Baggrund
Læsetid: 9 min.

Den grønne omstilling ventes at stå i centrum, når EU præsenterer forslag til genopretningsplan

EU-Kommissionen præsenterer onsdag sit med spænding imødesete forslag til genopretningsplan og revideret langtidsbudget. Det store spørgsmålet er, om landene kan enes om at gå den grønne vej
Tilbage i marts gik 3.500 unge på gaden i Bruxelles for at kræve en mere grøn politik i EU.

Tilbage i marts gik 3.500 unge på gaden i Bruxelles for at kræve en mere grøn politik i EU.

Nicolas Landemard/Ritzau Scanpix

Udland
27. maj 2020

»EU står ved en skillevej: Det kan enten beslutte at genstarte økonomien ved at søsætte den største grønne investeringsplan, verden nogensinde har set, finansieret af unionens udvidede budget og genopretningsmekanisme, eller risikere at spilde endnu et årti på vejen mod en mere bæredygtig, modstandsdygtig og fremtidssikret økonomi.«

Sådan hedder det i en aktuel pressemeddelelse, udsendt af netværket European Climate Foundation, der ledes af den tidligere franske klimaambassadør Laurence Tubiana.

Dermed lægger netværket op til onsdagens med spænding imødesete forslag fra EU-Kommissionen til en genopretningsfond og et udvidet langtidsbudget for EU. Dette er kommissionens bud på, hvordan Europa bør genstartes og udvikle sig efter pandemien, og et lækket dokument fra kommissionen tyder på, at den grønne omstilling vil stå centralt.

Udspillet skal holdes op mod det fransk-tyske forslag til genopretning fra sidste uge, modtrækket hertil fra de ’sparsommelige fire’ – Danmark, Sverige, Østrig og Holland – samt Europa-Parlamentets nyligt vedtagne erklæring om genopretningen.

EU’s stats- og regeringschefer skal på deres næste topmøde den 18.–19. juni lægge arm om udspillene og antagelig på et topmøde i september endeligt afgøre, hvilken vej der skal vælges. Mange ser coronakrisens nedlukning af den europæiske økonomi og den forestående genopretning som en enestående og afgørende mulighed for et grønt reset af EU, og forventningerne til kommissionsformand Ursula von der Leyens præsentation onsdag af genopretningsudspillet i Europa-Parlamentet er derfor store.

Historisk recession

Kommissionen har på forhånd fastslået, at EU’s økonomi befinder sig i en »historisk recession« med en forventet minusvækst i år på 7,5 procent, en arbejdsløshed der stiger til ni procent, et gennemsnitligt underskud på de statslige budgetter på 8,5 procent og en offentlig gæld der i 2020 vokser til at udgøre 95 procent af BNP.

Det er på den baggrund, at Det Europæiske Råd i april bad kommissionen om at forberede et forslag til en genopretningsfond samt et opdateret og udvidet forslag til det EU-langtidsbudget for perioden 2021-27, som har været under forhandling i nu to år, men som i konsekvens af coronakrisen må revideres markant.

Kommissionen har vurderet, at en genopretning af den europæiske økonomi kræver en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 2.000 milliarder euro, næsten det dobbelte af det gældende budget. Europa-Parlamentet har tilsvarende i sin netop vedtagne erklæring forlangt en genopretningspakke på 2.000 milliarder euro oven i det kommende langtidsbudget, der ifølge det hidtidige, nu utilstrækkelige, forslag er på 1.300 milliarder euro for de kommende syv år.

Det Europæiske Råd blev i april enige om en lånepakke til nødstedte medlemslande, virksomheder og arbejdstagere på 540 milliarder euro, men der skal altså betydeligt mere til.

