Læsetid: 5 min.

Hvorfor lider Østeuropa mindre under coronavirusepidemien end Vesten?

Der er flere forklaringer, men den vigtigste ser ud til at være tidligere nedlukninger, der igen skyldes en ringere tiltro til sundhedssystemernes krisekapacitet
En arbejder desinficerer en skolegård i Athen forud for genåbningen af skolerne for de ældre studerende. Grækenland indførte en hurtig og omfattende nedlukning for at afværge et truende pres på et udsultet sundhedssystem.

En arbejder desinficerer en skolegård i Athen forud for genåbningen af skolerne for de ældre studerende. Grækenland indførte en hurtig og omfattende nedlukning for at afværge et truende pres på et udsultet sundhedssystem.

Aris Messinis

11. maj 2020

Et hurtigt blik på Europas epidemikort afslører en iøjnefaldende forskel: Vesteuropas mere velstående nationer er stort set uden undtagelser langt hårdere ramt af den nye coronavirus end EU’s østlige halvdel. Spørgsmålet er hvorfor.

Sammenligninger af nøgletal på tværs af lande kan være kompliceret. Der kan være forskellige opgørelsesmetoder, og et utal af faktorer kan spille ind, så billedet ikke bliver umiddelbart retvisende. Alligevel er forskellene mellem Vesteuropa på den ene side og Øst- og Centraleuropa på den anden så markante, at det kalder på en nærmere forklaring.

Selv de hårdest ramte central- og østeuropæiske lande har smitte- og dødsrater per én million indbyggere, der er adskillige gange lavere end de vesteuropæiske nationers. I nogle statistikker er kontrasten i sandhed slående: Slovakiet (5,5 millioner indbyggere) har for eksempel 1.413 bekræftede smittetilfælde og 25 døde, mens nabolandet Østrig (8,9 millioner indbyggere), der ellers har høstet megen anerkendelse for sin relativt vellykkede indsats mod virussen, har ti gange så mange smittede og 20 gange så mange døde.

Der kan være flere forklaringer på forskellene på tværs af enkeltlande: Lavere middellevetid betyder for eksempel, at der vil være færre meget gamle, meget sårbare mennesker i live. Lavere befolkningstæthed, færre faste forbindelser til Kina, lavere testrater og rent og skært held er andre forklaringer, som er blevet anført. Endvidere kan påbuddet om at bære mundbind, som i en meget tidlig fase blev indført i Tjekkiet og Slovakiet, have bidraget til at mindske smitten i disse lande.

Den vigtigste grund ser dog ud til at være, at næsten alle lande i regionen var hurtige til at lukke ned. Hvor offentlige arrangementer og forsamlinger i Storbritannien og de fleste andre vesteuropæiske nationer fik lov til at fortsætte indtil anden eller tredje uge af marts, tog Central- og Østeuropa anderledes bestik af den kritiske udvikling i Italien og indførte hurtigere nedlukninger.

Flere steder var det frem for alt frygten for, at underfinansierede og i forvejen udfordrede sundhedssystemer ville bryde sammen inden for kort tid, der kom til at fremskynde beslutningerne om nedlukning.

Spillerum

»Lande som Storbritannien og Sverige havde en forståelse af, at de havde et større spillerum af politiske valgmuligheder og ikke risikerede at blive presset ud i en situation, hvor alting handlede om at forhindre en absolut nedsmeltning af deres sundhedssystemer,« siger Ben Stanley, en politolog, der er tilknyttet SWPS-universitetet i Warszawa.

De resolutte nedlukninger betød også, at øst- og centraleuropæere har været mere villige til at følge de statslige påbud, og at disse lande har oplevet færre udslag af den civile modstand, man har set i dele af Vesteuropa og i USA.

»Det er præcis på grund af deres manglende tiltro til sundhedssystemernes kapacitet, at folk så godvilligt har rettet ind efter nedlukningerne. Forklaringen er den, at de ikke stolede på systemet,« siger den anerkendte bulgarske politolog Ivan Krastev.

Grækenland, som også indførte en hurtig og omfattende nedlukning for at afværge et truende pres på sit af sparepolitikker udsultede sundhedssystem, er endnu et land, hvor coronavirustallene indtil videre har kunnet holdes nede på forbløffende lave niveauer: I en befolkning på 11 millioner er der til dato blot registreret 2.620 smittetilfælde, hvilket Information også tidligere har omtalt.

