Forestil dig, at en pandemi i Europa lukker hele den europæiske økonomi ned, giver en heftig recession på op mod ti procent af hele EU’s BNP og truer med at vælte den fælles valuta med uoverskuelige økonomiske konsekvenser.
Og forestil dig derefter, at en domstol i det ellers proeuropæiske Tyskland midt i denne krise spænder ben for Den Europæiske Centralbank. En institution, der med avisen Financial Times’ ord er »den eneste europæiske institution, der er villig og i stand til at handle i krisen«.
Oven i dette dramatiske scenarie kan du så lægge, at dommen fra den tyske domstol opfattes som en »krigserklæring« mod den europæiske retsorden og et rygstød til de autokratiske regeringer i Østeuropa og deres nationalistiske skepsis mod EU.
Er billedet på plads?
I så fald er du landet i virkelighedens verden, efter at en opsigtsvækkende dom blev afsagt i forfatningsdomstolen i Karlsruhe, Tyskland i sidste uge.
På anklagebænken sad netop Den Europæiske Centralbank (ECB), der af en række tyske forretningsfolk og politikere var anklaget for at overskride sine beføjelser med sine enorme økonomiske redningspakker. Centralbanken har nemlig – ligesom de fleste af verdens store centralbanker – opkøbt statsobligationer for flere billioner euro siden 2015. Opkøb, som især er kommet Sydeuropa til gode.
Og nu, under coronakrisen, har hjælpepakkerne nået en gigantisk størrelsesorden, mens Tyskland – hed det i anklagen – omvendt har haft uforholdsmæssigt store ulemper ved centralbankens politik.
Krigserklæring mod EU
»Dommen kan godt virke lidt forstyrrende ved første blik,« indrømmede præsidenten for den tyske forfatningsdomstol, Andreas Voßkuhle, før han i sin røde robe læste den lange dom op med konklusionen: Ja, ECB’s opkøbsprogrammer er på visse punkter faktisk i strid med forfatningen. Og den tyske regering og Forbundsdagen har stik imod sine pligter ikke grebet ind.
Sagen vil gå over i europæisk historie, for i 2018 fældede EU-domstolen i Luxemburg dom i samme sag. Den kom bare til den modsatte konklusion: At der ikke var nogen grund til forfatningsmæssige betænkeligheder ved centralbankens enorme pakker.
Men nu er den tyske forfatningsdomstol altså nået frem til, at afgørelser og handlinger foretaget af en europæisk institution ikke har dækning i de tyske og europæiske regler. Et afgørende argument er, at det folkevalgte tyske parlament, Forbundsdagen, »ikke må opgive sin suverænitet over det tyske statsbudget«.
Efter domsafsigelsen spredte formuleringen om en »krigserklæring fra den tyske forfatningsdomstol mod EU-domstolen« sig på Twitter. Og den politiske rækkevidde af dommen er stor. Så stor, at Tysklands kansler Merkel i mandags kommenterede, at hun faktisk er »bekymret for det europæiske retsfællesskab«.
At gøre det nødvendige
De økonomiske konsekvenser var lettere at forstå end de politiske. Og her rystede langt de fleste – også tyske – økonomer uforstående på hovedet.
Eurozonen har nemlig ingen fælles skattepolitik. Dette medfødte problem i euroen viste sig med al tydelighed i eurokrisen fra 2010, men lige nu ser det endnu værre ud: Eurolandene kan ikke blive enige om, hvordan de økonomisk skal tackle coronakrisen, og hvem der skal hæfte og betale for hvad og hvordan.
Derfor er det afgørende, at Den Europæiske Centralbank kan springe ind med sine gigantiske opkøb af obligationer.
Disse nuværende og fremtidige opkøbsprogrammer handlede den tyske dom kun indirekte om. Men i lørdags kommenterede lederen af ECB, franske Christine Lagarde, kamplystent den tyske dom med, at centralbanken skam uforstyrret vil fortsætte med »at gøre det nødvendige for at opfylde centralbankens mandat«, herunder at holde priserne stabile og inflationen lav i eurozonen.