Det nye og kontroversielle fransk-tyske forslag er på ekstra 500 milliarder euro, der skal skaffes ved at optage et fælles EU-lån og gives videre som bidrag, ikke lån, til værdigt trængende lande, brancher med mere. Sparebanden med blandt andet Danmark har ikke på samme måde sat beløb på sin foreslåede genopretningspakke, men tilkendegivet, at man ikke skal optage et fælles lån og ikke efterfølgende dele penge ud som bidrag, kun som lån.

Spørgsmålet er ikke bare, hvor meget kommissionen vil foreslå, og hvad landene og Europa-Parlamentet efterfølgende kan blive enige om. Spørgsmålet er i høj grad til hvilke formål og på hvilke betingelser, der skal ydes genopretningshjælp – det være sig som bidrag, lån eller finansiering af nye projekter og programmer.

Grønt pres

Kommissionen er ligesom stats- og regeringscheferne under stærkt pres fra mange aktører i den europæiske offentlighed for at gøre genopretningen til en ny grøn start for Europa.

I en aktuel fælleserklæring under overskriften ’Grøn genopretning – appel om mobilisering’ forlanger 270 chefer for store industrikoncerner og finansvirksomheder, europæiske ministre og EU-parlamentarikere samt civilsamfundsledere »en ny europæisk økonomisk model« med »en økonomi opbygget omkring grønne principper«, der sikrer klimaneutralitet, beskyttelse af biodiversiteten og omstilling af landbrugs- og fødevaresystemet.

Blandt underskriverne er chefer for selskaber som Ikea, Lego, Unilever, Hennes & Mauritz, Nestlé, Coca-Cola, PepsiCo, Renault, Volvo, Scania, Saint Gobain og Siemens Gamesa samt virksomheder i finans- og forsikringssektoren som Banco Santander, Nordea Life & Pension, Axa, Allianz, PensionDanmark og BNP Paribas.

31 branche- og interesseorganisationer i den europæiske energisektor har sendt en lignende appel om at gøre EU’s genstart grøn ved at satse på vedvarende energi og energieffektivisering.

Koalitionen Green 10, der består af de ti største miljøorganisationer i EU, henstiller, at 50 procent af pengene i langtidsbudgettet for 2021-27 øremærkes klima- og miljøindsatser, samt at hjælp fra en kommende genopretningsfond kun gives til formål, der ikke belaster bæredygtigheden – det vil sige ingen hjælpepakker til den fossile industri, fossilt baseret transport, ikkebæredygtig landbrugspraksis samt skovrydning.

I flere parallelle underskriftsindsamlinger i Europa har mange hundredtusinder EU-borgere skrevet under på kravet om en grøn genåbning, og i et brev til Ursula von der Leyen har Energy Cities, et netværk af 1.000 lokalregeringer fra 30 lande i og omkring Europa, appelleret om, at forslaget om en European Green Deal bliver »rygraden« i genopretningsindsatsen.

Tirsdag sendte over 350 sundhedsorganisationer, der repræsenterer 40 millioner læger, sygeplejersker og andre i sundhedssektoren i 90 lande, en fælles appel til EU og de øvrige G20-medlemmer om at sikre en sund og grøn genstart af økonomien.

Advarer mod søvngængeri

Kommissionsformanden har selv forleden i en tale til Europa-Parlamentet understreget, at en europæisk Green Deal vil være central i genopretningsudspillet. Hendes næstformand i Kommissionen, Frans Timmermans, skrev forleden sammen med chefen for det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, i EU-mediet euractiv.com, at »vi er nødt til at sikre, at vi ikke træder ud af nedlukningen og som søvngængere låser os fast til forældede, forurenende teknologier og udtjente forretningsmodeller fra sidste århundrede.«

»Hvis vi skal slippe billioner af euro løs til genopretningen, så lad os bruge dem rigtigt og investere i en ren, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og inkluderende økonomi for det 21. århundrede.«

Forleden lækkede et såkaldt arbejdsdokument fra kommissionen med detaljer om det forventede grønne perspektiv på Ursula von der Leyens genopretnings- og budgetudspil. Den samlede pakke fra kommissionen kendes ikke på forhånd, men hvis arbejdsdokumentet står til troende, vil det grønne stå centralt, når udspillet onsdag præsenteres.

