Baggrund
Læsetid: 6 min.

Lægen Anastasija Vasiljeva er blevet symbolet på kampen mod Putins håndtering af coronakrisen

Med 350.000 coronatilfælde har Rusland et af de højeste smittetal i verden. Det er gået ud over landets sundhedspersonale, der arbejder under risikable vilkår og presses af myndighederne. Samtidig vokser den økonomisk krise, hvilket har fået præsident Putin til at åbne for samfundet igen
Anastasija Vasiljeva er stifter og leder af Lægealliancen – en fagforening for sundhedspersonale i Rusland – og under coronapandemien er hun blevet en af de mest fremtrædende kritikere af det russiske styre, skriver Ida Sparre-Ulrich.

Anastasija Vasiljeva er stifter og leder af Lægealliancen – en fagforening for sundhedspersonale i Rusland – og under coronapandemien er hun blevet en af de mest fremtrædende kritikere af det russiske styre, skriver Ida Sparre-Ulrich.

AP

Udland
26. maj 2020

Hver dag i de sidste to måneder er Anastasija Vasiljeva kørt ud på de kolde, russiske forårsveje omkring Moskva med bilen stopfyldt med beskyttelsesudstyr.

Den 36-årige moskovit er stifter og leder af Lægealliancen – en fagforening for sundhedspersonale i Rusland – og under coronapandemien er hun blevet en af de mest fremtrædende kritikere af det russiske styre.

»Vores strategi er at forsyne de mest desperat trængende hospitaler med beskyttelsesudstyr. Vi kommer ud og møder personale, som har været på vagt med coronapatienter i 12 timer uden andet end en gammel hjemmelavet stofmaske som beskyttelse. Det er uværdigt og en skandale,« siger Anastasija Vasiljeva.

I de sidste uger har et rekordhøjt smittetryk ramt Rusland. Landet har 350.000 coronatilfælde, og flere regioner kæmper med flaskehalsproblemer og et udbrændt personale på hospitalerne. Ifølge officielle tal begyndte kurven at flade ud omkring den 18. maj. Men allerede den 11. maj annoncerede landets præsident, Vladimir Putin, at den nationale nedlukningsperiode var forbi, og at regionslederne nu skulle bestemme genåbningstempoet. Anastasija Vasiljeva var målløs.

»Vi havde ikke engang nået toppunktet for smitten endnu, før man ville til at lukke op. Vores præsident har ingen forståelse for, hvad der sker i vores land, og han sætter penge højere end folket,« siger Anastasija Vasiljeva.

I kamp for lægerne

Anastasija Vasiljeva er uddannet øjenlæge, ligesom sin mor. Indtil sommeren 2018 arbejdede de sammen på et forskningshospital for øjensygdomme i Moskva, men da ledelsen skulle skære i udgifterne, stillede man et ultimatum for en række af hospitalets seniorforskere:

»Min mor fik at vide, at hun kunne få et job som rengøringskone, ellers ville hun blive fyret med det samme. Jeg blev så vred og gik i gang med at kæmpe for hende. Det var sådan, jeg fik ideen til en fagforening, som kunne beskytte læger i hele landet,« fortæller Anastasija Vasiljeva.

For at få gang i mobiliseringen tog hun kontakt til en tidligere patient – oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, der tilbød juridisk bistand til Anastasija Vasiljevas mor og sparring i forhold til at starte en organisation fra bunden.

Initiativet voksede, og i dag er Lægealliancen en partipolitisk uafhængig forening med cirka 2000 medlemmer og 40 kontorer spredt rundt omkring i landet. Målet er at hjælpe sundhedspersonale i sager med dårlige arbejdsforhold, og økonomien holdes primært i gang via donationer.

Fagforeningen har derudover givet kritisk modspil til de nationale »optimeringsreformer«, der gennem de sidste år er lanceret i det russiske sundhedssystem.

Judy Twigg er professor på Virginia Commonwealth University og har fulgt udviklingen:

»På papiret var det faktisk nogle gode reformer, men politisk blev det en katastrofe. For at økonomisere har man lukket tusindvis af hospitaler. I mange landdistrikter har borgeren ikke adgang til behandling, og hospitalerne står flere steder med det rene ingenting at arbejde med,« siger Judy Twigg til Information.

30 kroner i bonus

Det er på den baggrund, at coronakrisen nu udspiller sig i Rusland. Da epidemien brød ud i marts, var man hurtig til at mobilisere læger og nye sengepladser, men ressourcerne har manglet til ordentlige behandlingsforhold. Det har gjort sundhedspersonalet ekstra udsat, hvilket blev helt tydeligt i april, da tre læger inden for en uge sprang ud ad vinduet fra de hospitaler, de arbejdede på.

Siden har Putin lovet bedre forhold samt en bonus på op til 80.000 rubler (cirka 7600 kr.) til de, der arbejder med coronapatienter. Men problemerne eksisterer fortsat, og det er langtfra alle, der har modtaget det, de blev lovet.

»Sundhedspersonale ringer til mig og fortæller, at de har arbejdet i dagevis, at de ikke har fået lov til at tage hjem på grund af hospitalskarantæne, og så modtager de 300 rubler (cirka 30 kr.) i bonus,« siger Anastasija Vasiljeva og fortsætter: »Men nu er vi i gang med en kortlægning af, hvor det er mest galt fat, og så sætter vi ind der.«

Arresteret

At engagere sig i kampen mod coronavirussen kan have konsekvenser i Rusland, hvor presset fra myndighederne er stort. Den 2. april stoppede politiet Anastasija Vasiljeva og hendes hold på vej til et hospital i Novgorod-regionen. De bad alle om at følge med på stationen, men da Anastasija Vasiljeva nægtede, fordi hun ikke mente, at hun havde gjort noget galt, blev hun arresteret. Politiet har ikke rejst sigtelse mod Lægealliancen, og Anastasija Vasiljeva blev løsladt næste dag. Efterfølgende har hun fået trusler, men hun har ikke tænkt sig at stoppe af den grund.

