Læsetid: 5 min.

Mette Frederiksens ’sparsommelige fire’ får skarp kritik: I sætter EU’s sammenhold på spil

Især fra Tyskland lyder der stærk kritik af Danmarks gruppe, som lukker øjnene for situationens alvor for Europa og ikke forstår, at det handler om hjælp til selvhjælp for eksportstærke lande som Danmark, Sverige og Holland
Der lyder fra flere landes side stærk kritik af de »sparsommelige fire«, der ud over Danmark tæller Østrig, Holland og Sverige, som lukker øjnene for situationens alvor for Europa og ikke vil bakke op om Merkels og Macrons forslag om at uddele støttemidler i stedet for lån til de kriseramte lande.

Der lyder fra flere landes side stærk kritik af de »sparsommelige fire«, der ud over Danmark tæller Østrig, Holland og Sverige, som lukker øjnene for situationens alvor for Europa og ikke vil bakke op om Merkels og Macrons forslag om at uddele støttemidler i stedet for lån til de kriseramte lande.

Kay Nietfeld

27. maj 2020

»Det, som præsenteres her, ser jeg som voodoo-økonomi parret med nationalisme. Jeg tror, at det for Sebastian Kurz (Østrigs kansler, red.) nærmere handler om at høste bifald fra højrepopulisterne derhjemme.«

Generalsekretær Lars Klingbeil fra det danske Socialdemokratis tyske søsterparti SPD lægger ikke fingre imellem i sin kritik af de »sparsommelige fire«, der ud over Danmark tæller Østrig, Holland og Sverige.

I Klingbeils øjne bringer disse fire landes modstand mod Merkels og Macrons plan om at skabe en fælles genopretningsfond på 500 milliarder euro baseret på fælles EU-gæld på ingen måde Europa fremad i coronakrisen. Tværtimod, siger han til BILD Zeitung.

»Netop nu har vi ikke brug for et egoisternes Europa.«

Utålelig fortælling

Den europæiske kamp er ganske konkret.

Onsdag fremlægger Ursula von der Leyen EU-kommissionens reviderede forslag til EU’s rammebudget 2021-2027, hvor det årlige hul efter Brexit på omkring ti milliarder euro skal fyldes. Og hun fremlægger en grøn genopretningsplan for et Europa, der står foran en recession, der ikke er set mage siden 1930’ernes Store Depression.

Parallelt med Merkels og Macrons forslag vil det indeholde en genopretningsfond på 500 milliarder euro, som ikke skal bestå af kreditter, men af overførsler til de værst coronaramte regioner og sektorer. Midler, der skal rettes mod forskning, grøn omstilling, sundhed og digitalisering.

Kort efter det overraskende udspil i forrige uge meldte Danmarks gruppe ud, at de nægter at lade EU-Kommissionen uddele de mange milliarder som støttemidler i stedet for lån til de kriseramte lande. Efter et kort skriftligt modforslag til lånebaseret hjælp har der været påfaldende tavst fra de fire landes regeringer.

Det har der ikke fra europæisk side.

Fra Spanien frygter Luis Garicano, økonomiprofessor og medlem af partiet Ciudadanos i EU-Parlamentet, at Merkel-Macron-planen vil »tage uoprettelig skade« af de fire landes maksimale blokadeudspil. I Italien har det udløst hovedrysten, at fire så små lande vil blokere med en »utålelig fortælling« om, at krisen er Sydeuropas egen skyld, som Italiens europaminister, Enzo Amendola, har formuleret det.

Én stor provokation

Men især i Tyskland har de fire lande været under skarp beskydning, selv i Merkels CDU/CSU, hvor kanslerens europapolitiske kovending har mødt overraskende få protester.

»De nærige fires forslag er én stor provokation, fordi det ikke vil løse problemet, men skærpe det yderligere,« lyder det fra Norbert Röttgen, der er en af partiets tre formandskandidater.

Det løser ingen problemer at tilbyde dybt forgældede lande mere gæld. Tværtimod handler de fire landes udspil kun om at beholde deres rabatter i EU-budgettet, mener han.

»Til det formål holder gruppen ikke bare økonomisk hårdt ramte lande som Italien og Spanien som gidsler, men også hele EU’s sammenhold i disse svære tider,« siger Röttgen til Süddeutsche Zeitung.