Den tyske dom opfordrer derimod til, at den tyske regering via Forbundsbanken giver politiske ordrer til ECB. Det vil bare udhule et helt grundlæggende princip: centralbankens politiske uafhængighed.
Også det tyske medlem af ECB’s ledelse, Isabel Schnabel, har mandag til den italienske avis La Repubblica udtalt, at ECB er i sin gode ret til at fortsætte opkøbene af obligationer og værdipapirer »i samklang med ECB’s beføjelser«. For på juridisk niveau er EU-domstolen fortsat den ansvarlige institution for ECB, mener Schnabel, og EU-domstolen besluttede netop i 2018, at opkøbsprogrammet er lovligt.
Populistisk sparepolitik
Men den tyske forfatningsdomstol er altså af en anden holdning. Og her starter den europæiske ballade for alvor: For hvis Berlin pludselig begynder at blande sig i ECB’s politik, så vil det være en åben invitation til, at alle andre eurolande gør det samme.
Selv den relativt konservative tyske finansavis Handelsblatt ser derfor euroen som »truet«, hvis den tyske regering følger dommens diffuse ordlyd. At dommen desuden lugter af mere populistisk og euroskeptisk tysk sparepolitik i EU, som ugeavisen Die Zeit har kommenteret, kan man i coronakrisens brutale økonomiske nedtur roligt betegne som: elendig timing.
Men endnu større konsekvenser har dommen formentlig for EU’s retlige fundament:
Fra EU-domstolen hed det i weekenden, at også den tyske domstol må »underordne sig europæisk ret«, og Ursula von der Leyen, EU-kommissionens tyske forkvinde, har efter pres fra partiet De Grønne truet Tyskland med en såkaldt traktatbrudsprocedure, fordi »det sidste ord om EU-ret fældes i Luxemburg og ingen andre steder« – altså ved EU-domstolen.
Faldet i ryggen
Dramaet handler absolut ikke kun om Tyskland.
»I Warszawa eller Budapest labber man gerne dommens ordlyd i sig. Budskabet er jo, at man ikke skal holde sig til EU-domstolens domme,« har juraprofessor og europaretslig ekspert Franz Mayer fra Bielefeld Universitet udtalt til Süddeutsche Zeitung.
»Betragtet på den måde falder dommen de retsstatslige kræfter og dommerkollegerne i disse lande i ryggen.«
Roser er der derimod masser af fra ministerpræsident Morawiecki fra den polske PiS-regering – altså fra det land, som ligger i åben strid om en EU-dom om landets autokratiske justitsreformer. Med tydelig tilfredshed har Morawiecki over for Frankfurter Allgemeine Zeitung i søndags kaldt den tyske dom for »en af de vigtigste domme i EU’s historie«.
For hvis Tyskland ikke holder sig til EU-domme, hvorfor pokker skulle polakkerne så?
Der er med andre ord sået tvivl ved princippet om, at EU-domstolen har det sidste ord, når det handler om europæiske institutioner. Og med Morawieckis ord er det en sejr for den nationale retsstat mod »EU’s vilkårlige, ubegrænsede og udemokratiske magt«.
Historisk ironi
Ifølge EU-kommissionens Ursula von der Leyen rører dommen ved »kernen af den europæiske suverænitet«. En formulering, som omvendt har fået EU-skeptikere op i det røde felt. For uden en decideret forfatning er EU endnu ikke en forbundsstat, men et interessefællesskab af suveræne nationalstater.
Men de enkelte lande som Tyskland – og Polen og Ungarn for den sags skyld – har frivilligt godkendt EU-traktaterne. Og hvis landene med den tyske dom i baghånden nu kun underordner sig traktaterne efter forgodtbefindende, så er det begyndelsen på enden for EU.
At det netop er den europæiske mønsterelev Tyskland, der tager dette spadestik i undergravelsen af den videre europæiske integration, er ikke uden historisk ironi.
Men dommen kan også læses mindre ildevarslende: At det havde været en revolution, hvis den tyske forfatningsdomstol pludselig gav EU-retten ubetinget forrang for den tyske. For det ville blandt andet stride imod den såkaldte »evighedsklausul«, der i den tyske grundlov værner mod grundlæggende ændringer i det demokratiske stillads.
