Interview
Læsetid: 4 min.

»Forestil dig 15.000 mennesker på gaden for Grønland – det ville være fantastisk«

En statue i Nuuk af den dansk-norske missionær Hans Egede er blevet overhældt med maling i forbindelse med Grønlands nationaldag, og på sokkelen er der skrevet »Decolonize«. Her fortæller tre grønlandske personer, hvad de tænker om situationen
Hans Egede-statuen i Nuuk er blevet udsat for hærværk og overhældt med rød maling.

Hans Egede-statuen i Nuuk er blevet udsat for hærværk og overhældt med rød maling.

Leiff Josefsen

Udland
23. juni 2020

Information har spurgt tre grønlandske stemmer om, hvad de tænker om overmalingen af manden, der er kendt som den, der begyndte kolonialiseringen af Grønland.

Aqqalu Berthelsen, kunstner og talsperson på vegne af gruppen, der har overmalet statuen

– Hvorfor sker overmalingen af Hans Egede-statuen lige nu?

»Grønland har været isoleret i mange år nu. Men med internettet er der kommet nye tanker om koloniseringen til Grønland. For eksempel har vi ladet os inspirere af de oprindelige folk i USA. Og det her med statuer er jo også med inspiration fra Black Lives Matter-bevægelsen. Vi er blevet mere forbundne med undertrykte i andre dele af verden.«

– Er det den rigtige måde at håndtere det på – hvorfor bruge selvtægt og hærværk?

»Maling er meget teatralsk og en god måde at skabe debat på. Underskriftsindsamlinger og udvalgsmøder skaber ikke lige så meget debat. På den måde er det det rigtige.«

– Black Lives Matter-bevægelsen har fået danskerne til at protestere mod racisme i kølvandet på politidrabet på sorte George Floyd. Synes du, at Grønland har været overset i den debat?

»Jeg synes, at Black Lives Matter skal have deres egen ting, og så følger vi med bagfra. Jeg synes ikke, at mit folk skal ride på ryggen af deres bevægelse. Og så synes jeg faktisk, at debatten om Grønlands forhold til Danmark er kommet godt i gang i de senere år – for eksempel gennem flere dokumentarfilm og DR, der er gode til at få grønlandske stemmer med.«

Pele Broberg, landstingsmedlem for Partii Naleraq

– Hvad tænker du om overmalingen af statuen?

»Malingen er udtryk for frustration og kunst på samme tid. Jeg synes ikke, der er en rigtig og en forkert måde at gøre det på. Er det bedre end at brænde ting ned? Ja. Kom der nogen til skade af det? Nej. Vi kan sagtens diskutere, om det er selvtægt og så videre, men faktum er, at hvis vi kun skal udtrykke os på traditionelle måder, er der mange synspunkter, der går tabt. Vi skal overveje hvilke symboler, der stadigvæk står omkring os. Men det stopper jo ikke ved statuen. Vi har for eksempel også Hans Egedes Kirke, og den har jeg ikke noget problem med. Egede har været heroppe og missionere og har været en stor del af historien om den kristendom, vi er rigtig mange, der dyrker i dag. I den henseende har jeg ikke noget problem med, at vi hylder ham i en kirke. Det skal deles op i et kirkeligt og et kolonialt aspekt.«

Hans Egede

  • Kendt som manden, der begyndte kolonialiseringen af Grønland, da han rejste dertil i 1721 for at missionere.
  • Arbejdede frem til 1736 som de facto-leder af handels- og koloniprojektet.
  • Statuen er tidligere blevet overmalet i 1977, 2012 og 2015.
  • Statuen er en kopi af August Saabyes Hans Egede-skulptur uden for Marmorkirken i København.

– Det her kommer, efter Black Lives Matter har fået danskerne på gaden for demonstrere mod racisme. Har Grønland været overset i den debat?

»Grønland? Har det overhovedet været en del af det? Det er der, hvor Danmark og danskerne ofte er verdensmestre i at være dobbeltmoralske. Man har – sådan karikeret sat op – travlt med at pege fingre ud i verden, men man glemmer at kigge indad. Forestil dig 15.000 mennesker, der gik på gaden for Grønlands rettigheder – det ville være fantastisk. Men jeg vil aldrig sige, at det der sker i USA ikke er vigtigere. I begge situationer er det tale om systematisk racisme – men i USA dør de faktisk af det.«

Aaja Chemnitz Larsen, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit

– Hvad tænker du om overmalingen af Hans Egede-statuen. Er det den rette tilgang?