»De benytter sig i deres argumentation af populismen i deres egne lande og tager med i købet, at populismen i andre lande øges.«

Til det billede hører, at Merkel har slået til på et tidspunkt, hvor hendes og CDU/CSU’s popularitet er i top, mens Alternative für Deutschland ligger i intern strid om partiets højreradikale fløj og har encifret opbakning i meningsmålingerne. Det eneste andet tyske parti, der melder principiel modstand, er det liberale FDP, der ligger omkring spærregrænsen.

Kontinentalforskydninger

»I Grækenlandskrisen stod CDU/CSU og Angela Merkel på den anden side med de nordiske lande. Merkel har indset, at sparekursen dengang var ekstremt skadelig,« mener Stefan Collignon, tysk professor i økonomisk politik ved Sant’ Anna School of Advanced Studies in Pisa. Han er bosat i Paris og selv SPD-medlem.

»Derfor har Merkel foretaget det her heftige U-turn og er gået med Macron. Det er en forskydning af de politiske kontinentalplader i Europa, som de fire lande skal finde sig til rette i. Men de overser, at det sammenlignet med Grækenlands krise er helt andre dimensioner. Italien kan udvikle sig til Europas Argentina, og krisen kan afgøre, om EU har en fremtid eller ej.«

I den situation bakker Stefan Collignon op om ’Mercron’ og den tyske regering.

»Takket være Europa har Tyskland nu råd til at reagere så kraftigt – egentlig skaber de bare klassisk keynesiansk politik på den helt store skala, hvor der investeres stærkt i en krisetid.«

Nordiske nassere

Også fra den ellers relativt konservative Süddeutsche Zeitung lyder kritikken, at Danmarks ansvarsløse gruppe med sit knap to sider lange udspil »ikke giver nogen svar på tidens presserende spørgsmål«.

»Som fællesskab kan EU ikke overleve enkelte medlemslandes økonomiske kollaps. Og alene er der ingen, der kan hævde sig økonomisk efter coronakrisen, uanset hvor velhavende de er gået ind i den. Kurz og de tre andre har ikke forstået, at Macron og Merkel helt igennem handler i egen interesse.«

Som eksportnationer profiterer netop de fire lande langt over gennemsnittet på EU’s indre marked og den fælles europæiske markedsstyrke udadtil. Den pointe bakkes op af økonomen Thomas Fricke, der leder Forum New Economy. Han har i Der Spiegel angrebet Danmarks bande skarpt for manglende europæisk ansvar og misforstået økonomisk egoisme.

»De fire lande har kunnet spare op takket være de øvrige landes forbrug,« skriver han.

Fricke lister en række økonomiske fakta op: at Østrig siden euroens oprettelse ikke har overholdt gældskriterierne for euroen. At borgerne i EU-skattelyet Holland privat er forgældede langt over gennemsnittet. Og at alle fire lande har store handelsoverskud. For Danmarks vedkommende lå det på godt 7,5 procent af BNP i 2019. Det skyldes især EU – og i en vis udstrækning den sydeuropæiske gældsætning.

Omvendt har Grækenland, Portugal og Italien i 2019 – fretrukket renteudgifter – haft højere overskud på statsbudgetterne end alle lande i Danmarks spareklub. Thomas Fricke kan i Der Spiegel derfor ikke dy sig for at tale om de fire lande som »nasserøkonomier«. Om end udtrykket er overdrevet, er det ikke helt forkert, tilføjer han.

Betale for varen

Også fra De Grønne har der været stærk kritik af firerbanden, fordi deres blokade kan stække EU’s grønne ambitioner. Det undrer ikke økonomiprofessor Stefan Collignon.

»De sparsommelige fire siger, at ’skatteyderne skal betale’,« siger han til Information.

»Ja, må man oprigtigt svare. Og for de her penge vil vi købe grøn omstilling, beskæftigelse, velstand, social og sundhedsmæssig sikkerhed i et Europa, der hænger sammen. Hvis vi vil have varen, må vi betale for den.«

Han afviser, at Merkel har taget sin kovending af pludselig europæisk entusiasme, selv om hun ligesom SPD-finansminister Scholz har understreget, at de enkelte europæiske nationalstater vil være ude af stand til at bestemme deres egen skæbne i en globaliseret verden.

»Merkel har aldrig været glødende europæer,« mener Stefan Collignon.