»Vi er vant til politiets lovløshed i vores land, så vi var ikke overraskede. Men jeg er ægte forbløffet over den arrogance og kynisme, som myndighederne lige nu udviser,« siger Anastasija Vasiljeva.

Ud over Anastasija Vasiljevas arrestation vidner adskillige andre sager om, at de russiske myndigheder ønsker kontrol med fortællingen om coronavirus i landet. I april vedtog parlamentet en lov, der forbyder at sprede falsk information om epidemien, og adskillige læger har efter eget udsagn fået mundkurv på af hospitalsledelser forskellige steder i landet.

Tjernobyl-strategi genopstår

Især dødstallet har skabt splid mellem myndighederne og systemkritikere. I løbet af de sidste uger har styret således holdt fast i, at Rusland har en af verdens laveste dødsrater i forhold til coronavirus: 0,9 procent. Men det er langtfra sandheden, mener iagttagere. I landets officielle statistik over coronadødsfald indgår nemlig kun de mennesker, hvis dødsårsag direkte var coronavirus. Hvis en person således har været syg med COVID-19, men obduktionen viser en anden dødsårsag, såsom kræft, tæller det ikke.

Optællingsproceduren adskiller sig fra mange andre landes, og i mange russiske regioner er der forlydender om langt højere tal: I Moskva er antallet af døde med COVID-19 ifølge Moskva Sundhedsdepartement mindst 60 procent højere end estimeret, og i Dagestan, der officielt har 40 coronadødsfald, har sundhedsministeren, Dsjamaludin Gadsjiibragimov, i et interview indrømmet, at cirka 700 døde af en udokumenteret lungebetændelse.

»Det minder om Tjernobyl,« siger Anastasija Vasiljeva.

»Dengang pralede man også af, at der var styr på det hele. Det værste er, at vi jo på et tidspunkt får de her tal at vide alligevel. Man kan ikke skjule det for evigt. Derfor er det bedre at åbne op omkring epidemiens egentlige omfang, så vi kan følge en strategi, der passer til Rusland.«

Putins største krise

Når Rusland ikke har opereret med en samlet coronastrategi, skyldes det først og fremmest, at landet er stort. Den 11. maj, da Putin erklærede den nationale nedlukningsperiode for overstået, lagde præsidenten derfor vægt på regionernes ansvar.

»Det er i borgernes, virksomhedernes og vores allesammens interesse, at økonomien vender tilbage til normalt så hurtigt som muligt,« sagde præsidenten, hvorefter han uddybede: »Men lad mig gentage, at lederne af regionerne nøje skal overveje disse beslutninger. At handle for tidligt ville være hensynsløst og farligt.«

Imidlertid mener flere kritikere, at linjen fra Kreml er for vag og dobbelttydig. For selvom Rusland er stort, er magten koncentreret på et lille sted, og regionale ledere er vant til klarere linjer fra Moskva.

»Nu står vi med embedsmænd, der følger to forskellige tænkemåder for at prøve at imponere ham (Vladimir Putin),« udtaler den politiske kommentator Fjodor Krasjennikov i Moscow Times.

Også iblandt befolkningen viser der sig en stigende utilfredshed over for Putin, som lige nu oplever sin største popularitetsmæssige krise nogensinde. I starten af maj lå præsidentens opbakning således på 59 procent ifølge analyseinstituttet Levada, hvilket ikke er set siden 1999.

»En fremragende platform«

Meget har også forandret sig i de sidste måneder. Fra at være en præsident med et dynamisk og handlingsorienteret image, holder Putin nu videokonferencer bag et skrivebord i sin egen private bolig. Imens forværres den økonomiske krise. I løbet af den senste måned har børnefamilier fået mellem 10.000 og 14.000 rubler (900-1400 kroner), men derudover har staten været tilbageholdende med hjælpepakker.

Således er flere regioner begyndt på genåbningen for at sætte gang i økonomien. Og mens det nogle steder er gået godt, har andre regioner – for eksempel Sverdlovsk ved Uralbjergene og Saratov i syd – været nødt til at trække åbningstiltag tilbage, fordi nye smitteudbrud viste sig efter blot få dage.

»Vi risikerer en anden bølge lige med det samme, fordi man ikke vil gøre det sikre: Give folk penge og vente et par uger, indtil smitten er under kontrol,« siger Anastasija Vasiljeva.

Sammen med sit hold vil hun fortsætte arbejdet med at forsyne hospitalerne med beskyttelsesudstyr.

»Måske betyder alt det, der sker lige nu, at vi får åbnet øjnene for, hvordan vi bliver bedraget i det her land. Det har ikke været en let periode for os, men i det mindste har vi skabt en solid organisation og en fremragende platform,« siger Anastasija Vasiljeva.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Oligarken, kleptokraten og (Ras-)putin bestemmer!

Karsten Lundsby og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Nej, han har mistet kontrollen her fuldstændig.

Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Stig Larsen

Det være nok ikke længe før hun falder ud af et vindue.

søren ploug, Karsten Lundsby og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar