Læsetid: 9 min.

Tidligere amerikanske jægersoldater organiserer kupforsøg mod Nicolas Maduro. Trump dementerer

I et tilsyneladende amatøragtigt forsøg på at arrestere Venezuelas præsident, der er eftersøgt i USA for narkoterrorisme, trængte to tidligere amerikanske jægersoldater og 60 desertører fra Venezuelas hær ind over grænsen fra Colombia
Venezuelas præsident Nicolas Maduro fremviser under en pressekonference dokumenter, som angiveligt er blevet beslagtlagt fra to af de soldater, der blev taget til fange under kupforsøg.

Venezuelas præsident Nicolas Maduro fremviser under en pressekonference dokumenter, som angiveligt er blevet beslagtlagt fra to af de soldater, der blev taget til fange under kupforsøg.

Miraflores palace

9. maj 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

I en militær operation, der kunne minde om den mislykkede CIA-støttede Svinebugtinvasion af Cuba i 1961, blev to tidligere amerikanske jægersoldater og 11 desertører fra Venezuelas militær arresteret i denne uge.

Deres både var løbet tør for brændstof nær havnebyen Macuto, der ligger 34 km nord for Caracas.

Ifølge lederne af den militære operation, tidligere jægersoldat Jordan Goudreau og tidligere venezuelanske officer Javier Nieto Quintero, skal i alt 60 væbnede oprørere være involveret. De skal have trænet i nabolandet Colombia, hvorfra de enten sejlede i båd eller trængte ind over landegrænsen til Venezuela.

Venezuelas præsident Nicolas Maduro hævder, at otte medlemmer af oprørsstyrken blev dræbt under militære træfninger. Det er blevet bekræftet af lederne af »Operation Gideon« – et navn inspireret af en operation gennemført i 1948 af en væbnet jødisk gruppe mod det britiske mandat i Palæstina i 1948.

»De troede, de ville blive modtaget som en slags Rambo med klapsalver. Men det venezuelanske folk tog dem til fange og bandt dem på hænder og fødder, og politiet var nødsaget til at gribe ind for at redde dem fra fysisk overlast,« sagde præsidenten i en tv-tale.

Ifølge Goudreau var planen at arrestere Maduro og andre topledere i Venezuelas regering. I et interview på den censurerede statslige tv-kanal tilstod den ene tilfangetagne amerikanske jægersoldat, Luke Denman, at formålet med operationen var først at sikre kontrol over lufthavnen i Caracas og dernæst at bortføre Maduro. Præsidenten skulle så ifølge Denman flyves til USA.

Det er uklart, om et amerikansk fly ville afhente ham, eller om oprørerne ville kapre et selv.

Narkoterrorisme

USA sigtede for nylig Maduro og flere af hans ministre for at være narkoterrorister. Der er en dusør på 15 mio. dollar til den, der udleverer præsident Maduro til amerikansk justits.

De venezuelanske ledere beskyldes for at samarbejde med de marxistiske oprørsgrupper FARC og ELN i Colombia om at smugle narkotika til USA.

Både præsident Donald Trump og en talsmand fra Udenrigsministeriet afviser Maduro-styrets påstand om, at USA skulle stå bag den usædvanlige militære operation. Ifølge det regerende socialistpartis formand, Diosdado Cabello, har en af de tilfangetagne oprørere indrømmet at være agent for USA’s Agentur for Narkobekæmpelse, Drug Enforcement Agency (DEA).

DEA hører under Justitsministeriet og råder over militære enheder, der kan indsættes mod narkosmuglere i Mellemamerika og Latinamerika.

Både Goudreau og Nieto er bosiddende i Florida, hvor de fleste eksilvenezuelanere har slået sig ned i USA. Der er nære forbindelser mellem de konservative cubanske og venezuelanske eksilsamfund i Florida, ligesom der er mellem de socialistiske styrer i Cuba og i Venezuela. Det sofistikerede cubanske efterretningsvæsen er aktivt i både Miami og Caracas.

