Interview
Læsetid: 6 min.

Filosof: »Vi skal ikke bare klappe ad sygeplejersker og portører. Vi skal give dem mere i løn«

Corona viser os værdien af ting, vi har glemt at sætte pris på, siger den schweiziske filosof Rahel Jaeggi. Parker, sundhedssystemer, vuggestuer. Krisen bør få os til at fokusere mere på velfærd. Men forandringer kommer aldrig af sig selv. De kræver altid kamp
Sygeplejersker rengør en hospitalsstue i Frankrig.

Sygeplejersker rengør en hospitalsstue i Frankrig.

Martin Bureau

Udland
4. juni 2020

»Det blev tydeligt, at det offentlige rum ikke bare er et sted, hvor mennesker forbruger og nyder,« siger den schweiziske filosof Rahel Jaeggi til mig i telefonen.

Hun sidder i sin lejlighed i Kreutzberg i Berlin og ser ud over Görlitzer Park, hvor en stor del af bydelens hjemløse holder til.

Under det meste af coronakrisen har hun siddet her ved vinduet og set ned på den grønne plæne, som pludselig blev tømt for mennesker, da nedlukningen begyndte. Til sidst var kun de hjemløse tilbage, de havde intet andet sted af gå hen.

»Menneskeliv afhænger af det offentlige rum. Og selv folk som os, der er relativt velhavende, har brug for at kunne gå en tur i parken,« siger den 52-årige filosof, som til daglig er professor i praktisk filosofi og social filosofi ved Humboldt Universitet i Berlin.

Corona viser os værdien af ting, vi har glemt at sætte pris på, siger Rahel Jaeggi. Parker, sundhedssystemer, vuggestuer. Ting, vi har tendens til at tage for givet, fordi de ikke altid har et prisskilt hængende på sig.

Nu ser vi, at sygeplejersker, kassedamer og pædagoger er mere værd for samfundet end aktiehandlere. De er selve grundlaget for det, vi kalder ’økonomien’ og for måden, vi har indrettet det moderne liv på. Ja, faktisk viser corona nu, at vi slet ikke kan adskille ’økonomien’ fra vores sociale liv, mener Jaeggi.

»Ideen om, at økonomien skulle være sit eget afgrænsede fænomen, er åbenlyst forkert. Samfundet er ikke delt i to, som om vi har den uskyldige livsverden på den ene side og økonomien på den anden side. Økonomi er sociale praksisser, det er noget, mennesker gør,« siger Rahel Jaeggi.

»Tænk på hjemmeskoling og hjemmekontor. Det går op for folk, at de ikke kan have børn og karriere på en gang. Det var, som om politikerne bare tog for givet, at vi kunne gå tilbage til en tidligere epoke, hvor hjemmet kunne rumme det hele. Der gik et par uger, så fandt alle ud af, at det ikke gik. Vores samfund bygger på en arbejdsdeling. Børnehaver eksisterer ikke for sjov. Det er basis for hele vores system.«

Ingen taler længere om, hvorvidt vuggestuer er godt for økonomien eller ej – vi kan se det med vores egne øjne.

Økonomien er afhængig af, at vi har indrettet os på en bestemt måde. Og vi har indrettet os på en særlig måde, fordi økonomien kræver det.

Derfor håber Rahel Jaeggi, at coronakrisen vil føre til, at velfærdsarbejderne får mere i løn. At deres plads i økonomien bliver mere anerkendt.

»Vi skal ikke bare klappe ad sygeplejersker og portører. Vi skal give dem mere i løn,« siger hun.

Mobilisering?

Men ingen kan forudsige, hvad corona fører med sig af politiske forandringer. Og Rahel Jaeggi er faktisk bekymret.

»Forandringer kommer kun, hvis der sker en mobilisering: Handling fra bevægelser, personer og institutioner,« siger hun.

»Vi ser, at staten er nødt til at intervenere i økonomien, og at de lande, som har solide velfærdssystemer, klarer sig bedre igennem krisen end dem, der ikke har. Det burde være et lysende eksempel på styrken ved socialisme, men det betyder ikke, at resultatet af krisen bliver mere socialisme.«

Hun mener, at al den fysiske afstand, frygt og nedlukningen – som mange lande ganske vist er på vej ud af – har gjort det sværere for borgerne at påvirke samfundsudviklingen.

