Læsetid: 5 min.

Corona rammer Latinamerika med katastrofal kraft

Syd- og Mellemamerika er sammen med USA de hårdest ramte kontinenter af COVID-19. Men i modsætning til Europa og USA har de fleste latinamerikanske lande ikke samme muligheder for at dæmme op for smitten ved at lukke økonomierne ned
Dette luftfoto viser en kirkegård med gravsteder til personer døde med corona i Manaus, Brasilien - Latinamerikas hårdest ramte land.

Dette luftfoto viser en kirkegård med gravsteder til personer døde med corona i Manaus, Brasilien - Latinamerikas hårdest ramte land.

Michael Dantas/ Ritzau Scanpix

25. juni 2020

Mandag rundede Mexico 20.000 COVID-19-dødsfald, mens antallet af døde i Brasilien er nået op over 50.000 personer. Officielt er mere end en million brasilianere smittet, og der er fortsat ingen tegn på, at pandemien er ved at nå toppen i hverken Mexico, Brasilien eller andre steder på de amerikanske kontinenter.

»Det står klart for alle, at det er på de amerikanske kontinenter, man finder det nye epicenter. Særligt ramt er USA, som med mere end to millioner tilfælde er det land i verden med flest smittede,« siger Hector Raul Pérez Gómez, epidemiolog fra Universidad de Guadalajara til det spanske dagblad El País.

Han advarer dog om, at ser man på udviklingen i antallet af smittede og især i antallet af COVID-19-relaterede dødsfald i Colombia, Peru, Chile, Mexico og Brasilien, er det tydeligt, at pandemiens centrum er ved at flytte sig.

»Baseret på det, vi allerede ser i de fem lande, er det sandsynligt, at Latinamerika meget snart bliver det næste epicenter.«

Forskellige tilgange

De latinamerikanske ledere har grebet udfordringen med COVID-19 meget forskelligt an – med omfattende kritik, forvirring og frustrationer til følge.

Da de første tilfælde af corona blev observeret i Brasilien, valgte præsident Jair Bolsonaro at negligere faren ved pandemien, som han betegnede som »en mindre influenza«. Det har kostet ham to sundhedsministre, ligesom Bolsonaro har været i flere juridiske slagsmål med både landets delstatsguvernører, der i modstrid med præsidentens ønsker besluttede at lukke store dele af landet ned, og med landets domstole. Senest i en strid om at bære mundmaske, som præsident Bolsonaro konsekvent har nægtet.

Bolsonaro har igen og igen advaret om, at følger Brasilien de mange råd om nedlukning fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan kuren mod corona blive mere skadelig end selve pandemien. Bolsonaros rationale er, at det på sigt vil koste flere liv at lukke økonomien ned.

Samme argumentation lød også fra Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, der længe tøvede med at lukke landet ned. Han pegede dengang på, at en nedlukning ville være katastrofal for den halvdel af landets befolkning, der lever uden for den formelle økonomi, og som derfor typisk tjener sine penge samme dag, som de bruges.

I det mellemamerikanske land Nicaragua afviste landets diktator, præsident Daniel Ortega, og dennes hustru, vicepræsident Rosario Murillo, at corona overhovedet kunne ramme deres land: »Det er for varmt til, at corona kan sprede sig,« lød det.

Og myndighederne i Nicaragua benægter fortsat, at landet skulle være særligt hårdt ramt. Men ifølge det uafhængige og borgerskabte coronainstitut Observatorio Ciudadana er der nu knap 1.700 coronarelaterede dødsfald i Nicaragua. Og lokale beretter om scener, der minder om en horrorfilm fra Hollywood, med »gravkøer, der om natten graver store massegrave«, som civilingeniør Julio Pineda siger til Information fra Nicaraguas hovedstad, Managua.

Et mudret billede

Men billedet er ikke entydigt. Der er ikke en tydelig tendens, der viser, at de lande i Latinamerika, der i højere grad har valgt at lukke ned, er blevet mindre hårdt ramt.

Regeringerne i Chile og Peru tog tidligt beslutningen om at indføre udgangsforbud og lukke al aktivitet ned, men begge lande har alligevel registreret flere end dobbelt så mange coronarelaterede dødsfald målt i forhold til befolkningens størrelse end Brasilien og Mexico.

Det skyldes givetvis, at selv om myndighederne i de fleste lande har valgt at lukke helt eller delvist ned, er det for mange borgere ikke en reel mulighed bare at blive hjemme.

I modsætning til i Europa har meget store befolkningsgrupper i Latinamerika hverken nogen form for opsparing eller adgang til kreditter eller lån. De lever og bor tæt, og de har ingen stærk stat, der i længere tid og på tilstrækkelig vis kan holde hånden under dem eller det lokale erhvervsliv.

Så selv om myndighederne lokalt ønsker nedlukning, er befolkningerne mange steder ikke i stand til at adlyde.

De latinamerikanske lande vil blive hårdere ramt af COVID-19 i de kommende uger og måske måneder. Men landenes økonomier vil lide i lang tid fremover, og det vil også betyde yderligere fattigdom og i sidste ende koste menneskeliv.