»Men hun er rasende intelligent og i stand til at afveje risici. Og nu har hun set, hvad vi står foran, hvis vi ikke reagerer i denne krise.«

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Johnny Christiansen
Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Thomas Tanghus, David Zennaro og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

26/maj/2020

Kære alle sammen ...

Bevar Danmarks suverænitet:

Bevar alle vore fire forbehold
i relation til vort medlemskab
af EU ... ellers skal vi ud af EU.

Kærlig hilsen
Claus

Finn Thøgersen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nej ud skal vi ikke, men det må være legalt at sige lån ikke gavebod, lån nu , betal senere, når I kan, det må være okay. Vi har herhjemme haft reformer, der har været hård for mange borgere. Vi har haft en god økonomi siden Anders Fogh fik et påbud fra EU, og det gør at vi i dag har kunnet gøre som vi har med støtte under nedlukningen. Sverige der ikke lukkede ned har en minus vækst på 7% vi har en på 5,3%. Men vil allerede næste år begynde at komme ovenpå igen.Hvorfor skulle DK, der selv har måttet låne, og som skal tilbagebetale, give vores penge ud kvit og frit til lande, hvoraf Italien i tidligere tider, blæste højt og flot på de regler EU havde. Eneste grund kan være, at hvis Italien og Spaien ikke får hjælp, lån eller ej, kan det ramme på mange områder alle EUs lande. Men man må kunne finde et kompromis alle kan se sig selv i og acceptere.

Peter Høivang, Peder Munch Hansen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Merkel har indset at den tyske centralbanks sparekrav til Grækenland dengang ødelagde store dele af landets indfrastruktur og at tilbagebetalingerne alligevel gik og går al for langsomt. Nu har Merkel forstået, at hvis hun kan få andre EU-lande til at finansiere Italiens og Spaniens nye huller i statsbudgetterne er der stadig plads til at de to lande kan tilbagebetale gammel gæld til tyske og franske kreditorer og dermed redde tyske og franske arbejdspladser. Og italiensk og spansk statsbankerot. Ulejliger man sig til at læse tyske medier er det uhyggeligt at læse tilsviningen af især Østrig er fordi de modsætter sig at hæfte for tyske og franske kreditorer. Vi skal ud af markedshegemoniet EU som Tyskland og Frankrig har skabt.

Erik Winberg, Mikkel Zess, Arne Albatros Olsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Vi skal under ingen omstændigheder deltage i en fælles gældsoptagelse. Det vil gøre en skilsmisse meget tættere på umuligt. Vi må ikke glemme at bevarelsen af den europæiske centralmagt er første prioritet over alt andet. Sådan er det jo med unioner.

Per Christiansen

Jeg vil da også gerne “låne” et par mill måske 8-10 stykker når nu de ikke skal betales tilbage eller bare når jeg kan?
Er det muligt?
Kan jeg ikke bare få lov til at arbejde sort om søndagen, lidt ligesom i italien. Dernede dur kort automaterne i restauranterne ikke om søndagen
Jeg vil da også gerne pensioneres som 55 årig.
De må lave noget om, så kan vi hjælpe undervejs. Men noget for noget.

Peder Bahne

Merkel og Macron går for vidt her. Den velstandsudligning, de foreslår vil koste os dyrt i fremtiden. Ikke kun den påtvungne gældsoptagelse men også de nye magtforhold i EU efter Brexit.

Den tyske kansler har utvetydigt samlet scepteret op, og vi står nu foran et tysk Europa med Frankrig som anden violin og vores fremtidige opgave bliver at slå hælene sammen og fordele vores overskud tll værdigt trængende.

Det pres der udøves fra tysk side mod det danske synspunkt omkring forslaget illustrerer de nye tider ganske godt.

»Ifølge flere kilder har det gjort dybt indtryk på kansleren, at meningsmålinger nu viser, at 42 procent af italienerne ønsker at forlade EU.«

Corona krisen er et påskud. Sagen er Merkels frygt for at miste status quo i centralmagtens mørke korridorer. Unionen lader sig ikke ændre. Koste hvad det vil. Betale hvem der kan.