Meget tyder på, at Maduro-regimet har infiltreret gruppen af deserterede soldater og officerer, der medvirker i operationen fra deres base i Colombia, og at regimet derfor var advaret på forhånd.

Den amerikanske avis, Military Times, bekræftede onsdag, at de tre involverede amerikanske statsborgere alle har været medlemmer af USA’s specialstyrker og kæmpet i Afghanistan og Irak. Den tredje jægersoldat hedder Airan Berry.

Oppositionsleder Juan Guaidó, der er anerkendt af USA og EU som Venezuelas demokratisk valgte præsident, afviser at have forbindelser til oprørsgruppen. Men Goudreau skal have vist Associated Press en kontrakt underskrevet mellem Guaidó og hans sikkerhedsrådgivningsfirma Silvercorp, USA om at udføre »almene tjenester« for oppositionen.

I onsdags sagde præsident Maduro, at det endnu ikke er blevet afgjort, hvad konsekvenserne for Guaidó kan blive.

Svinebugtinvasionen var finansieret af Kennedy-regeringen. Styrken bestod af 1.400 eksilcubanske oprørere, der var blevet trænet af CIA. Den blev slået ned af Fidel Castros revolutionære i løbet af tre dage.

Den koreanske rygtebørs tog fejl – igen

Lasse Karner

Den nordkoreanske afhopper Ji Seong-ho var 99 procent sikker på, at Kim Jong-un var død. Men medmindre billeder og videooptagelserne offentliggjort af Nordkoreas statsmedier er fabrikerede, tog Ji Seong-ho 100 procent fejl. Efter stor spekulation og international bevågenhed blev rygterne om Kim Jong-uns alvorlige sygdom og mulige endeligt punkteret, da han storsmilende besøgte en gødningsfabrik sidste weekend.

Inden da var han ikke blevet set i tre uger – heller ikke ved markeringen af en vigtig nordkoreansk mærkedag. Og da det sydkoreanske medie Daily NK, der følger udviklingen i det lukkede land tæt, mente at vide, at Kim Jong-un havde været på operationsbordet for hjerteproblemer, var historien ikke til at stoppe.

Den toppede, da Ji Seong-ho og en anden afhopper, Thae Yong-ho, bekræftede, at noget var helt galt oppe nordpå. De blev siden mål for heftig kritik, fordi de ikke bare er afhoppere, men også nyvalgte medlemmer af det sydkoreanske parlament. Denne uge valgte begge at undskylde.

»Jeg er klar over, at en af grundene til, at mange af jer stemte på mig som lovgiver, er forventningerne om nøjagtige analyser og forudsigelser i forhold til nordkoreanske spørgsmål. Jeg føler skyld og et tungt ansvar,« udtalte Thae Yong-ho ifølge BBC i en erklæring. Han var indtil 2016 en højtstående diplomat, men flygtede fra regimet fra sin post på den nordkoreanske ambassade i London.

Rigeligt med rygter

Hele sagen har endnu en gang vist, at oplysninger fra Nordkorea er svære at stole på – selv når de kommer fra afhoppere eller kilder i landet. Og især når de omhandler den øverste top og Kim-familien. Eksemplerne på falske historier er mange. De tæller historien om, hvordan Kim Jong-uns onkel blev fodret til en flok glubske hunde og den om ekskæresten, der blev henrettet ved en maskingeværsalve.

Når rygterne alligevel har det med at gribe om sig, skyldes det blandt andet, at intet i Nordkorea er for bizart til at være helt utænkeligt. Onklen blev rent faktisk henrettet på sin nevøs ordre, bare ikke med hunde, mens Kims halvbror blev slået ihjel med nervegift i Kuala Lumpur. Og det nordkoreanske regime er selv storleverandør af løgne og halve sandheder. Hvad enten det gælder forholdet til Sydkorea, landets teknologiske udvikling eller Kim-dynastiets bedrifter, trives fiktionen i strømmen af nyhedstelegrammer fra Pyongyang.