»På samme måde som i Central- og Østeuropa har Grækenland erfaret de klare følger af et skrøbeligt sundhedssystem,« siger Giorgios Pagoulatos, økonom og leder af tænketanken Hellenic Foundation for European and Foreign Policy. »Disse erfaringer tilskyndede vores regering til hårdere foranstaltninger på et tidligere tidspunkt i forløbet end i andre vesteuropæiske lande, som følte sig mere sikre på deres systemers kapaciteter.«

I Grækenland håber man nu, at landets vellykkede epidemibekæmpelse vil kunne hjælpe det til at genvinde noget af den prestige, som det tabte i de mange år med negative medieoverskrifter, da det blev set som Eurozonens sorte får. Både Grækenland og Tjekkiet er inviteret med i et netværk på foreløbig syv nationer, som har klaret sig godt igennem coronaviruskrisen. Initiativtageren bag er Østrigs kansler, Sebastian Kurz, og hensigten er at skabe et forum for udveksling af læring og erfaringsdeling om »de bedste praksisser«.

Moralprædikener

I Centraleuropa føler nogle, at regionen ikke får anerkendelse nok for sine lave tal og tilskriver dette den ’sædvanlige nedladende attitude’, som det ’gamle’ Vesteuropa møder de ’nye’ EU-lande med.

»Det her kommer efter 30 år med konstante moralprædikener. Hver gang man læser om Østeuropa, er det noget dårligt. Se på os, vi er bare de bedste, mens I derovre klarer jer totalt usselt! Så kommer der en kæmpekrise, hvor masser af mennesker dør, og moralprædikanterne bliver grebet af vild forvirring, for nu er det dem, de plejede at belære, der klarer sig bedst. Måske var der grund til lidt større eftertanke om, hvordan det nu kan være,« siger Branko Milanović, en serbisk-amerikansk økonom med speciale i global indkomstulighed.

Stanley siger, at selv om det kan være vildt overdrevet, når vesteuropæere beskyldes for en ’koloniherre-mentalitet’ i forhold til resten af kontinentet, kan han godt få øje på en mild grad af »de lavere forventningers racisme« i dele af den vestlige mediedækning og i vesteuropæeres generelle opfattelse af regionen.

»Folk er ikke vant til, at det er i Øst- og Centraleuropa, at man skal finde positive eksempler,« siger en regeringsembedsmand fra regionen. »Det skyldes til dels nogle fastgroede stereotype opfattelser. Desværre har vi i nogen grad også selv bidraget til disse opfattelser. At vores ungarske venner greb krisen som påskud til at indføre politiske restriktioner, er svært at retfærdiggøre, og nu smitter det af på os andre. Alt for ofte bliver landene i vores region set under ét«.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har udnyttet krisen til at gennemtvinge en stærkt kritiseret nødretslovgivning, der giver ham ret til at regere per dekret på ubestemt tid, mens Polen har haft planer om at holde et kontroversielt præsidentvalg via stemmeafgivning per brev. (Det er nu udskudt, red.)

Stumpt instrument

Veronica Anghel, en rumænsk politilog, der for tiden er tilknyttet Stanford University, siger dog, at nogle af regionens lande »får en større anerkendelse, end de egentlig fortjener« for deres foranstaltninger under sundhedskrisen.

»Timingen i nedlukningerne er et stumpt instrument og en dårlig målestok for myndighedernes succes,« siger Anghel. Hun anerkender, at nogle lande, især Tjekkiet og Slovakiet, har reageret med rettidig omhu – begge har også relativt velfinansierede sundhedssystemer.

»Men Ungarn, Rumænien og Bulgarien er mere på vippen. Der skal kun en lille tilvækst i smitten til, før deres systemer bliver tvunget i knæ,« siger hun.

Regeringsembedsmænd over hele regionen er da også opmærksomme på, at faren for en ny bølge af smittespredning er vedvarende til stede. Af denne grund overvejer flere lande at lempe på deres nedlukninger, idet de dog fastholder en streng grænsekontrol for at holde udenlandske besøgende væk eller i det mindste sætter alle nyankomne i karantæne.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sören Tolsgaard
  • Jesper Eskelund
  • Mads Greve Haaning
  • Per Klüver
  • Finn Jakobsen
  • Alvin Jensen
  • Steffen Gliese
Sören Tolsgaard, Jesper Eskelund, Mads Greve Haaning, Per Klüver, Finn Jakobsen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Hansen

