønsker en europæisk identitet, og ikke kun vil gemme sig bag sine grænser, men vil hjælpe deres europæiske naboer. Ellers mister folk tiltroen til det europæiske projekt,« siger D’Alimonte, der leder instituttet for samfundsvidenskab ved LUISS Guido Carli Universitet i Rom.

Også Sofie Carsten Nielsen ser ængsteligt på den manglende coronasolidaritets konsekvenser.

»Jeg er dybt bekymret på EU’s vegne over, når man ser den attitude, at enhver nation er sig selv nærmest, og når ingen tog telefonen og svarede, da Italien ringede 112 og bad om hjælp,« siger hun.

»Det handler jo om, hvad for et fællesskab, vi synes, vi er en del af. Vi svigter solidariteten, som vi har forpligtiget os til i EU, og det handler jo i sidste ende om, at EU ikke bare er noget som bare er der, og hvis det her falder fra hinanden, så vil det få kæmpe, kæmpe omkostninger for Danmark.«

Udenrigsminister Jeppe Kofod siger, at han »sagtens kan forstå den frustration, vrede og desperation«, der har ramt Italien og andre lande i Sydeuropa, og han anerkender, at det »ikke var godt nok«, at Italien ikke blev hjulpet, da landet i starten af coronakrisen bad om hjælp. Men udenrigsministeren fokuserer på, at det er EU bredt, der har fejlet:

»Man kan roligt sige, at Europa ikke var forberedt, da COVID-19-krisen ramte os, og det ser man jo tydeligt, når anmodningen fra Italien forblev ubesvaret fra alle de andre europæiske lande. Det er jo ikke godt nok, men grunden var, at alle EU-landene var optaget af at slukke ilden i deres eget hus,« siger Jeppe Kofod.

Udenrigsministeren siger, at man fra dansk side arbejder på, at EU kan sikre sin egenproduktion og få opbygget kritiske lagre af eksempelvis værnemidler og medicinsk udstyr og en bedre sikring af de europæiske forsyningskæder, så man som union står bedre rustet, når den næste krise rammer.

»Det er helt klart nødvendigt at få EU til at arbejde meget bedre sammen,« siger Kofod.

»Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden i Europa.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Kjøller
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Jørgen Mathiasen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Carsten Munk
  • Thomas Andersen
Niels Kjøller, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Christian Mondrup, Jørgen Mathiasen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk og Thomas Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

»Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden i Europa.«

Ja det ville da være dejligt. Og også hvis vi begyndte at hjælpe for hjælpens skyld. Pt. hjælper vi stort set kun hvis vi kan se en fordel for os selv.

Søren Knudsen, Niels Kjøller, Rikke Nielsen, Christian Skoubye, Maria Francisca Torrezão, Carsten Mortensen, Werner Gass, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Maia Aarskov, Viggo Helth, Arne Albatros Olsen, Søren Andersen, Torben Bruhn Andersen, Søs Jensen, Gitte Loeyche, Torben Lindegaard, Gert Romme og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Italiensk solidaritet og min bare...
For tyskkyndige kan det i linkede "tagesthemen" fra 13/5 kl. 22:30 ca. 19 minutter inde i udsendelsen høres, at ferieøen Capri - i forbindelse med en corona-lyntest et laboratorie har på trapperne - får eksklusiv ret til denne.
Udsendelsen handler i øvrigt om hvor op-basuneret den tyske grænseåbning er blevet.
https://www.tagesschau.de/multimedia/sendung/tt-7513.html

Peter Beck-Lauritzen

Dansk "navle-pilleri"! Sundhedssystemerne er nationale anliggender. Skal der "spredes" solidaritet mellem EU-landene, skal det ske via EU!
S & DK er ikke mere egoistiske end andre lande; F tilbageholdte varer til S, USA & Kina gjorde det også, for at benytte det selv. I krisesituationer er det vigtigste for nationalstaten at udøve ansvarlighed overfor egne borgere og evt. bede om hjælp udefra.

Birgitte Johansen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Man kan så spørge om det at hjælpe andre i nød ikke er den bedste måde på sigt - som det hedder nu om dage - at udvise ansvarlighed for sine egne borgere - eller danskere som det hedder nu om dage.

Niels Kjøller, Werner Gass, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Ole Falstoft, Jørgen Mathiasen, Steen Bahnsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Da Italien virkelig manglede hjælp indførte Tyskland og Frankrig udførselsforbud af værnemidler. Tyskland tog imod nogle italienere transporteret mef megey specielle fly og ellers nogle fra nabolandene Frankrig og Holland. Og har fået skæld ud af Italien. Mon ikke DK ville have hjulpet Sverige og Tyskland hvis det havde været nødvendigt? Ingen af landenes regioner i nærheden af DK har været særlig ramt. Jeg tror det modsatte også ville være tilfældet. Skulle DK sende folk, grej og værnemidler afsted til Italien i en situation hvor samme Hoffmann skreg op om at vi manglede uddannet personale, værnemidler og respiratorer. Polen og Ungarn indførte som de første benhårde restriktioner og er sluppet billigt. Er det en Orban i DK man ønsker, en Orban der vil gøre sig populær og til daglig ellers sk.... pø sin egen befolkning. Hvorda har Spanien reageret, et land der har været mindst lige så ramt som Italien?

Jannick Sørensen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det fremgår af bidragene til denne avis, at en del af læserne mentalt set fortsat befinder sig i 1992, hvad EU angår. Oven i det lægger de deres vanskeligheder med at kende forskel på det tredje rige og Forbundsrepublikken.

Det kan man nok ikke gøre meget ved, men avisen Information bør tage en ting til efterretning: Tyskland vil både af politiske og økonomiske grunde sætte sine kræfter ind på, at holde EU og Euroen kørende. Det samme vil Frankrig og de fleste af de lande, som på kortet ovenfor er markeret med lilla. Det er især vigtigt at føje Spanien til - her er det en ren tabersag at kritisere EU.

Kritik - også af Tyskland - kan man finde mange steder. Italienerne er eksempelvis ikke enige i Mette Frederiksens målsætning for det kommende budget, og hollænderne gælder lige i øjeblikket for at være de mest umulige medlemmer af EU. Hvis man spørger i Italien, Grækenland og Spanien.
En nogenlunde forstandig attitude til budgetspørgsmålet er at sætte budgettet og det fælles europæiske samarbejde ind på at bekæmpe den forestående recession. Det vil Tyskland gøre, og det vil i sidste ende sikkert også Danmark og Sverige.

jens peter hansen

At det ikke eksisterende Luxembourgske luftvåben har fragtet patienter er nyt for mig. Har den slovakiske flåde sendt hjælp til Italien?

Else Marie Arevad, Michael Hullevad, Jannick Sørensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Når man, gennem er årrække, har fulgt Danmark og den danske EU- og udlændingedebat blandt borgerne og politikerne, er denne manglende solidaritet med andre lande egentlig ikke overraskende. Det afspejler blot hvor langt man er kommet i danmark med sin national-egoisme.

Men fakta er, at Danmark har langt mere brug for unionens indre marked, end unionen har brug for Danmark. Og hvis et fælles marked skal ske på lige og jævnbyrdige vilkår, er man nødt til at have en lang række fælles regler - altså er EU.
Danmark har jo ingen natur-relaterede ressourcer men må importere stort set alt fra andre lande. Og for at kunne betale for importen, må man tilsvarende eksportere en lang række forarbejdede produkter, og dette gør, at 92% af al handel sker i relation til udlandet. I USA er dette kun 13%.

Men verden og Europa er politisk langt mere ustabil, end den har været i mange år, og situationen kan hurtigt vende. Og så må man jo håbe på, at de andre lande føler sig solidariske med det lille national-egoistiske Danmark, der er placeret netop der, hvor en mægtig nation har gennemsejling for sine krigsskib..

Niels Kjøller, Bjarne Jensen, René Arestrup, Jes Enevoldsen, Matthias Borello, Susanne Kaspersen, Jørgen Mathiasen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Byer og delstater i Tyskland behandler kritisk syge patienter fra Italien, Frankrig og Holland og stiller deres egne intensivafdelinger til rådighed for disse patienter.
85 intensivsengepladser er blevet reserveret til Italien i 10 tyske delstater, og 44 italienske patienter er allerede blevet overført til Tyskland.
98 intensivsengepladser er blevet reserveret til Frankrig i 10 tyske delstater, og 130 franske patienter er allerede blevet overført til Tyskland.
Det tyske luftvåben har i fly og helikoptere hentet intensivpatienter, så de kan få behandling i Tyskland. Lægefaglige medarbejdere fra universitetshospitalet Jena hjælper til i en klinik nær Napoli.
Bella Italia war mal. Inzwischen haben 70 Prozent der Italiener ein schlechtes Bild von Deutschland. 45 Prozent sehen die Bundesrepublik sogar als „Feind“.
Dette er den italienske taknemmelighed over for Tyskland.
Italien har i øvrigt flere læger pr. indbygger end både Danmark og Tyskland.