»Under en nedlukning har sociale bevægelser og civilsamfundet begrænset mulighed for at reagere på de beslutninger, som politikere og videnskabsfolk træffer. Den politiske viljedannelse i civilsamfundet bliver forhindret, og nedlukning skaber en slags politisk fremmedgørelse. Der opstår selvfølgelig digital aktivisme, men det er ikke tilstrækkeligt,« siger Rahel Jaeggi.

»Videomøder kan erstatte noget, men det går samtidig op for os, hvad der mangler, når vi er sammen online: konteksten. De diskrete måder, vi forbinder os med andre mennesker på. Alt det, der ikke bare er overførsel af information. Det får os til at længes efter livet, og det viser os grænserne for, hvad digital forbundethed kan gøre.«

Demokratiet kan slet ikke fungere, hvis alle borgere sidder hver for sig, mener hun. For demokrati er om »en fælles samtale og en politisk viljedannelse«.

Den fælles viljedannelse er det, der sker, når frie borgerne træder ud i verden for at diskutere. I den store offentlighed holder de op med at være privatpersoner, de bliver borgere, som ser på samfundet med et alment blik. Det er i hvert fald idealet.

»Hvis vi ikke længere har en direkte oplevelse af hinanden, kan det forsvinde,« siger Rahel Jaeggi. »I længden er det meget farligt, fordi borgerne vil holde op med at efterleve de politiske beslutninger, hvis det ikke føles, som om politikernes og specialisternes beslutninger har noget med borgernes liv at gøre.«

Enden på TINA

– Tror du, coronakrisen bliver et vendepunkt i historien?

»Jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget lignende i min levetid. Det føles, som om den her krise forandrer alt: Vores hverdag og vores økonomiske og sociale liv. I den forstand er det endnu vigtigere end 2008. I 2008 mistede mange mennesker tilliden til politikere og økonomien, men det blev ikke følt på samme måde i alles hverdag,« siger hun.

Men det betyder ikke, at corona fører til forandringer. Det kan gå flere veje, siger Rahel Jaeggi.

»På den ene side er det her jo enden på TINA-princippet (there is no alternative). Alt står åbent lige nu,« siger hun.

Vi diskuterer pludselig borgerløn og helikopterpenge. Staterne redder nødlidende virksomheder, og centralbankerne trykker penge. Det er en mulighed for at forandre verden.

»Hvis staten nu skal hjælpe Lufthansa eller Volkswagen, hvorfor skal vi så ikke kunne beslutte, at det skal føre til en økologisk og sociale forandring?«

Men på den anden side …

»På den anden side føler mange mennesker sig under angreb, og de vil bare gerne tilbage til det normale liv så hurtigt som muligt. Så mentalt er det måske ikke det bedste tidspunkt at skabe store forandringer på,« siger Rahel Jaeggi.

»Nedlukningerne kan enten skabe en situation, hvor folk vil opsøge bredere netværk af venner og nye måder at leve sammen på. Eller det kan skabe en større afhængighed af en lille, nær kreds af mennesker, så vi bliver mere fokuserede på vores egen familie,« siger hun.

Tab og gevinster

For Rahel Jaeggi er corona endnu et bevis på, at globaliseringen er en præmis for det moderne liv. Vi er forbundne, uanset om vi kan lide det eller ej.

Og »vi kommer ikke til at løse krisen, før den håndteres på et internationalt niveau,« siger hun. Hele kloden skal vaccineres, før vi for alvor kan vende tilbage til en mere normal verden.

»Det er paradokset: I det øjeblik vi opdager, hvor forbundet vi er til andre, er vi adskilt fra andre. Det går op for os, hvor afhængige vi er af internationale systemer, som vi tidligere knap lagde mærke til: Varer, der skal transporteres. Flytrafik og internet. Det er først, når de forbindelser bliver afbrudt, at vi kan forestille os, at det, vi tager for givet, kan forsvinde.«

Corona giver os nye indsigter, men vi må ikke tro, at krisen automatisk fører til politiske forandringer, siger hun. Forandringer opstår kun, hvis den ’politiske viljedannelse’ bliver formet og påvirket.

»Det værste, der kan ske nu, er det, der skete efter 2008: At de økonomiske tab bliver håndteret socialt, mens de økonomiske gevinster bliver privatiseret. Det må ikke ske igen,« siger Rahel Jaeggi.