Flere udveje
Som en højtstående kilde ved den tyske forfatningsdomstol udglattende har formuleret det, var dommen »en halv konfrontation med flere udveje«.
For det første stiller dommen sig ikke aktivt mod europæisk integration eller fremtidige traktatændringer. Tværtimod står den bare stædigt fast på den gældende kompetencefordeling mellem nationalstaterne og EU.
For det andet har den tyske forfatningsdomstol ikke direkte anklaget ECB’s redningsprogrammer for at være en utilladelig finansiering af andre EU-lande, som overskrider centralbankens kompetencer. Den tyske dom kræver blot, at ECB skal begrunde sine prioriteringer og redningspakker bedre.
Det er en venlig læsning. Men desto tyndere virker dommen som grundlaget for at åbne gabet mellem national og europæisk ret – og for at ryste hele den europæiske retsorden.
Hvis man tager hele denne politiske rækkevidde og den seneste uges europæiske reaktioner i betragtning, er det ikke så underligt, at præsidenten for den tyske forfatningsdomstol, Andreas Voßkuhle, så lidt bleg ud, da han i sidste uge læste sin dom op.
Pudsigt nok måtte Tyskland aldrig få overherredømme efter genforeningen af DDR og Vesttyskland så derfor euroen - alle ser ironien i det.
Forfatningsdomstolens afgørelse er en understregning af, at alle de virkeligt inkarnerede unionstilhængere har undladt at få juraen på plads, fordi de ved dette ville føre til stor folkelig modstand i nationalstaterne. Derfor lusker de tingene igennem på et tvivlsomt grundlag, hvor de forsøger at overrule national lovgivning. Heldigvis møder de engang imellem modstand mod deres ufolkelige konstruktion.
Citat fra artiklen: "For det første stiller dommen sig ikke aktivt mod europæisk integration eller fremtidige traktatændringer. Tværtimod står den bare stædigt fast på den gældende kompetencefordeling mellem nationalstaterne og EU.
Jeg tror de fleste europæerere er glade for at nogen står stædigt fast på den gældende kompetencefordeling mellem EU og nationalstaterne. Borgerne i EU ønsker jo IKKE et Europas forenede stater (det er jo kun den såkaldte "politiske elite" der ønsker dette).
For det andet har den tyske forfatningsdomstol ikke direkte anklaget ECB’s redningsprogrammer for at være en utilladelig finansiering af andre EU-lande, som overskrider centralbankens kompetencer. Den tyske dom kræver blot, at ECB skal begrunde sine prioriteringer og redningspakker bedre.
Kan der være nogen der synes dét lyder som en dårlig ide?
I artiklen skrives der om "populistisk sparepolitik". Og i forgårs i Deadline (11. maj) sagde Bjarne Corydon at "Højkonjunkturen var præget af populisme" (perioden mellem finanskrise og Coronakrise). Er der nogen der vil byde ind med betydningen af ordet populisme i disse sammenhænge?
En glimrende artikel af Sonne. Vi skal bare lige tilføje, at kansler Merkel har tilsluttet sig det, som sidst i artiklen kaldes for en »venlig læsning« - den tyske dom kræver blot, at ECB skal begrunde sine prioriteringer og redningspakker bedre. Derved har denne forståelse fået en betydelig vægt, mens man forskellige steder kan rette et par panderynker ud, og Merkel slipper for et par uønskede venner.
Artiklen er glimrende, overskriften er frygtelig.
Information må et eller andet tidspunkt indse, at Tyskland vil sætte sine samlede ressourcer ind på at opretholde den europæiske integration, og til den samlede redaktions oplysningen kan det nævnes, at denne forpligtelse er indskrevet i den tyske grundlov. Det finder man ikke i nogen anden europæisk grundlov.
Die unverstandene Währungsunion!
https://makroskop.eu/2020/05/woran-europa-zerbricht/
@Henrik Madsen
Begrebet "populistisk" bruges i flæng, af personer/grupperinger, til nedgøring andre, med en anden mening. Lidt, ligesom når en lille dreng kalder lærerinden "luder".
