Få steder på kloden er så truede af klimaforandringer som Florida. Allerede i dag er over otte millioner borgere i den sydlige del af den amerikanske delstat udsat for en kombination af næsten alle tænkelige moderne miljøtrusler: fra stigende havvandsstand og forurenet drikkevand til hyppigere og kraftigere orkaner, kysterosion, oversvømmelser og udryddelser af arter og levesteder.
Får klimaforskerne ret i deres prognoser, vil Floridas sydligste tredjedel stå under vand ved udgangen af det 21. århundrede.
Lokale forskere, politikere, miljøgrupper og andre aktivister har dog langtfra givet op. Tværtimod mobiliserer de nu til forstærket indsats for at forhindre forskernes dystre scenarier i at blive til virkelighed.
Klimakrisen stiller det sydlige Florida over for et helt kompleks af trusler. I denne artikel opsummerer vi de farligste og skitserer mulige løsninger. Nogle løsningsmodeller er langtidsholdbare, mens andre kun vinder tid.
Stigende have
Trussel
I nogle af forskernes scenarier vil havvandstanden ud for Floridas kyster stige med op til 80 centimeter frem til 2060. I givet fald vil følgerne blive fatale for en region, der allerede er udfordret af stigende tidevand, der jævnligt fører til oversvømmelser. Det anslås, at 120.000 boliger i statens kystregioner er direkte truet. Og tempoet i vandstandsstigningen tager til: Hvor det tog 31 år for vandstanden ud for Miami at stige 15 centimeter til det nuværende niveau, vurderes det at tage 15 år, før den er steget med yderligere 15 centimeter. Med vandstigninger i det tempo vil mange af Miami Beachs vartegn, herunder de maleriske art deco-hoteller på Ocean Drive, kunne gå tabt på tre årtier.
Mulige løsninger
Kommunerne og fire amter i det sydøstlige Florida og naturbeskyttelsesgrupper som Nature Conservancy er gået sammen om at udarbejde den fælles handlingsplan, South-East Regional Action Climate Plan. Og i Miami Beach, vandstandsstigningernes ground zero, er det flerstrengede Rising Above-program allerede sat i værk. Det omfatter vejløftninger, opførelse af en række nye diger og installation af nye højkapacitetspumper og drænsystemer, der bedre kan modvirke oversvømmelse. I Florida Keys må man sandsynligvis nøjes med kontrolleret tilbagetrækning. Områder, det skønnes for dyre at redde, vil blive overladt til havet.
Omkostninger
De deltagende amter og kommuner yder alle deres til statens klimaindsatsbudgetter, der i alt løber op i 4 milliarder dollar og omfatter Miami Beachs 400 millioner dollar dyre Forever Bond-program, en stormflodsplan til 1 milliard dollar og de 250 millioner dollar, der er afsat til at beskytte Broward Countys kloaksystemer imod oversvømmelser og indtrængende havvand. I Keys ser mange nu et vejløftningsprojekt, som vil koste 60 millioner dollar pr. mile som uforholdsmæssigt dyrt.
Vandforurening
Trussel
Saltvand fra det stigende hav trænger dybere ind i landet via Floridas porøse limstensklippegrund og forurener dermed også den underjordiske ferskvandsforsyning. Det gælder især i Biscayne Aquifer, et 10.000 kvadratkilometer stort grundvandsmagasin, der leverer drikkevand til millioner af indbyggere i Sydflorida. Mange års overpumpning og nedsivende giftigt spildevand fra landbrug og sukkerindustri i det centrale Florida og The Everglades har yderligere forværret situationen. Floridas Departement for Miljøbeskyttelse advarede i marts i år om, at »de eksisterende vandressourcer ikke vil række til at dække de næste 20 års almindelige behov«.
Mulige løsninger
En omfattende 30-årsgenopretningsplan, kendt som Everglades Restoration Plan, blev godkendt af Kongressen i 2000. Dens mål er at »genskabe, bevare og beskytte« Sydfloridas økosystemer. Det skal blandet andet ske ved at øge vandgennemstrømningen og derved mindske vandets saltindhold samt ved anlæggelse af et nyt vandreservoir, kendt som Everglades Agricultural Area Reservoir (EAA), der skal kunne rumme 300 milliarder liter. Genopretningen halter efter den oprindelige tidsplan som følge af politiske slagsmål om finansiering.
Omkostninger
Genopretningsplanen var prissat til 7,8 milliarder dollar, men prisen steg siden til 10,5 milliarder dollar og gik så brat i vejret til 16,4 milliarder dollar. I Donald Trumps udkast til de forbundsstatslige budgetter for 2021 er der afsat 250 millioner dollar til genopretning af The Everglades, mens de anslået 1,8 milliarder dollar, som reservoiret vil koste i anlægsudgifter, skal deles imellem statslige og forbundsstatslige kasser.