Spørgsmålet er jo, hvor længe de nedlukninger kan fastholdes, før økonomien ryger helt i havet også i Østeuropa. I værste fald har de bare sparket bolden længere ned af vejen og skubbet problemet foran sig, hvilket også gælder for mange udviklingslande.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Erik Kall, Claus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Østeuropæiske “håndværker” kan da godt rejse ind og ud af deres egne lande uden karantæne ??
De kan også uhindret komme og gå hertil uden karantæne
Spørgsmålet om der ikke er noget politisk prestige i ikke have Covid 19 ??. Lidt ligesom Trump

Karl Aage Thomsen

Farligt, for nu tror folk i de østeuropæiske lande, at deres styre kan det hele og redde dem hver gang landene er i krise, den tro, at deres diktaturlignende demokrati kan redde dem og derfor stemmer de på dem, hvilket der er eksempler nok på har ført til det rene diktatur, Mao, Hitler, Lenin, Orban godt på vej. Om kort tid kolapset deres økonomi igen og igen. Godt at de pt. har klaret coronakrisen, og nu er på vej til at ødelægge deres spinkle demokrati.

Karsten Aaen, Erik Kall, Gert Romme og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Ervin Lazar

Lodret løgn: "Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har udnyttet krisen til at gennemtvinge en stærkt kritiseret nødretslovgivning, der giver ham ret til at regere per dekret på ubestemt tid." Lodret uvidenhed: "»Men Ungarn... er mere på vippen. Der skal kun en lille tilvækst i smitten til, før deres systemer bliver tvunget i knæ," Blablabla...

Karl Aage Thomsen

Der er noget ved min bemærkning, du har misforstået, eller at du synes, at Orban er i sin gode ret til at være præsident på livstid og til at nedstemme EU.s demokratiske rettigheder for det Ungarn har vedtaget da de blev medlem af EU? Katho

Sören Tolsgaard

Ovenstående kommentarer bekræfter tilfulde den nævnte, nedladende indstiiling. Man VIL ikke indsé, endsige reflektere over, at andre faktisk undgik de fejl, man selv begik. Rønnebærene er sure, sagde ræven.

En faktor, artiklen ikke nævner, er, at Østeuropa havde ret begrænset trafik til og fra Norditalien og Alperne. Det var fremfor alt denne trafik, der bragte smitten til det øvrige Vesteuropa.

Østeuropa havde derfor som udgangspunkt et lavere smittetryk. Dertil kommer, som artiklen fremhæver, en hurtig og konsekvent nedlukning, der har fastholdt det lave smittetryk. Som udgangspunkt er det naturligvis også lettere vedvarende at holde smitten i bund, når relativt få er smittede.

Enkelte vesteuropæiske lande står i en lignende situation. Island, Norge og Finland havde som udgangspunkt ret lavt smittetryk og har nedbragt det yderligere. Schweiz og Østrig havde indledningsvis et højt smittetryk, men har bragt det langt ned. Lidt sløjere står det til i Danmark og Tyskland, men dog betydeligt bedre end i de hårdest ramte lande i Vesteuropa.

Grækenland, Tjekkiet og Slovakiet har fortsat vha. vellykket strategi et meget lavt smittetryk, mens andre lande i Østeuropa, især Rusland, der først blev ramt sent, endnu ikke ser ud til at have styr på situationen.

Artiklen konkluderer afslutningsvis: "Regeringsembedsmænd over hele regionen er da også opmærksomme på, at faren for en ny bølge af smittespredning er vedvarende til stede. Af denne grund overvejer flere lande at lempe på deres nedlukninger .."

Hvilket jeg også tager som udtryk for en lidt nedladende holdning: Østeuropæerne har reélt ikke styr på ret meget, så nu må de hellere lukke op. Underforstået: Lade smitten sprede sig!

Hvad mange i Vesten jo oprindelig gik ind for og inderst inde stadig opfatter som den bedste strategi. Vi sidder jo lort til halsen, og nu åbner mange lande uden at have effektiv kontrol med smittetrykket!

Smittetrykket kan relativt nemt holdes i bund vha. opsporing, når det er bragt ned på et lavt niveau. Den lære burde vi drage af de bedste eksempler, som Island, Norge, Tjekkiet og Grækenland.

Men åbner man inden da, følger en opblussen, som nødvendiggør nye restriktioner. Den fejl begår vi antagelig nu. Og det er også en risiko for de lande, der indtil nu har klaret sig bedst, som Grækenland, hvor turisme kan medføre ny smitte.

Tænk, at vestlige turister i 2020 er klodens potentielle smittespredere.

Per Torbensen, Britta Hansen, Jens Christensen, Mogens Holme, Claus Nielsen, Rolf Andersen, Jens Peter Madsen, Susanne Kaspersen, Jan Weber Fritsbøger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar