Feature
Læsetid: 8 min.

»Fra nu af vil Kommunistpartiet indføre drakoniske love i Hongkong«

I Hongkong er 81-årige Martin Lee kendt som demokratibevægelsens åndelige fader. Når Kinas folkekongres torsdag blåstempler en national sikkerhedslov for Hongkong, er det et løftebrud, hele verden bør se som en advarsel om Kommunistpartiets intentioner, fortæller han til Information
Den 81-årige Martin Lee har i snart 40 år kæmpet for politiske reformer og for at sikre Hongkongs særlige status i Folkerepublikken. Han er ikke blot rystet over indholdet af sikkerhedsloven, men også over måden, den bliver tvunget igennem på hen over hovedet på lokalregeringen og parlamentet i Hongkong.

Den 81-årige Martin Lee har i snart 40 år kæmpet for politiske reformer og for at sikre Hongkongs særlige status i Folkerepublikken. Han er ikke blot rystet over indholdet af sikkerhedsloven, men også over måden, den bliver tvunget igennem på hen over hovedet på lokalregeringen og parlamentet i Hongkong.

Anthony Kwan/Getty Images

Udland
27. maj 2020

Torsdag stemmer små 3.000 delegerede ved den kinesiske folkekongres om en lov, der har været 33 år undervejs. Lige så længe har den været frygtet blandt demokratisksindede borgere i Hongkong. Loven handler om emner som terrorisme, løsrivelsesforsøg og indblanding fra udenlandske magter.

Men mest af alt handler den om Kommunistpartiets mulighed for at udøve kontrol over den tidligere britiske koloni og om en historisk aftale mellem Hongkong og fastlandet, der er ved at krakelere lang tid før udløbsdatoen.

Udfaldet af afstemningen på folkekongressen i Beijing er givet på forhånd. De delegerede stemmer aldrig nej. Den nye sikkerhedslov bliver gennemført. Dermed er den stærke og voksende demokratibevægelse i Hongkong i fare for at blive kvast under den type lovgivning, der længe er blevet anvendt mod kritikere af det kinesiske styre i resten af landet.

Det har da også allerede ført til demonstrationer i weekenden, hvor tusinder af demonstranter trodsede Hongkongs forsamlingsforbud for at vise deres utilfredshed med lovforslaget, og over hundrede ifølge politiet blev anholdt.

Detaljerne i loven er endnu ikke fastlagt, men et offentliggjort udkast vidner om brede beføjelser og om oprettelsen af kinesiske sikkerhedsenheder i Hongkong. At kalde forslaget kontroversielt er en underdrivelse.

Derfor Information ringet til den 81-årige Martin Lee – en af demokratibevægelsens åndelige fædre. I snart 40 år har han kæmpet for politiske reformer og for at sikre Hongkongs særlige status i Folkerepublikken. Både som stifter af Det Demokratiske Parti, der er det mest toneangivende prodemokratiske parti i Hongkongs parlament, og som en garvet jurist med speciale i rettighedsspørgsmål.

Det er ikke kun indholdet af sikkerhedsloven, der ryster ham, det er også måden, den bliver tvunget igennem på. Det sker hen over hovedet på lokalregeringen og parlamentet i Hongkong.

»De bruger protesterne og forvirringen som et påskud til at presse loven igennem. Det er nonsens. Hvorfor gør de det ikke i Hongkongs parlamentet, hvor de har flertal? Fordi det ikke er nok for dem. De vil have fuldstændig kontrol over Hongkong og er bange for at bruge de eksisterende kanaler. De vil sætte et helt nyt system op og flyve kinesisk personale til Hongkong til at stå for det,« siger han.

Endnu mere vidtgående

Den kinesiske ledelse i Beijing har længe ønsket sig en sikkerhedslov i Hongkong. Det var en del af aftalen ved overdragelsen til Kina i 1997, at bystyret skulle indføre en lignende lov. Men det har folkelig modstand hidtil sat en stopper for.

Ifølge Martin Lee rækker det nye lovudspil dog langt ud over, hvad der tidligere har været på tale og er i strid med gældende lovgivning. Ved at lade folkekongressen, der er Folkerepublikkens øverste statslige organ, skrive loven direkte ind i Hongkongs forfatning, har Kommunistpartiet sat den parlamentariske proces i byen ud af spil.