Som direktøren for den Interamerikanske Udviklingsbank, Eric Parrado, siger til El País, vil Latinamerikas samlede økonomi sandsynligvis skrumpe med mindst ni-ti procent i år, men i modsætning til de rigere lande vil det tage længere tid for de latinamerikanske økonomier at komme sig. I hvert fald tre til fire år, spår han.

»Vi ser i øjeblikket månedlige fald i BNP på 14 og 15 procent i regionen. Det betyder flere fattige, mere gæld og mere ulighed.«

Coronapandemien globalt

  • Syv stater i USA – Arizona, Arkansas, Californien, North Carolina, South Carolina, Tennessee og Texas – rapporterer om rekordhøjt antal indlagte på hospitalerne på grund af COVID-19. For Californiens vedkommende er antallet af nye smittede også rekordhøjt med flere end 5.000 nye tilfælde på en enkelt dag, nemlig tirsdag. Også Arizona, Nevada og Missouri meldte om et rekordhøjt antal nye smittede, og i Florida er hospitalerne ved at nå deres maksimale kapacitet. Samlet set står USA for en fjerdedel af hele verdens COVID-19-tilfælde med flere end 2,3 millioner smittede og mindst 121.217 døde.
  • I Latinamerika rundede antallet af COVID-19-dødsfald tirsdag de 100.000 med Brasilien som det hårdest ramte land og Mexico som nummer to.
  • Rusland er det tredjehårdest ramte land på verdensplan med næsten en halv million smittede. Alligevel gennemførte regeringen onsdag en Anden Verdenskrig-parade forud for afstemning om præsident Putins nye reformer.
  • Sydafrika er et af de hårdest ramte lande på det afrikanske kontinent, og tirsdag blev 200 elever og ansatte på en kostskole, der var genåbnet, testet positive.
  • På verdensplan nærmer antallet af døde sig en halv million, og antallet af smittede er flere end ni millioner. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University, som også melder, at de faktiske tal formentlig er større, da der er stor forskel på omfanget af testning og registrering rundt om i verden.
  • I Kina er antallet af smittede nu så lavt, at landet ønsker at teste sine vacciner andre steder i verden, fordi der ganske enkelt ikke er nok patienter inden for Kinas grænser. Mere end et dusin forskellige testvacciner er blevet afprøvet på verdensplan, men ingen af dem har vist sig effektive nok til at kunne beskytte raske mennesker mod sygdommen.

Kilde: The Guardian, Johns Hopkins University

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver uge
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
Olaf Tehrani og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uanset hvad man i øvrigt mener om Bolsanaro og hans politik, så har han faktisk en pointe. I Indien lukkede regeringen resolut landet ned tilbage i marts, hvilket har kostet svimlende milliardbeløb, men alligevel stiger kurven over smittede og døde fortsat støt og roligt dag for dag. Nedlukning er simpelthen ikke en realistisk eller ønskelig strategi i lande med mange fattige og en stor uofficiel økonomi. Lad naturen gå sin gang, begrav de trods alt ret få døde, og kom videre.

Det er store og skræmmende tal, og COVID-19 rammer givet de fattigste hårderst, men som det fremgår vil en nedlukning ikke hjælpe dem, tværtimod. Og gør man det, man altid skal gøre når man har med tal at gøre (men som meget få medier, incl Information gør), nemlig at sætte dem i forhold til noget, så er historien mere nuanceret. I Brasilien dør der hver år mere end 1,3 mill. mennesker, mens befolkningen vokser med næsten 1,6 mill. mennesker. Så selv hvis covid-19 dødsfaldende når 150.000 i år (fra de 50,000 nu) så vil der være tale om overdødelighed på måske 5 procents (mange af de der dør af/med COVID-19 ville være døde alligevel inden for et år). Det er mange mennesker, men for et land som Brasilien ikke en katastrofe, som det ville være for Danmark, hvor vi har en stat, som vi kan have tillid til.

@Rune Palm

Hvis der dør 1,3 mio mennesker i Brasilien om året, så svarer de 50.000 COVID-19 vel omtrent til en overdødelighed på 10% for den del af året, der allerede er gået, da der sikkert også er uregistrerede dødsfald. Men du har helt i, at retorikken er blevet skruet op i et leje, hvor den ikke hører hjemme. En overdødelighed på 10% fortjener næppe betegnelsen "katastrofe".

Peter Fenger Lund

Er jeg den eneste som har svært ved at tro på de kinesiske udmeldinger?

Torben K L Jensen

En masse erfaring og know-how går tabt til corona-virusset når det er ældre der dør.
Peter - Taiwan er vel også kinesisk og dér er der under 10 døde men de er jo nok også fulde af løgn for de er jo også kinesere ?

Torben K L Jensen

Taiwan er nok det første land der har fået de rigtige data fra folkerepublikken fordi Beijing betragter Taiwan som en provins i Kina.

Dennis Tomsen

@ Torben K L Jensen
Næppe.
Kina betraget Taiwan som en illegitim udbryder-provins, hvorimod Taiwan betragter kommunist-styret i Kina som illegitim og arvefjenden siden borgerkrigen tvang nationalisterne til at flygte til netop Taiwan.
Så der er ikke megen broderkærlighed mellem de to nationer i dag, og Kina bryder sig givet ikke om Taiwans succes på Corona-området, og blokerer blandt andet Taiwans medlemsskab af WHO.