»Jeg tror faktisk ikke, at det her vil stoppe neoliberalismen og markedsgørelsen af områder som sundhed og uddannelse. Men det burde det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

03/maj/2020

Enig, enig, enig :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Søren Jensen, Peter Høivang, Ervin Lazar, Holger Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det vil da være fint at stoppe neoliberalismen og markedsgørelsen af sundhed. Man kunne starte med at afprivatisere almen praksis for læger, tandlæger og psykologer, og lave en langt fladere lønstruktur.
Man kunne også stoppe taxameter lignende ordninger, der propper for mange, for hurtigt gennem uddannelser, uden at alle får lært det hele.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Holger Nielsen, Ole Henriksen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Kreuzberg.

Jens Christian Jensen

Hmmm. Er det ikke en temmelig kapitalistisk og neoliberal tankegang at ville have mere i løn bare fordi man syntes at man fortjener det ?
Hvad med at bruge flere penge på de udsatte og gamle i stedet for.

Jeppe Lindholm

Jeg har altid været bedøvende ligeglad med, når chefen takker for en god indsats med is og kage. Jeg vil have økonomisk bonus og lønforhøjelse. Alt andet er lort. Jeg går på arbejde for at tjene til livets underhold. Ikke for at blive klappet på skuldrene. Mit selvværd kan jeg godt selv håndtere. Dertil behøver jeg ikke skulderklap.

Det med mere i løn gælder for alle udførende led i arbejdskæden. Et udførende led som er uundværdlig for at samfundet og civilisationen over hovedet kan fungere. Det var de før corona krisen, under corona krisen og efter corona krisen.

Det udførende led i arbejdskæden har ikke kun de dårligste lønninger, de dårligste pensionsudbetalinger, de dårligste arbejdsforhold, de dårligste levevilkår, det hårdeste arbejde, med det dårligste helbred til følge, de dårligste vilkår for deres børn. De skal også arbejde til de nærmest falder døde om med kun en ofte kort pensionisttid før helbredet og føreligheden svigter med en tidlig død til følge.

Det udførende led, pøblen, skal kun arbejde for at skaffe nydelse til de velstående livsnydere. Hvor længe vil vi finde os i det???

Randi Christiansen, Egon Stich, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Jeppe Lindholm er åbenbart bedøvende ligeglad med de udsatte og gamle. De må klare sig med det de har - Jeppe vil have bonus og lønforhøjelse.

Og hvem er det lige der tager sig af de udsatte og de gamle? Det skulle tilfældigvis ikke lige være de mennesker du nu ikke vil honorere for deres indsats?
Eller hvad er din pointe? Skal vi bare smide penge efter dem, og så må de bruge dem på privat lønnet ekstrahjælp?

Personligt synes jeg at samtlige pædagoger, sosuer og sygeplejersker skal strejke i en uge.. lade folk se hvad der sker. Hvis ingenting, så en måned...
Når samfundet så finder ud af at verden ikke virker uden, så sker der nok noget.
"Ååhh, du er dygtig, du er en helt." Klappe klappe.. hvad helvede skal dårligt lønnede mennesker bruge det til?

Randi Christiansen, Ulla Søgaard, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Kent Bajer og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Næsten alle vil have lønforhøjelse, men giver det bedre velfærd? Nej det giver prisstigninger, det er skruen uden ende. Højere løn, højere priser, men hvem betaler? Hvem får mest ud af skattelettelser? De personer, der er på offentlige ydeler, og lav lønnede, eller de personer, der har en årsløn over en halv million? Det er som vanlig dem, der ikke har. Det er de bredeste skuldre, vi kan "jo sagtens" undvære noget mere. Hvor høj er en folkepension? Har de råd til, at købe mad? Ja, for hvis de ikke gør det, dør de af sult. Kan eksporten blive ved, for stigende priser, mindre eksport. Har udlandet forsat råd til at købe vores dyre varer. Ja - jeg spørger bare. Hvis man sænker afgifter, bliver prisen så sat ned i supermarked? Nej hvis de sænker prisen, så mister de indtægter, til gavn for hvem? Aktionærerne.

