Læsetid: 8 min.

Mangel på mad truer nyligt ledige i USA, mens et overskudsbjerg af fødevarer fordærves

Fødevarebanker er sat på en prøve i forbindelse med den voksende efterspørgsel på madvarer fra nødstedte familier. Nogle steder er behovet fordoblet. Det skorter ikke på donationer, men det kniber med at skaffe alle fødevarer på grund af knaphed
Tonsvis af mælk bliver hældt direkte ud i kloakken i USA. I realiteten flyder landet med æg, mælk, ost, grøntsager og frugt. Varerne kan bare ikke blive afsat, transporteret de rette steder hen eller blive lagt på lager.

Tonsvis af mælk bliver hældt direkte ud i kloakken i USA. I realiteten flyder landet med æg, mælk, ost, grøntsager og frugt. Varerne kan bare ikke blive afsat, transporteret de rette steder hen eller blive lagt på lager.

Gregg Lovett

11. maj 2020

Billederne udstiller et paradoks uden fortilfælde i moderne amerikansk historie.

På den ene side sultne mennesker. På den anden side et overflødighedshorn af fødevarer.

På ét billede ser man kilometerlange køer af biler vente på at få en kasse mad udleveret fra en fødevarebank. På et andet pløjer traktorer modne grøntsager ned i landbrugsjorden. Et tredje billede viser tonsvis af mælk, der bliver smidt ud.

Den dybe økonomiske recession, forårsaget af coronapandemien, har udløst en hungerkrise i USA. Over 30 millioner amerikanere har mistet deres job i de seneste seks uger, og mange venter stadig på arbejdsløshedsunderstøttelse og en check på op til 1.200 dollar fra forbundsstaten. De har ikke råd til at betale alle deres regninger, så mange er tvunget til at stille sig op i madkøen.

I mellemtiden er restauranter, hoteller og skoler holdt inde med at købe fødevarer fra amerikanske landbrug. Det er forklaringen på USA’s kolossale madoverskud. I realiteten flyder landet med æg, mælk, ost, grøntsager og frugt. Varerne kan bare ikke blive afsat, transporteret de rette steder hen eller blive lagt på lager.

Fødevaresituationen kompliceres yderligere af stedvis knaphed i supermarkeder på kød og fjerkræ, hvilket tilskrives midlertidig lukning af slagterier. Mange arbejdere er blevet syge af COVID-19; andre bliver væk af frygt for at blive smittet. Det til trods for, at præsident Donald Trump i en forordning har givet ordre til, at alle slagterier skal holde åbent.

Siden coronaudbruddet og den delvise nedlukning af økonomien i marts har fødevarebanker i velstående såvel som fattige delstater oplevet en drastisk stigning i henvendelser fra nødstedte.

Tag en lille by som Sigourney med 1.600 indbyggere i landbrugsstaten Iowa. Her har fire kirker slået sig sammen om at starte en lokal fødevarebank for 44 indbyggere fra 19 familier, der fra den ene uge til den anden stod uden penge nok til at brødføde sig selv.

»Ingen af disse familier har tidligere haft behov for at bede os om en hjælpende hånd. Nogle har i forvejen lav indkomst, andre tilhører middelklassen,« fortæller pastor David Welch fra Sigourney Christian Church.

Welch og præster fra tre andre kirker har fået hver deres flok til at donere penge, der er blevet brugt til at købe mad i supermarkeder og fra en større fødevarebank. Frivillige er så kørt ud til familiernes boliger og har stillet en kasse med madvarer uden for deres dør.

Indehaveren af den lokale våbenbutik, Skunk River Arms, viser sig at være den største donor i Sigourney. Dan Glandon giver kunder mellem fem og syv procent rabat, hvis de donerer mad.

»Våbenbutikker i Iowa anses på linje med supermarkeder for at være livsnødvendige, så det er hans tak for at kunne fortsætte sin forretning,« forklarer Welch.

Men det har ikke altid været let for de fire kirker at opstøve de fødevarer, der er behov for.

»På det seneste er det svært at finde oksekød, fjerkræ og kartofler,« oplyser præsten.

Sytten millioner

Der er intet nyt i, at en del af USA’s befolkning dagligt oplever fødevareusikkerhed, og at børn mister et måltid eller nogle aftener må gå sultne i seng. Et ud af syv børn antages i ny og næ at opleve usikkerhed om, hvorvidt de kan få mad nok – et tal, der ifølge en rapport fra tænketanken Brookings Institution nu skulle være steget til en ud af fem børn.

Landets største fødevarebank, Feeding America, forsynede sidste år 40 millioner amerikanere med 4,3 milliarder måltider mad gennem sit netværk af 200 fødevarebanker i 50 delstater, der sælger mad til 60.000 lokalafdelinger, suppekøkkener, varmestuer for hjemløse samt folkeskoler. Langt størsteparten af modtagerne er enten fattige, ældre eller handikappede.

Feeding America anslår, at yderligere 17 millioner amerikanere har brug for hjælp til at brødføde sig selv under pandemien.