Orkaner
Trussel
I oktober 2018 blev Floridas vestligste område, der kendes som Panhandle, ramt af orkanen Michael – den første cyklon i kategori 5-styrke, som USA havde oplevet siden 1992. I den ødelæggende orkansæson året før havde en række kraftige storme – Harvey, Maria og Irma – allerede tilsammen anrettet skader for anslået 265 milliarder dollar. Forskere har påvist, at klimakrisen fører til stærkere orkaner, der kan udvikle sig på kortere tid, og Floridas position som endestationen for Atlanterhavets såkaldte Hurricane Alley gør, at staten er dobbelt så udsat for orkaner som den gennemsnitlige amerikanske stat.
Mulige løsninger
Alle forsøg på at tæmme og svække orkaner med vejrmanipulation, for eksempel ved at bombardere dem med sølvioidpartikler fra fly, er slået fejl. Eksperterne ser ikke noget alternativ til de rene forsvarsstrategier, hvoraf den vigtigste er at skærpe lovkravene til bygningers modstandsdygtighed. Da orkanen Andrew hærgede i 1992 og ødelagde over 63.000 buse, blev byggeregulativerne i staten strammet. De opdateres nu hvert tredje år med regionale variationer.
Omkostninger
Da husejere og virksomheder i vidt omfang selv må bære omkostninger ved stormskader, er det svært at opgøre det samlede beløb, som Florida bruger på orkanforsvar. En undersøgelse fra analysegruppen Pew i 2018 konstaterede, at staten i 2017 brugte 1,3 milliarder dollar på forebyggelse (statslige og forbundsstatslige midler kombineret), men hele 8 milliarder dollar til oprydning og skadesudbedring.
Tab af vildt dyreliv og levesteder
Trussel
Floridas oprindelige flora og fauna er på vej til at blive ødelagt af klimaforandringerne, advarer naturbeskyttelsesorganisationen Florida Natural Areas Inventory: Omkring en fjerdedel af de 1.200 arter, den fører tilsyn med, står til at miste over halvdelen af deres nuværende levesteder, og statens højt elskede havkøer samt rådyrbestandene i Keys-området er truet af udryddelse. Et varmere og forsuret hav betyder, at fødemængderne mindskes for mange marine arter, og det forværrer de algeopblomstringer, der har taget livet af enorme mængder fisk, skildpadder, delfiner og andet marint liv. Blegninger og såkaldte koralvævstabssygdomme (SCLTD) truer også med at tilintetgøre Great Florida Reef, det sidste levende koralrev i det kontinentale USA. Indtrængende saltvand har allerede forvandlet Big Pine Key, der tidligere var et vigtigt rådyrshabitat, til spøgelsesskov.
Mulige løsninger
De sammensatte udfordringer vil kræve en flerstrenget tilgang. Et statsligt og føderalt finansieret ’Noahs ark’-projekt indsamler og konserverer koralklumper, imens koralsygdomsforskningen fortsætter. En ny statslig taskforce for havforskere og biologer forsøger at sætte ind mod de algeudbrud, der er ved at kvæle så mange af Floridas indre vandløb. Hvad angår Key-hjortene, hvor bestanden nu er nede på under 1.000, sætter frivillige rent drikkevand ud til erstatning for saltforurenede vandhuller.
Omkostninger
Florida bruger i år fire millioner dollar på udvidede analyser af vandkvalitet, der kan relateres til »overdreven berigelse af næringsstoffer« og tre millioner dollar om året over de næste fem år på forskning i rødalgeplagen. Et 20-årigt projekt støttet af National Oceanic and Atmospheric Administration til genopretning af 270.000 kvadratmeter af Great Florida Reef anslås at løbe op i 100 millioner dollar. Disse projekter svarer dog kun til en brøkdel af de mange gange større investeringer, der vil blive nødvendige, hvis statens arter og disses levesteder skal reddes i større omfang.
Kysterosion
Truslen
Turistbrochurer viser os kilometervis af gyldne sandstrande i Sydflorida, men virkeligheden er en anden. Floridas Departement for Miljøbeskyttelse anser hele kyststrækningen fra Miami til Cape Canaveral som »kritisk eroderet« – et resultat af stigende havvandstand, historisk højt højvande og ikke mindst stormbølger fra kraftige orkaner. I det sydøstlige Florida må myndighederne i flere amter føre permanent krig imod sandtab i iveren efter at bevare amternes status som turistattraktioner og beskytte to af deres største indkomstkilder: turismeindtægterne og ejendomsskatterne fra boliger og virksomheder med kystbeliggenhed.