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=populistisk&tab=for
NB
"Ord i nærheden" (social nedvurdering):
Uciviliseret, barbarisk, bølleagtig lavsocial, lavtstående, plebejisk, pøbelagtig middelmådig, borgerlig banal, gemen, hverdagsagtig, triviel, klichéagtig, klichéfyldt, ikke noget at skrive hjem om, stereotyp, folkelig, populær.
Jeg synes faktisk, at det var en overraskende ny Bjarne Corydon, vi hørte i forgårs - langt mere socialdemokratisk end på noget tidspunkt i sin regeringstid eller årene efter. Nærmest mystisk.
Jeg vil foreslå Mathias Somne og mange af dem han citerer at læse selve dommen - der er meget lidt dækning for en del af de politiske tolkninger i artiklen i selve dommen: https://www.bundesverfassungsgericht.de/SharedDocs/Entscheidungen/DE/202...
Dommen er vel mest af alt en juridisk ørefigen til EU-domstolen, som BuVerfG mener I bedømmelsen af denne sag åbenlyst IKKE har levet op til den retstradition, domstolen bygger på, og med sin (mangelfulde) metode de facto undergraver sig selv som juridisk kontrolorgan ift. ECBs overholdelse af sit mandat. Så man kan diskutere, hvem der egentlig tog spadestikket? ECB, der måske tager uforholdsmæssigt store konsekvenser for den øvrige økonomiske politik ved udformningen af dele af sine penge-politiske tiltag med i købet? EU domstolen, der med sin dom gjorde sig tandløs som kontrolorgan? Eller BuVerfG, der blot siger at systemet med begrænset suverænitetsafgivelse kun meningsfyldt kan eksistere, hvis EU-domstolen er villig til rent faktisk at håndhæve, at afgivelsens begrænsninger overholdes, ligesom forfatningsorganer i nationalstaterne, skal forsøge at intervenerer - om nødvendigt ved domstolene -, hvis der sker en åbenlys glidning.
Ja, det var godt, at vi holdt os fra det møg........
@Mathias Sonne
".... uden en decideret forfatning er EU endnu ikke en forbundsstat, men et interessefællesskab af suveræne nationalstater"
citat fra artiklen
Det er ret præcist formuleret; men ordet "endnu" indikerer, at EU er på vej til at blive en Forbundsstat - og det er ikke tilfældet.
De fleste EU borgere stejler ved tanken om en EU Forbundsstat.
Jeg er ikke engang sikker på, at jeg selv ville stemme for det -
og jeg er ellers så Eurofil, som de kommer på disse sider.
Men der er behov for et udvidet Retsligt samarbejde.
For nogle år siden var en sag om en fars "bortførelse" af sin søn fra Østrig til Danmark fremme i pressen. Forældrene var blevet skilt, og moren bosat i Østrig og faren i Danmark.
En dansk Ret havde givet faren forældremyndigheden og en en østrigsk Ret havde givet moren forældremyndigheden. Faren havde "bortført" sønnen i forbindelse med samvær i Østrig og var nået i Helle her i Kongeriget - og turde selvfølgelig ikke lade moren se sit barn uden opsyn af frygt for selv at lide samme skæbne som moren.
Det hører jo ingen steder hjemme, at Retstilstanden på dén måde får lov til at blafre i vinden.
Malta og Cypern er store søfartsnationen - i hvert fald er mange krydstogtskibe udflaget til disse lande. Det burde forhindres af en fælles EU lovgivning, så mandskabet kunne hyres under ordnede forhold.
Eller skattely lande i EU - det hører heller ikke nogen steder hjemme.
Men det bliver selvfølgelig rigtig besværligt at få rettet op, da Finanspolitik ikke er under EU's kompetenceområder.
Danmark er selvfølgelig undtaget det Retslige samarbejde; men får så være.
Jeg stemte selv NEJ i 2015 - der var helt umuligt at stemme for det Venstre krejler-forslag.
Erik Boel skrev:
»Det er en nationalchauvinistisk, ansvarsforflygtigende og umoden ordning, vi skal tage stilling til 3. december.«
Men det gjorde vi jo ikke Jan Jensen. Med fastkurs og finanspagt er det faktisk ret ligegyldigt, om det hedder kroner eller euro.
