Læsetid: 6 min.

20 døde indiske soldater i grænsestrid med Kina rokker ved forholdet mellem klodens to folkerigeste nationer

For første gang siden 1975 har grænsestriden mellem Indien og Kina kostet menneskeliv. Mindst 20 indiske og et ukendt antal kinesiske soldater er omkommet i voldsomme sammenstød, der kan få stor betydning for forholdet mellem de to lande. Nationalister vil presse på for en reaktion fra Indiens premierminister Modi
»Terrænet, hvor episoden fandt sted, er nådesløst. For tiden er Galwan-dalen snefri, men højdemåleren viser 4.250 meter ved flodlejet og 5.300 på bjergryggen med temperaturer godt under frysepunktet i nattetimerne, hvor de to grupper af soldater stødte sammen. Først meldte Indien om tre dræbte. Tallet blev efterfølgende hævet til 20 – nogle døde af deres skader, og andre af kulde.« skriver Lasse Karner.

»Terrænet, hvor episoden fandt sted, er nådesløst. For tiden er Galwan-dalen snefri, men højdemåleren viser 4.250 meter ved flodlejet og 5.300 på bjergryggen med temperaturer godt under frysepunktet i nattetimerne, hvor de to grupper af soldater stødte sammen. Først meldte Indien om tre dræbte. Tallet blev efterfølgende hævet til 20 – nogle døde af deres skader, og andre af kulde.« skriver Lasse Karner.

tauseef mustafa

18. juni 2020

Når soldater fra Indien og Kina støder på hinanden langs den 3.488 kilometer fælles grænse, er de pålagt strenge ordrer om ikke at trække våben. I stedet sker det, at de tyer til nævekamp og stenkast. For Kina og Indien har aldrig formået at blive enige om, hvor grænsen går.

Sammenstød mellem patruljerende tropper i de ufremkommelige Himalayabjerge, der adskiller de to nationer, er derfor ikke uhørt. Det er dødsfald derimod.

Derfor er det højst opsigtsvækkende, at mindst 20 indiske og et ukendt antal kinesiske soldater er omkommet i voldsomme sammenstød, der fandt sted natten til tirsdag i den vestlige del af Himalaya. Det sker efter flere uger med tiltagende spændinger i området og indsættelse af tusindvis af ekstra soldater på begge sider. Beskyldninger om grænsekrænkelser er bølget frem og tilbage, men fra officiel side hed det sig, at man var nået til enighed om at deeskalere situationen.

I stedet tørnede hundredvis af soldater sammen i Galwan-dalen i den højt beliggende Ladakh-region. Detaljerne er stadig få, men dalen er blandt de omstridte områder og var et af de steder, hvor Kina og Indien var blevet enige om at trække tropper tilbage.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • erik pedersen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
  • Erik Karlsen
Anker Heegaard, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme, Olaf Tehrani, Torben K L Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

verdenssituationen i dag minder alt for meget 30-ernes depression og optakten til 2. verdenkrig i sidste århundrede med den forskel at den bliver enden for al civilisation.

Janus Agerbo, Karsten Lundsby, erik pedersen, Holger Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kineserne trænger også ind i den sydlige del af det østlige Rusland, som grænser til Kina. Her er der masser af værdifuldt landbrugsjord, som i store områder blev efterladt efter Sovjet Unionens sammenbrud. Landbrugsjord, som kineserne opkøber i stor mængder. Det hører man bare ikke om.

Sikkert som så meget andet, som ikke lige ligger indenfor vestens interesse område.

Karsten Lundsby, erik pedersen, Christian Skoubye, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Gurli Liisborg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Når jeg læser hvordan, med hvilke slags våben, de har såret og slået hinanden ihjel, ville jeg faktisk ønske at de havde været bevæbnet med deres rifler istedet.

Og Kina har en million flere soldater end Indien, har bedre infrastruktur i området, bedre og mere moderne udstyr end inderne og de har flere penge at føre krig for. Man ved dog fra historiebøgerne, at de militært stærkeste ikke altid er dem der vinder slagene.

Holger Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Hvad??? Øver de sig allerede til den 4. ?
"I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones."
Albert Einstein

Karsten Lundsby, erik pedersen, Christian Skoubye, Jens Ole Mortensen, Torben K L Jensen, Ervin Lazar og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kina har bygget en bedre infrastruktur, skal sikkert indgå i "belt & road". Skal vi deraf forvente tilsvarende konflikter i de lande, der indgår i dette projekt? Inderne har nu kontakt til Australien, som også har skærmydsler med Kina! AU overvejer at stoppe salget af jernmalm til Kina! Den kan inderne sikkert godt bruge. Putin er træt af Kina, ref. Jeppe L. Trump er (måske) træt af Kina. EU er træt af Kina. Brazil er på linie med Trump.
Traditioen tro; har Xi problemer på de indre linier, må han flytte opmærksomheden til de ydre=almindelig god statsmandsskab!

Torben K L Jensen

Det er nu kul og ikke jernmalm Australien eksporterer til Kina - desuden er det oksekød Kina har stoppet importen af oven i at "Belt and Road Initiative" bliver bygget gennem Pakistan - Indiens ærkefjende. Bare sådan for at få fakta på plads - Peter.

Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

TKLJ: - det var fra et indslag på you tube, der omtalte iron ore. AU er irriteret over et udsagn fra Xi, at AU ikke havde større betydning for Kina, til sammenligning med et stykke tyggegummi på Kinas sål!
Dertil var AU også irriteret over Kinas fremfærd, eller mangel på info, om Covid-19.

Torben K L Jensen

Australierne elskede at sælge kul til Kina så meget at de anlagde en udskibningshavn midt i det fredede "Grand Barrier Reef" oven i de milliarder de tjener på kinesiske studenter på australske elite-universiteter - Altså før Trump´s handelskrig med Kina og hvor Australien som medlem af "De frem" (det særlige samarbejde mellem efterretningstjenester med priviligeret adgang til USA´s ditto) udelukkede Huawei som 5G udbyder. Nu forhandler USA med Huawei om at gøre deres 5G-teknologi til international standard - med andre ord Danmark får Huawei hvad enten vi bryder os om det eller ej. Grunden : Huawei ejer 80 % af alle patenter på 5G-teknologi som Nokia og Ericsson er tvunget til at bruge som de også skal betale for at bruge. Facit - Danmark kunne have sparet flere milliarder hvis de tog det billigste og bedste allerede i første omgang - Huawei.