Læsetid: 4 min.

Merkels store kovending sætter Danmarks ’nærige alliance’ under pres

Det tysk-franske pres for en redningspakke til særligt coronaramte EU-regioner er ikke bare en pakke med en masse nuller bag. Det er en banebrydende kovending i retning af en gældsunion. Danmark, Østrig, Holland og Sverige protesterer, men presset ligger på ’de sparsommelige fire’
»Planen skal bidrage til, at sammenholdet i Europa kan sikres bedre, end det er tilfældet i dag,« lød det mandag på klassisk Merkel-tysk, da hun med en europæisk kovending præsenterede en historisk idé til en europæisk redningspakke sammen med Macron. Bag hendes underspillede ord gemmer sig formentlig det langt mere dramatiske budskab: Det her er pinedød nødvendigt for, at Europa ikke falder fra hinanden.

»Planen skal bidrage til, at sammenholdet i Europa kan sikres bedre, end det er tilfældet i dag,« lød det mandag på klassisk Merkel-tysk, da hun med en europæisk kovending præsenterede en historisk idé til en europæisk redningspakke sammen med Macron. Bag hendes underspillede ord gemmer sig formentlig det langt mere dramatiske budskab: Det her er pinedød nødvendigt for, at Europa ikke falder fra hinanden.

Ritzau Scanpix

20. maj 2020

Tyskland og Frankrig er ikke hele Europa. Men uden den tysk-franske motor er Europa omvendt ingenting som fællesskab. Og den har kørt sløjt de seneste år.

Det var derfor banebrydende nyheder, da Merkel og Macron mandag offentliggjorde deres »tysk-franske initiativ til en økonomisk genopretning i Europa efter coronakrisen«. En plan, som venner og fjender har kaldt »et historisk kompromis« og »endnu en politisk bombe« under EU – en bombe, som vil medføre bitter strid, men som også kan tvinge unionen tættere sammen.

»Mercrons« idé er en europæisk redningspakke på hele 500 milliarder euro eller cirka 3,7 billioner kroner. Det lyder som endnu en redningspakke med en masse nuller. Men det er langt mere end det.

EU skal optage gæld for 500 milliarder over de kommende tre år. Penge, der skal gives som tilskud til særligt kriseramte europæiske regioner og sektorer uden krav om tilbagebetaling – altså især til Italien, Spanien, Grækenland og Portugal. De er i forvejen plaget af høj statsgæld og kan ikke selv skabe hjælpepakker og optage lån i samme omfang som de nordeuropæiske lande, hvilket kan øge skævvridningen i Europa.

De nærige fires nej

Med den tysk-franske plan vil EU-budgettet i princippet blive mere end fordoblet fra cirka en procent af EU’s BNP til cirka to procent i årene 2021 til 2023. Om det batter i den grasserende coronakrise er omstridt.

Men det er hævet over enhver tvivl, at det vil være et stort europæisk skridt – og at det er en 180 graders kovending fra Merkel og Tyskland, som hidtil har insisteret på EU’s forbud mod at optage europæisk gæld.

Derfor brød striden i EU også ud allerede mandag aften, da der kom et soleklart nej til en »gældsunion« fra Danmark, Holland, Østrig og Sverige, der er kendt som den »budgetrestriktive kvartet« – eller »de nærige fire«.

»Vores position er uændret,« skrev Østrigs kansler Sebastian Kurz på Twitter.

»Vi er klar til at hjælpe de hårdest ramte lande med lån«.

Underforstået: ikke med gaver og fælles gæld. Tirsdag gentog finansminister Nicolai Wammen budskabet med tilføjelsen, at den danske regering afventer EU-Kommissionens forslag i slutningen af maj.

Som den hollandske avis De Telegraaf hævder, sætter Merkels kovending den sparsommelige kvartet mere under pres end omvendt. Alligevel kan modstanden vise sig uovervindelig. Alle 27 EU-lande skal nemlig indvilge. Og ikke bare i Nordeuropa, men også ved EU-nettomodtagerlandene i Østeuropa er det uvist, hvilken pris de vil kræve for at bakke op om planen.

