Baggrund
Læsetid: 5 min.

EU ’mørklagde’ sag om manglende tilsyn med brutalt kroatisk grænsepoliti

EU-Kommissionen har holdt hånden over Kroatiens regering ved at undlade at oplyse Europa-Parlamentet om, at Kroatien ikke har etableret et effektivt tilsyn med landets grænsepoliti, til trods for at EU har afsat penge til det
Kroatien ønsker at tilslutte sig til EU’s paskontrolfrie Schengenområde. En forudsætning er dog, at landet lever op til europæiske menneskerettighedsstandarder ved sine grænser. Og det kniber det med: Flygtninge som forsøger at komme ind i EU fra Bosnien (billedet) mødes ofte af hårdhændet behandling fra Kroatiens grænsepoliti.

Kroatien ønsker at tilslutte sig til EU’s paskontrolfrie Schengenområde. En forudsætning er dog, at landet lever op til europæiske menneskerettighedsstandarder ved sine grænser. Og det kniber det med: Flygtninge som forsøger at komme ind i EU fra Bosnien (billedet) mødes ofte af hårdhændet behandling fra Kroatiens grænsepoliti.

Elvis Barukcic

Udland
23. juni 2020

BRUXELLES – EU-Kommissionen anklages for »skandaløs mørklægning« ved at have tilbageholdt dokumentation for, at Kroatiens regering har undladt at føre tilsyn med landest grænsepoliti. Grænsepolitiet anklages for at have bestjålet, ydmyget og begået voldelige overgreb på migranter ved landets grænser.

Af en intern mailkorrespondance fra EU-Kommissionen, som The Guardian har set, fremgår det, at embedsmænd i Bruxelles anbefaler at fortie, at Kroatien har forsømt af etablere den tilsynsmekanisme, som EU har bevilget midler til.

En embedsmand i kommissionen advarede i januar en kollega om, at det »helt sikkert ville blive set som en ’skandale’«, hvis det skulle komme frem, at Kroatiens regering havde undladt at bruge EU-midler til at etablere tilsyn med det kroatiske grænsepoliti. Advarslen kom i forbindelse med, at der skulle svares på en forespørgsel fra et europaparlamentsmedlem.

Skrappere tilsyn med grænsepolitiets adfærd over for migranter var blevet stillet som betingelse for en større EU-bevilling. Der har været talrige rapporter om, at Kroatiens grænsepoliti bruger voldelige metoder til at presse flygtninge og migranter tilbage over grænsen til Bosnien. Under én af disse episoder, i november 2019, blev en migrant skudt af politiet og hårdt såret.

Kroatien ønsker at tilslutte sig til EU’s paskontrolfrie Schengen-område. En forudsætning er dog, at landet lever op til europæiske menneskerettighedsstandarder ved sine grænser.

Hjælpearbejdere har betegnet en nylig hændelse ved grænsen som en af de mest voldelige under de senere års migrantkrise på Balkan: 26. maj blev 11 pakistanske og fem afghanske mænd stoppet af en gruppe mænd i sorte uniformer og elefanthuer ved Plitvice-søerne, 16 km inde i Kroatien fra den bosniske grænse.

»De uniformklædte mænd bandt hver pakistaner og afghaner til træer, så deres håndled var bundet, og deres ansigter vendt mod træerne,« fremgår det af en rapport fra den private humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp (DRC), der leverer sundhedsydelser til migranter i Bosnien.

»Derefter affyrede mændene i uniformer flere skud i luften med deres skydevåben placeret helt tæt på pakistanerne og afghanernes ører. Der blev også affyret skud tæt på deres ben.«

Timelang tortur

»De fortsatte med at skyde. De skød så tæt, at stenene under vores fødder fløj rundt og blev sprængt i stykker,« siger en af mændene til The Guardian. »De blev ved med at sige: ’Jeg smadrer dig, og jeg dræber dig’. De torterede os i tre til fire timer.«

I DRC’s rapport beskrives det, hvordan elektrochokelektroder blev placeret på folks halse. Videre hedder det, at »en af mændene i uniform skar i flere ofre med knive«, og at samme uniformerede mand »påførte snitsår i begge håndflader på en af personerne«.

