Læsetid: 7 min.

I Grækenland får pandemien folk til at se mere lyst på tilværelsen

Indtil for nylig blev Grækenland hånet som noget nær en fejlslagen stat, men landet finder nu stolthed i at være det sted i Europa, hvor man mest effektivt har holdt coronavirussens smittekurver nede. Hvor i verden kan man ellers finde en befolkning, der under coronakrisen er begyndt at se mere optimistisk på fremtiden, spørger græsk politolog
Grækenland er stille og roligt ved at åbne op igen, efter at have klaret coronakrisen forbløffende godt.

Grækenland er stille og roligt ved at åbne op igen, efter at have klaret coronakrisen forbløffende godt.

Aris Messinis

7. maj 2020

Kriser kan tydeligvis skabe uventede helte. For hvem ville før coronakrisen have troet, at epidemiologer ville blive de nye stjerner? Og hvem kunne have forudset, at Grækenland, Europas ellers normalt så håbløse problembarn, pludselig skulle fremstå som det land på kontinentet, der hurtigst og mest effektivt ville bekæmpe pandemien?

I centrum for den overraskende græske succeshistorie står epidemiologen Sotiris Tsiodras, en 54-årig herre, der fremstår ganske gemytlig, og som er chefrådgiver for regeringen i Athen.

Det er ham, der har lagt strategien til at inddæmme COVID-19 – der helt basalt er baseret på en lynhurtig nedlukning af samfundet – og hver dag dukker han op på græske tv-skærme for at informere om den seneste coronaudvikling.

Han takker grækerne for at følge reglerne, forsikrer, at »situationen forbliver ganske god«, og advarer samtidig mod, at befolkningen sænker paraderne for tidligt.

Sotiris Tsiodras er blevet så afholdt, at grækere ovenikøbet er begyndt at skrive heltekvad om ham, og en nylig opinionsundersøgelse viser, at han er den mest populære person i hele landet – 96,6 procent har et positivt indtryk af ham.

Og måske er han så populær, da han oftest bringer gode nyheder. For pandemien har været forbavsende mild ved Grækenland.

Mens hospitalerne i andre sydeuropæiske lande har været overfyldte, dødstallene horribelt høje og smittekurverne uoverstigeligt stejle, så er der forholdsvist roligt i Grækenland med relativt få smittede og døde – på trods af, at landet ellers var en af de mest oplagte kandidater i Europa til at blive ramt hårdest, især da man her har en af de ældste befolkninger og et skrøbeligt sundhedssystem, der er udmagret af et årti med hårde besparelser.

Der er registreret lidt over 2.600 coronasmittede i Grækenland, og 146 er døde med corona – et lavt tal for et land med over ti millioner indbyggere.

»Det er en overraskelse for de fleste i udlandet og egentlig også for grækerne selv, at det er gået så godt,« siger Takis Pappas, en græsk politolog, der blandt andet underviser på Helsinki Universitet.

For ham er det dog netop sigende for Grækenlands udvikling, at en epidemiolog nu er landets mest populære person, og at den græske regering har sat eksperter i spidsen.

»Succesen i Grækenland er ikke resultatet af et magisk trick, men derimod af et markant skifte i den politiske kultur, som fandt sted sidste år, da grækerne fravalgte en populistregering. Vi har derfor nu en regering, som i langt højere grad lytter til eksperter, folk der ved, hvad de taler om, i stedet for politiske ideologer,« siger Takis Pappas med henvisning til, at daværende premierminister Alexis Tsipras og hans parti Syriza sidste sommer tabte magten.

Tsipras havde i starten stået for en venstreradikal dagsorden, men bevægede sig i løbet af sine fem år som premierminister længere ind mod midten, og sidste år blev han erstattet af Kyriakos Mitsotakis, som står i spidsen for en centrumhøjreregering.

Smittet med stolthed

Nyhederne fra Grækenland i især det seneste årti har været dystre. Landet blev set som noget nær en fejlslagen stat under eurokrisen, tynget af gæld, recession og enorm arbejdsløshed og udskammet for sit inkompetente, ineffektive politiske styre. Men pandemien har gjort en forskel.

Mens den har blotlagt ringe lederskab og manglende evne til at beskytte borgerne fra Spanien til Storbritannien og fra USA til Brasilien, så lyttede Grækenland til sine eksperter og reagerede hurtigt.