Merkels coronakovending

Hvad skyldes kovendingen fra Merkel, som de seneste år er gledet tavst af på Macrons forslag om mere europæisk integration?

Et bud er, at Merkels hjerte egentlig altid har været europæisk. I coronakrisen står hun nu historisk stærkt blandt vælgerne og i CDU/CSU, og derfor kan hun følge sit hjerte og gå Macrons vej.

Et mere pragmatisk bud er, at Merkel er rasende bekymret for det europæiske sammenhold og derfor læner sig lige præcis så langt ud ad sit tyske vindue, at hun har opbakning til det hjemme i Berlin, mens hun viser tilstrækkelig solidaritet med Sydeuropa. Merkel hælder med andre ord symbolsk benzin på den tysk-franske motor, som er hjælp til selvhjælp for Tyskland, der ligesom Danmark er dybt afhængig af det indre marked.

Både udadtil og indadtil har CDU-ledelsen skyndt sig at understrege, at alle EU-medlemslande og ikke kun Tyskland vil hæfte for lånene, og at planen er spiselig i forhold til den tyske forfatning – og forfatningsdomstol.

Alligevel er det uvist, hvordan fløjen om formands- og kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, vil reagere. I deres læsning åndes CDU/CSU permanent i nakken fra højre af det liberale FDP og det nationalkonservative AfD, som allerede er gået i offensiven mod Merkels plan, der »tankeløst bøjer, bryder og brækker EU-lovgivningen«, så »Tyskland atter skal betale regningen for Sydeuropa«.

Et hamiltonsk øjeblik

Fra Den Europæiske Centralbank-chef Christine Lagarde lyder der derimod ros midt i Europas »økonomiske chok uden fortilfælde i fredstid«, fordi Merkel og Macrons »ambitiøse og målrettede forslag« fra politisk side endelig tager noget af presset fra ECB’s krisepolitik.

Den tyske finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz, er gået endnu længere ved ligesom flere kommentatorer at tale om et »hamiltonsk øjeblik for EU«: Altså et startskud for EU som en føderal forbundsstat med henvisning til den første amerikanske skatteminister Alexander Hamilton, der efter den amerikanske uafhængighedskrig i 1790 fik samlet de amerikanske staters krigsgæld under den føderale amerikanske regering. Det lagde grunden for en stærk central regering i USA.

Det historiske vingesus bærer indtil videre ikke langt, for der er stadig en masse løse ender i Merkel-Macron-planen: Hvordan skal midlerne fordeles korruptionsfrit, hvad bliver lånenes løbetid, og hvem hæfter præcist hvordan? Detaljer, som Merkel og Macron har lagt over på EU-kommissionens bord, hvor det politiske slagsmål nu kan begynde.

I deres øjne skal midlerne bruges »fremtidsdueligt« på blandt andet »digitalisering, Green Deal og klimabeskyttelse«, som Merkel udtalte, mens Macron blandt andet nævnte den nødstedte italienske turistindustri.

Dermed har de sat en europæisk dynamik i gang. Hvor langt, den kan trække, er uvist. Macron selv tror ikke på umiddelbar enighed mellem alle 27 EU-lande. Omvendt betonede han, at der aldrig kan findes et europæisk kompromis, »hvis der ikke først er tysk-fransk enighed«.

Og Tyskland er nu et andet EU-land, end det var for et par dage siden. EU og coronakrisen har forandret Merkel. Måske kan hun forandre EU.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
Jesper Eskelund, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

19/maj/2020

Til alle Danske politikere,
især i relation til EU's regler:

Bevar Danmarks integritet og suverænitet
ved at bevare alle Danmarks fire forbehold
i relation til Danmarks medlemskab af EU :-) .

Venlig hilsen
Claus

kjeld jensen og Sonja Marie Tandrup Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo blevet klart, at 'gæld' blot er en abstraktion, man kan opløse som stat eller overstatslig myndighed. Hvorfor man overhovedet mener, at man behøver at låne pengene, står ikke rigtigt klart: man kan udstede dem og så håbe på, at der måske endelig kommer en lille smule inflation til at mindske trykket over årene, når der nu ikke kan blive tale om 'vækst'.
For vi ved jo godt, hvorfor 'vækst' er nødvendige, ikke? For at bevare købekraften i alle de ophobede formuer og ikke kun i de varer, der cirkulerer på markedet nu.