Ideologi og ikke evidens ligger til grund for nationale og transnationale styringsprincipper. Det kan kun gå galt.
Nogen taber, og nogen skummer fløden. At det ikke skulle være muligt at designe et funktionelt og retfærdigt styrings-og fordelingsredskab er en af tiden helt store falliterklæringer, og udstiller systemets illegitime dna. Som gandhi sagde ’der er nok til alle, men ikke til alles grådighed’. Og yahya hassan : ’så blev det alligevel ikke den jævne mands århundrede’.
Det kan stadig nås, men viljen i de styrende led ses ikke.
Kommer Information ikke temmelig sent med denne nyhed? (Eller måske har man allerede nævnt den i et telegram eller noget, men uddyber først nu?)
Den 5. maj kom den Europæiske Centralbank med sin kommentar:
https://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2020/html/ecb.pr200505~00a09107a...
Den 8. maj kom den Europæiske Unions Domstol med sin (PDF):
https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2020-05/cp20005...
Den 10. maj var Europa-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, på banen med sin:
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_20_846
Bloomberg var på sagen den 5. maj:
https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-05-05/eu-court-faces-declar...
Jurist rapporterede om det her den 6. maj:
https://www.jurist.org/news/2020/05/germany-constitutional-court-questio...
Synes generelt ventetiden er ret høj, før EU-relaterede begivenheder – der bogstaveligt talt foregår i ”vores” eget nabolag – når at ”komme til Denmark”.
I denne artikel har man også lige glemt, at Europa-Kommissionen indikerer, at overvejer at sagsøge Tyskland:
https://www.msn.com/en-us/news/world/eu-may-sue-germany-over-ecb-court-r...
https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-05-10/eu-commission-threate...
https://euobserver.com/tickers/148316 (EU threatens legal counter-strike against Germany)
PS: Hvis nogen skulle have interesse i at læse Isabel Schnabels interview med La Repubblica, så har Den Europæiske Centralbank lagt en oversættelse ud – den kunne journalisten også have linket til og ikke kun originalen på italiensk: https://www.ecb.europa.eu/press/inter/date/2020/html/ecb.in200511~4e8f64...
I overser alle det her, nemlig at EU-love til enhver tid står over de nationale domstole, også den tyske forfatningsdomstol (ikke Højesteret, som det fejlagtigt blev sagt i DR P1 i radioen), det står der helt klart i de EU-traktater, medlemslandene, også Tyskland!, har vedtaget, senest med vedtagelsen af Lissabon-traktaten for nogle år siden.
Når udtalelsen fra Forfatningsdomstolen er sådan her:
"Men nu er den tyske forfatningsdomstol altså nået frem til, at afgørelser og handlinger foretaget af en europæisk institution ikke har dækning i de tyske og europæiske regler. Et afgørende argument er, at det folkevalgte tyske parlament, Forbundsdagen, »ikke må opgive sin suverænitet over det tyske statsbudget«."
så overser den tyske forfatningsdomstol jo helt! at det har Tyskland, og alle andre lande i EU, jo forlængst gjort. Bl.a. ved at underkaste sig forskellige krav om, hvor stort underskuddet på betalings-balancen, handelsbalancen, mm. og mv. må være, herunder hvor meget gæld man må have ift. ens BNP osv.
Det her handler som så ofte før med Tyskland om at den tyske (ordo) kapitalisme! ikke vil være solidarisk med, udvise samfundssind med, landene i Sydeuropa! Og at Tyskland - desværre - :( igen vil bestemme over hele Europa - og det skal stoppes NU! Fordi ellers går den europæiske integration i stykker....
Desuden dette:
EU-retten, og EU's fortolkning af denne, som givet ved samtlige afgørelser, kendelser, og domme ved EU-domstolen står derfor ALTID over de enkelte medlemslandes forfatninger, og love! Det synes forfatningsdomstolen i Tyskland helt klart at have glemt!
@Karsten Aaen
Hermed får du først en kilde til min oplysning om, at Merkel har kommenteret dommen fra forfatningsdomstolen:
https://www.theguardian.com/world/2020/may/11/merkel-intervenes-in-damag....
