Læsetid: 5 min.

Tyskland forbyder »slavelignende« udnyttelse af østeuropæiske slagteriarbejdere

Efter massive coronaudbrud vil Tysklands regering for fremtiden forbyde kolonnearbejde i landets enorme slagteribranche. Det vil ændre markedet for koncerner som Danish Crown, men formentlig kun føre til beskedne prisstigninger
260 slagteriarbejdere var testet positive med corona på på storslagteriet Westfleisch ved Coesfeld i Nordrhein-Westfalen.

260 slagteriarbejdere var testet positive med corona på på storslagteriet Westfleisch ved Coesfeld i Nordrhein-Westfalen.

Leon Kuegeler

23. maj 2020

»Det her er intet andet end slaveri. Jeg havde aldrig troet, at den slags forhold var mulige i et land som Tyskland.«

Udsagnet kommer fra Anna Popescu, en 34-årig rumænsk slagteriarbejder på storslagteriet Westfleisch ved Coesfeld i Nordrhein-Westfalen, som radiokanalen Deutschlandfunk har talt med.

Eller rettere: Popescu er ikke hendes rigtige efternavn, fordi hun er bange for at blive fyret, hvis hun taler med pressen. Og hun er slet ikke ansat ved Westfleisch, som midlertidigt har måttet lukke slagteriet ned, efter 260 slagteriarbejdere var testet positive med corona. Anna er hyret som kolonnearbejder af en undervirksomhed, som Westfleisch har købt til at udføre slagtearbejdet.

Egentlig er hun som minimum sikret den lovpligtige tyske mindsteløn på 9,35 euro eller 70 kr. i timen. Men hun skal selv betale for arbejdstøj og -redskaber, og trods coronakrisen deler hun en slidt treværelseslejlighed med syv andre østarbejdere, hvor hun nu sidder i karantæne. De lægger alle otte cirka 1.600 kroner om måneden af deres løn i husleje – vel at mærke til deres udlejer, som også er deres arbejdsgiver.

Ifølge fagforeningen NGG – den tyske pendant til danske Fødevareforbundet NNF – er hun bare en af omkring 30.000 overvejende østeuropæiske kolonnearbejdere i den tyske kødindustri.

Beskæmmende forhold

På grund af kolonnearbejdernes tvivlsomme arbejds- og boligforhold er omfattende coronaudbrud i slagteribranchen et globalt fænomen fra USA over Brasilien og Australien til Europa. Men i Tyskland, hvor den enorme slagteribranche på grund af dumpinglønninger og underkontrakter står for en stærk eksport af kødvarer – også til Danmark – har coronaudbruddene fået uventet store politiske konsekvenser.

»Kødindustriens måde at bruge under-, under-, underkontrakter på fører til organiseret ansvarsløshed, der underløber de gældende regler,« udtalte den socialdemokratiske tyske arbejdsminister Hubertus Heil i denne uge under et møde med den rumænske arbejdsminister. Her kaldte han »den massive coronasmitte blandt rumænske arbejdere i Tyskland« for »beskæmmende«.

Han så tilsvarende tilfreds ud, da han onsdag meddelte, at de tyske regeringspartier – med en række undtagelser for mindre virksomheder – er blevet enige om fra 1. januar 2021 at forbyde underkontrakter i slagteribranchen. Et system, der ifølge fagforeningen NGG sammen med en aggressiv tysk eksportstrategi systematisk har presset kødpriserne, dyrevelfærden og arbejdsforholdene, siden den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröders deregulering af det tyske arbejdsmarked for små 20 år siden.

Tragisk baggrund

»Underreguleringen har gjort Tyskland til Europas lavtlønsland nummer et i kødindustrien. Det er blevet et wild west, som i øvrigt har kostet Danmark tusindvis af arbejdspladser,« siger næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen.

»Selv om det tyske forbud nu er opstået på en tragisk baggrund, er det virkelig gode nyheder for arbejderne, men også konkurrencemæssigt for den danske og europæiske slagteribranche.«

Det afspejler sig i de tørre tal.

På knap 30 år er den tyske grad af selvforsyning med svinekød gået fra 70 til over 120 procent, så landet i dag har en stærk eksport. Danmark eksporterer omvendt millioner af smågrise og halve og levende svin til Tyskland om året. Og Danmark importerede i 2018 cirka 115.000 ton forarbejdet svinekød og svineprodukter fra Tyskland.