Mulige løsninger
Hvis ikke strandene skal prisgives til elementernes rasen, har byer og amter ikke andet valgt end at bekoste dyre genopbygningsprojekter med sandudskiftning og molekonstruktioner. Som supplement til sandpåfyldning er Nature Conservancy indgået som en af flere partnere i en række naturbaserede kystsikringsprojekter fra West Palm Beach til Miami.
Omkostninger
En tilførsel af 96 millioner liter sand sikrede i foregående vinter en gendannelse af tre offentlige strande i Broward Amt – pris: otte millioner dollar. Yderligere 55 millioner dollar vil blive brugt på bevarelse af 400.000 kvadratmeter strandareal på tre andre strande i et projekt, der søsættes til efteråret. Regionens stolthed, Miami Beach, fik tidligere i år tilført 47 millioner liter sand til en pris af 16 millioner dollar. I hele staten bruger Florida i gennemsnit 50 millioner dollar om året på at modvirke stranderosion.
Politik
Trussel
Florida har længe haft en politisk ledelse, som ifølge kritikere hellere tilgodeser storindustriens interesser end miljøets. Som guvernør fra 2011 til 2019 skar Rick Scott, der nu er indvalgt i USA’s senat, 700 millioner dollar af Floridas vandforvaltningsbudget, rullede miljøreguleringer og håndhævelsen af dem tilbage, fritog forurenere for bødestraffe og gav trods løfter om det modsatte grønt lys til at udvide offshoreolieboringer. Politikeren, der blev kendt som ’Red Tide Rick’ efter sin ifølge manges opfattelse alt for passive holdning over for de giftige rødalgeopblomstringer i 2018, forbød angiveligt ordene »klimaforandring« og »global opvarmning« i statsdokumenter.
Mulige løsninger
Det er for tidligt at evaluere indsatsen fra Scotts efterfølger, den ligeledes republikanske Ron DeSantis, men efter lidt over et år i embedet har han taget skridt, der har overrasket. Han udnævnte Floridas første videnskabelige chefkonsulent, nedsatte en taskforce mod algeplagen, indgik en ny aftale om at forhindre olieboringer i dele af Everglades og vandt en kamp med Floridas lovgivende forsamling om udvidelse af et ambitiøst program for jordbevarelse.
Sidste måned godkendte statslige lovgivere statens første egentlige klimalov. Disse skridt tyder på en lovende start for den nye administration, men aktivister siger, at der er behov for at gøre meget mere. I januar fik DeSantis dumpekarakter af græsrodsnetværket Sierra Club, der i en miljørapport konstaterede, at han ikke har gjort nok for beskytte Floridas vandløb og floder, men tværtimod har godkendt vejprojekter i områder med vildt dyreliv, der officielt skulle være beskyttet.
Omkostninger
Florida afsætter stadig større midler til miljøbeskyttelse. Det statslige budget, der blev vedtaget i sidste måned, omfatter en bevilling på 650 millioner dollar til genopretningsprojekter i Everglades og nye vandforvaltningsprojekter (en første bevilling af de 2,5 millioner dollar, som DeSantis har givet tilsagn om over fire år) og 100 millioner dollar til projektet Florida Forever.
Florida er vågnet op. Staten har indset, at klimaforandringerne stiller det over for en eksistentiel trussel, men endnu er det uklart, hvor effektivt statens modsvar vil blive. Udfordringerne er talrige, omkostningerne enorme, og den politiske vilje til at løse eller minimere problemerne er fortsat uvis, selv om der den seneste tid er sket fremskridt.
Fremtiden for en af USA’s største stater står på spil, både for dens miljø og for dens indbyggere. Det er de politiske beslutninger, som træffes inden for nærmeste år, som vil afgøre, om Florida overlever og i hvilken forfatning.
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
Kina lukkede ned for import af plastik affald fra bl.a. EU i 2018 af miljømæssige årsager. Nu ryger plast affaldet til Malaysia, hvor det deponeres på illegale lossepladser med kæmpe miljø- og heldbredskoksenvenser til følge. Børn i Malaysia bliver syge af vores eksport af vores affald. Sådan er det.
Herhjemme kalder vi det genbrug at eksportere vores miljø svinderi. Det er big kapitalistisk business og forbruger bedrag. Eller rettere selvbedrag. Det er selvbedrag, at vi bare kan fortsætte miljøødelæggelserne ved at give det nye "moderne" navne eller tilføjede det "positiv" omtale i grønne genbrugsvendinger.
Og nye navne og vendinger. Ja, så er alle problemer jo løst. Ik. Jeg tror jeg grapper mig en elbil. Juhuuu, jeg er så "moderne" og "miljøvenlig". Cool.