Læsetid: 5 min.

EU-Kommissionen lever ikke op til sine egne grønne ambitioner

Grønne organisationer havde store forventninger til EU-Kommissionens udspil om kommende budget og genopretningsfond. Men til trods for, at Ursula von der Leyen har taget den store og omstridte pengekanon frem, er klimaorganisationer skuffede og frygter udvanding af de grønne ambitioner
Ursula Von der Leyen tøvede ikke med at kalde det for »et definerende øjeblik for EU«, men skyndte sig også at understrege, at de omstridte tilskud til de mest kriseramte sydeuropæiske »ikke er gaver men investeringer i et kollektivt opsving, der gavner alle«.

Ursula Von der Leyen tøvede ikke med at kalde det for »et definerende øjeblik for EU«, men skyndte sig også at understrege, at de omstridte tilskud til de mest kriseramte sydeuropæiske »ikke er gaver men investeringer i et kollektivt opsving, der gavner alle«.

Aris Oikonomou

28. maj 2020

Det var årets, hvis ikke hendes karrieres vigtigste dag, da EU-Kommissions-forkvinde, Ursula von der Leyen, onsdag på skiftevis tysk og fransk fremsatte kommissionens forslag til EU’s rammebudget for årene 2021-2027 samt en overraskende stor europæisk genopretningsfond.

Tiltag, der skal kickstarte os ud af den forestående europæiske recession, som i dag vurderes til at blive på mere end syv procent af EU’s BNP i 2020 – den største økonomiske nedtur i unionens historie.

Von der Leyen tøvede derfor ikke med at kalde det for »et definerende øjeblik for EU«. Men hun skyndte sig også at understrege, at de omstridte tilskud til de mest kriseramte sydeuropæiske »ikke er gaver men investeringer i et kollektivt opsving, der gavner alle«.

Til formålet har EU-Kommissionen taget en endnu større kanon frem fra lageret end ventet.

Ud over et flerårigt rammebudget for årene 2021-2027 med et omfang på omkring 1,1 billion euro eller ca. 8.250 milliarder kroner lyder kommissionens forslag på en genopretningsfond på hele 750 milliarder euro, der kommer oven i den allerede vedtagne økonomiske redningspakke på omkring 540 milliarder euro, som EU-landene allerede har besluttet.

Af de 750 milliarder euro skal 500 milliarder euro – som foreslået af den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel – være lånebaserede tilskud, som ikke skal betales tilbage. Altså stik imod den rent lånebaserede model, som den såkaldte ’sparsommelige firegruppe’ bestående af Danmark, Østrig, Holland og Sverige har insisteret på.

»Kommissionens udspil ligner det tysk-franske udspil med hele 250 milliarder euro oveni,« mener økonomen Jakob Funk Kirkegaard fra Peterson Institute for international Economics.

»For to uger siden ville jeg have sagt, at et udspil af det her omfang ville være helt umuligt, men i mellemtiden har vi jo oplevet et stort skred i tysk politik. Det er et kvantespring for Europa, især i kraft af princippet om, at EU kan optage lån i eget navn, som alle EU-lande hæfter for.«

Han understreger, at udspillet indeholder »mange taktiske lunser«, blandt andet i den såkaldte Just transition fund, så udspillet bliver mere spiseligt for de østeuropæiske lande, mens det fortsat er på kollisionskurs med forestillingerne i Danmarks ’sparsommelige firebande’.

»Vi står i en ny politisk virkelighed med Brexit. I dag kan et land som Danmark ikke længere læne sig op ad Storbritannien, som havde nedlagt veto mod et sådant udspil.«

Meget skuffende

Ud over det forestående politiske slagsmål om den endelige udformning af EU-budgettet og genopretningsfondene bider Jacob Funk Kirkegaard mærke i, at EU i forhold til klima og miljø risikerer at skyde sig selv i foden med forslaget om at bruge CO2-beskatning og beskatningen af digitale virksomheder til at tilbagebetale de store lån over de kommende årtier.

»Det hænger ikke helt sammen,« siger han.

