Læsetid: 8 min.

På gaden i Berlin: »Farvel til coronadiktaturet«

Mens Europa langsomt åbner, var der i weekenden anti-lockdown-protester i flere byer. I Polen blev de mødt med tåregas, mens politi brugte forsamlingsforbud til at opløse dem i Tyskland. Information var med, da højreekstremister, kapitalismekritikere og småbørnsforældre gik på gaden i Berlin for at demonstrere imod magthaverne
I Berlin havde politiet forud for weekendens demonstrationer imod regeringens coronapolitik forbudt forsamlinger på mere end 50 personer. Fælles for demonstranterne er, at de med en blanding af angst og vrede ønsker at yde modstand mod overmagten, forklarer sociolog Dieter Rucht.

I Berlin havde politiet forud for weekendens demonstrationer imod regeringens coronapolitik forbudt forsamlinger på mere end 50 personer. Fælles for demonstranterne er, at de med en blanding af angst og vrede ønsker at yde modstand mod overmagten, forklarer sociolog Dieter Rucht.

Sean Gallup

18. maj 2020

BERLIN – »Vi har intet med nynazister at gøre, og vi udbreder ingen konspirationsteorier. Vi demonstrerer bare for, at grundloven overholdes.«

Hendrik Sodenkamp bag organisationen Demokratisk Modstand står et langt stenkast fra Rosa-Luxemburg-Platz i Berlin, hvor den ugentlige ’hygiejnedemonstration’ mod coronatiltagene skal løbe af stablen. Han ryger hektisk på sin cigaret og skeler mod en sølvgrå bil, der er læsset med Demokratisk Modstands protestavis, der denne lørdag er udkommet i en halv million eksemplarer.

»Farvel til coronadiktaturet« står der på forsiden.

»Coronakrisen bruges til at sløre finanskapitalismens fallit,« mener Sodenkamp.

»Derfor kræver vi en basisdemokratisk ordning af vores samfund efter neoliberalismens sammenbrud. Men medierne fokuserer kun på højreekstremisterne og konspirationsteoretikerne for at miskreditere alle demonstranter.«

Det lyder revolutionært, ikke mindst hvis man tager omfanget af denne lørdags tyske coronaprotester i betragtning. Selv om Tyskland åbnes stadig mere, samler demonstrationerne i München og Stuttgart langt flere end de tilladte 1.000 og 5.000 demonstranter. Ligesom der i Warszawa og London var demonstrationer, som førte til brug af tåregas i Polens hovedstad og arrestationer i Hyde Park.

Også i byer som Frankfurt og Hamborg stod tusindvis af demonstranter og moddemonstranter i weekenden over for hinanden i en skønsom blanding af demonstrationer mod coronatiltagene og demonstrationer mod højreradikale og konspirationsteoretikere.

I Berlin har politiet derimod forbudt alle forsamlinger med mere end 50 personer på forhånd. Både Demokratisk Modstands hygiejnedemonstration, der de seneste uger er blevet overdøvet af højreradikale, og en håndfuld strengt adskilte demonstrationer på Alexanderplatz og ved Rigsdagsbygningen ser derfor noget forkølede ud.

Til gengæld er der tusindvis af betjente til at styre slagets gang. Med bidske hunde, utallige salatfade og gentagne højttaleradvarsler om at holde afstand har de nok at se til. Alene lørdag tilbageholdtes 200 demonstranter i det centrale Berlin.

Svensk frihed

Selv for en garvet protestforsker som den 73-årige sociologiprofessor Dieter Rucht fra Berlins Videnskabscenter for Socialforskning er de tyske demonstranter »meget svære at kategorisere«.

»Der er højreekstremister, kapitalismekritikere og helt upolitiske grupper som forældre og selvstændige, som føler sig eksistentielt truet af coronatiltagene,« siger han.

»Dertil kommer de mere specielle grupper som vaccinemodstandere eller dem, der tror, at 5G er årsagen til det hele – eller at coronavirussen slet ikke findes.«

Fælles for coronaprotesterne er, at demonstranterne med en blanding af angst og vrede ønsker at yde modstand mod overmagten, forklarer Dieter Rucht.

»De fremfører igen og igen, at staten vil tvinge alle borgere til at lade sig vaccinere, selv om det igen og igen afvises politisk.«

En tur rundt til de berlinske demonstrationer bekræfter det diffuse indtryk.

På Rosa-Luxemburg-Platz laver en kunstnergrupper en performance i Alien-kostumer foran Volksbühne-teatret, hvor kæmpebannere proklamerer: »Vi er ikke jeres kulisse – gå hjem«.