Og hvis seviceassisterne, ikke gør rent en uges tid og skraldemændene ikke afhenter skrald, så er vi alle ilde stillet. Serviceassisterne med det hårde rengøringsarbejde, der er målt op i millimeter er nogle af de dårligst lønnede. For manges vedkommende om ikke alle, så er de ikke ansat af det offentlige, næh, de er efterhånden ansat i private selskaber, der skal fede aktionærer op, mens de ansatte knokler samtidig med at det ikke altid er tak, der lyder til dem.
De fortjener mere end et skulderklap, de skal have ordentlige løn og arbejdsforhold.

Randi Christiansen, Ulla Søgaard, Egon Stich, Steffen Gliese, Erik Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Kent Bajer, Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Det virker lidt som om at mange mener at folk som udgangspunkt ikke har ordentlige løn og arbejdsforhold. Der er lidt for meget automat reaktion over debatter i sager.

Jeg kan huske at da debatten kørte om lærenes løn forhold hørte jeg flere sige at de skulle have mere i løn. Da jeg så spurgte om de viste om hvor meget de tjente nu, vidste de det ikke. Så giver det ingen mening at sige at de bare skal have mere i løn.

Peter Høivang

@ Jens Christian Jensen

Hvis du tager ind på ug.dk, så er der en hel masse fakta om uddannelse og arbejde. Her fandt jeg fakta om startløn.

En professionsbachelor uddannelse giver en startløn i det private på ca. 43.000 kr med tillæg og pension.

En sygeplejerske/ergoterapeut/fysioterapeut i det offentlige får ca. 32.000 kr. Med tillæg og pension i startløn.

Jeg har aldrig forstået argumentet med, at sygeplejersker både skal betale til velfærden via skat, men også via en lavere løn.

Steffen Gliese

Nej, vi skal ned i forbrug, så mens der er nogen, der får alt for lidt at leve af, og som derfor skal have mere, så er tiden inden til at give afkald - mest i toppen, ganske vist (og vi taler måske 70-80-90%), men det gælder de fleste, der til gengæld skal have nogle ordentlige arbejdsbetingelser og en til stadighed mindre arbejdsbyrde for den samme løn.
Jeg synes, denne filosof virker ganske rådvild. Hun kan ikke slippe konceptet om økonomi, selvom det jo tværtimod er dette begrebs abstrakte og verdensfjerne forståelse, vi har begrebet under arbejdet med det nødvendige.
Dog virker visionerne til at være gode nok.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang
Man skal passe på med at sammenligne offentlige og private lønninger uden at sørge for at få hele billedet med.
Dermed ikke sagt at sygeplejesker er højtlønnede, men man skal huske at få alt regnet med. Månedsløn er ikke helt nok.
// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

Og ironien idet her er, at højst sandsynligt så står vi over for store besparelser i sundhedsvæsnet, fordi man under corona krisen ikke har behandlet nær så mange patienter som man normal ville. Og i NPM Uhellige blanding af planøkonomi og kortsigtet kapitalistisk tankegang, betyder det fyringer, dårligere service og at man flytter udgifterne fra en cigar kasse til en anden, og flytter folk fra et område man burde prioritere og hvor en del af dem så ryger ind i bistands systemet.

// Jesper

Randi Christiansen, Steffen Gliese og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Jesper

Du nævner ikke hvad der er til hindring for sammenligningen imellem offentlig og privat løn Vs. uddannelses niveau?

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang
Jeg har aldrig sagt at man ikke kan sammenligne, men man skal få det hele med.
Jeg har arbejdet mange år i det private, men har de sidste par år arbejdet i det offentlige.

Og jeg havde snakken med en gammel kollega forleden, og der er +’er og -‘er på begge sider.
Personlig har jeg feks. Betalt spisepause, jeg har lidt flere fridage, jeg arbejder 37 timer og flex, mit pensionsbidrag er 100% betalt af arbejdsgiveren, Min jobsikkerhed er måske lidt bedre, derimod er min grundløn mindre. Igen der er +’er og -‘er.

// Jesper

Randi Christiansen

At ’vi’, først når vi savner, kan få øje på værdien af det, vi savner, er den dummeste generalisering, jeg længe har hørt.

At tage livets under for givet er for de fatsvage.

Covid’en har måske fjernet nogen skyklapper, og det er tiltrængt, for dette dette virusudbrud er udtryk for manglende omsorg for biotop/habitatens miljø-og socioøkonomi.

En hovsa strategi som bør udskiftes med rettidig omhu. Dyre lærepenge. Dummebøder.