Leif Drud, Flemming Berger, Erik Winberg og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Peder Munch Hansen

Det er trist, at man bliver taget for at være højreorienteret nationalist, hvis man er betænkelig ved Macron-Merkel-forslaget. Men det er altså mærkeligt, at de fire lande bliver kaldt usolidariske sparelande. Tag nu bare ulandsbistand. Alle fire lande er godt med. Holland, Danmark og Sverige med over 0,70 procent af landenes BNP, mens Italien og Frankrig blot nåede op på hhv. 0,43 og 0,29 procent. Eurolandet Slovakiet var nede på 0,12 procent.
De fire lande har alle opbygget velfærdssamfund med høje offentlige indtægter og fordeler pengene, så landene har næsten ens forhold i de forskellige dele af landene. Det givet ensartet velfærd. Sådan er det ikke i størstedelen af det øvrige EU. Og eurozonen har store problemer.
Tag blot arbejdsløsheden. Det er slående, at ni ud af de ti lande med den laveste regionale langtidsarbejdsløshed ligger uden for euro-zonen. Kun en region i Finland klemmer sig ind i gruppen. Finland! I Stockholm var 17,8 procent af de arbejdsløse i 2018 ledige i over et år, og det placerer Stockholm som nummer ti. Anderledes forholder det sig med landene med den højeste langtidsarbejdsløshed. Her klemmer en region i Bulgarien lige ind i top ti, mens alle de andre ni regioner ligger i eurolande.
Værst ser det ud i Frankrig, der nu angriber de fire lande for at være usolidariske sparelande. Frankrig har to departementer med i den kedelige topti, hvor departementet Mayotte er oppe på, at 81,8 procent af de arbejdsløse har været det i over et år.
Det var måske ikke så slemt, hvis der ikke var mange arbejdsløse. Men Frankrig er også godt med i top ti, når det gælder flest arbejdsløse og ungdomsarbejdsløse. Igen er der to franske departementer med i top ti med flest arbejdsløse, og igen er problemet størst i det franske departement Mayotte, hvor 35,1 procent var arbejdsløse i 2018. Alle ti regioner med flest arbejdsløseligger i eurozonen.
Men netop de fire såkaldte sparelande klarer sig godt. Og de har også en høj beskæftigelse. Den seneste statistik fra Eurostat siger, at for hhv. mænd og kvinder var den i Sverige på 84,4-79,7, i Holland på 84,0-75,5, i Danmark på 81,0-74,7 og i Østrig på 81,2-72,4. i de anklagende lande var den i Tyskland på 84,6-76,6, Frankrig 75,6 og 68,6 og i problembarnet Italien på 73,4 og blot 53,8 procent for kvinderne.
Så er der egentlig noget at sige til, at de fire lande er betænkelige ved at optage nye mål og sende penge til Bruxelles, hvis det betyder, at det er herfra penge skal fordeles til genopretning? Måske ikke, hvis de hørte Macron i aftes på bedste nationalistiske vis lovede gigantiske summer til genopretning og modernisering af den franske bilindustri, så den franske blev den stærkeste i den kommende konkurrence.
Nu er ikke mindst Frankrig og Italien i forvejen store låntagere, så det er måske derfor, de mener, at den kommende hjælp ikke skal ske i form af gaver fra EU – andre lande. Den franske gæld var i sidste kvartal af 2019 oppe på 98,1 procent af landets BNP, den italienske på 134,8 procent og den tyske på 59,8 procent. Men i Holland kun på 48,6 procent, i Danmark på 33,2 procent og i Sverige på 35,1 procent. Østrig er jo eneste eurozoneland i sparegruppen, og eurolande har jo tradition for at overskride deres eget krav til lån, så de var oppe på 70,4 procent. Så der er måske ikke noget at sige til, at Østrig er særlig meget imod at sende fordelingspolitik ud af landet med østrigske penge i ryggen, hvis det skal gå ud over deres egen solidariske fordelngspolitik.

Peder Bahne

Merkel spiller den samme rolle som Jens Otto Krag opførte i 1972.

"Nu har jeg sat kursen mod den europæiske føderation. Kan i allesammen ha' det rigtig godt, hej hej"

Espen Bøgh

Det er noget forvrøvlet sludder om "4 sparebanden"

Det harlænge været Macrons hed drøm, at EU i fællesskab skulle betale Frankrigs udenlandsgæld - enten ved hoveddøren eller ved bagdøren. og nu inddrages Italien så pengespillet om udenlandsgæld, der så får skiftet navnet ud med corona-virus hjælp, for reelt set dårlig økonomisk politik igennem adskillige år, - ganske på linje med Grækenland, og det ligeledes i henseende med de mange mia. der der gået til spilde i disse lande til korruption.