Og på Alexanderplatz står den højgravide, 33-årige pædagog Sara sammen med sin ven Max, der demonstrativt vifter med den tyske grundlov.

»Sverige har vist, at det kan gøres anderledes, uden at folk af den grund dør i titusindvis i gaderne,« siger hun.

Indvendingen om de markant højere svenske dødelighedsrater afviser hun med, at frihed kan have visse ofre. Hun peger på grundloven.

»Vores personlige frihed knægtes, og næsten alle kigger væk. Tiltagene er en katastrofe for både børn og forældre. Og for os pædagoger. Første coronabølge kom aldrig rigtig her i Tyskland. Og alligevel skal vi blive ved med så mange restriktioner? Det må stoppe nu.«

Potentielle døgnfluer

Et stykke derfra står Robert Plucensky, der kalder sig »kritisk borger«. Han deler plakater ud med slogans om medicinalindustriens magt og regeringens dataindsamling »som dengang i DDR«.

»Corona er en trojansk hest, der bruges til at udhule borgernes rettigheder. Regeringen fantaserer stadig om et immunitetspas,« siger han og henviser til en idé om at skabe et digitalt sundhedscertifikat for folk, som har overstået COVID-19.

»De, der så ikke har sådan et immunitetspas, er altså lost. Det er indirekte tvang,« siger Robert Plucensky.

»Ingen spørger til interesserne og pengene bag vacciner eller coronaapps. Eller hvad Bill Gates’ mission er. Medierne har bare travlt med at latterliggøre al kritik.«

Foran Rigsdagsbygningen bakker en praktiserende berlinsk læge op om demonstrationerne i helt andre toner. Uden at se nogen konspirationer for sig betoner han den videnskabelige strid om coronatiltagene – og ser indskrænkningen af borgernes frihed som »ude af proportioner«.

Goebbels og Gates

Ifølge protestforsker Dieter Rucht skal man dog ikke lade sig forblænde alt for meget af protesternes omfang og mangfoldighed. Der er, påpeger han, nemlig generelt stærk opbakning til både Merkel og den tyske regerings tackling af krisen. 80 procent ser den ligefrem som »god« eller »meget god«.

Derfor ser Dieter Rucht også protesterne som »mulige døgnfluer«, der er stærkt afhængige af, hvor hurtigt genåbningen foregår.

»Det betyder omvendt også, at vi står i en helt ny situation, hvis der kommer en ny lockdown. Demonstrationerne har fået dårlig presse, men de lægger et klart pres på de ledende politikere.«

Foran Rigsdagsbygningen står også den succesrige veganske kok Attila Hildmann, som spiller oprørsleder foran den beskedne skare af demonstranter.

Hildmann har blandt andet betegnet Tysklands øverste virolog, Christian Drosten, som »Bill Gates’ Goebbels«: altså en nazipropagandaminister som Joseph Goebbels, bare ikke for Hitler, men for Microsoft-bossen Bill Gates, som i kraft af sine milliarddonationer mistænkes for at styre verdenssundhedsorganisationen WHO med en hemmelig plan om alt fra global vaccinepligt til en målrettet decimering af verdens befolkning.

Den slags konspirationsteorier gør sociolog Sören Musyal urolig.

»Man kan grine af de her folk (som kokken Attila Hildmann, red.). Men på nettet har de en langt større rækkevidde, end de fleste avislæsere forestiller sig,« siger han.

»De påvirker den offentlige diskurs, ikke bare indholdsmæssigt, men også i argumenternes struktur. Deres konspirationsteorier kan hverken bekræftes eller gendrives med rationelle argumenter. Det er en kæmpe udfordring for demokratiet og vores forestilling om at føre en rationel debat med oprigtige argumenter,« mener sociologen.

Sören Musyal, der inden krisens udbrud udgav bogen Mobilisering fra højre – hvordan radikale netaktivister angriber demokratiet, forsker lige nu i konspirationsteorier om corona. Og tilhængere af konspirationsteorier er oftest af den opfattelse, at:

1. Intet sker tilfældigt.

2. Intet er, som det ser ud på overfladen.

3. Alt har en indre logisk sammenhæng, der er styret af centrale kræfter.

Den særegne logik giver individet en følelse af struktur midt i kontroltabet og kompleksiteten, forklarer Sören Musyal.

»De konspirationstroende bruger den populistiske grundfigur: folket mod eliten i form af regeringen, som handler mod folkets interesser, ja, som måske ligefrem bruger pandemien mod folket,« siger han.