Fokus er på bygningsrenovering, vedvarende energi, transport samt genanvendelse og cirkulær økonomi.

Energirenovering i centrum

Kommissionen oplyser, at bygninger er ansvarlige for hele 36 procent af drivhusgasudledningerne i EU, og at det med en aktuel renoveringshastighed på én procent af bygningsmassen om året går alt for langsomt med at få reduceret sektorens energiforbrug.

Hastigheden skal op på tre procent om året for at bidrage tilstrækkeligt til EU’s klimamål, og kommissionen vil derfor i nær fremtid præsentere en ambitiøs ’Strategi for en renoveringsbølge’. Den skal »spille sin nøglerolle i den økonomiske genopretning og omstilling til et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt EU,« som det hedder i arbejdsdokumentet, der blev lækket til euractiv.com.

Til formålet skal der etableres en ny finansieringsfacilitet for bygningsrenovering, der skal bane vej for investeringer på 350 milliarder euro om året via en blanding af lånegarantier og bidrag.

Når det gælder vedvarende energi, påpeger EU-Kommissionen, at det europæiske marked for sol og vind forventes at skrumpe med henholdsvis 20 og 33 procent i år som konsekvens af coronakrisen. Derfor er der brug for en grøn genopbygningspakke til sektoren med en ambition om at få 15.000 megawatt ny sol- og vindkapacitet i løbet af de kommende to år via investeringer på 25 milliarder euro. Samtidig skal EU stå klar til at fordoble de beløb, medlemslande vil skyde i sol og vind de næste to år.

Den øgede adgang til grøn strøm fra sol og vind skal blandt andet gå til en accelereret udvikling og produktion af ’grøn brint’ til brug som transportbrændstof – her skal EU være klar til at bidrage med mellem fem og 30 milliarder euro over en tiårig periode.

Det tredje grønne element i kommissionens forventede genopretningsudspil handler om transportsektoren. Kommissionen gør opmærksom på, at der er 300.000 europæiske virksomheder og 13,8 millioner arbejdspladser i bilismens forsyningskæde, men også at 75 procent af transportsektorens CO2-udledninger kommer fra vejtransporten. Derfor er der voldsomt behov for en omstilling til grønnere biler og vejtransport, men også – understreger kommissionen – for at forbedre den kollektive trafik og fremme cyklismen.

Konkret vil man foreslå en pulje for de næste to år på 20 milliarder euro som en blanding af lån og støtte til indkøb af renere biler, en fond på 40-60 milliarder euro til støtte for udvikling af nuludledningskøretøjer samt fordoblede EU-investeringer i infrastruktur for elbiler og lignende med to millioner ladestandere og optankningssteder for ikkefossile køretøjer. En mulig momsfritagelse for elbiler nævnes også.

For jernbanen vil man lave en investeringspakke for bedre jernbaner på 40 milliarder euro samt et program med et flercifret milliardbeløb til opgradering af togparken, herunder genetablering af europæiske nattogsforbindelser. I byerne vil man fremme cyklismen via 20 milliarder euro til bedre urban mobilitet.

Når det gælder genanvendelse af affald som forudsætning for at skabe en europæisk cirkulær økonomi, fastslår kommissionen, at coronakrisen har forstyrret indsamling, sortering og genanvendelse af affaldet og dermed sat processen tilbage.

Kun 12 procent af de materialer, der anvendes i EU, når i dag tilbage til økonomien via affaldshåndtering og genanvendelse. Kun seks procent af plastikforbruget er genbrugsplast – »så godt som ingenting« i forhold til ambitionsniveauet i EU’s planer for en cirkulær økonomi. Der investeres i øjeblikket ni-ti milliarder euro for lidt om året for at kunne leve op til genanvendelsesmålene, fremgår det.