Signe Hansen

Typisk nordisk. "Vi er så gode, vi er så gode" og når lokummet brænder, er det "mig mig mig" :-)

Ditte Jensen

Altså det var (sgu)da Frankrig som stoppede en forsendelse af værnemidler d 5. marts som skulle være bragt videre med fly til blandt andet Spanien og Italien!
I den forbindelse blev det desuden nævnt, at også Ungarn, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Spanien, ITALIEN SELV og Slovakiet havde gjort noget lignende.
Hvordan skulle vi i øvrigt kunne sende værnemidler til Italien fra Danmark, når vi selv manglede? Der gik jo ugevis før eksempelvis hjemmeplejen fik nok værnemidler. Skulle vi bare lade vores eget sundhedspersonale smitte og videresmitte de sårbare patienter og smitte vores ældre medborgere, for at bevare det gode forhold med Italien?

I øvrigt er jeg HELT enig i, at det var dødpinligt med de ubrugelige respiratorer vi tilbød!!! Det var en klar ommer! Om vores eget i forvejen skrabede og spareramte beredskab har kunnet bære, at der skulle sendes intensiv læger og sygeplejersker til Italien er nok tvivlsomt.

Birgitte Johansen, Lillian Larsen, Michael Hullevad, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Anmodningen fra Italien kom 2. april. På det tidspunkt var antallet af indlagte over 500 i DK. Det højeste antal overhovedet. Mon Uffe Østergaard vidste om dette tal ville stige eller falde. Det ville være fuldkommen hul hovedet at flyve italienere til DK. Om DK skulle sende et lægehold til Italien ved jeg ikke, men det ville da være en dråbe i havet. Tyskland har hjulpet mest.Tyskland er det land i Europa der har flest sengepladser pr. indbygger. Men selv tysklands hjælp var/er højst en teske i verdenshavet. Mig bekendt er er EU en politisk og økonomisk institution. Ikke et sundhedsbaseret samarbejde. Et samarbejde som jo i de enkelte lande mange steder internt , som i Italien, er brudt sammen pga. af regionernes dårlige samarbejde. Selv i Sverige ville naboregionerne til Stockholm ikke modtage patienter herfra. Skulle Skåne som næsten ingen smittrede har modtage patienter fra Stockholm eller er det ikke meget fornuftig at forsøge at undgå spredning. Tyskland har hjulpet og fået Adolf Hitler stukket i næsen af italienerne som ellers har givet navn til det mest modbydelige styresystem i det forrige århundrede.Mon det var glæden ved fascismen der fik Orban til at sende mundbind til Italien ?

Birgitte Johansen, Niels Kjøller, Michael Hullevad, Jannick Sørensen, Mogens Holme og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Det kan godt være, at den hjælp vi ville kunne tilbyde Italien, vil være 'en dråbe i havet'. Men en rent symbolsk hjælp er ikke ligegyldig, for den viser italienerne, at vi ikke bare lader dem sejle i deres sø. Den nationalegoistiske linje denne regering har lagt i forhold til EU, er utrolig kortsynet. Vi er om nogle afhængige af et velfungerende EU. Hvis det på et tidspunkt bliver os, må bede om hjælp, må vi håbe, at de andre lande har glemt vores mangel på solidaritet.

Søren Knudsen, Niels Kjøller, René Arestrup, Jes Enevoldsen, Carsten Munk og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Selvfølgelig burde Italien have have mere hjælp. Men burde vi ikke også nævne briterne. Og viser man ikke, her, den holdning at vi som EU borgere, først og fremmest bør hjælpe EU borgere og EU lande i nød ? Kan man være nationalistisk EU borger ?
Når man ikke nævner briterne, kan man da kun opfatte det sådan fra supereuropæerne. At vi først og fremmest skal hjælpe vores egne og de vi føler tilknytningsforhold til.