»Det vil føre til præcedens, så den kinesiske regering i Beijing fremover kan lave love uden om Hongkong. Det vil de så også kunne gøre med den udleveringslov, der startede protesterne sidste år. Fra nu af vil Kommunistpartiet indføre drakoniske love i Hongkong, mens deres støtter i byen gør benarbejdet,« siger den 81-årige advokat.

Det kan få vidtrækkende konsekvenser for Hongkongs syv millioner indbyggere og er et markant brud med tidligere praksis – og med de løfter, Kommunistpartiet gav for at få Hongkong tilbage.

Rammerne for overdragelsen fra britisk til kinesisk kontrol blev fastlagt i Den Fælles Sino-Britiske Deklaration fra 1984, der foreskriver, at Hongkong skal have »høj grad af autonomi« i Folkerepublikken med undtagelse af anliggender relateret til national sikkerhed og udenrigsspørgsmål. Aftalen blev forhandlet på plads under Kommunistpartiets daværende leder Deng Xiaoping og den britiske premierminister Margaret Thatcher.

Baggrunden var, at dele af lejeaftalen for Hongkong mellem Storbritannien og Kina nærmede sig sin afslutning. Hovedøen var afgivet til briterne på ubestemt tid, men området kaldet De Nye Territorier ville igen overgå til Kina den 1. juli 1997. Thatcher foreslog at lade briterne leje og regere i 50 år mere mod at lade suveræniteten overgå til Kina.

»Deng Xiaoping sagde nej. Han foreslog i stedet, at hverken London eller Beijing skulle regere. Det skulle folket i Hongkong gøre. Deng Xiaoping lovede ’et land, to systemer’ hvor hongkongere leder Hongkong med en høj grad af autonomi. Det blev aftalen,« forklarer Martin Lee.

Intet af det lovede er sket

Så fra 1997 blev Hongkong igen kinesisk og princippet om ’et land, to systemer’ indført. Hongkong fik lovning om at kunne bevare sit kapitalistiske system og livsstil i 50 år frem til 2047. Juridisk er aftalen nedfældet i Hongkongs miniforfatning kaldet The Basic Law. Den kender Martin Lee bedre end de fleste – han sad med i den kommission, der i slutningen af 1980’erne stod for at udarbejde den.

Da Information ringer ham op, sidder han med et eksemplar af The Basic Law foran sig. Han henviser nøgternt og tålmodigt til de paragraffer og bestemmelser, hvor det fremgår, at den kinesiske ledelse i Beijing intet har at gøre i Hongkongs lovgivende proces. End ikke folkekongressen.

»Folkekongressen vedtager en lov, der skal gælde i Hongkong, uden at den bliver besluttet i Hongkong. Det kan man ikke. Den kinesiske forfatning gælder på fastlandet, mens vores miniforfatning gælder i Hongkong. Man kan ikke benytte kinesisk lovgivning i Hongkong,« slår han fast.

På grund af miniforfatningen har indbyggerne i Hongkong været sikret ytrings- og forsamlingsfrihed. Pressen har været fri, og det samme gælder domstolene. Men de seneste år er den kinesiske indflydelse blevet stadig mere tydelig og presset på de lovede rettigheder større.

Det er sket i takt med et styrket krav om politiske reformer fra store dele af befolkningen. Af The Basic Law fremgår det nemlig også, at det er et ultimativt mål, at Hongkongs regeringschef og øverste politiske leder, også kaldet Chief Executive, skal vælges ved frie valg. Det samme gælder for samtlige medlemmer af byens parlament, hvor det i dag kun er halvdelen, der vælges direkte.

Ingen af delene er sket. I dag er Carrie Lam, den siddende Chief Executive, den mest upopulære regeringschef siden overdragelsen.

Når Martin Lee ser tilbage på flere årtiers politisk armlægning med regimet på fastlandet, er han ikke overrasket over den seneste udvikling, men ærgerlig.