En asylansøger fortæller også, at en af mændene satte knæet på hans nakke og derefter skar i ham med et knivblad. »Han snittede i pegefingeren på min venstre hånd, og blodet begyndte at pible ud som et lille brusebad,« siger asylansøgeren. »Så smilede han og snittede i min langfinger og skar derefter et større snit i håndfladen. Hele min hånd hævede til ukendelighed.«

Efter et stykke tid tilkaldte de elefanthueklædte en gruppe uniformerede betjente.

Ifølge ofrene og rapporten fra DRC »optog en af mændene i uniform en film med sin mobiltelefon, før politiet kom, mens andre i hans selskab lo, råbte og provokerede«.

Da politifolkene var ankommet, blev migranterne gennet ind i varevogne og kørt til grænsen ved Siljkovaca, en landsby tæt på Velika Kladusa. Politibetjente slog dem ikke, men beordrede dem ind på bosnisk område.

»Alle havde blødende sår på hovedet og blå mærker overalt på kroppen,« fortæller Nicola Bay, DRC’s landedirektør for Bosnien, til The Guardian. »Fire af dem havde brækket armen, og en af havde fået brækket begge arme og det ene ben.«

The Guardian har kontaktet kroatisk politi, som pure afviser alle påstandene og antyder, at asylansøgerne kan have opdigtet deres historier, og at deres kvæstelser i stedet kan være resultat af »en konfrontation blandt migranter«, der fandt sted »28. maj i nærheden af den kroatiske grænse, nær Cazin«.

Hjælpe-ngo’er og frivillige, der har behandlet migranter involveret i slagsmålet i Cazin, siger dog, at de to hændelser er uden sammenhæng og skete med to dages mellemrum. De involverede i slagsmålet i Cazin har ikke hævdet at være blevet angrebet af politiet.

Etablering af tilsynsmekanismer for at sikre human behandling af migranter ved grænsen var en eksplicit betingelse for den tilførsel af EU-midler på i alt 6,8 millioner euro (50 millioner kr., red.), der blev vedtaget i december 2018 med det formål at styrke Kroatiens grænseværn mod lande uden for EU.

Mekanismen blev af Europa-Kommissionen præsenteret som en metode til »sikre, at alle foranstaltninger ved EU’s ydre grænser er proportionelt afpassede og i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU's asyllovgivning«.

Kroatiske ministre hævdede sidste år, at de øremærkede midler var kanaliseret videre til FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og ngo’en Det Kroatiske Lovcenter, og at disse organisationer skulle stå for at etablere tilsynsmekanismen.

Begge organisationer afviser at have modtaget pengene.

Uoverensstemmelse

I januar i år bad Clare Daly, et irsk europaparlamentsmedlem, kommissionen om at gøre for rede denne uoverensstemmelse.

En kommissionsembedsmand svarede, at UNCHR og Det Kroatiske Lovcenter havde etableret tilsynet, men finansieret det for »egne midler« for at sikre uafhængighed af regeringen.

Men begge organisationer afviser at være involveret i noget tilsynsprojekt og præciserer, at de kun har deltaget i et tidligere initiativ, der omfattede en undersøgelse af politiets sagsakter.

De interne e-mail viser også, at den fulde viden om ’underforbruget’ af de midler, som kommissionen afsatte, er blevet tilbageholdt.

EU-Kommissionen undlod nemlig at informere Clare Daly om, at den kroatiske regering senere besluttede kun at afsætte 102.000 euro af de 300.000 euro, der først var øremærket til tilsynsmekanismen, og endte med kun brugee 84.672 euro heraf, hvoraf de 17.469,87 euro blev overført til det kroatiske indenrigsministerium, og 59.637,91 euro gik til ngo’er.