Jeg fik for nogle måneder siden lavet et dna test for etnicitet. Det ville være spændende, hvis nedstammede fra noget f. eks. spansk, slovakisk, italiensk. Og kunne føle mig som noget særligt. Men det viste sig at jeg er pære dansk. - 66,4 % skandinav- 30,5 % englænder og 3,1. nord og vesteuropæer. Jeg kunne godt have sparret mig de penge, for efter at have undersøgt det. Viser det sig at,så og sige, alle etnisk danskere er formet sådan etnisk og kulturet . Og har meget mindre tilfælles kulturelt med lande syd for grænsen end skandinaver og englændere. Når logikken i dette er at vi først og fremmest bør være solidarisk med andre EU lande. Er den vel ikke anderledes end at vi først og fremmest bør være solidariske med skandinaver og Britter , som vi deler kulturelbaggrund med.

Får nogle måneder siden

jens peter hansen

Vil Ole Falstoft ikke fortælle hvad det var DK skulle tilbyde Italien? De fik i øvrigt 7,5 mio kr. En dråbe, et symbol så lidt har vi jo gjort. Med hensyn til respiratorer, så viser statistikken vist at disse desværre ikke redder mange liv. Jeg har læst at det skulle dreje sig om 20 %. af patienterne der har været under behandling. Den solidaritet der skal udøves vil i langt højere grad være påkrævet når coronaen er væk. Så går jeg ud fra at man gerne ser skatten i DK forhøjes for at hjælpe Italien og Spanien, Frankrig og Belgien for ikke at glemme UK. Lande som alle er meget hårdt ramte. Så gør vi det jo ikke pengenes skyld, men med penge vi selv har taget op af lommerne.

Ole Falstoft

@Jens peter hansen: Det skal jeg jo ikke gøre mig klog på. Men man kunne jo spørge italienerne om hvad de har behov for

jens peter hansen

De havde brug for værnemidler, dem havde vi jo ikke selv nok af. Italien forbød selv salg af værnemidler meget tidligt. Først nu må man rejse på tværs af Italien, noget kunne tyde på at nord og syd ikke rigtig var solidariske, vel ? Skulle vi sende et hold derned når vi ikke selv havde
uddannet ,personale nok ? Hold nu op symbolhandlinger er fine, men kom nu til lommerne før Sydeuropa går rabundus. Det er ægte solidaritet og ikke et spil for galleriet.

Rikke Nielsen

"»Det er faktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejde,« siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie."

Det er vel netop også Danmarks generelle tilgang til EU... det var også tydeligt under flygtningenkrisen...

Søren Knudsen, Niels Kjøller og Jes Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Det er jo ikke helt rigtigt, at Danmark ikke har hjulpet:
Der blev jo sendt gamle, forældede respiratorer og et ubrugeligt felthospital af sted.
Lidt i stil med den første Irak-krig, hvor Danmark stillede med en ubåd til en ørkenkrig.....

Carsten Svendsen

Er der ingen andre end mig, der undrer sig over den øredøvende tavshed der omgærder Belgien, det suverænt hårdest ramte land? (San Marino anser jeg lidt uden for nummer).
Døde pr. million indbyggere (15/5 '20):
Belgien:776
Spanien:558
Italien:522
Storbritannien:505
Frankrig:421
Sverige:363
Holland:331
USA:264
Tyskland:95
Danmark:93
(San Marino:1211)

peter juhl petersen

Meget kan da menes og siges om (u)solidariteten i denne sag,-med rette og alt efter temperament.
Men "opstandelsen" over mangel på samme fra den borgerlige lejr,- og da i særdeleshed fra DF som nu også står bag en indkaldelse til ministermøde om sagen,slår dog alle rekorder i kvalm populisme og hykleri. De står da om nogen fast på nationale dyder som "Denmark first" i alle anliggender,og en "hjælpepakke" til Italien fra regeringens side da smitten var på sit højeste herhjemme,ville med usvigelig sikkerhed havde medført både tordentale og ramaskrig fra den kant.Og nu her efterfølgende puster man sig så op og laver politisk plat på historien.
Stuerene og regeringsduelige bliver de sgu aldrig !

Niels Kjøller, Carsten Munk og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Helt rigtigt et fly de deler med belgierne, men landet har intet flyvevåben. Pointen er og var at disse symbolpolitiske handlinger ser pæne ud, men når vi skal af med skattekroner til syden lad os så se hvor stor gavmildheden er. Alt det andet er og har været håndører og kam til en skaldet.