Dennis Hauge, Brian Nocis Jensen, Mikkel Zess, Jens Ole Mortensen, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Jeg er ret sikker på at der er en del folk i Italien, der har bedre råd til at støtte Italiensk erhvervsliv, end jeg har. Hvis Italien først havde hentet fra de rige af Italienerne, var det måske en anden sag. Hvis det her gennemføres, skal vi måske følge GB.

kjeld jensen, Jens Ole Mortensen, Søren Kramer og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Meget kyndige mennesker har stillet tvivl om Merkels europæiske indstilling, og vi kan sikkert fortsætte længe med at diskutere, om Merkel bare er realpolitiker eller om hun også har en eller anden form for europæisk identitet, men det er ikke uoverkommeligt at sætte begge dele på samme linje. Der skal kun en krise af tilstrækkeligt omfang til, at Tyskland igen indser sit europæiske ansvar. Der står vi nu.

Arny Thorsteinsdottir, Eva Schwanenflügel og Steen Uffe Hansen anbefalede denne kommentar

Det var dog en grim tanke, at mennesker kloden rundt skulle have et ansvar for hinanden. Det kommer aldrig til at ske.

Thomas Tanghus, Mikkel Zess, Elisabeth From og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her udlægger DR's Ole Ryborg sagen:

"Udspil fra Merkel og Macron presser Mette Frederiksen"
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ole-ryborg-udspil-fra-merkel-og-macron-...

Ole Ryborg analyserer sig frem til, at Mette F og Danmark vil være nødt til at acceptere forslaget i sidste ende.
Ellers kan det ende med et kæmpe kollaps.

Thomas Tanghus, Morten Reippuert Knudsen, Mikkel Zess, Gert Romme, Poul Erik Riis, Pia Nielsen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det ser ud til, at 'austerity' vil tælle med i coronas dødsfald.
I så fald er det et glædeligt ét.

Jørgen Mathiasen

Det er igen en rigtig god artikel af Ryborg. Den er heldigvis er støvsuget for ønsketænkning.

Søren Kramer

Om pakken virker kan ikke være omstridt ag økonomer. Det er så lille et beløb det ikke gør en tøddel forskel. Det kan kun have interesse ift symbol politik. Masser af flotte ord og en gratis omgang af Merkel.

Der er kun den politiske effekt tilbage. Hvad er den politiske effekt af at støtte en lav pensionsalder, dårlig produktivitet, overforbrug og en ineffektiv stat?

At kalde det en krise som følge af Corona er latterligt. Italien har været på røven de sidste 20 år. Det er en permanent problemstilling. Det burde være tydeligt for enhver, men hvor usa retteligt bliver fremhævet som en elendig konstruktion, der bare venter på at brase sammen, så burde der gælde den samme logik for Italien. Men nej. Så kommer dobbeltmoralen og skåltalerne. Jammerligt ulogisk. Begge lande har permanent underskud, og grundlæggende strukturelle problemer gennem årtier, og der er vel ingen der ønsker at hæfte for USA?

Pia Nielsen

Merkel har ikke forandret sig. Hun har ændret holdning fordi Tyskland er i en anden situation. Det går ikke så godt med eksporten. Der var problemer allerede inden coronakrisen. Tyskland har groft udnyttet fordelene i Euro landene og det har bl.a. betydet en lavere arbejdsløshed i Tyskland. Nu er det slut og Tysklands kansler må finde på nye veje. Derfor kommer EU unionen med det fælles budget ind som en løsning. Havde Merkel foreslået dette da deres økonomi buldrede derudaf havde hun haft en smule troværdighed. Så stop venligst med at sætte hende op på et piedestal. Det har pressen en tendenbs til.

Hun er Tysklands Thatcher. På trods af en den høje produktivitet har som Tyskland har nydt godt af har der kun været råd til en minimumsløn på omkring 8 Euro (ca. 60 kr). Ideen er at jo lavere lønnen er des flere job bliver der skabt. Der er millioner af working poor i Tyskland. Nu bliver der flere af dem og det ses i gadebilledet. De har ligesom de fattige her ingen at stemme på (Socialdemokraterne var ikke bedre) så i protest stemmer de på et højreparti eller bliver hjemme.