Dertil kommer, at mange af de uformelle oplysninger fra Nordkorea foretager en lang rejse via Kina til Sydkorea, før de bliver samlet op af mindre medier og bloggere på jagt efter hjemmesideklik. Det var sandsynligvis også sådan, at fortællingen om Kim Jong-uns hjerteoperation havnede hos Daily NK. Måske er dele af den sand, vi ved det ikke. Sikkert er det derimod, at Kim Jong-un kæderyger, er overvægtig, og at familien har en historik med hjerteproblemer.

Den italienske katastrofe er endnu større

Martin Gøttske

Antallet af italienere, der er registreret som døde med corona, er allerede tårnhøjt, men nu viser det sig, at det reelle antal kan være endnu højere.

Det siger det italienske statistikbureau ISTAT, som i en analyse er kommet frem til, at tusindvis af uforklarede dødsfald formentlig bør tælles med i de officielle coronastatistikker.

ISTAT har studeret dødsraten fra den 21. februar, hvor det første COVID-19-relaterede dødsfald fandt sted i Italien, til den 31. marts, og er kommet frem til, at 39 procent flere italienere er døde i forhold til den samme periode i de foregående år.

Det betyder, at 25.354 flere italienere er døde end gennemsnitligt, men det officielt registrerede antal coronadøde i perioden lød på 13.710 personer. Det efterlader altså 11.644 uforklarede dødsfald. Ifølge statistikbureauet er personerne i denne gruppe formentlig døde på grund af COVID-19, eller de er døde som en indirekte konsekvens af pandemien, da de har lidt af andre sygdomme, som et overbebyrdet sundhedssystem ikke har været i stand til at behandle.

Konsekvensen er altså, at antallet af coronadøde i Italien reelt kan være næsten dobbelt så stort som det officielt registrerede dødstal. Og hvis mønsteret er fortsat i april og i starten af maj, kan Italien i virkeligheden have titusindvis flere coronadøde end de 29.684, som der den 7. maj var registreret som døde med COVID-19.

Anden smittebølge

Langt de fleste uforklarede dødsfald fra slut-februar til slut-marts fandt sted i det nordlige Italien, som netop har været hårdest ramt af coronavirus. I Lombardiet, som har været pandemiens epicenter i Italien, døde i marts 186 procent flere end normalt i den måned. For hele Norditalien var procenttallet 95 procent flere end normalt, mens det var ni procent i den centrale del af landet og blot to procent i Syditalien.

Den 4. maj begyndte Italien så småt at åbne igen efter at have været lukket ned i godt to måneder. Men meget tyder på, at Italiens kvaler langtfra er overstået. Et nyt studie peger på, at landet på grund af genåbningen kan være på vej mod en ny og voldsom anden smittebølge. Forskere fra Imperial College i London har regnet sig frem til, at hvis italienerne vender tilbage til blot 20 procent af deres bevægelsesmønstre uden for hjemmets fire vægge fra før nedlukningen, så kan det føre til »en genopblussen i antallet af dødsfald, som vil være langt større end i den nuværende bølge« i flere dele af landet allerede inden for en otte ugers periode. Det vil dog også i afgørende grad afhænge af, hvorvidt folk vil fastholde social distance, og hvor gode myndighederne vil være til at isolere smittede.

Nye prognoser fra EU-Kommissionen viser, at Italiens statsgæld vil vokse dramatisk som konsekvens af coronanedlukningen. Gælden vil vokse fra 134,8 procent af BNP i 2019 til hele 158,9 procent i 2020.

Det diplomatiske forhold mellem Sudan og USA er i bedring

Merle Baeré

Det er på mange måder nye tider i Sudan. I denne uge blev det manifesteret i den diplomatiske verden, hvor der blev taget et skridt i forhold til at forbedre relationen mellem Sudan og USA. For første gang i over 20 år valgte Sudan i mandags at udpege en ambassadør i USA.

Allerede sidste år lovede de to lande hinanden, at de ville styrke båndene efter tre årtier med fjendtlighed, da Sudan var ledet af den tidligere diktator Omar al-Bashir.

Som bekendt udbrød der massive demonstrationer for over et år siden i det nordøstafrikanske land – i første omgang efter beskeden om, at prisen på statssubsidieret brød og benzin ville stige. Men som vi har set med mange andre masseprotester rundt om i verden, udviklede dette sig hurtigt, flere sluttede sig til, og demonstranterne krævede al-Bashirs afgang. I april 2019 afsatte militæret så al-Bashir, som havde siddet tungt på magten siden 1989.

Med denne nye udvikling bag sig mødtes den sudanske premierminister Abdalla Hamdok med USA’s udenrigsminister Mike Pompeo kort inden årsskiftet og aftalte, at de nu igen ville udveksle ambassadører. En aftale, det amerikanske udenrigsministerium senere har kaldt »et historisk skridt«, mens Hamdok har udtalt, at »det er et vigtigt skridt i forhold til at genopbygge Sudan«.

Længe har de to lande haft såkaldte chargé d’affaires, som rangerer under ambassadøren og kan ses som en repræsentationschef af laveste rang, til at være til stede i Khartoum og Washington. Selv om der ifølge Reuters er givet besked om, at Sudans nyudnævnte ambassadør i USA hedder Nureldin Satti – og blandt andet er tidligere ambassadør i Frankrig i 1990’erne – har USA endnu ikke meldt ud, hvornår de vil udpege deres repræsentant i Sudan.

Den sudanske overgangsregering har dog også en anden klar prioritet, som går noget videre end ambassadørposterne: at blive fjernet fra USA’s terrorliste. En liste, Sudan blev sat på i 1993 efter anklager om, at al-Bashirs regering støttede terrorgrupper – og som i realiteten betød, at landet blev afskåret for gældseftergivelse og hjælp fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Om de forbedrede relationer fører til, at det også går i opfyldelse, er endnu uvist. Men i februar bakkede FN’s generalsekretær Antonio Guterres op om Sudans ønske.

»Det er tid til at fjerne Sudan fra terrorlisten og til at mobilisere massiv international støtte, så Sudan bliver i stand til at få bugt med landets udfordringer,« sagde generalsekretæren.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

"Der er en dusør på 15 mio. dollar til den, der udleverer præsident Maduro til amerikansk justits"

Wauuu. Kan man godt det sådan helt internationalt lovligt? En dusør på diverse præsidenter er jo langt billigere end en invasion. Måske den teknik kan anvendes til fremtidige konflikter. Så kan store dele af de militære udgifter jo spares væk og anvendes humanitært i stedet for.

Jeppe Lindholm

Måske de mega rige internationale koncerner med interesse for skattely kan udlove dusører på diverse skatteministre verden over. Langt billigere end jurister og revisorer.

Bjørn Pedersen

Trump og CIA benægter selvfølgelig, men taget i betragtning af hvor mange gange i løbet af USA's historie CIA's operationer har fejlet spektakulært og hvor blank Trump som person forekommer når han åbner munden, så er jeg overrasket over at de overhovedet nåede kysten. Trump har da sikkert foreslået at man skulle sejle forbi Venezuelas kyst og så skyde dem afsted fra kanonerne på et af deres slagsskibe. Hans stab brugte sikkert halvanden time på at tale ham efter munden, hvorefter Trumps svigersøn, Kushner, fik overdraget ansvaret for operationen (ham med Trumps "plan" for fred i Mellemøsten).

Mikkel Zess

Forøvrigt bakker Danmark via EU og Nato op bag USA og kuppræsident Juan Guaidó. Jeg synes nok udenrigsministeren har et forklaringsproblem!

Brian Nocis Jensen, Hans Larsen, Søren Dahl og Trond Meiring anbefalede denne kommentar