750 milliarder euro! Det var gigantiske summer, EU-Kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen jonglerede med, da hun onsdag præsenterede sit udspil til et »Next Generation EU«.
Herunder skal EU-budgettet i årene 2021-2027 ikke bare omfatte hele 1,1 billioner euro eller godt 8.250 mia. kroner. I stedet for den tysk-franske forestilling om en genopretningsfond på 500 mia. euro, som »sparegruppen« bestående af Danmark, Østrig, Holland og Sverige officielt har protesteret imod, lagde von der Leyen hele 750 mia. euro på disken som forhandlingsudspil. Heraf skal 250 mia. euro være lån, mens de 500 mia. euro stik mod »sparegruppens« forestillinger skal gives som tilskud.
Mindst lige så omstridt er det, at disse midler skal optages som fælles EU-lån, der skal tilbagebetales i perioden 2028 til 2058, blandt andet med nye miljø- og klimaskatter.
Lettelse i Olivenbæltet
Generelt lød der onsdag et forbeholdent men dog meget lettet suk i Olivenbæltet: Landene fra Portugal over Spanien, Frankrig og Italien til Grækenland er økonomisk betragtet de mest kriseramte, men også blandt dem, der vil profitere mest på det nuværende forslag.
Den franske præsident Macron meddelte allerede onsdag eftermiddag sin fulde opbakning »på denne essentielle dag for Europa«, som han formulerede det på Twitter, hvor han opfordrede til hurtigst muligt at finde et kompromis.
Fra italiensk side glædede premierminister Giuseppe Conte sig over et »optimalt signal fra Bruxelles, der går i den retning, som Italien har foreslået.« Glæden er forståelig, for Italien står foran et forventet drop i BNP på 9,5 procent i 2020.
Fra EU-fonden skal der ifølge von der Leyens plan derfor flyde en finansiel indsprøjtning på 172 milliarder euro til Italien, hvoraf 82 milliarder vil være overførsler.
Ifølge den italienske økonomiminister Roberto Gualtieri arbejder den italienske regering allerede intensivt på en »enorm reform- og investeringsplan« med fokus på bæredygtig udvikling, herunder især indenfor infrastruktur, transport og turisme.
Europæisk genforening
Spanien står til at blive fondens næststørste »vinder« med 140 milliarder euro, hvoraf de 77 milliarder ikke er lån men direkte tilskud. Den nye plan »indeholder mange af vores krav,« kommenterede premierminister Pedro Sánchez forslaget på twitter, hvor han strategisk kategoriserede det som »et udgangspunkt for forhandlingerne«.
I Portugal, der formentlig står foran syv procents BNP-nedtur, svingede regeringschef Antonio Costa sig endda op til at udtale, at den nye plan »genforener det europæiske projekt med europæerne«. Desuden betonede han, at midlerne er afgørende for, at Europa kan følge sin strategiske prioriteter: »kampen mod klimaforandringer, digitalisering og styrkelse af uafhængigheden i den europæiske produktion«.
Fra Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis lød der lignende toner om en »win-win situation for alle EU-medlemslande«, fordi det er det indre markeds sammenhæng og slagkraft, der står på spil – hvilket netop de nordiske lande er afhængige af.
Omfordelingsvanvid
Efter Merkels opsigtsvækkende kovending og fælles front med Macron var hun åbenlyst tilfreds med von der Leyens udspil på sin egen underspillede måde. Hun kaldte det onsdag for »et godt udspil« og konstaterede, at »der står svære forhandlinger foran os.«
Mens toneangivende tyske aviser som Süddeutsche Zeitung ser udspillet som »et angreb på de sparsomme fire«, tilkendegav Merkel derimod det hårde slag mellem linjerne med en indrømmelse af, at der ikke vil komme et kompromis om det ved juni måneds topmøde mellem EU-cheferne.
Hendes mål er derfor at fedte det på plads i løbet af det tyske formandskab fra 1. juli, så det er flyveklart ved årsskiftet.
Fra den tyske oppositionsleder, Jörg Meuthen fra Alternative für Deutschland, lød der derimod rasende toner mod »kryptosocialisten von der Leyen«, fordi hun nu havde lagt 250 milliarder euro oven i »EU’s omfordelingsvanvid«.
I hans øjne er det »gavepakker, som især vil ligge Tyskland til last som unionens suverænt største nettoyder« – vel at mærke uden en præcis plan for, hvordan de skal bruges, uden et økonomisk fundament og uden et gyldigt EU-retligt grundlag.
Dansk kamp
Den vurdering står AfD relativt alene med. Fra Merkels mere konservative søsterparti CSU lød der bekymringer for, hvordan en digitalskat og en CO2-beskatning skal fungere i praksis. Fra Manfred Weber, leder af den kristendemokratiske fraktion i EU-Parlamentet og ligeledes fra CSU, lød det derimod beroligende, at »der ikke er noget alternativ til at investere sig ud af den her krise«. Nærmest som et reklameslogan for EU tilføjede Weber: »Solidariteten er tilbage«.