- Det kaldes solidaritet, ligesom da EU lånte Irland 500 mia. for omkring 10 år siden, så Irland undgik en statskonkurs fordi man opkrævede for lidt i skat, man havde nemlig år forinden lover en maksimal grænse for skat til borgerne, der så igen hvilede på større låntagning, hvilket ramte lande i nakken ved tilbagebetalingen, så Irland var ved at gå konkurs.

Som tak for denne EU solidaritet for alle EU landende, inviterede Irland efterfølgende Apple til at lade Irland være hjemsted i EU for alle firmaets indtægter overalt indenfor EUs grænser, og til en beskatning på kun 0,05 % - og dermed en skattefrihed i alle de andre EU lande hvor fortjenesten ved salg af Apples produkter fandt sted.

- Så meget for solidariteten i EU, og siden har politikerne i EU intet gjort for at fastlægge en fælles opfattelse go forståelse af "solidaritet"(Nord, Syd og Øst Vest), derimod syntes der i stedet at være opstået en politisk fælles pamperforståele af, at almuens børn skal arbejde og betale til EU og dens politikeres dekadente korruptions og solidaritets forvrængede forståelse, i stedet for at skabe en reel klar linje herfor, som bunder i en naturlig ligelighed gensidig indbyrdes i krav og forpligtelse hinanden imellem.

Den dårlige økonomi i såcel Frankrig som Italien har i mange år været kritiseret af EU, og den er ikke blevet bedre med tiden - tværtimod, og dertil kommer også korruptionen som nævnt, og det har altså intet med corona-krisen af gøre.

Den historie man vil er den velkendte historie fra vor kendte digter - Johan Herman Wessel, og historien om "Smeden og bageren", man straffer de forkerte for deres ordentlighed og forlanger de betaler de andres gæld og korruption, - men det stifter de ikke mindre ny gæld af eller straffer den korruption der har fundet sted, så det ophører, - i Grækenland er ingen endnu blevet straffet for korruptionen i landet, og det vil næppe heller ske i Italien - "Mafiaen er jo staten", og frankrig er gået let hen over det, og vil helst ikke tale om det, - som var det elitens ret.

vi må ud af EU når politikerne ikke vil skabe disse fælles rammer for forståelser på hel simple og enkle områder i fællesskab landene imellem, så er DAXIT en bedre løsning.

Erik Winberg, Arne Albatros Olsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det eneste, som EU består af er økonomiske interesser. Økonomiske sær interesser vel at mærke. Intet land er gået med i EF, EU osv. af anden grund end udsigt til en økonomisk gevinst. Således også Danmark tilbage i 1972, hvor særligt landbruget blev lovet store indtjeningsmuligheder.

EU drives kun af økonomiske interesser. Intern konkurrence forhold har været det eneste politiske mål med undergravelse af arbejdsmarkedet, sociale forhold, samt skatter. Særligt selskabsskatter er blevet et konkurrence parameter til det groteske. En neo liberal interesseklub uden hensyn til lønmodtagernes forhold. Tværtimod. Et EU uden hensyn til den almindelige EU borger.

I Tyskland har myndighederne således netop lukket et slagteri, hvor øst EU borgere arbejdede under slavelignende forhold.

Hvilken almindelig EU borger skal liges synes om det forhold?

Brexit er en udløber af disse forhold. Og vis ikke EU ændre sig kommer resten sikkert også med.

Man kunne godt få den fornemmelse, at EU med den nye EU fond på 5.700 milliarder kr. forsøger at købe borgernes goodwill i syd EU for at undgå et oprør med EU med flere brexitter til følge.

Helle Walther

Hvorfor er Merkel og Macron så forhippet på, at det skal være gavebod, Italien skylder jo fortsat en del penge, såvel som Grækenland og Spanien, og vi kan jo ikke sætte os i endnu større gæld fordi nogle lande ikke har den ansvarlighed som de burde udvise. Hvis alle betaler som til en gave, får Tyskland og Frankrig jo betalt mere af gælden til dem, det vil redde tyske og franske arbejdspladser, så nej jeg forstår godt Mette F. Gerne låne men ikke gavebod.

Carsten Svendsen

Det er lige som om EU er reduceret til 8 lande:
Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien samt Østrig, Holland, Sverige og Danmark.