»Du kan aldrig få mig til at være fortaler for hærværk, men jeg forstår sådan set godt budskabet og intentionen bag og anerkender også, at der er mange i Grønland, der har den holdning. Men jeg ved ikke, om jeg personligt mener, at det er måden at gøre det på. Jeg synes, man skal bruge sine ord og sin demokratiske ret til at sige fra. Det er bedre. Med overmalingen sender man et stærkt politisk budskab, men der kommer ikke så meget andet ud af det. Vi har brug for dialog i stedet for, hvor borgerne kommer på banen med forslag og ting, man synes er gået galt i fortiden.«

– Det sker efter en tid, hvor danskerne har været på gaderne for Black Lives Matter. Føler du, at Grønland er blevet overset i den debat?

»Jeg forstår godt baggrunden med George Floyd. Jeg synes ikke, man kan sammenligne alvorligheden af, hvad der er sker i USA med grønlændere i Danmark. Men der er bestemt en opgave, der skal løses. Jeg tror, at mange danskere ikke er opmærksomme på, at der også er mange grønlændere, der føler sig udsat for racisme. Det ser vi på tallene for, hvor mange grønlændere i Danmark, der er i arbejde – det er kun en tredjedel. Så vi oplever de samme ting med, at hvis du hedder Malik, så er det sværere at få et arbejde i Danmark, end hvis du hedder Anders. Derfor har vi også en enorm sympati for deres kamp.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Irene Clausens

Billedteksten: mener information ar den politiske aktion er hærværk?

Peter Jensen

At det er hærværk, er en ren konstatering. Det er et strafferetsligt forhold, og ikke et spørgsmål om sympatier. Politiet har iøvrigt allerede sigtet en person for hærværket.

Uffe Palludan

Man ser det grønlandske folk som værende undertrykt i lighed med de oprindelige amerikanske folk, der som bekendt i flere sammenhænge blev direkte mejet ned og myrdet og som der blev ført regulær krig mod. Og så af alle Hans Egede. Han var præst, udsendt af kongen for at fortælle grønlændingene (de kristne nordboere, der havde levet i Grønland i flere århundreder), som man havde mistet kontakten med, om reformationens glade budskab, da man troede, de stadigt levede i Grønland. Der fandt han så ruinerne af deres forladte huse, mens der var indvandret en anden befolkning, som han så besluttede sig for at misionere blandt, når han nu alligevel var der. At grønlænderne gerne vil være selvstændige er fuldt ud forståeligt, omend det i virkelighedens verden urealistisk, så længe der ikke er en selvbærende økonomi og glubske imperialister ser på Grønland, som ulven ser på Rødhætte. Det blev tydeligt for alle med Trumps "tilbud". Ikke desto mindre er der skabt et billede af danskerne som renlivede imperialister, der aldrig har villet og stadig ikke vil Grønland noget godt. Et billede, der blandt mange danske dyrkes som en arvesynd, der stadig formidles af folk, der mener de er progressive. Hvordan dette billede egetligt er opstået er et godt spørgsmål. Engang formidlede medlemmer af DKP det sammen med andre fra den danske venstrefløj, der stadig bærer arvesynden på sig. I sig selv også en form for imperialisme, fordi det handlede om varetagelse af Sovjets stormagtsinteresser i Grønland imod USA og ikke om Grønlands vel. I dag er sovjet historie, men arvesynden tynger stadig mange danske, så man ikke reagerer, når fascistiske typer udbreder had og vandaliserer statuer, inspireret af den amerikanske virkelighed.

Jens Christian Jensen, Kim Houmøller, Finn Sørensen, Karsten Aaen, Peter Hansen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Gratis sprut på gaden og der er 15000 personer.

»Forestil dig 15.000 mennesker på gaden for Grønland – det ville være fantastisk«
Ja, og lige så fantastisk, hvis de gik på gaden mod ghettolovgivning, integrationsydelse, burkalove, internering i Ellebæk osv