Den udlægning køber Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke.
»Jeg hæfter mig særligt ved, at Kommissionen – i modsætning til Tyskland og Frankrig og flere hjemlige røster – nu foreslår en blanding af lån og overførsler,« hed det onsdag aften i et kortfattet budskab til pressen, hvor han dog ikke gik ind på, at lånene netop bestod af de ekstra 250 milliarder euro. Til gengæld pegede han på den allerede vedtagne hjælpepakke på 540 milliarder euro eller godt 4.000 milliarder kroner til kreditter.
»Vi står i en historisk krise, og der er brug for ekstraordinære tiltag, så vi kan få gang i hjulene i Europa igen. Derfor har vi selv foreslået en genopretningsfond og allerede støttet hjælpetiltag på over 4.000 mia. kr. Forslaget fra Kommissionen er et vigtigt principielt skridt i retning af vores og andres synspunkt om, at en genopretningsfond skal lægge vægt på en lånebaseret tilgang. Når det er sagt, så er vi langt fra i mål, og der venter svære forhandlinger forude, herunder om det ordinære budget, hvor vi står fast på en budgetansvarlig linje.«
Positiv tidsbegrænsning
Omtrent samme linje skitserede finansminister Nicolai Wammen i Folketinget tidligere onsdag med ordene:
»Vi mener, at der skal ydes lån til de hårdest ramte lande, men ikke ydes direkte tilskud. Vi vil arbejde for at trække så meget i vores retning som muligt.«
Men helt afgørende tilføjede Wammen ifølge Ritzau også, at han »i udgangspunktet« ikke synes, at lande skal nedlægge veto mod Kommissionens udspil.
Fra den danske regerings gruppe lød de skarpeste toner fra Sveriges statsminister Stefan Löfven. Han kalder EU-budgettet for »for stort« og kritiserer, at de direkte tilskud vil skabe forkerte økonomiske incitamenter og en ineffektiv fordeling af midlerne, som »vil øge Sveriges EU-bidrag markant«.
Sebastian Kurz kaldte mere afdæmpet von der Leyens udspil for »et startpunkt for forhandlingerne«.
»Det er positivt, at udbetalingerne for genopretningsfonden er tidsbegrænsede og dermed ikke en glidebane mod en permanent gældsunion. Nu må vi så forhandle omfanget og forholdet mellem tilskud og kreditter.«
Over for nyhedsagenturet APA påpegede han, at Østrig kommer til at yde mere og nyde mindre i EU.
»Af ansvar for vores skatteydere er vi derfor klart for kreditter frem for tilskud.«
Glæde i øst
Hollands premierminister Mark Rutte tror derfor heller ikke på enighed foreløbigt. Han fik opbakning af den konservative hollandske EU-parlamentariker Esther de Lange.
»Hvis det her bliver 23 mod fire, og resten ikke lytter til vores forbehold, så vil de fire lande blive skubbet lige ind i armene på højreekstremister,« udtalte hun opnsdag.
»Vi er nødt til at skabe et kompromis i fællesskab.«
I Østeuropa har piben derimod en helt anden lyd. På forhånd havde Tjekkiets premierminister Andrej Babis vakt opsigt ved at advare mod, at de østeuropæiske lande nu straffes økonomisk for, at de har været mest effektive i inddæmningen af COVID-19.
Alligevel star landet foran en recession på omkring syv procent i 2020. Babis advarede mod unødigt stor gæld, og han advokerede for, at de mindre BNP-stærke lande i Østeuropa fortsat har mulighed for at investere i »traditionelle økonomiske sektorer«.
Fra rumænsk side skamroste den tidligere premierminister og nuværende EU-parlamentsmedlem, Dacian Ciolos, derimod von der Leyen.
»Det her er et europæisk svar på en europæisk krise,« udtaler han ifølge web-magasinet Euractiv.
Den eufori blev overraskende overtrumfet af Polens regering. Med 64 milliarder euro vil Polen da også få tredjeflest midler efter Italien og Spanien. Regeringsleder Mateusz Morawiecki har over for det polske nyhedsagentur PAP tilsvarende talt om »et glimrende udgangspunkt for kampen om et bedre Europa efter corona«.
»Polens stemme høres i Europa,« udtalte han og tilføjede i samme åndedrag, at Europa i højere burde trække sin producerende industri tilbage og dermed sikre, at »Europa kan blive en global nøglespiller«. Retsstatsprincipper kommenterede Morawiecki ikke – om end det nævnes uden dertilhørende pressionsmidler i von der Leyens udspil.
