Analyse
Læsetid: 6 min.

20 døde indiske soldater i grænsestrid med Kina rokker ved forholdet mellem klodens to folkerigeste nationer

For første gang siden 1975 har grænsestriden mellem Indien og Kina kostet menneskeliv. Mindst 20 indiske og et ukendt antal kinesiske soldater er omkommet i voldsomme sammenstød, der kan få stor betydning for forholdet mellem de to lande. Nationalister vil presse på for en reaktion fra Indiens premierminister Modi
»Terrænet, hvor episoden fandt sted, er nådesløst. For tiden er Galwan-dalen snefri, men højdemåleren viser 4.250 meter ved flodlejet og 5.300 på bjergryggen med temperaturer godt under frysepunktet i nattetimerne, hvor de to grupper af soldater stødte sammen. Først meldte Indien om tre dræbte. Tallet blev efterfølgende hævet til 20 – nogle døde af deres skader, og andre af kulde.« skriver Lasse Karner.

»Terrænet, hvor episoden fandt sted, er nådesløst. For tiden er Galwan-dalen snefri, men højdemåleren viser 4.250 meter ved flodlejet og 5.300 på bjergryggen med temperaturer godt under frysepunktet i nattetimerne, hvor de to grupper af soldater stødte sammen. Først meldte Indien om tre dræbte. Tallet blev efterfølgende hævet til 20 – nogle døde af deres skader, og andre af kulde.« skriver Lasse Karner.

tauseef mustafa

Udland
18. juni 2020

Når soldater fra Indien og Kina støder på hinanden langs den 3.488 kilometer fælles grænse, er de pålagt strenge ordrer om ikke at trække våben. I stedet sker det, at de tyer til nævekamp og stenkast. For Kina og Indien har aldrig formået at blive enige om, hvor grænsen går.

Sammenstød mellem patruljerende tropper i de ufremkommelige Himalayabjerge, der adskiller de to nationer, er derfor ikke uhørt. Det er dødsfald derimod.

Derfor er det højst opsigtsvækkende, at mindst 20 indiske og et ukendt antal kinesiske soldater er omkommet i voldsomme sammenstød, der fandt sted natten til tirsdag i den vestlige del af Himalaya. Det sker efter flere uger med tiltagende spændinger i området og indsættelse af tusindvis af ekstra soldater på begge sider. Beskyldninger om grænsekrænkelser er bølget frem og tilbage, men fra officiel side hed det sig, at man var nået til enighed om at deeskalere situationen.

I stedet tørnede hundredvis af soldater sammen i Galwan-dalen i den højt beliggende Ladakh-region. Detaljerne er stadig få, men dalen er blandt de omstridte områder og var et af de steder, hvor Kina og Indien var blevet enige om at trække tropper tilbage.

Terrænet, hvor episoden fandt sted, er nådesløst. For tiden er Galwan-dalen snefri, men højdemåleren viser 4.250 meter ved flodlejet og 5.300 på bjergryggen med temperaturer godt under frysepunktet i nattetimerne, hvor de to grupper af soldater stødte sammen. Først meldte Indien om tre dræbte. Tallet blev efterfølgende hævet til 20 – nogle døde af deres skader, og andre af kulde.

Det er meget muligt, at dødstallet vil stige yderligere. Angiveligt var der ikke tale om skududvekslinger, men om kampe med hjemmelavede våben og sten, hvor flere mistede livet ved at blive skubbet ud over stejle bjergskråninger. Hvor mange kinesiske soldater, der omkom, har de kinesiske myndigheder ikke oplyst.

Månedlang konflikt

De officielle udlægninger fra Delhi og Beijing er ikke overraskende forskellige. Indiens udenrigsministerium har meddelt, at dødsfaldene kunne være undgået, hvis Kina havde fulgt aftalen om at deeskalere. Fra Kinas udenrigsministerium forlyder det derimod, at indiske soldater krydsede grænselinjen og fremprovokerede situationen.

Den månedlange konflikt begyndte, da tusindvis af kinesiske tropper rykkede frem adskillige steder i grænseregionen. Det skete samtidig i den vestlige del af Himalaya i Kashmir-regionen, hvor Ladakh og Galwan-dalen er beliggende, og længere mod øst på grænsen mellem Tibet og den indiske delstat Sikkim.

Flere gange har det ført til sammenstød mellem grupper af soldater. Indien har længe beskyldt Folkets Befrielseshær for at forsøge at ændre status quo ved langsomt at inddrage nye landområder. Men denne gang var fremmarchen af en anden karakter og tydeligvis planlagt over lang tid.