Det centrale citat er: »Merkel told her party members that a clash with Brussels could be avoided if the ECB illustrated the necessity of its bond-buying scheme.«
Desuden kan man læse, at det tyske finansministerium afviser, at den europæiske domstols autoritet er blevet stillet i tvivl.
Der kommer ikke nogen afgørelse på sagen lige med samme, men min opfattelse er, at den tyske forfatningsdomstol her har lagt sig ud med såvel den europæiske domstol, som kommissionsformand von der Leyen (D) og Tysklands kansler.
Der er også et par andre ubesvarede spørgsmål. Hvis man skal diskutere bekæmpelsen af recessionen inden for unionen på grundlag af hvilken regeringsleder, som er mest indstillet på at anvende budgettet til det & betale, så er Merkel mere positiv end Frederiksen. Det vil vi få mere at høre om, når vi forhåbentlig snart har trængt viruset meget langt tilbage.
Karsten aaen : "så overser den tyske forfatningsdomstol jo helt! at det har Tyskland, og alle andre lande i EU, jo forlængst gjort. Bl.a. ved at underkaste sig forskellige krav om, hvor stort underskuddet på betalings-balancen, handelsbalancen, mm. og mv. må være, herunder hvor meget gæld man må have ift. ens BNP osv."
Hvilket kolliderer med den tyske forfatningsdomstols tolkning af tysk lov :
"Men nu er den tyske forfatningsdomstol altså nået frem til, at afgørelser og handlinger foretaget af en europæisk institution ikke har dækning i de tyske og europæiske regler. Et afgørende argument er, at det folkevalgte tyske parlament, Forbundsdagen, »ikke må opgive sin suverænitet over det tyske statsbudget«."
Man må altså erkende, at når det kommer til stykket, er der grænser for, hvor meget suverænitet man egentlig ønsker at afgive til en overnational, føderal eu konstruktion.
Det samme som med god grund ligger bag de danske forbehold. Eu konstruktionen er ikke lykkedes med at være et folkeligt forankret demokratisk projekt. Vinderne kan ikke fortsætte med at tro, at de kan bilde taberne ind, at det er et spørgsmål om tid. Nej, tiden er løbet ud for eu teknokraternes beskyttelse af de økonomisk priviligerede, og skal man forvente folkelig opbakning er det uomgængeligt med en ny økonomisk politik inspireret af folk som piketty og helt nyt (citeret fra lars trier mogensen, altinget) :
"En gruppe forskere fra Harvard University og softwarefirmaet Salesforce præsenterede i forrige uge en ny økonomisk model, AI Economist, der bygger på kunstig intelligens og maskinlæring.
Robotten spytter opsigtsvækkende resultater ud, der er spektakulært anderledes, end hvad vi i Danmark er vant til at få fra Finansministeriets gamle regnemodeller.
Robotmodellens algoritmer er kommet frem til, at det mest optimale vil være et nyt skattesystem med "højere skattesatser for de rige og lavere for middelklassen, så der genereres flere penge til at understøtte folk med de laveste indtægter". Sågar flere nøk længere, end vi allerede har i de nordiske lande.
Når selv konservative økonomer i Boston og alt andet end øllebrødsbarmhjertige it-kapitalister fra San Francisco kan se perspektiverne i en radikalt større grad af økonomisk omfordeling, kunne man godt forvente, at den danske venstrefløj ville vågne til øjeblikket."
@ Karsten Aaen
Synes du ikke der er en grænse for hvor meget økonomisk støtte Tyskland skal yde til andre lande? Synes du eksempelvis Grækenland og Italien skal have rettigheder som var de en ekstra delstat i Tyskland?
INGEN på det frie marked vil låne grækerne penge. De har derfor ansøgt om at låne fra andre kilder, og fik favorable lån fra IMF, Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU (eksempelvis 240 milliarder i 2010). Grækenland har også fået eftergivet et gigantisk beløb. Je kunne ikke finde tallet på nettet - måske nogen kan hjælpe?
Kan man sige at både Grækenland og Italien lider under det mentale problem, som historikeren Bernard Lewis engang opsummerede i spørgsmålet ”Who did this to us?” – at man kollektivt nægter at tage ansvaret for egne finanser og egen uansvarlighed på sig.
