Baggrund
Læsetid: 6 min.

Burkina Fasos udenrigsminister: Hellere langsigtede projekter end akut coronahjælp

I forbindelse med COVID-19 har Danmark sendt 30 mio. kroner til Burkina Faso. Pengene er taget fra langsigtede udviklingsprojekter, der er blevet sat på pause på grund af pandemien. Men i Burkina Faso er det netop de langsigtede projekter, der efterspørges, siger udenrigsminister Alpha Barry
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) mødtes med den burkinske udenrigsminister, Alpha Barry, i Burkina Faso i januar 2020.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) mødtes med den burkinske udenrigsminister, Alpha Barry, i Burkina Faso i januar 2020.

Ida Marie Odgaard

Udland
12. juni 2020

Listen over udfordringer i det vestafrikanske land Burkina Faso er lang. Fattigdom har længe været et problem, men siden 2015 har landet herudover også været plaget af terrorangreb fra islamistiske grupper. 900.000 er internt fordrevne – oven i de mange flygtninge fra nabolande som Mali.

Sikkerhedssituationen betyder, at landet i dag bruger hele 20 procent af sit begrænsede budget på forsvar og sikkerhed. Så der var problemer nok at tage fat på, inden COVID-19 kom til landet i starten af marts. 

»Dengang så Burkina Faso ud til at være det hårdest ramte land i regionen,« fortæller landets udenrigsminister Alpha Barry, der selv var en af de første i Burkina Faso, der blev konstateret smittet. 

Situationen fik regeringen til at tage en række initiativer for at hæmme spredningen. Markeder, lufthavne, restauranter, skoler og grænser blev lukket, og der blev indført udgangsforbud i de største byer efter klokken 21 om aftenen. 

»Heldigvis har det virket, og vi er nu nede på mellem nul og ti nye tilfælde om dagen. Derfor er vi også begyndt at lukke op for samfundet igen,« fortæller udenrigsministeren.

Landet har knap 20 millioner indbyggere – og kun 53 registrerede dødsfald af COVID-19. Men initiativerne har ikke været uden konsekvenser. Burkina Faso har oplevet et massivt fald i økonomisk aktivitet. Samtlige sektorer blev sat i stå, særligt den uformelle sektor, der ellers beskæftiger landets fattigste. Resultatet er, at den økonomiske vækst forventes at falde fra 6,3 procent til to procent. Derfor er både sikkerhed og økonomi nu større prioriteter end selve coronavirussen, fortæller udenrigsministeren. 

»Det er svært at sige, om vi gjorde det rigtige med alle de nedlukninger. Vi ved ikke, hvordan det havde stået til, hvis vi ikke havde iværksat nedlukningen. Måske man kan fortryde de mange nedlukningsinitiativer, men vi er endt med et positivt resultat i form af få døde – og det er det vigtigste,« konstaterer Alpha Berry. 

Afrikas vækst i frit fald

  • Afrika syd for Sahara kan i 2020 miste mellem 37 og 79 mia. dollar i produktionstab grundet COVID-19, vurderer Verdensbanken
  • Derfor forventes den økonomiske vækst i området at falde fra 2,4 procent i 2019 til en negativ vækst på mellem -2,1 og -5,1 procent i 2020
  • Sker det vil det være regionens første recession i 25 år

Dansk hjælp

Allerede i marts sendte Danmark 100 millioner kroner til bekæmpelse af coronavirus fra den humanitære bistand i finansloven, og i april blev der fra standbypuljen og den humanitære bistand sendt yderligere 650 mio. kr. til Afrika og nærområder. Herfra er der hentet 30 millioner kroner, der går direkte til Burkina Faso. To tredjedele til et samarbejde med de burkinske vandmyndigheder om at sikre vand og sanitet.

»Det har en utroligt stor betydning i en COVID-19-situation. Men det har været vigtigt for os at understrege, at vi selv i en krisetid skal sige, at det ud over at være her og nu akut også skal have noget langsigtet. Og det kan vand,« fortæller udviklingsminister Rasmus Prehn (S). 

Den sidste tredjedel af de nye midler går til UNICEF og en mere kortsigtet strategi i forhold til at redde menneskeliv, fortæller udviklingsministeren. Han peger samtidig på, at indsatsen skal ses i et større perspektiv, hvor Danmark hen over fire år bruger 1,1 milliarder kroner i Burkina Faso. 