Ifølge en rapport fra den franske tænketank The Bridge har Grækenland været det land, som bedre end noget andet sted i Europa har været i stand til at holde smittekurverne nede »takket være hurtige og hårde inddæmningsmetoder«, som tænketanken skriver i sin rapport.

Og nu er der simpelthen sket det usædvanlige, at en pandemi, som har spredt død verden over, mest af alt har inficeret grækerne med stolthed. Ja, den har faktisk gjort dem mere optimistiske.

»Den positive internationale opmærksomhed, som Grækenland har fået for sin håndtering af coronapandemien, har gjort grækerne stolte igen,« siger Takis Pappas.

»Opinionsundersøgelser viser, at optimisme nu er den dominerende følelse blandt grækerne. Det er jo bemærkelsesværdigt. Her har vi et land, som har været igennem et årti med krise, og som står foran en dyster økonomisk fremtid. Og nu har vi så ovenikøbet de problemer, som COVID-19 har skabt verden over, og alligevel føler grækerne sig faktisk mere optimistiske. I hvilket andet land i verden har pandemien fået folk til at se mere lyst på tilværelsen?«

En undersøgelse foretaget af det græske institut diaNEOsis viser netop, at andelen af grækere, der føler sig optimistiske omkring fremtiden, er vokset med ti procentpoint fra før coronakrisen til nu. Samtidig er andelen af dem, som primært føler usikkerhed, faldet markant i samme periode.

Færre døde grækere

At Grækenland reagerede hurtigt på coronaudbruddet, bliver tydeligt, når man sammenligner med to andre sydeuropæiske lande, Italien og Spanien. I Grækenland, hvor det første smittetilfælde blev registreret den 26. februar og det første dødsfald den 12. marts, indførte man regler for social distance og lukkede landet ned langt tidligere på smittekurven.

Eksempelvis blev alle græske skoler lukket indenfor 13 dage af den første positive test, og de var derfor allerede lukkede, da den første græker døde med corona, mens Italien ventede 11 dage og Spanien 30 dage fra deres første registrerede coronadødsfald til at tage samme skridt.

I Grækenland blev butikker – eksklusive købmænd – lukket indenfor fire dage efter det første dødsfald. Italien ventede 18 dage og Spanien 30 dage.

Selv om det er forskelligt fra land til land, hvor bredt man tester for coronavirus, og hvordan man registrerer coronadøde, så er det dog mere end tydeligt, at Spanien og Italien er ramt langt hårdere end Grækenland. Begge lande har over 200.000 smittede og tæller deres døde i titusinder.

Spanien har 540 døde per million indbyggere, mens tallet er 477 for Italien. Grækenland ligger helt nede på 13 coronadøde per million indbyggere. Danmark ligger på omtrent 80 døde per million.

Grækerne havde som andre lande i Europa den fordel, at de havde chancen for at reagere i tide, da de kunne se på skrækeksemplet Italien, hvor smitten først begyndte at brede sig. Men som man kan se på Spanien – og flere andre europæiske lande – så var det langtfra alle, der ligesom Athen valgte at reagere på den italienske advarsel.

Antallet af smittede i Spanien eksploderede, delvist fordi nedlukningen kom så sent. Eksempelvis tillod myndighederne den 8. marts – tre uger efter Spaniens første coronadødsfald – at 100.000 sammen gik gennem Madrid for at fejre kvindernes internationale kampdag.

Tiltro til regeringen

I Grækenland havde den nye regering dog folkelig opbakning til at lukke ned hurtigt. Ifølge Takis Pappas var det et resultat af, at premierminister Mitsotakis hurtigt havde fået opbygget politisk kapital i forbindelse med det, der blev set som en truende flygtningekrise umiddelbart før coronaudbruddet.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan havde i slut-februar truet med at »åbne porten« og lade »millioner« af flygtninge og migranter tage mod Grækenland og oversvømme Europa.

De græske myndigheder benyttede sig af hårdhændede metoder – tåregas og gummikugler – for at holde flygtningene og migranterne væk fra EU’s ydre grænse, og selv om der kom stærk kritik fra migrationseksperter, ngo’er og FN, som sagde, at grækerne forbrød sig mod international lov ved at forhindre folk i at søge asyl – så opnåede den græske regering stor ros fra EU for at stoppe en ny flygtningebølge. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, takkede Grækenland for at være »Europas skjold«.

