Læsetid: 3 min.

»Revolutionerende« EU-strategi for et grønnere landbrug møder stærk modstand – i landbruget

EU’s grønne Fra jord til bord-strategi roses som »revolutionerende« af miljøorganisationer, men ses i landbrugsindustrien som »et frontalt angreb på landbruget«. Uden forbrugerne kan projektet ikke lykkes – og heller ikke uden et reduceret kødforbrug, mener Greenpeace
De vigtigste punkter i EU's strategi for biodiversitet og Jord til bord-strategien, som udgør vigtige brikker i EU-Kommissionens Green Deal, er, at brugen af antibiotika og pesticider skal halveres inden udgangen af 2020’erne. Desuden skal brugen af gødning reduceres med 20 procent.

De vigtigste punkter i EU's strategi for biodiversitet og Jord til bord-strategien, som udgør vigtige brikker i EU-Kommissionens Green Deal, er, at brugen af antibiotika og pesticider skal halveres inden udgangen af 2020’erne. Desuden skal brugen af gødning reduceres med 20 procent.

Gert S Laursen

23. maj 2020

»Hvis vi bliver ved med at ødelægge vores natur og ikke får de bestøvende insekter tilbage, så kan op mod en million arter forsvinde fra jordens overfalde. Vores strategi for bæredygtighed i landbruget er derfor ikke kun en økologisk strategi, men også en økonomisk nødvendighed.«

Sådan lød det fra EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermanns, da han i denne uge præsenterede Strategien for biodiversitet og Fra jord til bord-strategien, som udgør vigtige brikker i EU-Kommissionens Green Deal. Udspillets grønne toning roses generelt af klima- og miljøorganisationer, mens der har lydt stærkt kritiske toner fra landbruget, som i dag udleder godt ti procent af drivhusgasserne i EU.

Tredobling af økologi

Strategierne handler om langt mere end CO2.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Viggo Okholm
  • Niels Bent Johansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
David Zennaro, Gert Romme, Viggo Okholm, Niels Bent Johansen, Klaus Lundahl Engelholt, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Elisabeth Colle

Europas nye herremænd har gennem årtier gennemtrumfet så mange privilegier til sig selv, at de helt har glemt hvem der faktisk betaler regningen. Jeg taler selvfølgelig om landbruget. Nu står de så til at miste disse privilegier, eller i hvertfald til at dele dem med resten af samfundet og det gør selvfølgelig ondt. Faktum er dog, at europæisk landbrug ødelægger grundlaget for vores samfund - både økologisk og økonomisk. Det er på tide at landets største modtager af offentlig støtte (læs landbruget) giver noget tilbage til samfundet, andet end gæld, gift og gylle. Vil landbruget ikke spille med må vi ekspropriere deres jord eller tage støtten fra dem. Vi behøver trods alt ikke 38.000000 svin i en verden, der må og skal producere mindre kød.

Søren Lind, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, David Zennaro, Liselotte Paulsen, erik pedersen, Mikkel Zess, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Bent Gregersen, Søren Fosberg, Søren Bro, Niels Bent Johansen, Pia Nielsen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Nu skal vi jo være her alle sammen - forbrugere og landbrug. Og det, som landbruget gør, påvirker også resten af samfundet. Det drejer sig om overgødning af havene, meget landvarige skader på det fælles drikkevand, og f.eks, al den grønne begroning, man ser på hustage, flisebefæstninger, bark på træer og så videre.

For at komme dette til livs, burde samfundene faktisk købe landbrugsjorden til dagspris, og leje den tilbage til landbruget. For kun herved kan samfundene får en rimelig indflydelse på, hvad der foregår.

Og denne metoder burde i det hele taget benyttes overalt i samfundet - også med beboelser.

Karsten Lundsby, David Zennaro, Elisabeth Colle, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Bent Gregersen, Søren Fosberg, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dette her forstår jeg ikke:
"Allerede i dag kan efterspørgslen efter visse økologiske produkter ikke følge med udbuddet, hvormed landmændene oplever stærke prisfald. Derfor er en del af EU-planerne også at skabe kampagner mod madspild – og for at købe mere økologi.
Er det muligt at få et mere konkret eksempel på hvad der menes?

Det er nødvendigt, at landbruget arbejder sammen med resten af landet/verden for at bibeholde bestøvere, biodiversitet, og holde liv i vandløbene.
Jeg forstår, at landbruget føler sig trængte. Jeg forstår, de har svære økonomiske kår. Jeg forstår at de er udsat for priskonkurrence fra udenlandske producenter.
Men landbruget er vores frontløbere.
Der må findes en løsning.