At mange flere nu må skippe et måltid og gå i seng på tom mave bekræftes af en repræsentativ rundspørge af 7.000 amerikanere, der laves ugentligt af centralbankens regionale afdeling i Minneapolis.

Rundspørgen viser, at ni procent af USA’s befolkning henvendte sig til en fødevarebank i sidste uge af april. Det tal skal sammenlignes med en undersøgelse af Landbrugsministeriet fra 2018, hvor 4,4 procent anmodede om fødevarehjælp. Der er altså tale om mere end en fordobling af behovet.

Amerikanere i kø ved fødevarebanker.

Bryan Thomas
I nævnte rundspørge, Covid Impact Survey, svarer 28 procent bekræftende på spørgsmålet: »Vi har ikke flere penge til rådighed, når vi løber tør for proviant«. Og 22 procent oplyser, at de har oplevet ikke at have råd til at købe nok mad ind.

Og det står endnu værre til for familier med børn under 18 år. Her melder 42 procent, at de ikke føler sig sikre på at kunne servere alle måltider til deres børn, der er sendt hjem fra skolen siden midten af marts.

Udfordringen for mange børnefamilier i USA er, at de to gratis måltider mad serveret hver dag i skolen mangler. Forbundsstaten betaler delstaterne for at dække denne udgift for børn, som kommer fra hjem med en lav årsindtægt. Nu er måltiderne faldet væk. Det gør ondt på mange familier.

»Denne fødevarekrise forværres helt klart af, at børnene går glip af deres måltider i skolen,« siger Diane Schanzenbach, professor i socialpolitik på Northwestern University i Evanston, Illinois.

Schanzenbach fortsætter:

»Forbundsprogrammet har sædvanligvis tjent som et effektivt værn mod, at børn oplever sult. Men desværre er vores sociale sikkerhedsnet ikke forberedt på denne ekstraordinære situation.«

Fødevarebanker træder til

Fødevarebanker har i stedet måttet træde til for at hjælpe børnefamilierne, fortæller Elaine Streno, direktør for fødevarebanken Second Harvest i den østlige del af sydstaten Tennessee.

Inden coronakrisen forsynede Second Harvest 12.000 elever i 250 skoler med færdigpakkede måltider, som børnene fik med hjem hver fredag eftermiddag til at spise over weekenden.

»Nu kører vores lastbiler i rundfart til alle disse skoler med forsyninger, der dækker måltider hver dag i flere uger frem – også for forældrene,« beretter Elaine Streno fra sit kontor i Maryville, Tennessee.

Nedlukningen af store dele af den lokale økonomi og guvernørens opfordring til befolkningen om at holde sig indendørs har undergravet fødevaresikkerheden i østlige Tennessee betydeligt.

»For to måneder siden havde alle et job, hvis de vel at mærke ønskede det. Så vores opgave i fødevarebanken begrænsede sig til at uddele mad til fattige, ofre for opioidepidemien og de handikappede. Nu har vi folk, der ankommer i en BMW for at hente en kasse med fødevarer,« fortæller Streno.

Efterspørgslen er mere end fordoblet. I anden uge af april udleverede Second Harvest 250.000 kilo madvarer. I en normal uge plejer det at være 100.000 kilo. Andre fødevarebanker i Feeding Americas nationale netværk rapporterer om samme stigning i behovet for fødevarehjælp under pandemien.

I den lokale fødevarebank i Maryville, Community Food Connection, plejer man at skrive modtagernes navn ned. Men det har man opgivet, fortæller lederen Bob Haraldson, en pensioneret ortopædisk kirurg.

»Folk skal ikke længere verificere, at de er nødlidende. Hvis de står i kø, går vi ud fra, at de har et behov. Vi skriver ikke engang deres navne ned i en computer, hvilket vi ellers plejer at gøre. Vi har for travlt, og vi vil ikke have dem indenfor på grund af smittefaren,« siger Haraldson.

I fødevarebankerne er personalet alarmeret over den voksende knaphed på kød, pasta, mel, gær og æg og andre madvarer. Det kan nemlig ramme de nødstedte hårdt.

»I mine 27 år i denne branche har jeg aldrig oplevet noget lignende. Det er bizart at høre om overskudsbjerge af grønt, frugt og mejeriprodukter, og at vi så ikke kan få al den mad delt ud, fordi der er forstyrrelser i forsyningskæden,« siger Elaine Streno fra Second Harvest.

For landbrugene i Californien og Florida, de største producenter af grøntsager og frugt i USA, er udfordringen at få overskuddet transporteret hurtigst muligt til fødevarebanker, men det har de af logiske grunde ikke råd til. Landbrugene har nemlig tabt store beløb på restauranters, hotellers og skolers afbestilling af deres varer.

En anden forhindring er, at produkter til servicesektoren er pakket anderledes end til fødevarebanker og til supermarkeder. Og inden modningsprocessen kan man ikke nå at pakke om og sende madvarerne ud i tide. De må heller ikke blive liggende for længe på marken af frygt for angreb af skadedyr. Derfor pløjer man dem tilbage i jorden.