Kina har ikke givet en begrundelse, hvilket har ført til et væld af spekulationer angående det kinesiske motiv. En af dem går på, at der er tale om en straffeaktion, fordi den indiske regering sidste år ændrede delstaten Kashmirs status og gjorde Ladakh til et unionsterritorie. Kina gør krav på dele af indisk-kontrolleret Kashmir.

En anden teori handler om styrkeforholdet mellem de to lande, der i grænseområdet længe har været til Kinas fordel. Det skyldes både terrænet samt en væsentligt bedre infrastruktur på den kinesiske side. For at komme den asymmetri til livs har Indien de seneste fire-fem år iværksat byggerier af adskillige veje og broer.

Det er sket, samtidig med at Indien i stigende grad har flyttet sit fokus fra Pakistan mod Kina, der i dag ses som den største trussel mod indiske interesser og sikkerhed. Senest de to lande tørnede sammen i en større grænsedisputs var i 2017, hvor det tog over to måneder at komme til enighed. Dengang som nu var forhandlingerne indhyllet i diplomatisk og militært hemmelighedskræmmeri.

Den indiske drejebog for grænsekonflikter med Kina har tidligere været at holde dialogen ude af det offentlige rum og nedtone konflikten. Det har også været fremgangsmåden denne gang, hvor kommunikationen har været kendetegnet af vage udmeldinger med få oplysninger om den kinesiske fremfærd.

Efter den seneste eskalering og de mange døde bliver den tilgang svær at opretholde. I takt med at flere detaljer om de brutale sammenstød i bjergene finder vej til traditionelle og sociale medier, vokser forargelsen og raseriet i den indiske befolkning. På den kinesiske side kan kommunistpartiet nemmere styre den offentlige mening ved at skrue op for censuren og hemmeligholde centrale oplysninger som dødstallet.

I gårsdagens udgave af Folkets Dagblad – kommunistpartiets talerør – blev episoden i Galwan-dalen ikke nævnt med et eneste ord. Samme mulighed har den indiske regering ikke tilnærmelsesvis.

Under normale omstændigheder har regeringen og premierminister Narendra Modi et godt tag om den indiske presse, men der er intet normalt over den nuværende situation. Set med indiske briller er dødsfaldene en konsekvens af kinesisk aggression og finder sted på indisk jord. Måden, de indiske soldater mistede deres liv på, er en yderligere skærpende omstændighed.

De selv samme nationalistiske kræfter, som Modi og hans partifæller i Bharatiya Janata Party ynder at opildne for egen politisk vindings skyld, vil afkræve regeringens handling. I deres optik står de kinesiske soldater stadig på indisk territorie som en besættelsesmagt og som en ubehagelig påmindelse om grænsekrigen i 1962, hvor Indien led et ydmygende nederlag.

Ny ændret dynamik

Krigen plantede en mistro mellem verdens to mest folkerige nationer, der stadig lever. Den har alle dage været stærkest på den indiske side – og risikerer nu at slå endnu dybere rødder i det indiske samfund. Selv hvis det lykkes de to regeringer at finde en måde at nedtrappe krisen i Himalayabjergene, vil denne uges tragedie komme til at definere forholdet mellem Kina og Indien, vurderer den amerikanske sikkerhedsekspert med speciale i Sydasien, Ashley J. Tellis, der er tilknyttet tænketanken Carnegie Endowment for International Peace.

»Ledere på begge sider har forsøgt at få forholdet til at fungere på trods af den underlæggende konkurrence og rivalisering. Indtil nu har det hjulpet dem, at begge lande er lykkedes med at kontrollere uenighederne langs deres fælles grænse uden brug af våben og uden tab af menneskeliv.«

»Hvad der er sket inden for de sidste 24 timer, ændrer den dynamik på ganske signifikant vis, fordi liv er gået tabt på begge sider. Som jeg ser det, betyder det, at relationerne mellem Kina og Indien aldrig vil kunne vende tilbage til, hvad de var før. De vil blive nulstillet og begynde på ny på en mere konkurrencepræget måde, end nogen af landene havde i sinde,« siger han i en kommentar på tænketankens hjemmeside.