Denne karrusel skyldes ikke mindst det tyske lønniveau. En konsekvens af det tyske forbud kan derfor blive, at svinekødet i fremtiden i højere grad transporteres til billigere østeuropæiske lande og forarbejdes der, frem for at den billige arbejdskraft flyttes til Tyskland, mener Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved KU.

»Det vil nok også sætte mere skub i robotteknologien i slagteprocessen. Men alt i alt må man formode, at den tyske svineindustri vil gå lidt ned i gear, uden at jeg ser drastiske ændringer for mig. Når forarbejdningen i Tyskland gøres lidt dyrere, kan det også få kødpriserne til at stige en smule, også i Danmark, men næppe markant.«

Positivt skridt

Fra den tyske kødbranche og ikke mindst fra Tysklands suverænt største slagterikoncern, Tönnies, trues der allerede med klager mod den kommende lovgivning, blandt andet fordi andre brancher som bilindustrien fortsat må arbejde med underkontrakter.

Mere positive toner er der fra danske Danish Crown, der sidder på fire til fem procent af det tyske svinekødsmarked, og som også har været ramt af corona, blandt andet på deres kreaturslagteri i Husum og på slagteriet Westcrown nær Osnabrück. Ifølge pressechef Jens Hansen var man i Danish Crown »noget overrasket over den tyske regerings stærke melding«.

»Men vi ser det som et positivt skridt for den tyske kødindustri, fordi det gør op med et system, der igen og igen sætter hele branchens omdømme under pres,« siger han.

»Det vil føre til højere omkostninger, men det gælder jo for alle, så konkurrenceevnen i vores tyske slagterier forringes ikke. Samtidig vil det formentlig føre til, at kødindustrien i Danmark bliver mere konkurrencedygtig.«

Hvilke arbejdspladser?

Formanden for fagforeningen NGG i regionen Oldenburg/Ostfriesland, Matthias Brümmer, har i årevis kæmpet for, at alle slagterimedarbejdere ansættes og får en reel overenskomst. Han vil se den færdige lovtekst, før han åbner champagnen.

»Modargumentet er, at det vil koste arbejdspladser. Men spørgsmålet er, hvilke arbejdspladser vi ønsker,« siger han.

»Forbuddet kan endelig føre til en mere fornuftig konkurrence med en mere fornuftig markedsopdeling, hvor det ikke partout er alt kød, der skal gennem Tyskland for at bearbejdes under elendige forhold her.«

Matthias Brümmer har tidligere kritiseret Danish Crown, men ser ikke nogen grund til at fremhæve den danske koncerns ageren i Tyskland i forhold til kolonnearbejde.

»De er her jo på grund af de tyske betingelser og de fordele, de medfører.«

Svinsk system

I de tyske medier har regeringens løfte om et forbud mod underkontrakter overvejende fået god presse. Mange kommentatorer er lettede over afskeden med et »svinsk system«, som det krævede en pandemi, før »vi gad åbne øjnene for de umenneskelige forhold«, som DIE ZEIT har formuleret det. Andre medier som BILD Zeitung har luftet bekymringer for, om »vores schnitzel nu bliver dyrere«.

De Grønnes leder Robert Habeck ser omvendt forbuddet mod kolonnearbejde som utilstrækkeligt og kræver en mindstepris på animalske produkter for at stoppe prisdumpingen og skabe bedre forhold for dyr og medarbejdere. Lignende krav endte ved valgkampen i 2013 i en fiasko for De Grønne, der blev stemplet som et forbudsparti for de velhavende.

Måske er det anderledes i dag. I hvert fald har den markedsførende discountkæde Aldi mødt stærk kritik både i kødindustrien, ved landmandsforbund og i medierne, efter koncernledelsen i denne uge krævede lavere kødpriser som konsekvens af coronakrisen, der har skabt et overudbud af kød.

Den konflikt kommenterer den rumænske slagterimedarbejder Anna Popescu ikke over for radiokanalen Deutschlandfunk. Hun konstaterer blot, at hendes løn efter husleje og arbejdsmaterialer er så beskeden, at hun efter coronakarantænen lige så godt kan tage hjem til sine to børn i Rumænien og prøve at finde arbejde der.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • ingemaje lange
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Alvin Jensen
  • Mads Greve Haaning
  • Bjørn Pedersen
  • Ervin Lazar
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Christian Skoubye, ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Mads Greve Haaning, Bjørn Pedersen, Ervin Lazar, David Zennaro og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Danmark eksporterer millioner af smågrise og levende svin til Tyskland om året -

det er dyremishandling, som burde stoppes øjeblikkeligt.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Kjeldstrup, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Ulla Blok Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Erik Karlsen, Mads Greve Haaning, Steen K Petersen, Elisabeth From, Birte Pedersen, Ervin Lazar, Holger Nielsen, Per Kortegaard og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Ja, det vil i hvert fald ikke blive bedre, hvis de så skal transporteres levende til Østeuropa. Her må EU være med til at sætte nogle grænser for, hvor længe man kan transportere levende dyr til slagtning.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Kjeldstrup, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Ulla Blok Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Mads Greve Haaning, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Elisabeth From, Birte Pedersen, Ervin Lazar, Holger Nielsen, Thomas Andersen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Og så kunne det være rart hvis slagtningsprocessen var et konkurrence parameter som industrien blev målt og vejet på.

F. Eks. "transporteret max 1 time" eller "skudt på marken", så forbrugerne kan træffe et oplyst valg.

Men ellers en god nyhed fra Tyskland, så det var dejligt, synes der er langt mellem de gode nyheder på arbejdstager-siden.

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Ole Henriksen, Bjørn Pedersen, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Holger Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Det viser bagsiden af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU ødelægger arbejderrettigheder. Slagteribranchen i Tyskland er ikke enestående, i EU. Vi ser det samme i den danske byggebranche og i transportbranchen. Hvis EU skal have en fremtid, skal den beskytte arbejderne frem for kapitalen. Måske vil arbejderne i hele EU stemme Brexit, hvis kursen ikke ændres.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Verner Nielsen, Ulla Blok Kristensen, Mads Greve Haaning, Henning Kjær, Bjørn Pedersen, Susanne Kaspersen, B Larsen, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Danny Hedegaard, Holger Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Torben Lindegaard vi er helt enig. Danske svinefabrikker, er åbenbart ligeglad med dyrevelfærd,de vælger baglommen, frem for dyrevelfærd. Jeg er forarget over, at man i supermarkeder, kan se på kødpakker, født i Danmark - opvokset og slagtet i Tyskland. Du siger helt rigtigt, denne dyremishandling skal stoppes. Min påstand er, at der er alt for manege svinefabrikker i landet. De danske forbruger kan ikke afsætte alt det kød, og det koster danske arbejdspladser, ligegyldig, hvordan man ser på det. Så er der en lille tilføjelse, de danske bønder tjener mere ved, at sælge til Tyskland, men det er danske miljø, der får lortet i form af forurening. Jeg ved ikke, hvor mange tons kød, der bliver smidt ud om året.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Kjeldstrup, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, B Larsen, Torben Lindegaard og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er lige præcis den slags forhold, som ødelægger EU. Og som for flere og flere borgere til at forlade EU. Brexit er kun begyndelsen. Leden ved intern udbytning af intern arbejdskraft i EU bare stiger og stiger og borgere i lande som Danmark kan se frem til et ødelagt arbejdsmarked, hvis det her får lov til at forsætte.

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Verner Nielsen, Jens Flø, Danny Hedegaard og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Det er den endegyldige udbytning af dyrene at slå dem ihjel. At tale om transportlængde er komisk.
Lad os tale moral, dobbeltmoral, logik og etik.

Torben Lindegaard

@Søren Kramer

Det er slet ikke komisk at tale om transportlængde for dyrene - tvært imod.

Pålæsning, transporttid og losning er betydelige stressfaktorer for både slagte- og smågrise.

I 2018 blev 9,6 millioner grise sendt ud af landet på transportruter over 8 timer, og det er næsten 5 gange så mange som for 10 år siden.
I øjeblikket er det tilladt at transportere grise i 24 timer ad gangen, inden de skal have 24 timers hvil. Men mange vognmænd sviner med køretiden.

Holger Nielsen, Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Må man nu ikke have underbetalt østeuropæiske arbejder ???
Det næste bliver vel at man også skal betale skat og selskabsskat.
Det er jo det rene kommunisme, hvor blev det liberale af.

Ole Svendsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Birger Bartholomæussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Jørgensen

"Kødindustriens måde at bruge under-, under-, underkontrakter på fører til organiseret ansvarsløshed, der underløber de gældende regler", - dette er essensen af problemet for mig, nemlig kædeansvaret, som også halter i Danmark. Jeg har selv tre brødre der arbejder i byggebranchen, så lad mig her give dig to perverse indblik i branchen herhjemme:

Min ene bror er murer, og arbejdede blandtandet på metrobyggeriet, i en periode nede i tunnellerne. Ifølge ham var der adskillige udlandske firmaer på underkontrakt for kommunen/staten, hvor flere af deres arbejdere, fik trukket antal minutter i deres løn, hvis de gik på toilettet.
Husk på, at de arbejdede dybt nede under jorden, og det nærmeste toilet besøg kunne derfor hurtigt løbe op på en times tid, da de først skulle op, og så ned igen. Derfor valgte flere arbejdere, at gøre det i tunellen uden faciliteterne til det. Så forestil dig lugten, af akkumuleret ammoniak, efter flere måneders menneskelige efterladenskaber.
Min bror sagde op, og fandt et andet arbejde, men den mulighed, var det ikke alle der havde, især ikke den udlandske arbejdstyrke, som derfor måtte finde sig i miserable arbejdsforhold. Dette blev aldrig kommunens/statens ansvar, fordi de havde udliciteret det til et firma, som igen havde udliciteret det, og hokus pokus, undskyld Pontius Pilatus, så var deres hænder rene.

Min anden bror er tømre, og hans historie er også fra København, hvor han arbejdede på et stort tag-projekt i et årstid. På byggepladsen var der et sjak fra polen, hvor min bror arbejde tæt sammen med en af tømrene, over en længere periode, og de lærte derfor naturligt hinanden bedre at kende. Så en dag spørger min bror, hvad han får i timeløn, da de nu havde lavet præcis det samme arbejde, til samme kvalitet.
Det kunne han ikke få at vide, fordi deres chef(underleverandøren), havde givet dem et forbud, imod at oplyse det, og at det højest sandsynligt ville medfører en fyring. Kvik som min bror var, tog han derfor en kopi af sin lønseddel, og viste den nede i det Polske arbejdsskur, hvorpå der lød et ramaskrig, da det vidste sig at hans løn var ca. 50 % højre end deres.

Man kan selvfølgelig sige, at hvis Polakkerne havde været medlem af en fagforening, så kunne dette været undgået. Men samtidigt må man også spørge, hvor er underleverandørens ansvar?, du ved ham der propper de resterende 50 % af ikke udbetale lønninger i lommen, og som nægter sine arbejder at snakke lønvilkår med resten af pladsen.
Men det værste er at stat og kommune ofte lukker øjne fordi ellers ,ville mange offentlige og private byggerier blive betydelig dyre, hvis alle arbejder skulle leve op til de reelle danske krav om løn, arbejdsforhold, sygepenge o.s.v.

Men hvorfor er det lovligt for stat og kommune, at vælge en udbyder på en opgave, som ligger lang under alle andre bud på marked, hvis man rent matematisk kan regne ud, at det kun kan udføres hvis overnævnte forhold, ikke lever op til dansk standdart?. Husk på at det er blandt andet, denne type kædeansvar der har medført af danske skibe er blevet bygget, af nordkoreanske slavearbejder, på et polsk skibsværk.

Så hvis virkeligt ønsker gode arbejdesforhold, til alle der arbejder i
Danmark elle EU, burde det første led i kæden, begynde at bære sin del af ansvaret.

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Jens Flø, Flemming Berger, Alvin Jensen, Thomas Andersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

@Torben Lindegaard
Selvfølgeligt er det komisk. Vi slår jo ikke østeuropæiske arbejdere ihjel. Vi udbytter dem. Men mon ikke de foretrækker det frem for en stressfri død?
Dobbeltmoralen og manglen på logik er slående men fænomenet er såmænd kendt nok fiolosofisk.
Det er ligepræcist det samme der gør at vi er i stand til at udbytte mennesker dag efter dag som gør at vi uden moralske skrupler slår dyr ihjel.
Debatten skal tages på det grundliggende moralske niveau hvis tingeme skal flytte sig.
Der findes nok møghellige venstreorienterede der ser flot på alt moral, når det handler om egne handlinger. Som fx at være formand for Alternativet og kære rundt i en gammel diesel spand, mens man stadig har ejerandel i sommerhus, og har en båd og motorcykel. Hun går sikkert også op i transporttider for det gris hun spiser. Jammerlig dobbeltmoral.

Lise Lotte Rahbek

"Men spørgsmålet er, hvilke arbejdspladser vi ønsker"

Det er et godt spørgsmål.

Peter Beck-Lauritzen, Christel Gruner-Olesen, Jens Flø og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ulla Blok Kristensen

Udenlandsk kød i danske kølediske er et valg.
Det ligger der, fordi danskerne køber det !
Det er tydeligt mærket, så stop med at købe det - arbejdsforholdene på de tyske slagterier har været kendt og dokumenteret i årevis !!

Peter Beck-Lauritzen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Kødindustrien er både makaber, enormt grådig og totalt skrubelløs, og så er den totalt blottet for medfølelser overfor slagtedyrenes - altså helt igennem pervers.

Og så kan man spørger sig, hvad er så egentlig forbrugerne, der køber det billigste stads, de finder i køledisken. For de ved jo også, at slagtedyr har levet en kummerlig tilværelse i deres korte og triste liv.

Derfor dette initiativ fra Forbundsrepublikken rigtig godt. for på relativt kort sigt kommer det til at ramme kød-bønder på pengepungen over hele unionen. Og måske kan det føre til, at kød kommer til at koste det, som det egentlig burde koste.

Men hvorfor er det egentlig sådan, at man har disse enorme og enormt investeringstunde kødfabrikker i Danmark, Forbundsrepublikken, Holland og Poland?

Her på Balkan hvor jeg befinder mig, har en svinebonde 70-200 dyr. Og disse dyr går i meget store indhegninger i skovkanterne, der er opdelt til hver flok. Dyrene finder selv en del af føden, og de er så robuste, at sygdomme stort set er ukendte, når veterinæren kommer på sine 3-måneders-besøg.

Og slagterierne ligger fortsat i lokalområderne, så man har arbejdspladserne hjemme. Det er først efter slagtning og partering at en del af kødet bliver overflyttet til større forarbejdningssteder.

Og prisen på kødet? Det er faktisk på dansk butiksniveau, og så smager det af noget.

Her er ingen store investeringer, og bønderne klarer sig faktisk godt på denne måde. Og dem der klarer sig bedst, køber noget af kødet tilbage fra deres eget andelsslagteri, og forarbejder det hjemme, og sælger det i egen lille butik.

Derfor er det aktuelt igen at spørge om, hvorfor det har udviklet sig på denne perverse måde i visse lande - underunder Danmark? .

Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Christel Gruner-Olesen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Jørgen Mathiasen, Torben Lindegaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hvad vi ser i kødindustrien er forhold som rækker langt tilbage i landbrugets historie, som eksempelvis de elendige arbejdsforhold medarbejderne lever under. Det hele er naturligvis økonomisk dikteret, ligesom det var, da det danske landbrug nedlagde slagterier i DK for at sende dyrerne til slagtning i Tyskland.

Forbundsdagens borgerlige flertal har hidtil blokeret for lovindgreb, men nu går den altså ikke længere, fordi corona-viruset uhindret kan brede sig blandt slagteriarbejderne.

Holger Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

der er to basale grunde til den slags svineri, og det handler om grådighed og mangel på empati, langt de fleste ser andre menneskers behov som mindre vigtige end egne,
det er ok med slavelignende arbejdsforhold hvis man kan spare 1 kr pr kg gris på det,
og manglende dyrevelfærd handler jo også om at producere billigt,
så hvis man forarges over forholdene for svinene og for dem som slagter dem, men stadig køber svinekød på tilbud, så er man dobbeltmoralsk,
der findes idag alternativer som godt nok er en smule dyrere, men alene smagen retfærdiggør faktisk den højere pris, så man er ikke kun dobbeltmoralsk hvis man køber det billigste, man er også et fjols,
er da langt bedre et spise lidt mindre kød som til gengæld smager langt bedre, end at mæske sig med usselt ( på flere planer) kød i store mængder,
velbekomme.

Jørgen Mathiasen

En betydelig del af ens kønsfæller kunne give deres tilslutning til en spiseplan, som hver dag indeholder røde bøffer med pommes frites og sauce béarnaise. De kunne udmærket tilslutte sig et supplement af pølser og en variation med grillet kød, der foruden bøffer og pølser også rummer fjerkræ. Den slags spisevaner er drivkraft bag kødafdelingerne i supermarkederne og kødproduktionen i landbruget.

Man kunne derfor opnå en strukturændring, hvis mændene udviklede nogle mere alsidige spiseforestillinger, men man bliver nødt til at starte fra toppen af intelligensbunken for anbefalinger eller endnu værre påbud på spiseområdet har allerede vist sig at have potentiale til at blokere væsentlige dele af dømmekraften, og sådan noget er gefundenes Fressen for øltelttalere.

Jeppe Lindholm

Har man ikke frihed er man en slave. Og frihed er der stort set ingen som har i den "moderne" Løkke verden. Andet end den 1% absurd rige. Men borgerløn er frihed til alle.