»Man kan ikke stole på Kommunistpartiet. Det ved vi af erfaring. Men hvilket andet valg havde vi? Det var ikke den bedste løsning, og uafhængighed var ikke en mulighed på det tidspunkt. I det mindste tænkte vi, at når vores rettigheder blev skrevet ned og registreret som en international aftale i FN og efterfulgt af vores egen forfatning, så kunne det virke,« siger han og fortsætter:

»Men som jeg også sagde dengang, så kræver ideen om ’et land, to systemer’ som minimum to ting. For det første skal der ikke være indblanding fra Beijing. Man kan sammenligne det med at få en vippe til at balancere. Den tungeste person bliver nødt til at rykke sig. Som den langt største part er Kina nødt til at komme Hongkong i møde. For det andet er demokrati en nødvendighed, så regeringschefen ved, at genvalg afhænger af borgernes opbakning, så han eller hun lytter til Hongkongs ønsker og ikke tager Beijings parti.«

Det er på ingen måder tilfældet i dag – tværtimod. Under den nuværende ledelse med Xi Jinping i spidsen, har Kommunistpartiet ensidigt valgt at omskrive grundideen om ’et land, to systemer’. Det skete allerede i 2014, hvor centralregeringen udgav en hvidbog om Hongkong i anledningen af 30-året for Den Fælles Sino-Britiske Deklaration. Her fremgik det, at centralregeringen har den endelige jurisdiktion.

»Det er fuldstændig det modsatte af, hvad de lovede. Hvad der sker nu, er den egentlige implementering af den politik – af Xi Jinpings politik,« siger Martin Lee.

Hvorfor lige nu?

At Xi Jinping og den kinesiske ledelse lægger ekstra meget pres på nu, ser han som en kombination af flere ting.

Protesterne sidste år er en indlysende del af forklaringen. De var i begyndelsen rettet imod lokalregeringens intentioner om at indføre en lov, der ville gøre det muligt at udlevere personer i Hongkong til retsforfølgelse på fastlandet. Lovforslaget blev trukket tilbage, men demonstrationerne og kritikken af både lokal- og centralregeringen fortsatte.

Det er også en faktor, at der til september afholdes valg til Hongkongs parlament, hvor de prodemokratiske partier står til fremgang. Det er ikke utænkeligt, at de vinder nok pladser til at kunne blokere for ny lovgivning.

Og så er der coronapandemien.

»Mit gæt er, at Xi Jinping frygter for interne uroligheder, hvis pandemien fortsætter, og den økonomiske krise forværres. Jeg tror, at han vil lægge problemerne i Hongkong bag sig, så han kan fokusere på coronakrisen og på en handelsaftale med Donald Trump. Hongkong er blevet en hovedpine for Xi Jinping, og nu er der et opportunt tidspunkt, mens hele verden kæmper med virussen,« siger Martin Lee.

Han advarer om, hvad Kinas ageren over for Hongkong siger om den kinesiske ledelses syn på internationale aftaler.

»Vi har sandheden på vores side, og vi vil blive ved med at råbe op om, hvad vi er blevet lovet. Kinas handling viser hele verden, at Kommunistpartiet ikke holder sine løfter«.

Selv i risikozonen

Når folkekongressen i Beijing har vedtaget lovforslaget, skal detaljerne udarbejdes, hvorefter loven skrives ind i Hongkongs forfatning. Sandsynligvis vil den proces være på plads hen over sommeren. Hongkongs regering har tidligere sagt, at loven vil blive indført så hurtigt som muligt.

Martin Lee er bevidst om, at han er i risikozonen, når den træder i kraft. Han er et yndet hadeobjekt i de kinesiske statsmedier, der beskriver ham som en landsforræder i sammensværgelse med udenlandske magter.

»Optegnelser over Lees uskønne og vildledende gerninger gennem årene har bevist, at han er en af kilderne til det nuværende kaos i Hongkong og en stråmand for udenlandske antikinesiske kræfter,« skrev nyhedsbureauet Xinhua sidste år.

Martin Lee står allerede anklaget for at have taget del i en ulovlig forsamling – den mest brugte sigtelse under protesterne. Han blev anholdt sidste måned. Strafferammen er op til to års fængsel, men så længe han kan, fortsætter han den politiske kamp, siger han:

»Jeg fortsætter mit engagement. Den beslutning tog jeg for mange år siden. Det fortæller min samvittighed mig, at jeg skal gøre. Hvordan kan jeg trække mig tilbage, når Hongkong har allermest brug for mig?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tommy Clausen

Ingen kan stole på en diktatur, eller et diktatur.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Birte Pedersen, Poul Kristensen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

hmmm... hvad eller hvem kan man stole på.
Tillid er en stor mangelvare i verden !

Poul Kristensen

Kina fortæller kun sandheden hvis man absolut ikke kan undgå det. Det accepteres blandt venstreorienterede i Vesten. Hvoraf man kan lære at det er fuldstændig ligemeget hvad man, gør så længe man bare giver det et godt navn.