»Selv om vi ved, at der har været et underforbrug i forhold til de 300.000 euro (…) var det vores forståelse, at der alligevel blev brugt omkring 240.000 euro til overvågningsmekanismen,« noterer en EU-embedsmand i forbindelse med overvejelserne om, hvordan man skal besvare europaparlamentsmedlemmets spørgsmål. »Når det kommer frem, at der kun er brugt 102.000 euro, vil det helt sikkert blive set som en ’skandale’.«

Embedsmændene drøfter i mailudvekslingen, hvilke muligheder der kunne være for at intervenere i medlemslandets planlagte afrapportering i lyset af den kroatiske regerings uimponerede håndtering af sagen.

»Når vi ser, hvor uheldigt Kroatien har fremlagt dette spørgsmål, vil de i sidste ende få brug for (din?) hjælp til at give rapporten det sidste touch,« skriver en embedsmand fra Kommissionens migrationsafdeling til en kollega. »Kan du få Kroatien til at give dig et forhåndseksemplar af den endelige rapport?«

Clare Daly siger til The Guardian: »Det er skandaløst. Kommissionen ser ud til at stå i ledtog med de kroatiske myndigheder om at mørklægge det her.«

En talsmand for EU forklarer, at tilbageholdelse af information alene er sket, fordi der var tale om »ufuldstændige« informationer og advarer mod »at drage vildledende konklusioner ud fra en isoleret læsning af interne e-mail.«

Han tilføjer: »De kroatiske myndigheder forklarer i deres implementeringsrapport, hvordan overvågningsmekanismen er blevet etableret og fungerer i praksis og skitserer dens resultater.«

»Men i betragtning af at den rapport, der blev forelagt af de kroatiske myndigheder, var ufuldstændig, har kommissionen bedt de kroatiske myndigheder om skriftlige og mundtlige forklaringer på udestående spørgsmål.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forbandet svineri. Muligvis skyldes det, at landets premierminister, Andrej Plenković , har være for mand for EU i det seneste halve år.

Jeg ved af egen erfaring, hvor brutalt dette politi kan være, og samtidig helt uinteresseret i et hændelsesforløb. Og så var vi endda hverken anholdte eller sigtet, men opsøgte selv politiet for at få en politirapport omkring en hændelse, som vi var uden skyld i.

For blot et par uger siden var der igen en episode med dette grænsepoliti. Her havde de "taget" en mindre gruppe på 12-16 flygtning inde i Kroatien. Tilsyneladende var de blevet bundet til træer med ståltråd, og var blevet mishandlet særdeles brutalt. - Så brutalt at den ene er endt i rullestol. Derefter havde grænsepolitiet smurt sukker, mayonnaise og andre af flygtningenes fødemidler ind i sårene. Og kørt dem til grænsen til Bosnien, hvor de var blevet dumpet ulovligt.

Og i sidste uge blev 2 betjente anholdt for en anden mishandling. Den ene havde mishandlet en fange, og den anden havde ikke forhindret det. Denne sag var af en karakter, hvor det var svært ikke at anholde dem. Politistationen sørgede selvfølgelig for selvfølgelig for at bringe den anholdte på hospital.

Der er mange andre eksempler gennem de seneste år, hvor også nabolandet, Bosna, har klaget og anklaget kroatisk grænsepoliti for brutalitet og ulovligheder. Og det virker faktisk som om, at dette politi har hemmelige beføjelser fra visse politikere om at skræmme flygtninge ved en ualmindelig brutal fremfærd.

Derfor er det da logisk, at kroatiske myndigheder (politikere) ikke ønsker at dette effektivt tilsyn med landets grænsepoliti, sådan som EU har forlangt og givet penge til. Det vil jo være pinligt, hvis landet politikere blev afsløret i at beordre disse brutale ulovligheder.