Knaphed på kødvarer

Trods disse udfordringer er en del af madoverskuddet begyndt at nå frem til fødevarebanker. Det sker med hjælp fra private donorer og frivillige, der står for transport. Trump-regeringen har desuden afsat 300 millioner dollar om måneden til at få distributører til at klare opgaven, men det beløb anses for at være utilstrækkeligt.

Verdens rigeste mand, Jeff Bezos, der ejer Amazon, har desuden givet 100 millioner dollar til Feeding America. Mange andre donorer fra rige til jævne amerikanere har ydet relativt store beløb.

Den truende knaphed på okse- og svinekød skyldes udelukkende de midlertidige nedlukninger af megastore slagterier i USA’s Midtvesten. For nylig måtte slagterikoncernen Smithfield Foods lukke et slagteri i Sioux Falls, South Dakota, hvor der til daglig slagtes og udskæres 10.000 svin. I alt 1.000 medarbejdere var syge med COVID-19, og indtil videre er to omkommet af sygdommen.

Efter to ugers lukning åbnede Smithfield i mandags dele af slagteriet i Sioux Falls.

For en anden stor koncern, Tyson Foods, er situationen endnu vanskeligere. Normalt slagter Tysons fabrikker 78,500 svin om dagen; i første uge af maj var det tal faldet til 21.000.

For kvæg- og svineavlere er situationen blevet desperat, fortæller Tom Grove, der driver en lille gård nær en af Tysons slagterier i Columbus Junction, Iowa.

»De avler som et urværk. Hvis de ikke kan aflevere svinene på slagteriet til det planlagte tidspunkt, og dyrene skal blive på gården, har de ikke plads til de næste kuld af pattegrise. De er nødt til at aflive dem‚« siger Grove, der i en periode var ansat på et svineslagteri.

Mens sygdom på USA’s slagterier således fører til et fald i produktionen og knaphed på okse- og svinekød i supermarkeder, bliver kvæg- og svineavlere nødt til at aflive deres dyr. Et andet uhyrligt paradoks i en produktions- og forsyningskæde, der er blevet slået itu af coronavirussens spredning fra storbyer til relativt øde landområder.

Selv de store landbrug i Iowa er usikre på udsigten for deres majs og sojabønner, som netop nu bliver sået på markerne.

»De er bekymrede. De aner ikke, om der vil være et marked for deres afgrøder til efteråret,« siger farmeren Tom Grove.

Selv lever han af at dyrke bønner, tomater, rødbeder, kål og salat og sælge grøntsagerne på torvet i de nærliggende byer.

»Men hvem ved, om folk har råd til at købe mine produkter. Jeg har på fornemmelsen, at jeg bliver nødt til at sætte priserne ned, når torvet åbner 1. juni,« siger han.

Tom Grove, der er republikaner og tilhænger af Trump, trøster sig med, at delstatsregeringen hver sommer udsteder madkuponer til en værdi af 30 dollar til pensionister og enlige mødre. De må kun bruges til indkøb på »farmers’ markets« i Iowa.

»Det vil hjælpe på min økonomi.«

Et ’drive-up’ fødevaredistributionscenter i West Palm Beach, Florida. Der er i USA et overskudsbjerg af madvarer, der kunne være blevet kanaliseret ud til amerikanerne. I stedet er størstedelen blevet tilintetgjort.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Svendsen
  • Thomas Tanghus
  • Søren Kramer
  • Carsten Munk
  • Johnny Christiansen
  • Oluf Husted
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Carsten Svendsen, Thomas Tanghus, Søren Kramer, Carsten Munk, Johnny Christiansen, Oluf Husted, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris Ru Brix

Jeg læste i NYT den anden dag at det anslås at ca. 20% af amerikanske børn for tiden bliver underernæret.

Jens Mose Pedersen

Hvordan kan alle de fattige stemme på et system som det de har i USA???

Steffen Gliese, Mogens Holme og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg tør vædde en pose gummibamser på, at Donald & hans kammerater ikke mangler mælk til deres cornflakes om morgenen.

Velkommen til ka-merika.

Jan Damskier

Jens Mose Pedersen: mange af de fattige stemmer jo ikke. Blandt andet fordi de bliver forhindret i det, hvis de har en fængselsdom bag sig (gælder fx i Florida) eller deres nærmeste valgsted er blevet nedlagt, og der er 60 km til nærmeste, og at der ingen offentlig transport dertil. (gælder adskillige delstater)

Michael Waterstradt, Jesper Frimann Ljungberg, lone hansen, Palle Jensen, Nille Torsen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Helge Smith

Sådan ser liberalisme ud, når den ikke møder modstand.
Vi har desværre også liberalisme i Danmark. Den skader meget, men her er der dog modstand.

Michael Waterstradt, Jan Damskier og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

I et land, hvor befolkningen indtager en stor del af sine måltider på restauranter, kan man naturligvis ikke lukke den sektor ned. Det er kritisk infrastruktur og må derfor holdes åbent i lighed med fødevarebutikker, apoteker, kollektiv trafik mv.