En gennemgang af græske forhold her:
http://punditokraterne.dk/tag/gr%C3%A6kenland/
Fandt selv et link.
https://www.dw.com/en/greek-creditors-receive-official-haircut-notificat...
Det viser ikke hvad grækerne har fået eftergivet gennem tiden, men hvad de fik eftergivet i 2012.
I 2012 fik de eftergivet 107 milliarder Euro = 798 milliarder kroner
Så hvis grækerne havde bevaret retten til egen pengeskabelse og kontrolleret inflation gennem skatter og afgifter - og så i øvrigt ikke havde haft et korrupt og nepotistisk styre - kunne de have undgået den gældsfælde, de nu sidder i.
Euroen er ikke en funktionel konstruktion, med mindre alle medlemslande er klar til at opgive national suverænitet.
HVABEHAR ... (som bror yahya sagde, da han blev spurgt, om man ikke også skal lytte i stedet for kun at tale) ... til fordel for HVAD? Et teknokratstyre, som tilgodeser pengemagten før almenvellet og derfor svigter? Som bror yahya også sagde "så blev det alligevel ikke den jævne mands århundrede".
Aj, den må I længere ud på landet med. Måske molboerne køber den ...
@Karsten Aaen "Det her handler som så ofte før med Tyskland om ... ikke vil være solidarisk med, udvise samfundssind med, landene i Sydeuropa! ..."
Nej, det drejer sig her om, at især Italien havde en stor gæld/BNP allerede før finanskrisen og øgede den til 135% af BNP siden.
Når man har trukket kassekreditten vildt over (grænsen er 60% af BNP) og man alligevel får en ny aftale med banken, så er det med at overholde den nye aftale og især vise sin forståelse for bankens udviste velvilje.
Italien og andre gældsplagede lande fx Grækenland fik meget stor hjælp i 2011-13, men Italien viste imidlertid ingen reel vilje eller politisk initiativ til at nedbringe sin gæld, da det faktisk gik økonomisk godt i de seneste i det mindste 5-6 år. Ikke mindst gik godt i det rige Norditalien.
Her er det ikke blot simple afdrag (besparelser, budgetoverskud evt. lidt ekstra skatter), men i lang højere grad en manglende evne og vilje til at reformere det italienske samfund og det italienske erhvervsliv. Man skal hæve produktiviteten, alle kvinderne ud på arbejdsmarkedet, unge skal have en erhvervsuddannelse og et job, alt for tidlig pension skal afskaffes. Man skal nok også have slået nogle ringe drevet 'zombi virksomheder' (a'la Damernes Magsin fra Matador) ihjel - faktisk kan corona måske hjælpe lige her.
Italien er jo velhavende, men værdierne er i høj grad i privat ejerskab.
Da Danmark var fallit i 1813-20 lagde staten et rentebærende pant i alle ejendomme og stillede dette som sikkerhed for et nyt pengevæsen. En tilsvarende løsning i Italien ville ikke som fx en ekstra indkomstskat begrænse motivationen, arbejdsudbuddet og erhvervsmulighederne. Tværtom vil en sådan skat tvinge ejerne til at tjene flere penge ved mere aktivitet, så de kan betale deres yderligere boligskat uden egentlige afsavn.
Den ville også stort set undtage de fattige, der sjælden ejer fast ejendom.
Og nej det har lidet med socialisme at gøre. Det var den enevældige konge Frederik den 6., der indførte hæftelsen i Danmark, fordi man altid nødvendigvis må tage pengene, hvor de er.
Lars :)
"Så hvis grækerne havde bevaret retten til egen pengeskabelse og kontrolleret inflation gennem skatter og afgifter - og så i øvrigt ikke havde haft et korrupt og nepotistisk styre - kunne de have undgået den gældsfælde, de nu sidder i."
Det med egen pengeskabelse, ville ikke have ændret meget for fx. Grækenland. Man kan ikke betale et underskud overfor udlandet med en overprintet egen valuta. Der går inflation og høje renter i den eller værre, det går som i Tyskland op til 1924, i Rusland under Yeltsin eller mere nyligen i Zimbabwe og Venezuela, hvor hyperinflationen ødelægger al fornuftig økonomi.