»Desuden er konspirationsteorierne vokset med influencere gennem flere år. Derfor ville det være farligere at prøve at tie deres protester ihjel. Flere sikkerhedstjenester advarer mod, at deres indflydelse kan føre til alvorlig politisk uro.«

Diktatoren Merkel

Ifølge en anden sociolog, Axel Heiser fra Institut for Demokrati og Civilsamfund i Jena, er der god grund til at være på vagt over for demonstrationernes nye front på tværs af højre- og venstrefløj. Den kan nemlig skabe grobund for en stærk moddiskurs: at der findes en diktatorisk øvrighed, der mod folkets vilje undergraver vores frihedsrettigheder:

»Her kommer corona som kaldet. Flere demonstranter kalder i ramme alvor Merkel for diktator.«

Et klart flertal af tyskerne ser dog stadig coronatiltagene som meningsfulde, påpeger Axel Heiser.

Men ifølge en meningsmåling foretaget for Der Spiegel før weekenden er der også markant opbakning til protesterne i befolkningen: 70 procent har ganske vist ’ikke’ eller ’slet ikke’ forståelse for protesterne. Men 25 procent har faktisk ’forståelse’ eller ’fuld forståelse’ for dem.

Suverænt størst er forståelsen blandt det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschlands vælgere (65 procent). Herefter komme vælgere fra det liberale FDP (37,5 procent).

Både Dieter Rucht og Axel Heiser understreger, at AfD flittigt prøver at slå politisk kapital af protesterne, men at partiet har det grundlæggende problem, at de i begyndelsen af coronakrisen krævede langt strammere tiltag.

»Lige nu foretager de en kovending, så de kan vinde på protesterne. Men det er en svær manøvre,« siger Dieter Rucht.

Desuden har AfD siden fredag stået med et nyt problem, efter at partiet smed AfD-lederen i delstaten Brandenburg, Andreas Kalbitz, ud af partiet på grund af hans kontakt til en nynazistisk ungdomsorganisation. Det har højrefløjen i partiet reageret skarpt på, og det er ikke udelukket, at der kan ske en splittelse af partiet. Højrepopulisterne har tilmed fået en ny udfordrer: corona-protestpartiet Wiederstand2020 (Modstand 2020, red.).

Det har Dieter Rucht dog ikke meget fidus til.

»Online har Wiederstand2020 samlet over 100.000 underskrifter, men de har hverken partiprogram eller partistruktur. Det er en sæbeboble. Og efter coronakrisen vil der ikke være hul i partispektret til dem.«

Pagten med løgnepressen

Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor protesteres der i den grad netop i Tyskland, der relativt set er sluppet heldigt gennem den første fase af krisen?

»Netop på grund af de omstændigheder,« siger Dieter Rucht og forklarer:

For det første er Tyskland meget mildt ramt af pandemien, hvormed det er nemmere at stille spørgsmål ved tiltagene.

For det andet er Tyskland længere med lempelserne, hvormed mange fejlagtigt tror, at nu er det overstået, og så kan man også kræve fuld frihed.

For det tredje spiller de tyske erfaringer med to diktaturer i det 20. århundrede også en rolle, blandt andet i forhold til datafølsomhed.

Og for det fjerde er der ’den evige Merkel’: Kansleren har stærk opbakning igen, men for højrefløjen er hun »personificeringen af den politiske klasse, de korrupte eliter, systempartierne og deres pagt med løgnepressen«, siger Dieter Rucht.

Selv om den tyske regering ikke vil indrømme det, afspejler demonstrationerne derfor også et ubehag ved coronatiltagene i den brede befolkning, mener Dieter Rucht.

»Protesterne vil fordufte med lempelserne,« siger Dieter Rucht.

»Medmindre vi oplever en ny coronabølge. Så vil konflikten komme tilbage for fuld hammer.«

Han frygter, at smittetallene i så fald ikke bliver det afgørende for, om der kommer en ny lockdown.

»Det afgørende vil blive en politisk afvejning af, hvor langt befolkningen er villig til at gå, og hvor stærke protesterne bliver.«

Sociologen Axel Heiser ser den samme konflikt for sig – men også andre:

»Vi står også foran en stærk økonomisk nedtur. Der vil fordelingskampene tage til, og så vil der blive kæmpet på helt andre scener, formentlig med markant bredere folkelig deltagelse.«

Falsk alarm

På Alexanderplatz virker det drama langt væk. En gruppe, der kalder sig Fetish For Future, danser en skæv protestdans til tung techno.