Jacob Nielsen

Hong Kong er tabt. Jeg er meget mere bekymret for Taiwan. Kun hvis vesten (dvs. USA) trækker en streg i sandet her, kan vi undgå at Taiwan bliver kinesisk.

Christian Skoubye, Birte Pedersen og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Diktaturer af enhver slags stækker friheden - det gælder også USA´s økonomiske diktatur.

Jeppe Lindholm

Øv. Nu havde man lige regnet med, at Kina ville blive som Hong Kong, når først Kina kineserne så hvordan det er i Hong Kong.

Poul Kristensen

@Torben K L Jensen: Imponerende hvordan alt - simpelthen ALT - kan drejes til en kritik a USA. Her er der tale om et diktatur der klart bryder en aftale, invaderer og okkuperer sine naboer (Tibet, Xingjian, Indre Mongoli m.fl.), angriber og truer andre naboer (Taiwan, Indien, det sydkinessiske hav m.fl.), men som venstrefløjen alligevel ikke kan finde nogen fejl ved.
Heller ikke når de helt åbent indrømmer at deres slutmål er præcist den samme slags økonomiske diktatur som Torben her bebrejder USA for.
"Kina skal blive verdens fabrik og resten af verden skal levere råstoffer". Lyder det bekendt?

Dan Jensen, Bent Nørgaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Torben, jeg tror bare vi må erkende at det ikke kun er Xi og hans venner, der er udenfor pædagogisk rækkevidde. Men mon ikke dem der konstant basher USA, og prøver at relativisere, alligevel ville foretrække at bo “over there”, end i en diktaturstat, hvis nu?

Bent Nørgaard, Randi Christiansen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tusindvis af mennesker dør fordi USA holder Iran,Venezuela,Cuba i et økonomisk jerngreb hvor medicin,udstyr og andre nødvendigheder underligger en umenneskelig blokade - som jeg tilfældigvis mener er i strid med menneskerettighederne. At Xi og Kina ikke er en døjt bedre sætter verdens første demokrati i nyere tid i en endnu værre kontrast til det der sker i Kina. Så meget for jeres kritiske sans for realiteterne.

Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Jens Ole Mortensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Forresten - det sidste Verden har brug for i disse tiden er en storkonflikt mellem USA og Kina og her mener jeg klimakrisen der synes at ligge lidt i skygge af corona-krisen der oven i har skabt en dyb ression i hele verden - borstset fra Kina. En cocktail en sindsyg præsident i det hvide hus gør alt for sætte bål under. Det er dødsensfarligt.

Espen Bøgh

Med Kinas økonomiske succes og deraf også følgende teknologiske succes, samt samt politiske anseelse i vesten, deres produkter teknisk og softwaremæssigt på linje med Vestens, hertil også den militære succes, ser vi et Kina udfordre de Vestlige dogmer om Amerikas overlegenhed, og ret til verdens exceptionalisme helt på linje med den amerikanske.

vi kan forarges over Kinas exceptionalisme uden at forarges over den selvsamme exceptionallisme fra amerikansk side er lidt forståeligt, men det peger stærk på vi skal revideres vestens selvf om retten til forståelse til særrettigheder for nogle og ikke for andre.

Randi Christiansen, Jeppe Lindholm og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Undskyld ringe mig, men har vi ikke foræret Kina deres position som supermagt. Militært og ikke mindst økonomisk. Vesten jagter profit og så i Kina et billigt og uudtømmeligt arbejdsmarked, vi flyttede vores teknologi til Kina for at kunne tjene mere.
Naivt regnede vi med at KIna “forstod” vores spilleregler og bare lod os udnytte arbejdskraften.
Nu sider USA og vesten og ømmer sig. Hongkong? Jammen hvad havde vi regnet med, at Kina ville overholde vores spilleregler?
Er vesten og deres kræmmer parate til en stor konflikt over Taiwan? Næppe. Slet ikke Trump.
Kina´s taktikken er klar, jf en artikel jeg læste forleden, om at om få år er KIna´s søvåben lige så stærkt eller stærkere end USA´s
Så når Kina er klar, de tager Taiwan.
USA vil derefter stå tilbage som forhenværende. En papirtiger også økonomisk.