Når pengene er målrettet corona, selv om både Burkina Fasos udenrigsminister og Rasmus Prehn er enige om, at andre udfordringer i landet er større, så er det, fordi det er en sygdom, der forstørrer de eksisterende problemer, fortæller udviklingsminister Rasmus Prehn:

»Man kan sige, at det er en sygdom, der gør, at alle andre problemer vokser. Derfor er det vigtigt, vi går ind og gør noget ved det, så den ikke får lige så store konsekvenser, som det ellers kunne få. Hvis ikke vi hjælper til i en situation, hvor det brænder på, så kan smitten blive fuldstændig vild og voldsom. Og så rammer det os selv i nakken i sidste ende.«

Pengene til den nye støtte er fundet ved at sætte en række planlagte langsigtede udviklingsprojekter, herunder infrastrukturprojekter og initiativer til klimaforbedringer, på pause. Ifølge ministeren har projekterne en karakter, der gør, at de alligevel er udskudt på grund af corona, hvorfor pengene er bedre brugt på den akutte coronaindsats. 

»Når der så kommer mere gunstige vilkår for at gennemføre projekterne senere, så må vi prøve at finde pengene til at finansiere dem om ét, to eller tre år. Men det gør da ondt, når man skal tage pengene ud af projekter, der ellers er gode. «

– Vil det have konsekvenser for de langvarige projekter, at I sætter dem på pause?

»Det kan ikke undgås. Sådan er det, når man prioriterer. Men jeg mener, at det er rigtigt at udvise rettidig omhu og hele tiden bruge pengene, hvor de gør størst gavn. Og det har vi gjort her. Men det er klart, at vi risikerer yderligere forsinkelser på grund af det. Det kan ikke være anderledes. Men det er et valg, vi har taget for at kunne reagere hurtigt her.«

– Kan man tale om en forskydning fra langsigtede projekter til i højere grad at tænke på akuthjælp? 

»På grund af corona er vi nødt til agere anderledes, og derfor er vi også – desværre – nødt til at bruge flere penge på her og nu løsninger i stedet for på de langsigtede. Det er rigtigt, at vi er presset i en situation, hvor vi er nødt til at gøre det på den her måde. Men derfor tager vi den tilgang til det, at nu hvor vi er tvunget til det, så gør vi det på en måde, hvor vi også prøver at tænke det langsigtede ind.«

I Burkina Faso er udenrigsministeren taknemmelig for enhver dansk hjælp, for der er mange områder, der trænger til støtte. Men en forskydning fra langsigtede projekter såsom infrastrukturudvikling til støtte med coronasituationen er ikke nødvendigvis det rette træk, mener Alpha Barry:

»Det er vigtigt at blive ved med at investere og støtte langsigtede projekter såsom infrastrukturudvikling. COVID-19 kan snart være et afsluttet kapitel, men Burkina Faso vil fortsat have mange udfordringer inden for udvikling. Derfor er det ikke en god idé at rykke støtte fra langsigtede projekter til akuthjælp.«

Rasmus Prehn forstår ønsket, men mener også, at Danmark i høj grad har fokus på den langsigtede udvikling. 

»Vi sender 30 millioner kroner afsted, der gør noget for at hjælpe her og nu, hvoraf de 20 millioner i hvert fald er langsigtede, fordi de er en del af vandstrategien. Men det er jo i en sammenhæng, hvor Danmark har et partnerskab, hvor vi bruger 1,1 milliarder over fire år. Det er der, hvor vi hjælper dem til at sofistikere deres egne produkter, så de kan få en stærkere økonomi, uddanne deres befolkning bedre og så videre. Vi har stærke langsigtede programmer, og det ved jeg, at Alpha Barry er glad for.«

– Men burde I ikke imødekomme Burkina Fasos ønsker om ikke at lave her og nu løsninger på bekostning af langsigtede projekter? 

»Jeg tror, ministeren giver udtryk for, at de har brug for at have det lange lys på og tænke langsigtet. Jeg tror ikke, at han siger, at han er ked af, at vi kommer ud med UNICEF og hjælper nogle børn i nød. Det ved jeg, at han også er glad for. Men han har fuldstændig ret i, at det er det lange seje træk, der er det væsentligste. Og det er derfor, at vi har et landeprogram med Burkina Faso, og det er derfor, at vi også fremover vil skalere op med vand og sanitet.«

Udviklingsminister Rasmus Prehn har tidligere over for både Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information udtalt, at det er for tidligt at tage stilling til spørgsmålet om udviklingsbistandens samlede størrelse, før coronakrisens konsekvenser står klarere. Samtidig har han understreget, at han er »glad og stolt over« over udviklingsbistandens niveau på 0,7 procent af Danmarks BNP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her