Under en plakat med de fire seneste års tyske dødelighedsrater, som ikke viser et nævneværdigt udsving i 2020, holder initiativtageren Michael Bründel et foredrag om, at flere tyskere er døde af lockdown-tiltagene end af corona.

»Corona var falsk alarm« står der på den anden side af plakaten.

Politiet ser derimod ingen falsk alarm. Efter en permanent tilstrømning af demonstranter vælger de at rydde pladsen helt, så selv køerne foran tøjbutikker og stormagasiner forsvinder.

En flok unge i højt humør danser afsted fra pladsen, nogle af dem arm i arm, mens de råber jokes som »vær nu artig, ellers giver Mutti dig stuearrest igen«.

En af dem holder et skilt med budskabet: »Vi frygter døden så meget, at vi er bange for at leve.«

I U-banen under Alexanderplatz holder folk mere afstand, men det er kun godt halvdelen af passagerne, der har det påbudte mundbind på. Det er lørdag aften og forår i Berlin. Så kan mange berlinere tilsyneladende glemme corona. Måske er de bare trætte af en kamp uden et klart mål.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Jørgen Mathiasen
  • Lisbeth Glud
  • Christian Mondrup
  • Ervin Lazar
  • Jakob Trägårdh
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
Olaf Tehrani, Jørgen Mathiasen, Lisbeth Glud, Christian Mondrup, Ervin Lazar, Jakob Trägårdh, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Hansen

Det er jo en i hvert fald delvis åben dør, demonstranterne løber ind, da også Tyskland er i gang med at genåbne.

peter juhl petersen, Steffen Gliese, Ole Frank og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jette Steensen

I Europa og USAvokser protester mod lockdown mens man mange steder i Asien har oplevet langt voldsommere tiltag som har befolkningernes accept. Man kan mene at det handler om individualisme overfor samfundssind , men mon ikke det også handler om at krisen har afsløret hvor mange mennesker i overflodsvesten som faktisk lever i en usikker prekær økonomisk situation, for en stund har coronaprotester overtaget modtand mod flygtninge og indvandrere mens den grundlæggende ulighed består

Lisbeth Glud, Pia Nielsen, Birte Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Jette Steensen

Trods alt er det ret få, der er gået på gaden for at protestere. I Kina er der nok også et mindretal, der er utilfredse. Det hører vi bare ikke om, da det i Kina ikke er tilladt at ytre sig negativt om magthaverne.

Lars Hansen

Demonstrationen i Danmark virker som om, den også var præget af folk med relativt marginale synspunkter på andre områder. Ingen nævnt ingen glemt.

Lisbeth Glud, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hvorfor var der to diktaturer i Tyskland i det 20. århundrede? Men dybest set er det jo et spørgsmål om, hvilket samfund man ønsker. Et individ baseret eller et fælleskab baseret? Hvilket rettigheder kommer først? Dine eller mine? Marginale synspunkter, ja men havde vi levet i middelalderen, så ville det jo have været det samme Hekse er virkelige, for det har kirken jo sagt, "lad os brænde nogle.".

Mads Kjærgård

Hvorfor var der to diktaturer i Tyskland i det 20. århundrede? Men dybest set er det jo et spørgsmål om, hvilket samfund man ønsker. Et individ baseret eller et fælleskab baseret? Hvilket rettigheder kommer først? Dine eller mine? Marginale synspunkter, ja men havde vi levet i middelalderen, så ville det jo have været det samme: Hekse er virkelige, for det har kirken jo sagt, "lad os brænde nogle." Men jeg går udfra, at det er DDR der refereres til, men er det ikke netop den type samfund, man advokerer for nu? Personligt finder jeg artiklen for stupid og nedladende, men lad være, det er man jo vant til, når man har en anden mening end den fremherskende. Måske giver historien mig ret.

Jørgen Mathiasen

Tyskkyndige kan se en diskussion i af demonstrationerne i »Anne Will«. Sarah Wagenknecht optræder ganske vist hovedsaligt i rollen som kværulant, men om ikke andet er det en diskussion af demokratiets øjeblikkelige tilstand i Forbundsrepublikken.

Efter en uge med opkøb af statsobligationer for €45 mia gennem den europæiske centralbank, bør interesseren nu samle sig om dagens melding om en udvidelse af EUs budget med €500 mia. Det er en, som må antages at skabe panderynker i det danske statsministerium.

Jan Weber Fritsbøger

ja det er da vigtigt at protestere over at myndighederne forsøger at begrænse vores frihed til at smitte hinanden,
men protestere imod militarismen og bombninger i fremmede lande, det gider vi ikke det rammer jo nogen andre, så hvorfor skulle vi protestere.