»Den internationale anerkendelse gav mere selvtillid til Grækenland og satte regeringen i et positivt lys. Og hovedparten af grækerne begyndte at stole langt mere på den nye regering, da de kunne se, at den var i stand til at skærme dem mod det, som de så som en potentielt farlig ny flygtningebølge. Det var med til at få grækerne til at lytte efter og stole på regeringen, da den kort efter sagde, at det var nødvendigt at lukke landet ned for at bekæmpe coronavirussen,« siger Takis Pappas.

Men grækernes hurtigere reaktion på pandemien var også et resultat af, at man reelt ikke havde noget andet valg. Man havde ikke kapaciteten til at håndtere et større udbrud, da sundhedssystemet allerede var i knæ på grund af voldsomme besparelser. Man var derfor nødt til at stoppe pandemien tidligt.

Da COVID-19 ramte Grækenland, havde man blot omkring 560 intensivsenge til rådighed – proportionelt langt færre end de ca. 4.400 intensivsenge, man har i Spanien, hvor der er godt fem gange flere indbyggere.

Men selv om Grækerne lader til at have gjort langt mere rigtigt end mange andre lande, så kan grækerne alligevel ende med at være dem, som kommer til at lide mest økonomisk. Som Takis Pappas siger det, så vil de økonomiske konsekvenser af pandemien være »gigantiske« for Grækenland.

Den Internationale Valutafond, IMF, anslår, at landets BNP vil skrumpe med ti procent i år – det største fald i eurozonen. Og arbejdsløsheden, der i januar lød på 16 procent, forventes at vokse til 26 procent.

Når coronahistorien er skrevet, så kan det derfor meget vel alligevel ende med at være en græsk tragedie.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Thomas Tanghus
  • Sören Tolsgaard
  • David Zennaro
  • Karsten Nielsen
  • Christian Skoubye
  • Anker Heegaard
Jesper Eskelund, Thomas Tanghus, Sören Tolsgaard, David Zennaro, Karsten Nielsen, Christian Skoubye og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

Hmm, da jeg vist må have været græker i et tidligere liv;) - glæder det mig på Grækenlands vegne, har så min tvivl om der er så forfærdeligt meget at glæde sig over, fx bliver der nok ikke så meget over turistsæsonen i år og her ligger jo en ganske stor del af Grækenlands indtjening...

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Grækerne står turistmæssigt stærkt i konkurrencen med Italien, Spanien, Portugal, Frankrig, Storbritannien o.s.v. Et par eksempler på, hvad der sker:

https://www.ekathimerini.com/252332/article/ekathimerini/business/greece...

https://www.ekathimerini.com/252364/article/ekathimerini/business/hotels...

https://www.ekathimerini.com/252390/article/ekathimerini/business/german...

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og S.G Thorup anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Μπράβο! έχουν κάνει καλή δουλειά.

For et par uger siden læste jeg om en økonomisk undersøgelse, der sammenlignede lande, der lukkede hårdt ned under en pandemi, med lande, der kørte videre (som Sverige). Har svært ved at finde linket igen, men konklusionen lød, at de lande, der lukkede ned, klarede sig bedre i økonomisk genopretning end de lande, der forsøgte at holde økonomien kørende, mens pandemien stod på. Det håber jeg så er korrekt og kan komme Grækenland til gavn!

De har virkelig klaret det her godt og fortjener et lys for enden af tunnelen.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Nike Forsander Lorentsen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jeg håber virkelig at I har - får ret Poul Erik og Carsten Nørgaard, Grækenland har haft det virkelig svært i efterhånden en del år og fortjener ikke at blive slået tilbage til start af noget, der i hvert fald på ingen måde kan tilskrives Grækenland.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Karsten Lundsby og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Det er tankevækkende, at finanskapitalens hovedstad, New York City, har en covid-dødelighed der er mere end hundrede gange så stor som hos deres prügelknabe Grækenland.

Sören Tolsgaard

Αχ Ελλάδα σ' αγαπώ!
(Πότε Βούδας πότε Κούδας)

https://www.youtube.com/watch?v=vU8OwN0Xfls

Jesus saith unto them, Did ye never read in the scriptures, The stone which the builders rejected, The same was made the head of the corner: This was from the Lord, And it is marvelous in our eyes?