Karsten Lundsby, David Zennaro, Viggo Okholm, erik pedersen, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

har landbruget svære økonomiske kår ? det skulle vel ikke være fordi de har haft for travlt med at blive store og har skruet prisen op på landbrugsjord som de har købt for lånte penge,
og dermed kan dyrkningen ikke betale forrentningen, landbrugets problem skyldes egen grådighed, i kombination med en kemisk industri som har foregøglet dem at brug af kemi til at fremme produktionen ville gøre indtjeningen højere,
det man glemte at nævne var at det handlede om den kemiske industris indtjening,
og så må vi ikke glemme bankernes rolle som villigt har lånt landbruget de penge som har presset prisen på jord op,
og alle parter har været drevet af egen grådighed, hvornår fatter mennesket at grådighed er altødelæggende, og nej det er ikke kun de andres grådighed som er problemet.

Henrik Leffers, Karsten Lundsby, David Zennaro, Elisabeth Colle, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Søren Fosberg, Carsten Munk, Hanne Utoft, Gert Romme, Christel Gruner-Olesen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

"Strategierne er ikke bindende, før EU-Parlamentet og EU-rådet giver deres samtykke"

Og det er bl.a. lande som Danmark der i EU-Rådet gang på gang blokkerer for forbud mod brugen af pesticider.

"Allerede i dag kan efterspørgslen efter visse økologiske produkter ikke følge med udbuddet, hvormed landmændene oplever stærke prisfald. Derfor er en del af EU-planerne også at skabe kampagner mod madspild – og for at købe mere økologi."

Hvis det kan påvirke butikkernes prispolitik på området så de økologiske produkter ikke er dyrere skal der nok komme gang i salget. Nu står der visse økologiske. Men det er klart at hvis prisen er 50-100% højere så kræver det en god privatøkonomi og det kan kampanger nok ikke ændre på.

Karsten Lundsby, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jan W
jeg antager at den store gæld i de førre og førre meget store landbrugsforretninger lægger pres på landmændene i kombination med andre faktorer, som f.eks beskrevet i artiklen som handler om slagteriarbejderne i Tyskland og de vilkår, de hidtil er blevet budt for at holde priserne på kødvarer nede.
Det er noget rigtig lort, at samfundet har favoriseret forretninger baseret på store lån, fremfor forretninger, som kan klare sig selv. Det er skidt, at samfundet har vist, at værdier - det er noget man giver til dem, som sagtens kan klare sig selv. Det er himmelråbende åndssvagt, at landets primærproduktion af fødevarer er koncentreret på færre hænder, hvor de magiske begreber om 'eksport' og 'arbejdspladser' har betydet mere end en fornuftig produktion, som levner liv til vand og jord.
Jeg tror ikke landbrgsforretninger er hverken mere grådige end medicinalfirmaer, techindustrien eller oliebranchen. De følger bare flokken i retningen af mere forbrug og vækst og drømmen om den store gevinst.

Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Søren Fosberg og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

@ Jan Weber Fritsbøger,

I forhold til situationen i Danmark rammer du nok lige i plet,

Med lån fra banken er det blevet opkøbt landbrugsjord - også af ringere kvalitet til priser på den anden side af 225.000 DKK pr. hektar. Og det er indlysende, at selv med tiden ualmindelig lave rente på lån, kan disse investeringer ikke tjenes hjem ved blot at dyrke jorden. Her er den absolutte grænse formentlig på 125.000 DKK pr. hektar.

Man køber selvfølgelig mere jord for at udnytte sin fulde arbejdstid og maskinkapacitet, men så mangler der alligevel noget. Derfor optages der yderligere kreditter til at købe nye traktorer og redskaber for flere millioner DKK. Og herved bliver det endnu vanskeligere at tjene penge nok til sin gæld.

Egentlig kan man sige, at bankerne er ualmindelig letsindige og grådige. Og de burde have lov til at bære et betydeligt tab på disse voldsomme investeringer.

Men problemet med løsningen af situationen i landbruget er endnu større. For landbrugssektoren bakkes op af meget mægtige interesser. F.eks. den enorme kemiske industri, maskinproducenter og så videre.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Søren Fosberg, Lise Lotte Rahbek og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Hele strukturændringen i landbruget gennem især de sidste ca 40 år har nok mange årsager.
Generelt tror jeg ikke landmænd som sådan er rige tværtimod ,for i en periode var mange teknisk insolvente.
Byboere har så i alt for høj grad manglet indsig ti årsag og virkning og desuden har ønsket om almindelige arbejdstider nok også gjort det sværere at vælge den alsidige dyrkning af jord kombineret med dyrehold. Det er en del af årsagerne til de store specialiserede brug. Det bl.a. at have køer på et mindre brug,som tidligere, stillede store krav omkring en helt anden livsstil.
At landbruget så har skudt sig selv i foden med diverse stigninger på jord og meget høje omkostninger til maskiner m.v. har bestemt ikke været godt for hverken dem selv eller vi andre.
Verdens befolkning skal have noget at spise og dt de skal spise skal komme fra jorden,og hvis vi vil spise dyr og ha ost og mælk skal disse dyr have mad, og det mad/foder skal sgu dyrkes eller importeres, det er vel logik..
Hele problematikken er altså ikke så enkelt som nogle her mener.
Vi kan så hurtigt blive enige om at konkurrencen landene imellem også har pustet til voldsomme støtteordninger og tilskud i et fuldstændig uoverskuelig cirkus m.v.
Skuden skal vendes,men det nytter jo ikke at kalde alle bønderne for mere eller mindre idioter og griske i den proces. Jeg har ikke løsningen, men jeg gad da nok vide hvor mange af de forargede her der har lyst til at vise hvordan et landbrug skal fungere så både mennesker og dyr og ikke mindst den naturmæssige diversitet ikke tager skade.

@ Viggo Okholm,

Jeg tror, at din strukturændring begyndte for 60-65 år siden.

I 1953, hvor man startede med at føre statistik over arbejdsmarkedet, var arbejdsmarkedet på 1.715.000 ansatte, og af dem var godt 1.100.000 ansat i de promære erhverv - altså fiskeri og skovbrug men først og fremmest i landbruget.

Og det var i årene derefter, at den lille grå begyndte at afløse hestene på markerne, hvilket betød, at landmanden kunne gå fra en 1-fuget plov til en 3-fuget, og samtidig kunne køre dobbelt så stærkt.

Men resultatet var også, at landbruget "frigjorde" den loyale og stabile arbejdskraft, de havde haft gennem mange år - også i de år, hvor landbruget ikke så noget problem i, at levere hele produktionen til "den tyske ordensmagt", der beskyttede danskerne mod englænderne.

Men det var altså i de år - efter 1955 - altså for 65 år siden, at landbrugets nu forhenværende arbejdskraft sivede ind i byerne for at skaffe sig en indkomst med ufaglært arbejde. Og det var her, at landbrugets kapitalbehov skød i vejret. Og det er dette, fortsat stigende, kapitalbehov, der har styret landbruget siden dengang.

Men ellers er det korrekt, at det har været en livsstil med lang arbejdstid at være landmand. Men i disse specialiseringstider, kalder nogle sig for f.eks. planteavlere, og efter den sidste kemiske behandling i forsommeren kan de have nogle gode uger på Mallorca .eller Grand Canaria inden e skal hjem og høste. Og mange af de såkaldte kødproducenter, er så store, at hverdagen foregår bag skrivebordet, medens østarbejdere passer staldene.

Det blandede landbrug findes ikke mere. Men det var faktisk en stabil faktor for landmanden. For hvis mælkeproduktionen havde ringe indtjening i en periode, så kunne man satse på kød og planteavl og så videre. Og investeringsbehovet var også langt mindre.

Henrik Leffers, Karsten Lundsby og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Gert Romme:
Tak for en præcis uddybning af det jeg også gerne ville fremhæve. Jeg var lidt mere usikker på hvornår der skete rigtig meget omkring strukturen.
Jeg har så en personlig erfaring som barn på et primitivt husmandssted men med voldsom udvikling trods alt på 17 tønder land. Mine forældre havde dette sted fra 48 til 78. Jeg selv blev i landbruget til 1965 og lidt til og fra sideløbende med studier derefter og ja med en nær ven som var formand i Dansk Familiebrug. til ca 93. Men din analyse er jeg stort set enig med dig i.

@ Viggo Okholm,

Faktisk kan jeg fortsætte, fordi jeg syntes, at den fortsatte historie er interessant. men så er vi udenfor landbruget.

- Sagen er, at frem til omkring 1968-69 var den primære sektor (den der skaffer råvarerne) størst i Danmark.
- Derefter tippede den, og den sekundære sektor (den der forarbejder råvarerne) blev størst Dette skyldes bl.a alle disse tidligere landbrugsmedhjælpere - ofte hele familier, der kom til byen, og fik ufaglært arbejde i industrien.
- Men allerede i starten af 1970-erne tippede det igen, og de tertiære erhverv størst (dem der servicerede 2 andre erhverv samt samfundet).

Herefter er det hurtigt gået slag i slag. Medens de tertiære erhverv hastigt blev større og større, - og forsat bliver det, er de 2 andre erhvervs gået tilsvarende tilbage - hurtigst landbruget.

Det vil sige, at vi allerede i 1980-erne havde et samfund, hvor de uproduktive erhverv (de tertiære) egentlig lukrerede på de primære og sekundære, der trods alt producerede.

Og allerede der blev nutidens store arbejdsløshed skabt. For øgede rationaliseringer, effektiviseringer og automatiseringer har gjort, at samfundet klarer sig ganske godt med en ganske lille arbejdsstyrke.

Derfor vender den fulde beskæftigelse aldrig mere tilbage, faktisk kommer vi længere og længere væk fra det. Derfor må samfundene finde en helt anden måde at fordele de samfundsskabte værdier på. Og ser man på den fælles "kage" har nogle få i samme periode haft nogle enorme arbejdsfrie indkomster, medens andre ikke har. Så der er virkelig noget at fordele.