Feature
Læsetid: 9 min.

50 babyer er strandet på et hotel i Kijev – COVID-19 kaster lys over Ukraines store surrogatindustri

COVID-19-nedlukningen har eksponeret en voksende ukrainsk industri af rugemødre – nu siger nogle af de kvinder, der har udlejet deres livmor til andre, fra over for en praksis, som er forbudt i de fleste europæiske lande
På rækker i to store receptionslokaler på Hotel Venice i den ukrainske hovedstad Kijev står babysengene med de 50 babyer, der er født af ukrainske rugemødre. De skal videre til udenlandske par, men er strandet på hotellet, efter Ukraines grænser i marts blev lukket som følge af COVID-19-pandemien.

På rækker i to store receptionslokaler på Hotel Venice i den ukrainske hovedstad Kijev står babysengene med de 50 babyer, der er født af ukrainske rugemødre. De skal videre til udenlandske par, men er strandet på hotellet, efter Ukraines grænser i marts blev lukket som følge af COVID-19-pandemien.

Anastasia Vlasova

Udland
22. juni 2020

Nogle spædbørn græder i deres tremmesenge, mens andre vugges eller får flaskemælk af barnepiger. Men de nyfødte befinder sig ikke, som man måske skulle tro, på en jordemoderklinik eller fødeafdelingen på et hospital. Deres tremmesenge står på rækker i to store receptionslokaler på Hotel Venice, der heller ikke ligger i Venedig, men derimod i udkanten af den ukrainske hovedstad, Kijev, godt beskyttet af mure og pigtråd.

Børnene her skal videre til udenlandske par. De er født af ukrainske rugemødre, der har leveret dem til BioTexCom Centre for Human Reproduction, verdens største surrogatklinik. Nu er de imidlertid strandet på hotellet, fordi det har været umuligt for deres biologiske forældre at rejse ud af Ukraine, siden grænserne i marts blev lukket som følge af COVID-19-pandemien. Lige som det har været umuligt for deres aftagerforældre at afhente dem i Ukraine, fordi grænserne også er lukket for indrejse.

De vordende forældre er nu henvist til at se deres børn via videoopkald. Nogle af dem har sendt lydoptagelser af deres egne stemmer, der siger trøstende og beroligende ord til de spædbørnene.

BioTexCom offentliggjorde midt i maj en serie videoklip fra hotellet for at sætte offentligt fokus på det hjertegribende dilemma, som de lukkede grænser har medført – og for at presse på for atter at få grænserne åbnet.

Spædbørnenes situation har da også givet overskrifter i medierne overalt i verden. Men godt en måned senere er der stadig 50 babyer tilbage på hotellet, og i mellemtiden har sagen for alvor sat fokus på etikken bag og omfanget af Ukraines blomstrende kommercielle industri af rugemødre.

Krav om forbud

Mikola Kuleba, Ukraines ombudsmand for børn, har udtalt, at det ikke rækker at reformere et system, som han betegner som krænkende for børns rettigheder. Han foretrækker, at surrogattjenesterne for udenlandske par i Ukraine simpelthen forbydes.

Men Ukraine er et fattigt land. Gennemsnitslønnen er på under 3.000 kroner om måneden, og oven i det kommer krigen med Rusland og prorussiske militser. Derfor står mange fattige kvinder, især i små byer og landdistrikter, klar til at føde babyer for penge, også selv om det ifølge aktivister, der kæmper imod kommercialiseret rugemoderskab, betyder, at de fysisk og psykisk betaler en høj pris.

I Vinnitsja, en by sydvest for Kijev, venter Luidmila stadig på at modtage restbeløbet for sit honorar for at føde en pige til et tysk par i februar. Hun sender jævnligt SMS-beskeder til surrogatbureauet (ikke BioTexCom, red.), som hun hævder, skylder hende 6.000 euro. »De bliver ved med at sige, at de ikke kan sende hele summen på grund af nedlukningen,« siger hun.

Skønt 39-årige Luidmila fik sat et befrugtet æg op i sin livmor i Kijev og tilbragte det meste af sin graviditet i Vinnitsja, bad bureauet hende om at rejse til Polen og føde barnet, så det også kunne registreres der. Det polske hospitalspersonale var ikke klar over, at Luidmila var surrogatmor, fordi kommercielt rugemoderskab – som de fleste andre steder i Europa – er forbudt i Polen.

Som butiksassistent og enlig mor har Luidmila kæmpet i årevis for at skabe et hjem til sig selv og sine egne tre børn, der kan byde på noget bedre end det ene værelse på et vandrerhjem, de boede på.

I 2017 henvendte hun sig til en surrogatklinik, og med det honorar, hun modtog, fik hun penge nok til indskuddet på en lejlighed. Selv om hun måtte overføres til en intensivafdeling som følge af komplikationer i graviditeten, besluttede Luidmila at få en ny surrogatbaby, så hun kunne betale det meste af det resterende boliglån ud.