Hvad Kommissionen vil foreslå på dette punkt som led i genopretningen, fremgår imidlertid ikke af det lækkede dokument.

Grønne betingelser for at få hjælp?

Forud for onsdagens præsentation af genopretningsforslaget og forslaget til opgraderet EU-budget har Kommissionen i sidste uge spillet ud med sin såkaldte Farm to fork- eller Fra jord til bord-strategi for fødevareproduktionen samt sit forslag til biodiversitetsstrategi for EU, begge dele planlagte elementer i en europæisk Green Deal.

»Klimaforandringer og tab af biodiversitet er tydelige og aktuelle trusler for menneskeheden. Som grundpiller i Green Deal peger biodiversitets- og Farm to Fork-strategierne mod en ny og bedre balance mellem naturen, fødevaresystemer og biodiversiteten,« sagde Frans Timmermans ved præsentationen.

Strategierne lægger blandt andet op til at halvere forbruget af og risikoen ved pesticider i EU inden 2030, halvere tabet af næringsstoffer fra landbrugsjorden, omdanne ti procent af landbrugsarealet til områder med høj biodiversitet samt tredoble det økologisk dyrkede areal i EU, så det i 2030 udgør 25 procent. Dertil skal landbrugsstøtten justeres, så den i mindre grad støtter kødproduktion og i højere grad »bæredygtig produktion og forbrug«. Tilsvarende skal fødevarestrategien støtte kostændringer til en »mere plantebaseret kost« og mindre rødt kød.

Begge strategier er blevet modtaget med glæde og rost af miljø- og forbrugerorganisationer og økologiske landbrugsorganisationer i EU, mens de konventionelle landbrugsorganisationer i EUog i Danmark – kritiserer dem heftigt.

Når EU-Kommissionens samlede udspil er præsenteret onsdag, fortsætter processen hos stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd og i Europa-Parlamentet.

Blandt emnerne på den lange liste af potentielle stridspunkter er, om der skal stilles grønne betingelser for at få del i genopretningspakker og nye puljer i EU-budgettet. I for eksempel Danmark har det indtil nu ikke været praksis fra regering og folketing at gøre hjælpepakker til erhvervslivet betinget af, at man lever op til de nationale klimamål eller andre grønne kriterier.

Det grønne ngo-netværk Climate Action Network Europe påpeger, at EU-Kommissionen allerede har oplyst, at ti procent af genopretningspakkens penge vil blive øremærket til energitunge industrier som cement, kemi og stål.

Derfor må »EU gøre støtten til energitunge industrier betinget af, at de har planer for omstilling til CO2-neutralitet,« mener netværket.

I første omgang kan alle diskussioner om det grønne blive overskygget af det allerede indledte slagsmål mellem på den ene side Frankrig-Tyskland og på den anden side ’de sparsommelige fire’ med blandt andet Danmark om, hvorfra penge til genopretningsplanen skal hentes, hvor mange der skal hentes, og til hvem og på hvilke vilkår de skal kunne tildeles.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Paulsen

Et flertal af de store nationer i EU vil forhøje afgifterne på plastik og CO2 for at finansiere tilskud til de hårdest ramte nationer, brancher og folk i kølvandet på Corona-krisen.
Det er fantastisk, at der tænkes på både klimaet og beskæftigelsen.
Håber sandelig ikke Danmark og Sverige samt Holland og Østrig med højrestyre, bliver det selskab, som Mette Frederiksen vælger, således at forslaget ikke får opbakning fra den danske mindretalsregering.
Hvis Angela Merkel kan optræde solidarisk, så kan Mette Frederiksen også slippe den nationalistiske og dybt egoistiske position, hvis Mette har viljen til det!

Hannibal Knudsen, Thomas Andersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Hvad med også at sætte effektivisering at staterne i centrum, så de lande der har dårlige økonomier tvinges til at forbedre deres staters effektivitet.