En gammel grænsestrid

  • Striden om Kina og Indiens grænse kan føres tilbage til før, at de to stater blev til i deres nuværende form. Allerede i 1914 blev repræsentanter fra Tibet og den britiske kolonimagt enige om en grænsedragning mellem Tibet og det nordlige Indien. Kina har aldrig anerkendt den, mens Indien fortsat henviser til aftalen.
  • I 1959 tilbød Indien asyl til den flygtende tibetanske leder, Dalai Lama. De efterfølgende år bød på flere grænseuroligheder, og i 1962 gik kinesiske tropper ind i Indien på flere fronter. Kina vandt en overbevisende sejr. Flere mindre, væbnede konflikter fulgte med den sidste egentlig træfning i 1967.
  • Kina og Indien adskilles af den såkaldte Line of Actual Control, men den grænselinje er aldrig blevet trukket. På nogle strækninger er landene enige om, hvor den løber, og på andre er de ikke. Det gælder både i vest ved Kashmir, og i øst ved den lille delstat Sikkim imellem Nepal og Bhutan, hvor Kina og Indien også grænser op til hinanden.
  • Områderne er alle øde og bjergrige, men det sker, at patruljerende soldater løber på hinanden, og at fjendtligheder opstår. Over årene har begge sider oprustet militært langs grænsen, hvilket ikke har mindsket antallet af sammenstød. Denne gang finder konflikten sted både i Sikkim og i vest, hvor kinesiske tropper er rykket talstærkt frem.

Kilde: New York Times og The Hindu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

verdenssituationen i dag minder alt for meget 30-ernes depression og optakten til 2. verdenkrig i sidste århundrede med den forskel at den bliver enden for al civilisation.

Janus Agerbo, Karsten Lundsby, erik pedersen, Holger Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kineserne trænger også ind i den sydlige del af det østlige Rusland, som grænser til Kina. Her er der masser af værdifuldt landbrugsjord, som i store områder blev efterladt efter Sovjet Unionens sammenbrud. Landbrugsjord, som kineserne opkøber i stor mængder. Det hører man bare ikke om.

Sikkert som så meget andet, som ikke lige ligger indenfor vestens interesse område.

Karsten Lundsby, erik pedersen, Christian Skoubye, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Gurli Liisborg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Når jeg læser hvordan, med hvilke slags våben, de har såret og slået hinanden ihjel, ville jeg faktisk ønske at de havde været bevæbnet med deres rifler istedet.

Og Kina har en million flere soldater end Indien, har bedre infrastruktur i området, bedre og mere moderne udstyr end inderne og de har flere penge at føre krig for. Man ved dog fra historiebøgerne, at de militært stærkeste ikke altid er dem der vinder slagene.

Holger Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Hvad??? Øver de sig allerede til den 4. ?
"I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones."
Albert Einstein

Karsten Lundsby, erik pedersen, Christian Skoubye, Jens Ole Mortensen, Torben K L Jensen, Ervin Lazar og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kina har bygget en bedre infrastruktur, skal sikkert indgå i "belt & road". Skal vi deraf forvente tilsvarende konflikter i de lande, der indgår i dette projekt? Inderne har nu kontakt til Australien, som også har skærmydsler med Kina! AU overvejer at stoppe salget af jernmalm til Kina! Den kan inderne sikkert godt bruge. Putin er træt af Kina, ref. Jeppe L. Trump er (måske) træt af Kina. EU er træt af Kina. Brazil er på linie med Trump.
Traditioen tro; har Xi problemer på de indre linier, må han flytte opmærksomheden til de ydre=almindelig god statsmandsskab!

Torben K L Jensen

Det er nu kul og ikke jernmalm Australien eksporterer til Kina - desuden er det oksekød Kina har stoppet importen af oven i at "Belt and Road Initiative" bliver bygget gennem Pakistan - Indiens ærkefjende. Bare sådan for at få fakta på plads - Peter.

Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

TKLJ: - det var fra et indslag på you tube, der omtalte iron ore. AU er irriteret over et udsagn fra Xi, at AU ikke havde større betydning for Kina, til sammenligning med et stykke tyggegummi på Kinas sål!
Dertil var AU også irriteret over Kinas fremfærd, eller mangel på info, om Covid-19.

Torben K L Jensen

Australierne elskede at sælge kul til Kina så meget at de anlagde en udskibningshavn midt i det fredede "Grand Barrier Reef" oven i de milliarder de tjener på kinesiske studenter på australske elite-universiteter - Altså før Trump´s handelskrig med Kina og hvor Australien som medlem af "De frem" (det særlige samarbejde mellem efterretningstjenester med priviligeret adgang til USA´s ditto) udelukkede Huawei som 5G udbyder. Nu forhandler USA med Huawei om at gøre deres 5G-teknologi til international standard - med andre ord Danmark får Huawei hvad enten vi bryder os om det eller ej. Grunden : Huawei ejer 80 % af alle patenter på 5G-teknologi som Nokia og Ericsson er tvunget til at bruge som de også skal betale for at bruge. Facit - Danmark kunne have sparet flere milliarder hvis de tog det billigste og bedste allerede i første omgang - Huawei.

Torben K L Jensen

Sådan for bare at sige - Tag altid hvad der findes på internettet med gran salt.

Jonas Schroder Jensen

Hvilken relation har billedet til historien fra Galwan Valley?