Læsetid: 8 min.

»Europa er to tyske kvinder«

Onsdag overtager Tyskland EU-formandskabet. Dermed sidder to gamle kolleger og fortrolige konkurrenter – Angela Merkel og Ursula von der Leyen – i spidsen for det kriseplagede kontinent. Men de to tyske kvinders enorme ambitioner vil og kan kun udspille sig i parløb med Paris
Både Angela Merkel og Ursula von der Leyen er meget bevidste om, at hvis Europa ikke reagerer meget skarpt meget snart, så vil kineserne tage på sommerudsalg i Europa og købe op af europæiske virksomheder, mener Lykke Friis.

Både Angela Merkel og Ursula von der Leyen er meget bevidste om, at hvis Europa ikke reagerer meget skarpt meget snart, så vil kineserne tage på sommerudsalg i Europa og købe op af europæiske virksomheder, mener Lykke Friis.

Tobias Schwarz

1. juli 2020

Det er 13 år siden, at Tysklands Angela Merkel sidst satte sig i spidsen for et Europa i krise. Det var i 2007, og hun var relativt frisk i kanslersædet, da Tyskland indtog det halvårligt roterende formandskab. Få måneder senere udbrød finanskrisen.

Fra i dag onsdag sker det igen. Midt i en pandemi og den største økonomiske nedtur i EU’s historie overtager unionens største og mest indflydelsesrige land det europæiske formandskab. Eller forkvindeskab, om man vil. Men noget er forandret.

Dels er to kvinder nu i spidsen for et mandsdomineret Europa. Som europæisk modpart har Merkel EU-kommissionsforkvinden Ursula von der Leyen: »Den evige kanslerkandidat«, som gennem 14 år har tjent Merkel som sundheds-, arbejds- og forsvarsminister, før den franske præsident Macron til Merkels undren, generelt tysk ubehag og direkte vrede i Europa-Parlamentet i 2019 anbefalede hende til jobbet som leder af kommissionen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Jesper Eskelund
  • Pietro Cini
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tina Peirano
Peter Beck-Lauritzen, Jesper Eskelund, Pietro Cini, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Tina Peirano anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Var det ikke vand fra Vichy og at antyde Vichy-regeringen under den tyske besættelse er under bæltestedet i denne sammenhæng Søren.

Lars F. Jensen, Søren Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

EUs fremtid drejer sig - må man forstå - først og fremmest om personer, deres relationer og køn - og glem ikke klasse - end noget som helst andet.

De aner ikke hvad de skal stille op. Det eneste de kan komme på er at skabe mere gæld og det i en økonomi der netop lider under en en ophobning af gæld især i den private sektor. Og det er selvfølgelig også derfor at visse konservative kredse pludselig bliver "progressive" og taler om et "socialt" Europa nu de selv har fået r.... på komedie.,. Måske skulle de ikke have været så nærrige med lønnen.

Hvordan vil tyskerne få et indre marked til at fungere, når husholdningerne i EUs marked er tynget af gæld? Hvilke muligheder er der?

De kan forsøge at flytte rundt på gælden - det er vel sådan set også det man vil med EUs gældbudget - så bliver der frigivet flere penge til landene i syd og til de tyske varer, til gengæld vil der blive færre penge her - Men almindelige husholdninger er også tynget af gæld i nord så hvor længe kan det køre - ender vi mon alle som grækerne ?

De vil optage mere gæld på kapitalmarkedet. Det er i længden risikabelt og kan kun bruges hvis den bliver kanalliseret de rigtige steder hen - ind i realøkonomien. Havner den som efter 2008 til finansiel spekulation i ejendom og aktier forværrer man blot tilstanden og ophober blot endnu mere gæld. Regningen kommer som nedskæringspolitik og hvis det igen blot ender i f.eks. stigende huspriser er vi lige vidt. Det fjerner ikke problemet.

De kunne også prøve med en omfordeling hvor de velhavende betaler mere skat som så bruges til at styrke realøkonomien og velfærden. Men det vil de nok aldrig kunne blive enige om.

Eller man kunne ændre pengesystemet og foretage en gældsanering. Det ville løse alle problemer i et hug - men hvordan gør man så lige det. Det er måske værd at overveje.

I EU sidder man fast i egne ambitioner om at gøre alting for hurtigt og for stort uden at sikre rammerne og nu er bukserne revnet. EU s manglende økonomiske og sociale organisering vil føre til dets kollaps.

Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Søren Dahl - Norge har deres oliefond på 7 tusind milliarder kroner - tag lige og del det med den samlede norske befolkning (5,368 mio.) så ejer hver nordmand hver især 1,3 millioner skattefrie kroner.

Hej Søren Dahl
Jeg ville da ønske du havde ret men jeg tvivler

kommentar til dit link
For det første mener jeg ikke at man kan bruge gennemsnitstal, som kan dække over megt store forskelle. Eksempelvis bliver man ikke klogere af dette udsagn: "Det svarer til, at personer over 18 år i gennemsnit har 215.000 kroner stående i banken, påpeger økonom."

Og læg så mærke til den efterfølgende kommentar:
- Selv om pengene langt fra er ligeligt fordelt blandt danskerne, så peger mange ting på, at robustheden i mange danske familier er til stede, hvor der er midler til at stå imod med i dårlige tider, siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Hansen i en kommentar.

De dårlige tider som vi jo ved kommer med mellemrum i boble-økonomier

Især er man glad for de lave renter. Det er man når man har gæld.

Men noget sandhed er der nok i at danskerne lægger penge til side og holder igen med forbruget. Det er meget sandsynligt at folk polstrer sig fordi arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert og sporene efter sidste finanskrise er stadig frisk i hukommelsen. Nedskæringerne og de høje boligpriser har betydet at det kan få rigtig store konsekvenser at blive arbejdsløs. De lavestlønnede har heller ikke oplevet de store lønstigninger. Folk viser tilbageholdenhed og det tror jeg heller ikke vil ændre sig før den økonomiske politik bliver ændret. Det er økonomer ikke glade for så de vil gerne have os til at tro at alt er såre godt.

Fra dette link https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28970

"De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten."

Det betyder nok vi holder igen.

"Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue"
"Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr."

At danskernes opsparing er stor i pensionskassernes opgørelser hjælper ikke på det daglige husholdningsbudget. Det kan du ikke betale din her og nu udgifter med. Og billedetr kan hurtigt ændre sig.

ifølge OECD rapport, 15 January 2019 - Economic Survey of Denmark
Se under sammenfatning side 5
http://www.oecd.org/economy/denmark-economic-snapshot/
Høj bruttogæld og og lave likvide aktiver gør husholdningerne sårbare"

Og så er der denne helt tydelige afbildning hvor vi ligger i front, og vores husholdningsgæld er opgjort til at udgøre 282% af den disponible indkomsrt i 2018 også fra OECD.

https://data.oecd.org/hha/household-debt.htm

Til gengæld har vi hidtil haft en meget lille offentlig gæld og de tal synes at hænge sammen ifølge denne ligning

The money supply ≈ public debt + private debt

Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Carsten Svendsen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og gert rasmussen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vichy er et succesfuldt kosmetik-brand, på trods af navnets historiske konnotationer. Så enten interesserer kvinder sig for historie eller også er de bare mere interesserede i kosmetik.