Hvem er det der er nærrig?

Så er der flygtninge krisen - Men siden 2015 har detr ikke været et problem. Og forresten nu vi taler om solidaritet - hvad med alle flygtningene der er strandet i Grækenland og Italien. Er det ikke på tide at vi får fordelt dem.

https://therealnews.com/stories/hflassbeck0908germany

kjeld jensen, Mikkel Zess, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

En strøtanke: Har AfD ikke protesteret mod Merkel her? Gør de det, bli'r spørgsmålet, er det dem Danmark skal lignes med? Gør jeg skarnet uret og de protesterer ikke, må spørgsmålet bli' om hvorfor protestere når selv AfD ikke gør det?

Pia Nielsen

"Hvordan skal midlerne fordeles korruptionsfrit, hvad bliver lånenes løbetid, og hvem hæfter præcist hvordan?"

Yderst relevante spørgsmål

kjeld jensen, Thomas Tanghus, Mikkel Zess og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

Mere føderalisme (kommisionen kan optage gæld) uden en ny forfatning?

Det lyder som et oplagt emne til en dansk folkeafstemning.

Poul Erik Riis

Det ser ud til, at Tyskland – og ikke bare Merkel - har ændret indstilling. Det har det gode grunde til at gøre, og Danmark står meget svagt i forsvaret for den hidtidige orden. EU’s hidtidige finansielle orden er noget skidt. Den står i vejen for en politik, hvor alle lande kan investere massivt i alt det, der er godt - sundhed, klima, uddannelse, social sikkerhed, miljø, sunde fødevarer - i stedet for flere biler, flere flyrejser, større energiforbrug, større militærudgifter. Vi bør glæde os over, at der sker et opbrud, og så give vores bidrag til, hvordan den nye finansielle orden skal se ud.

Thomas Tanghus, Jacob Hejlesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Alle bør skrive sig bag øret, at hvis de her penge ikke ledsages af konkrete social garantier, så vil de præcis ligesom under Finanskrisen blot være endnu et led i afviklingen af de europæiske velfærdsstater.
Det er mig en gåde, at folk kan opfatte det som "progressivt", at europæiske borgere og skatteydere i samlet flok skal betale for at sikre tyske og franske eksportinteresser i Sydeuropa.

kjeld jensen, Thomas Tanghus, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Pia Nielsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kanske er det også nu blevet til tysk indenrigspolitik.
At tage pusten fra AFD står højt på listen.

Mikkel Zess

Ole Ryborg er underholdende og har stor karisma, men jeg opfatter ham mere som lobbyist end som journalist. Det ofte det samme...?

kjeld jensen, Lasse Glavind og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

These are the paragraphs from the official joint Macron Merkel declaration :
“The funds of the economic recovery fund will be used in a targeted manner to meet the challenges of the pandemic and its aftermath. It will be a supplementary exception, anchored in the own funds decision, with a clearly defined scope and time limit and linked to a binding repayment plan beyond the current multiannual financial framework, beyond the EU budget…..This support for economic recovery complements national efforts and the package agreed by the Eurogroup, and is based on a clear commitment by Member States to sound economic policies and an ambitious reform agenda.”

V.Constancio ,the ECB vice president:
”The French/German proposal for a €500 bn Recovery Fund to be integrated in the multi-year budget, is a great proposal. The Funds will be distributed as budget transfers, not grants, prioritizing the more affected countries and not according to GDP (or GNI) “.

"linked to a binding repayment plan and ... based on a clear commitment by Member States to sound economic policies and an ambitious reform agenda". "will be distributed as budget transfers, not grants"

Hvad menes der med en sund økonomisk politik og ambitiøse dagsordner?
Og det er nok ikke nogen udligningsreform.

ECB er på grund af den tyske domstolsafgørelse ikke i stand til at udstede obligationer og nu sker det så på en anden måde gennem et EU budget. Men det bliver nok ikke nogen udligningsreform og pengene kommer med betingelser. Sund økonomisk politik ender desværre ofte i nedskæringer af velfærd og udsalg af infrastruktur. Jeg er stadig skeptisk.