Torben K L Jensen

Så en artikel om at USA´s store flåde af hangarskibe har mistet deres strategiske betydning efter Rusland og Kina har udviklet hyper-soniske missiler (mach 9) der kan sætte et hangarskib ud af spil på et mikro-sekund.

Espen Bøgh

Per Christiansen, 28. maj, 2020 - 09:05

Jo..,takket være den hellige globalisering som kapitalen drømte om og fik gennemført, især med Amerika som ledende for udlicitering af arbejdspladser til egne med svage fagforeninger, ingen reguleringer af arbejdsmarkedet, krav til virksomhederne og deres indretnings af arbejdspladserne, eller regulering af afskaffelse af miljøfarligt affald osv., osv., - al disse helt unødvendige omkostninger som kapitalens heller ville putte i deres egne forbrugslommer.

Ole Svendsen

Kina viser ved deres svinske opførsel overfor Hong Kong, deres dystopiske overvågningssamfund med ekstrem overvågning og undertrykkelse af befolkningen, og deres store ekspansionstrang, at Kina er en trussel mod menneskers frihed i hele verden.
Det er altafgørende, at den frie del af verden erkender dette og handler, før det er for sent.

SIG FRA overfor Kina, også selvom de truer med økonomiske sanktioner.
Det koster nogle penge på den korte bane, men frihed er langt mere værd end penge.

Poul Kristensen

Kina er en trussel. Ingen tvivl om det. Sig fra! Støt Hong Kong.

Poul Kristensen

Per Christiansen: Jeg frygter du har ret,men jeg tror ikke rigtig på det. Fx. er de supersoniske missiler som Torben KL Jensen har hørt om, ikke specielt effektive. De skal flyve højt, luftmodstanden er simpelthen for høj ved supersonisk hastighed. Og desto højere et missil flyver, desto nemmere er det at ramme. Så ja, det vil ramme langt hurtigere, men det tager alligevel adskillige minutter og det opvejes angiveligt af flyvehøjden.
Og så er der lige den med at kinesernes nye 5-generations jagerfly flyver på russiske motorer, fordi kineserne ikke kan lave dem selv. Heller ikke efter at de købte nogle få af de nyeste russiske fly for at kopiere dem. De kunne altså ikke få motorerne til at virke, selvom de havde adskillige fungerende motorer at kopiere.
Det ser altså ikke godt ud, når de ikke er i stand til at kopiere fungerende motorer.
De køber nu motorerne fra russerne efter at russerne har måttet acceptere at kineserne vil fortsætte med at forsøge at kopiere dem. Dels har de brug for pengene, dels tror de ikke på at kineserne kan finde ud af det.

Ole Svendsen

@Poul Kristensen
Du skriver: " desto højere et missil flyver, desto nemmere er det at ramme"

Det gælder ikke de supersoniske missiler, som er meget svære at ramme. Dels pga. deres ekstreme hastighed og dels fordi de løbende ændrer retning, hvilket gør deres bane uforudsigelig. Først få sekunder før de rammer kan deres virkelige mål blive afsløret.
De flyver ca. 1,5 km i sekundet eller hurtigere. Den ekstreme varmeudvikling omdanner luften omkring missilet til plasma, der yderligere gør det svært at opdage dem vha radar.

US nuværende missilforsvar er beregnet til at skyde ballistiske missiler ned, som flyver i en forudsigelig bane - lige som en baseball.
Supersoniske missiler kan gennemtrænge ethvert forsvar.

De supersoniske missiler, som alle flyver Mach 5 eller hurtigere, er i hastig udvikling.
USA, Kina og Rusland er førende på området og investerer massivt i teknologierne.

Der er 2 typer: supersoniske krydsermissiler og supersoniske Gliders. Førstnævnte benytter sig af Scramjet teknologi og motoren er tændt fra start til slut. Sidstnævnte skydes ud i rummet med en raket og gilder på atmosfæren vha aerodynamik. Fælles for begge er, at de kan ændre retning løbende og har en uforudsigelig bane kombineret med ekstrem hastighed.

Der går nogle år endnu, før de for alvor får betydning. Der er mange ingeniørmæssige udfordringer.
Men fra ca. 2025-2030 forventes det at USA, Kina og Rusland begynder at fylde deres arsenaler op.

Poul Kristensen

Supersoniske missiler bruges til at angribe skibe med. Der findes såvidt jeg ved endnu ingen supesoniske missiler som kan flyve fra Kina til USA. De kan ramme Alaska.