Der er ingen officielle statistikker, men det anslås, at flere tusinde børn hvert år fødes af ukrainske surrogatmødre. Otte procent af babyerne går til udenlandske par, der vælger Ukraine, fordi processen her er både lovlig og billig.

Fertilitetsadvokaten Sergej Antonov forklarer, at ukrainske surrogatbureauer under tiden arrangerer det sådan, at babyerne fødes i udlandet, da det kan gøre processen omkring fødselsregistreringen lettere.

Prisen på en ’surrogatpakke’ i Ukraine begynder ved 250.000 kroner – hvoraf rugemoren modtager mindst 100.000 kroner. De forældre, der skal overtage barnet, skal som udgangspunkt være gifte, heteroseksuelle par og bevise deres infertilitet. Surrogatklinikker og formidlingsagenturer reklamerer i ukrainske aviser, på opslag i offentlige transportmidler og i grupper på de sociale medier.

Helbredsfare

38-årige Tetjana Sjulsjinska bor et lille træhus i Tjernihiv i det nordlige Ukraine. Hun skriver i grupperne på de sociale medier og forsøger at overtale kvinder til at holde sig væk fra surrogatindustrien, fordi hun er overbevist om, at nogle af dem ender med at betale for ydelsen med et dårligere helbred – ja, endda med deres liv.

»I kontrakterne beskytter de kun babyerne, de er ligeglade med os,« siger hun.

Tetjana Sjulsjinska, der er mor til to, har tidligere arbejdet som trolleybus-konduktør. I 2013 henvendte hun sig til en surrogatklinik, fordi hun desperat havde brug for penge til at betale et banklån tilbage. Hun var i så stort pengebekneb, at klinikken sendte hende penge, så hun kunne købe en billet til Kijev.

Hun gik med til at bære en baby for et italiensk par, men det viste sig, at hun bar på hele fire levende fostre. Den biologiske familie besluttede kun at beholde et. Resten blev fjernet kirurgisk. I maj 2014 fødte Tetjana Sjulsjinska en pige, som hun gav bort til forældreparret. Det fik hun 90.000 kroner for.

Syv måneder senere måtte hun pludselig hasteindlægges på et hospital med svære mavesmerter. Lægerne konstaterede, at hun havde livmoderhalskræft. Tetjana Sjulsjinska har mistanke om, at kræften kan være forårsaget af hendes rugemoderskab, selv om der ikke er noget bevis. Og i 2015 meldte hun BioTexCom til politiet for have påført hende helbredsskader, hvilket førte til at der blev rejst en straffesag, som stadig pågår.

Jurij Kovaltjuk, der er tidligere statsadvokat og nu har sin egen praksis, følger med i en række andre politiefterforskninger af BioTexCom, der begyndte i 2018 og 2019. Ifølge ham har mindst tre andre kvinder lagt sag an efter at have fået fjernet deres livmor i forbindelse med surrogatgraviditeter organiseret af bureauet.

Jurij Kovaltjuk fortæller, at de øvrige efterforskninger omhandler beskyldninger om svindel og endda en undersøgelse af en form for påstået menneskehandel i 2016, da et italiensk par i 2011 konstaterede, at de børn, de havde taget med sig hjem, ikke var genetisk relaterede til dem.

Jurij Kovaltjuk blev fjernet fra sin stilling sidste år, og han mener, det er årsagen til, at efterforskningen af BioTexCom nu er indstillet. I maj måned har han desuden rettet henvendelse til børneombudsmanden for at gøre opmærksom på sin bekymring i forhold til virksomheden.

På Hotel Venice vil Albert Totjilovskij, ejeren af BioTexCom, ikke afvise, at der kan være sket forveksling af fostre i 2011 – som altså har ført til efterforskningen af mulig menneskehandel.

Han tilskriver dog fejlen manglende erfaring, da bureauets klinik kun var et år gammel, og siger:

»Jeg tror ikke, vi var de eneste, som begik fejl her. Begynder man først at eftertjekke dna, vil der være mange skandaler.«

Albert Totjilovskij hævder, at forældre i mindst tre tilfælde afviste surrogatbabyer, efter at de var blevet født med helbredsmæssige problemer. Den bedst kendte omhandler Bridget, en datter af et amerikansk par, der blev født i 2016 og nu bor på et børnehjem i Saporisjia i det østlige Ukraine.

»Det var en tragedie for os,« siger han.

Virksomhedens hjemmeside reklamerer med, at man kan tilbyde »de bedste surrogatmødre«, og Albert Totjilovskij benægter at have mishandlet kvinder, eller at der skulle være foregået svindel på klinikken. Han afviser Sjulsjinskas sagsanlæg for kræft som »nonsens« og siger, at firmaet sikrer sine rugemødre en kontraktlig beskyttelse.