Pietro Cini

Et memento til de højt spillende "nærige"
I Italien endte fascismen i 1945, i Spanien,Portugal og Grækenland holdt den sig levende til langt oppe i 1970'erne.
At forestille sig at Sydeuropas unge og skrøbelige demokratier vil blive afhjulpet af austerity og moralisme, vidner ikke just om politisk omtanke.

kjeld jensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
twan manders

skulle de ikke først prøve at finde ud af hvor mange penge de forskellige lande har brug for? man giver ikke penge væk eller et lån uden at vide hvad det skal bruges til ..

Pia Nielsen

Vil optagelsen ag gæld gennem dette EU-budget betyde at vi optager lån i udenlandsk valuta? -
Det er en meget dårlig ide.

Pia Nielsen

Optagelse af gæld i fremmed valuta. Så er næste trin at vi tilslutter os Euroen - som om finans og stabilitets pagt begrænsninger for selv at føre pengepolitik ikke er mere nok.

EU-budgettet vil blive til et redskab for en nedskæringspolitik og ikke kun for befoklkningene i de sydlige lande . Husk landene får ikke tilskudene uden betingelser og hvem er det der skal modtage alle de dejlige penge - markedet. Hvornår kommer der hjælpepakker der er rettet direkte til befolkningerne? Det er meoliberalisternes drømme stat. Markedet er Gud og det er statens opgave at sørge for markedet. Alle de goder der er knyttet direkte til befolkningen bliver der derimod sparet på. Det er Deres poklitik.

Jeg tvivler faktisk på at de nogensinde vil kunne betale tilbage - men det skal vi stadig og så kommer straffen og betingelserne.

Min holdning er at så længe der ikke er nogle klart definerede socialt bæredygtige mål nedskrevet i en uomgængelig lov som sikrer befolkningerne nogle ordentlige vilkår så er jeg meget skeptisk når det drejer sig om til "de gode intensioner" i et EU- gældsbudget.

Pia Nielsen

Optagelse af gæld i fremmed valuta. Så er næste trin at vi tilslutter os Euroen - som om finans og stabilitets pagt begrænsninger for selv at føre pengepolitik ikke er mere nok.

EU-budgettet vil blive til et redskab for en nedskæringspolitik og ikke kun for befoklkningene i de sydlige lande . Husk landene får ikke tilskudene uden betingelser, og hvem er det egentlig der skal modtage alle de dejlige penge - markedet. Hvornår kommer der hjælpepakker der er rettet direkte til befolkningerne? Det er neoliberalisternes drøm. Markedet er Gud og det er statens opgave at sørge for markedet. Alle de goder der er knyttet direkte til befolkningen bliver der derimod sparet på. Det er deres poklitik.

Jeg tvivler faktisk på at de nogensinde vil kunne betale tilbage - men det skal vi stadig, og så kommer straffen og betingelserne.

Min holdning er at så længe der ikke er nogle klart definerede socialt bæredygtige mål nedskrevet i en uomgængelig lov som sikrer befolkningerne nogle ordentlige vilkår så er jeg meget skeptisk når det drejer sig om til "de gode intensioner" i et EU- gældsbudget.

Rettet for de fleste tryk og slå-fejl

Jørgen Mathiasen

@Nielsen
Den italienske ministerpræsident har taget temmelig godt imod forslaget. Du kan overveje hvorfor, men grunden er ikke, at han ser en social nedskæringsplan bag fonden.
Samme mand mener i øvrigt, at det er alt for lidt, og at vi kun lige er begyndt. Det skal jo nok sende kuldegysninger gennem sparebanden.

Pietro Cini

Tre spørgsmål:
1)Nægter EU at hjælpe Sydeuropa, hvor store chancer er der for at det vil fremme de progressive kræfter sammesteds?
2)Hvor store chancer er der for, at den sejrende højrefløj i fx Italien vil gennemføre de skattereformer, som landet i den grad trænger til?
3) Har den danske regering og dens støtter grundigt overvejet, hvorvidt et nej til at hjælpe Sydeuropa vil fremme eller bremse dansk eksport til samme område?

Chris Ru Brix, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar