Baggrund
Læsetid: 7 min.

»Udskydelsen af det polske præsidentvalg på søndag kan blive begyndelsen på enden for PiS-regeringen«

Polen og selv regeringspartiet PiS oplever en dyb politisk krise midt i coronakrisen. De første rebeller fra PiS’ regeringspartner er ude af skabet, og striden om præsidentvalget kan blive en uventet game changer for polsk politik
Den siddende præsident Andrzej Duda står til at vinde i hvert fald første valgrunde ved valget i Polen, som efter planen skal afholdes søndag, men næppe bliver det.

Den siddende præsident Andrzej Duda står til at vinde i hvert fald første valgrunde ved valget i Polen, som efter planen skal afholdes søndag, men næppe bliver det.

Janek Skarzynski

Udland
6. maj 2020

På søndag skal mere end 30 millioner stemmeberettigede polakker egentlig afgive deres stemme per brev ved præsidentvalget i vores store naboland. Egentlig. For her fire dage før valget er der en ærgerlig detalje: Valget bliver næppe til noget.

Selv om brevstemmesedlerne allerede er trykt, findes det lovmæssige grundlag for at bruge dem ikke endnu, og rent teknisk er der masser af åbne spørgsmål – ikke mindst fordi valgproceduren er overdraget fra de polske valgmyndigheder til det polske postvæsen, og fordi mange lokale myndigheder nægter at deltage i afstemningsproceduren.

Polen står oven i coronakrisen og derfor i »den klart største politiske krise, siden den PiS-ledede regering kom til magten i 2015,« som Jaroslaw Flis, sociologiprofessor ved Jaggiellonski Universitetet i Krakow, formulerer det over for Information.

Hvordan det vil udarte sig, ved vi mere om, når det afgørende lovforslag (om muligheden for at afholde brevvalg) torsdag sendes tilbage fra Senatet til det polske underhus, Sejm, hvor den siddende PiS-ledede regering egentlig sidder på flertallet. Men mere og mere tyder på, at den ikke får sin vilje.

»Præsidentvalg på søndag? Det kommer ikke til at ske,« siger Jaroslaw Flis.

»Det er ikke muligt at få et gyldigt brevvalg på benene så hurtigt under de her omstændigheder. Det er et kæmpe selvmål for den polske regering. De har fornægtet virkeligheden i de seneste uger, mens alle andre har ventet på, at det også skulle gå op for regeringen selv. Men det er langt sværere at sige, hvad der faktisk kommer til at ske, for det er et dybt kompliceret spil.«

Den store landsfader

Siden coronakrisens udbrud har alle præsidentkandidater fra oppositionen samt en række prominente polske politikere som den tidligere EU-Rådsformand Donald Tusk opfordret til at udskyde valget. De fleste af dem opfordrer også til at boykotte valget, hvis det alligevel finder sted 10. maj. Blandt oppositionstilhængere er der endda planlagt demonstrative afbrændinger af stemmesedler hjemme foran webkameraet.

Oppositionens argumenter er, at coronasikkerheden selv ved et brevvalg ikke kan sikres, at et brevvalg af et sådant omfang er en åben invitation til valgsvindel, og at polakker i udlandet ofte slet ikke kan komme til at stemme.

Men deres vigtigste argument – som også både OSCE og EU-Kommissionen meget skarpt har påpeget – er, at det vil være et unfair og direkte udemokratisk valg: Mens oppositionskandidaterne ikke har haft mulighed for at føre valgkamp, har regeringen i den første fase af pandemien ladet den nuværende og PiS-støttede præsident Andrzej Duda optræde som den store landsfader. Dermed har han »profiteret på den massive dækning i de statsstyrede medier«, som magasinet Politico har formuleret det.

At valget har meget stor betydning for polsk politik og demokrati, er der ingen tvivl om, mener Jaroslaw Flis.

For det første vil en sejr til Andrzej Duda give PiS-regeringen frie hænder til at regere igennem de næste tre år, hvor der ikke er andre nationale valg i Polen. PiS og deres to små regeringspartnere sidder nemlig med flertallet i underhuset Sejm, mens de har mistet flertallet i senatet. Desto vigtigere er det for PiS, at præsidentposten fortsat er besat af Duda, som regeringskritikere som Piotr Buras fra tænketanken ECFR i Warszawa sarkastisk kalder for »PiS’ kuglepen«, fordi Duda angiveligt blindt underskriver de love, som PiS beder ham om.

For det andet handler det også om hele legitimiteten i den demokratiske proces, mener Jaroslaw Flis.

»Regeringen sidder med reelle argumenter og spørgsmål: Kan vi opleve en forfatningskrise, hvis landet står uden præsident? Hvilken legitimitet vil den valgte præsident have, hvis valget udskydes, til de økonomiske effekter af coronakrisen for alvor slår igennem? Og handler det ikke bare om, at en chanceløs opposition ser en chance i en udvejsløs situation?« spørger Jaroslaw Flis retorisk og tilføjer:

»Forfatningsmæssigt er der ingen skudsikker vej ud af problemet, for forfatningen foreskriver ikke direkte, hvordan man kan udskyde valg.«

Der findes dog flere smutveje i den polske grundlov. Her er oppositionen fortaler for den mildeste variant, nemlig at udråbe ’undtagelsestilstand som følge af en naturkatastrofe’. Den varer minimum 30 dage, hvorefter der ikke kan afholdes valg i de følgende 90 dage. Men regeringen vil nærmere stile efter at gennemføre valget som brevvalg senere i maj – en løsning, som juridisk ligeledes er stærkt omstridt.

Rystende svag opposition

»Situationen er komplet kaotisk,« mener også Aleks Szczerbiak, der er professor i politologi og Europastudier ved det britiske Sussex University.

Han advarer mod, at den vesteuropæiske mediedækning ofte gør den politiske situation i Polen mere simpel, end den er.

»Den europæiske dækning er ikke just præget af sympati for PiS – til dels af meget gode grunde, hvis man ser på pressefriheden og justitsreformerne. Men når den polske regering tager kontroversielle beslutninger som for eksempel at gennemføre et valg på trods af coronaepidemien, så har de svært ved at få deres argumenter hørt,« siger Aleks Szczerbiak.

»PiS-regeringen siger direkte, at den ikke har brug for de beføjelser, som en undtagelsestilstand medfører. Det kan begrænse pressefriheden og åbne for, at både polske og internationale firmaer kan kræve økonomisk kompensation fra staten. PiS ved godt, at fortællingen vil være, at de indfører ekstreme rettigheder – også selv om der ikke er ramaskrig, når for eksempel den franske regering tager lignende tiltag.«

Det grundlæggende problem er ifølge Aleks Szczerbiak dog, at den siddende præsident Andrzej Duda står til at vinde i hvert fald første valgrunde soleklart – formentlig endda med over 50 procent, hvormed en anden valgrunde gøres overflødig: Oppositionen kan altså skyde sig selv i foden med en boykotaktion, hvis valget faktisk gennemføres her i maj.

»Regeringens tilhængere siger åbent, at det her bare gribes som en chance for en ellers chanceløs opposition. Jeg vil absolut ikke sige, at oppositionen bare udnytter situationen, eller at coronakrisen ikke skulle stække vælgernes sikkerhed og hele den politiske fairness i valget. Det bør veje tungest. Men det er også sandt, at oppositionen har en politisk interesse i at udsætte valget,« siger Aleks Szczerbiak.

Det gælder ikke mindst Borgerplatformen PO, hvis præsidentkandidat Malgorzata Kidawa-Blonska med Szczerbiaks ord er »rystende svag«. Derfor vil de som det ellers stærkeste oppositionsparti formentlig bruge udsættelsen af valget til at skifte kandidat.

Lær navnet: Gowin

Det er ikke kun op ad bakke for den polske opposition, understreger Aleks Szczerbiak. For selv om oppositionen er relativt splittet, så har valgkrisen også slået revner i den polske regeringskoalition, eller nærmere mellem PiS og det liberal-konservative Porozumienie (Enighed). Det ledes af Jaroslaw Gowin, der nedlagde alle sine poster i regeringen i protest mod PiS’ forfatningsstridige første ændring af valgloven i begyndelsen af april.

Torsdag går selvsamme Gowin formentlig mod PiS’ sidste forsøg på at gennemtvinge brevafstemningen på søndag eller senere i maj.

»Nybegyndere i polsk politik kan roligt lære navnet Gowin,« mener Aleks Szczerbiak.

Regeringen sidder nemlig på 235 ud af 460 sæder i underhuset Sejm, hvor et flertal altså kræver 231 stemmer. Og ifølge Szczerbiak er det muligt, at Gowin kunne finde på at træde ud af regeringen og tage en portion af sine partifæller med sig.

»Hvis bare en håndfuld ud af de 18 parlamentsmedlemmer fra Gowins parti takker nej til brevafstemningen, så falder valget på søndag. Men på længere sigt kan han også ryste hele regeringsgrundlaget. Gowin er den første i regeringen, der åbent gør oprør mod Kaczyński, og det kan blive meget svært at få fluen tilbage i flasken,« siger professoren med henvisning til PiS-leder Jaroslaw Kaczyński, der ikke officielt sidder på nogen regeringsposter, men som styrer trådene i regeringen.

»Kazcynski leger chicken game med Gowin lige nu: Prøv du bare at gøre oprør – for så kan dit parti miste sine positioner i regeringen, og du kan få skylden for, at regeringen bliver ustabil og måske vælter midt i en hidtil uset krise som coronakrisen,« siger han.

»Gowin vover det måske ikke, og der er ikke udsigt til et stabilt flertal i oppositionen. Men selv hvis konfrontationen mellem Gowin og PiS udglattes, så bliver det svært at finde tilbage til et stabilt sammenhold i regering. Det kan blive begyndelsen på enden for PiS’ absolutte herredømme.«

Mest at tabe

Helt så langt vil sociologen Jaroslaw Flis fra universitetet i Krakow ikke gå.

»Med coronakrisen og kaosset omkring valget står vi foran så mange game changers, at det er meget svært at give langtidsprognoser.«

Han gør opmærksom på, at over 80 procent af polakkerne ønsker, at præsidentvalget udsættes.

»Det er kun PiS’ kernevælgere, der ønsker et valg nu, og partiet arbejder på at appellere bredere. Men Polen er et meget politisk polariseret land, så uanset udfaldet vil det få følger for det politiske system. Her tænker jeg mere på, om der vælges og i hvilken form, end hvem der vælges,« siger Jaroslaw Flis.

»Oppositionen er svag, men formentlig er det PiS, der har mest at tabe i den her politiske krise.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Ingen pressefrihed og en underlig/politisk justitsreform, smid dem ud af EU og lad dem sejle i deres egen sø! Det vil de nok ikke, pga "bjørnen" i øst. Så er der kun at krybe til EU-patten og det finder de så ud af! EU kunne jo stramme "penge-skruen" til den største netto-modtager af EU-midler. Ingen ståhej i Polen. Når to polakker taler sammen, er der tre meninger tilstede, ligeså her!

Ole Frank, Karsten Lundsby og Mads Greve Haaning anbefalede denne kommentar