Det er derimod en ringe statsledelse, korruption, nepotisme, ganske unødige statsudgifter (fx OL og vild tidlig pension, overtal ansatte i statsvirksomheder), skattesnyd/skatteflugt ... der har svækket/ødelagt den græske økonomi.
Grækenland kan jo som stort set alle lande (USA og Kina, som mulige undtagelser) ikke bare tilnærmelsesvis producere alt selv, så man må nødvendigvis leve med og af en stor del udlandske indtægter, der kan betale nødvendig import.
Grækenlands problem skyldes ikke Eurozonen, men at skiftende græske regeringer lod stå til overfor 'nu skal vi have det lidt rart' og lånte og lånte og endda skjulte store lån for alle.
Det er glædeligt, at de seneste græske regeringer er kommet et godt stykke ind mod midten af 'dydens smalle sti' når det gælder god regeringsførelse. Corona er fx også behandlet ret godt og rettidigt i Grækenland.
Lars :).
@lars - "Det med egen pengeskabelse, ville ikke have ændret meget for fx. Grækenland. Man kan ikke betale et underskud overfor udlandet med en overprintet egen valuta"
Nej, det er klart, det er selvfølgelig en situation, som må undgås i kraft af en ansvarlig indenlandsk administration. Altså ikke gøre regning uden vært, og her har skiftende græske administrationer handlet helt uansvarligt. Hvis grækerne med ansvarlig egenforvaltning ikke kan klare sig selv, må de omgivende samfund som en selvfølge træde solidarisk til. Og ikke med tunge rentebyrder men ud fra en forståelse af at vi er del af en integreret helhed, hvor samarbejde er en fordel for alle, ikke indbyrdes konkurrence og ensidigt fokus på egenvinding. Uden et radikalt paradigmeskift indenfor ressourceforvaltning går det galt.
Randi Christiansen 14. maj, 2020 - 20:55
"Hvis grækerne med ansvarlig egenforvaltning ikke kan klare sig selv, må de omgivende samfund som en selvfølge træde solidarisk til."
citat fra læserbrev
Hold nu op .... det er jo elastik i metermål,
og selvfølgelig er de omgivende samfund ikke forpligtiget til at hjælpe.
Grækenland grænser op til Tyrkiet, Bulgarien, Nordmakedonien og Albanien -
lidt længere fra ligger Italien og Cypern.
Alle 6 lande har mere end nok med at klare egne problemer.
Torben@ - man må forstå, at vi er del af en helhed, hvor alt interagerer med alt. En permakulturel viden der langsomt men sikkert vinder indpas.
En kæde er ikke stærkere end det svageste led, som du ved. ’Vi er alle grækere, charlie hebdo, metoo, klima-krigs og økoflygtninge ... ’ fortsæt selv, forstået som, at vi alle mærker konsekvenserne af dysfunktionel forvaltning eet eller andet sted i det integrerede økosystem, vi befinder os i. Og selvfølgelig skal man ikke acceptere, hvis nogen altid kører på fribillet og på andres bekostning, men i den vurdering er man nødt til at se på præmissen og indregne eget bidrag til den store helhed. Det er nemlig ikke nødvendigvis legitimt, når livsvilkår - forurening af biosfæren f.eks. - af nogen påtvinges andre, hvorfor vi netop har en fortløbende samtale om, hvad der bør gælde i et nationalt såvel som internationalt retssamfund.
Mht almindelige grækere har de været udsat for ran og overgreb fra en lille korrupt elite, der må fratages ethvert illegitimt privilegie, som må tilbagegives fællesskabet. Økonomisk korruption er jo desværre ikke begrænset til grækenland, hvilket vanskeliggør opgøret hermed. Men der er ingen vej uden om, hvis vi ærligt ønsker et samfund baseret på retfærdighed.
Derfor er ’elsk din næste som dig selv’ ikke et udtryk for verdensfjern og tossegod livsfilosofi men sund fornuft. Alt, hvad der fejes ind under gulvtæppet, bliver på et tidspunkt en stinker. Se dig bare omkring, eksemplerne er legio.