»Kvinderne risikerer ikke helbredsproblemer på min klinik – det sker kun på barselhospitaler. Vores klinik bruger reproduktionsteknologier, mens de offentlige hospitaler bruger andre procedurer. I mange tilfælde betaler vi erstatning. Hvis en livmor fjernes, betaler vi for det i henhold til kontrakten.«

Klager mod bureauer

Flere surrogatmødre har organiseret sig på sociale medier, hvor de deler råd og advarsler om surrogatbureauer. Svitlana Sokolova er tidligere surrogatmor og nuværende aktivist hos ngo’en Mødrenes Styrke, der hjælper surrogatmødre, og hun fortæller, at hun er begyndt at modtage stadig flere klager over påstået mishandling under COVID-19-nedlukningen. En gruppe kvinder siger, at deres kontrakt pålægger dem at fortsætte med at få æg sat op i et helt år, indtil de bliver gravide.

»I kraft af sådanne kontrakter bliver kvinderne en slags ejendom,« siger Svitlana Sokolova.

Marina Lehenka, en advokat, der arbejder for menneskerettigheds-ngo’en La Strada International i Ukraine, siger, at hendes hotline får omkring 100 opkald om året fra surrogatmødre, der klager over stress, som de oplever efter at have givet afkaldet på deres babyer, eller over problemer forårsaget af de hormoner, de har taget for at øge chancerne for graviditet.

Marina Lehenka er enig med børneombudsmanden i, at kommerciel surrogatvirksomhed bør forbydes i Ukraine. Men Svitlana Sokolova, der selv er medejer af et surrogatbureau, er i stedet fortaler for bedre lovgivning, som skal sikre rugemødrene bedre beskyttelse:

»Ellers kommer det bare til at foregå under jorden.«

Trods stærkt pres for at regulere rugemoderskab-industrien – der er flere lovforslag på vej i det ukrainske parlamentet – tvivler eksperter og andre med indsigt i forholdene på, at der kommer lovgivning i den nærmeste fremtid, som bremser branchen. Albert Totjilovskij siger, at hvis kommerciel surrogatmoderskab skulle blive forbudt, vil hans klinik i stedet fokusere på embryodonation.

»Verdens fremtid ligger inden for bioteknologi, og de fleste penge kommer til at gå til bioteknologier,« siger han.

26-årige Olga nedkommer senere i denne måned med sit andet sæt surrogattvillingedrenge til et kinesisk par. For at føde er hun taget til Kijev fra en by i det nordøstlige Ukraine sammen med sin lille søn og sin mand. Bureauet har indkvarteret dem i en ny lejlighed i gåafstand fra barselhospitalet. Olga siger, at hun har det godt, og at hun nogle gange mødes med tre andre gravide surrogatmødre, der bor i nærheden.

For de 17.000 dollar, hun får for babyerne, vil Olga at åbne en café eller en blomsterbutik i hjembyen.

»Jeg har ikke slået ihjel, jeg har ikke stjålet, jeg har tjent disse penge på ærlig vis,« siger hun.

Hendes søn sidder ved siden af ​​hende – han kalder de ventede babyer for »Kirusja og Kirusja«.

Den eneste bekymring, Olga har, er, om de biologiske forældre når at komme til tvillingernes fødsel. Ellers vil hun blive hun nødt til selv at passe babyerne, indtil forældrene kommer. Svitlana Sokolova fortæller, at nogle rugemødre er endt med at passe deres babyer i flere måneder. Hun henviser også til et tilfælde, hvor en surrogatmor adopterede sin egen baby, fordi de biologiske forældre afviste den i sidste øjeblik.

I mellemtiden ankommer der næsten dagligt nye babyer født af surrogatmødre til BioTexCom, der må placeres i hotellets provisoriske barselsstue. En gruppe argentinske og spanske par, hvoraf nogle nåede at komme ind i Ukraine inden nedlukningen, blev lykkeligt forenet med deres babyer i sidste uge, men det er endnu uklart, hvornår Ukraines grænser officielt vil genåbne og over for hvilke lande.

Rafael Aires fra Spanien løfter forsigtigt sin spæde datter Marta op fra babyrummet for at lege med hende. Aires ankom til Ukraine før lukningen og har siddet fast i flere måneder, mens hans kone er blevet i Spanien. Disse komplikationer har dog ikke slået skår i lykken. I to år havde de selv forsøgt at få en baby. »Og nu … nu siger vi ’jubii’,« siger han.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ukraine har, siden statskuppet i 2014 (som bestemt ikke har forbedret levevilkårene for den almene befolkning; tværtom), ellers fået masser af donationer fra bl.a. USA. men det er fortrinsvist til militær oprustning. Landets vej mod optagelse i NATO og EU ser bestemt ikke lyksalig ud.

Mikael Højgaard

der skal tjenes penge på alt