»På den ene side vil kommissionen promovere den grønne omstilling, og samtidig vil de bruge pengene fra emissionshandelssystemet ETS til at tilbagebetale lånene. Dermed er midlerne ikke længere i samme grad øremærket til grønne investeringer, men kan bruges til genopretning generelt, også af industrier og sektorer, der absolut ikke er grønne. Det kan give folkelig modstand mod øgede CO2-afgifter, hvis de også skal dække lån, som for eksempel finansierer bil-, skibs- eller luftfartsindustrien. Kommissionen risikerer her at undergrave en del af sine gode intentioner.«

Fra det europæiske Climate Action Network (CAN) lyder der endnu stærkere kritik.

»Set fra et grønt perspektiv er udspillet meget skuffende,« siger Markus Trilling, der er CAN’s ekspert i grøn finansiering, til Information.

»Kommissionen har ikke gjort sin egen Green Deal til målestokken for og midlet til at komme ud af coronakrisen. Jeg savner, at de klart definerer grønne mål både i budgetudspillet og i genopretningsfonden.«

I sin kritik slår han især på, at kravene til EU’s regionalmidler blødes op.

»I kommissionens første udkast til rammebudgettet i 2018 hed det, at regionalfondenes midler ikke måtte gå til fossile virksomheder. Med coronakrisen har kommissionen nu blødt det op, så midlerne frem til udgangen af 2022 skal kunne gives uden binding til grønne mål,« siger Markus Trilling.

»Det undergraver fondens funktion som grøn katalysator, og jeg frygter, at de pressede firmaer, som råber højest, vil få støttemidler i stedet for de grønneste.«

Nok at slås om

Fra den største tyske miljøorganisation BUND lyder der mere forbeholden kritik af udspillet.

»Det er et skridt i den rigtige retning, men vejen defineres ikke tilstrækkeligt,« mener Toni Rumpf, der er BUND’s ekspert i bæredygtig EU-støtte.

»Vi savner konkrete anvisninger til, hvordan EU skal opfylde Paris-målene med dette udspil. Der er gode takter i forhold til grøn infrastruktur og store ambitioner for klimarenoveringer i byggesektoren, men der er ingen klar vej for finansieringen, og så ligner det luftige ord. Lige nu er der masser af fokus på de enorme summer, som vil skabe svære forhandlinger i EU-rådet. Men vi savner mere konkret fokus på, hvordan pengene skal bruges – og hvordan fossile industrier kan tvinges til omstilling. For hvis vi laver grøn politik med den ene hånd og støtter industrier som bilindustrien og flysektoren med milliarder med den anden, så kan de grønne effekter hurtigt gå fløjten.«

Ligesom den europæiske miljøparaplyorganisation Det Europæiske Miljøkontor (EEB) savner BUND derfor klare procentsatser for, hvor mange af midlerne, der skal bruges til grøn omstilling. Ved verdensnaturfonden WWF efterlyses der derimod et konsekvent ’do no harm’-princip som en rød tråd i kommissionens udspil.

»Her har EU-medlemslandene og EU-Parlamentet meget at udbedre,« lyder det i en pressemeddelelse fra WWF.

»Under det tyske EU-formandskab (fra 1. juli, red.) har den tyske regering ikke bare den opgave at overbevise de øvrige EU-lande om den milliardtunge genopretningsplan. Den bør også kæmpe for, at der er bæredygtige principper, der viser retningen for at gøre Europas industri og økonomi klimaneutral og mere kriseresistent.«

I økonomen Jacob Funk Kirkegaards øjne skal man her ikke stirre sig blind på de store tal, som stadig er forhandlingsudspil, der lægger op til kompromiser.

»Mit bud er, at det lander i nærheden af det forslag, som kommissionen kom med allerede i februar – men med det tysk-franske forslag oveni. Der bliver nok at skændes om. Det gælder også den grønne øremærkning af midlerne både i rammebudgettet og genopretningsfonden.«

Europa-Kommissionen vil optage fælles lån for 750 milliarder euro på vegne af alle 27 EU-lande, sagde Ursula von der Leyen. 500 milliarder af dem skal uddeles som tilskud til de lande, som er hårdest ramt af corona. Altså tilskud fra EU – ikke lån. Italien og Spanien vil få mest.
Læs også
Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Alle ugens hverdage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Hanne Utoft
  • Peter Beck-Lauritzen
Thomas Tanghus, Hanne Utoft og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer