Baggrund
Læsetid: 5 min.

Forstå kampen om Europas fremtid: Det handler de store EU-forhandlinger om, som begynder i dag

Fredag morgen mødes EU’s 27 statschefer til videotopmøde om Europas fremtid. De skal både blive enige om et nyt budget for EU og om den kontroversielle coronaplan med fælles EU-lån. Det er historisk. Vi har lavet en kort guide til at forstå forløbet
Fredag formiddag tager Mette Frederiksen, sammen med de andre regeringsledere, fat på de omfattende forhandlinger om EU's fremtid. Det skal blandt andet handle om den store hjælpepakke, der skal gå til de lande der har været hårdest ramt under coronakrisen.

Fredag formiddag tager Mette Frederiksen, sammen med de andre regeringsledere, fat på de omfattende forhandlinger om EU's fremtid. Det skal blandt andet handle om den store hjælpepakke, der skal gå til de lande der har været hårdest ramt under coronakrisen.

Niels Christian Vilmann

Udland
19. juni 2020

Det bliver både historisk og lidt kedeligt, når de 27 EU-statsledere fredag klokken ti logger ind til endnu et videotopmøde.

Historisk, fordi Europas fremtid vitterligt er på spil: Statslederne skal både blive enige om et nyt syvårigt budget for EU – altså hvor meget landene skal betale til EU-kassen, hvor meget der skal bruges på landbrugsstøtte, regionsstøtte osv. Og om en stor genopretningspakke med fælles EU-lån, der kan uddeles som tilskud til lande, der har været særligt hårdt ramt af corona.

Men mødet fredag bliver også kedeligt, for ingen forventer, at de er enige lige nu. Det vil nok kræve et fysisk møde i juli. Eller to.

– Kan vi ikke lige tage den forfra. Hvad er gået forud for det her møde?

Jo altså … Statslederne mødtes til et krisemøde den 23. april, hvor de blev enige om at give EU-Kommissionen mandat til at finde på en coronagenopretnignsplan og et nyt EU-budget. Den plan kom i slutningen af maj, og den skal lederne diskutere nu.

– Og den coronagenopretningsplan … det er den med fælles lån, som Mette Frederiksen er imod, ikke?

Yes. Planen indeholder kort sagt tre ting: 1) Fælles EU-lån, som kan gives som tilskud til de hårdest ramte lande. 2) En økonomisk kickstart til virksomheder med garantier og kapitalindskud. Og 3) Nogle nye penge til sundhed og forskning. Det første er klart det mest kontroversielle.

Ud over det skal de blive enige om det syvårige budget, som fordeles mellem alt fra landbrugsstøtte til forskningsmidler.

– Hvad mener de forskellige lande?

Det kommer til at lyde lidt kynisk, men grundlæggende vil alle bare have flest mulige penge til dem selv.

Danmark er jo med i gruppen kaldet ’De sparsommelige fire’ sammen med Østrig, Sverige og Holland. De fire lande er såkaldte ’nettobidragsydere’ til EU – altså, de får mindre tilbage fra EU, end de betaler. I hvert fald hvis man ikke medregner de bredere økonomiske effekter. De lande ønsker sig således et lille EU-budget og en lille genopretningspakke.

Over for dem står de store lande: Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, der tilsammen udgør 70 procent af eurozonens befolkning og BNP. Plus Portugal og Grækenland. De vil have en stor genopretnignsfond, der sætter gang i økonomien. Enten fordi det vil give dem selv penge, eller fordi deres økonomier er afhængige af eksport (læs: tyskerne).

Så har vi klubben af Visegradlande: Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. De vil på den ene side gerne have et stort EU-budget, fordi de får mange penge fra EU. Det samme vil de baltiske lande, Rumænien og Slovenien. Men lige nu er østeuropæerne splittet.

Ungarn er utilfreds med genopretningsfonden, for hvorfor skal Spanien have en masse penge, når spaniere stadig er rigere end ungarere og rumænere?

Polen derimod er godt tilfreds. Kommissionens udspil indeholder nemlig en særlig pulje til de regioner, der taber på den grønne omstilling (læs: de polske kulminearbejdere).

– Der har jo også været en masse diskussion om fælles lån, der måske skulle gives som tilskud til Italien. Hvordan ser det ud?

Det ser ud til, at der kommer tilskud – altså at landene kan få penge fra EU, som de ikke skal betale tilbage en til en. De tæller derfor ikke med i et lands statsgæld – og de fleste kan se, at Italien ikke har brug for mere statsgæld lige nu. Selv den danske regering er ved at acceptere tilskud. Spørgsmålet er bare, hvor stor en andel af de fælles lån, der skal være tilskud. Og hvem skal have del i dem.

Det er jo ikke sådan, at Italien skal have det hele. EU-lederne skal blive enige om nogle objektive kriterier, som man kan fordele pengene efter. Men hvilke? Ungdomsarbejdsløshed, coronadødsfald, BNI per indbygger … Alt efter hvad man vælger, vil nogle få mere, og andre mindre.

Og så står kampen også om, hvor mange penge EU overhovedet kan låne og fordele. Her kæmper Danmark stadig for, at hele planen bliver så lille som muligt.

– Og Danmark kæmper også stadig for, at EU’s budget bliver så lille som muligt, ikke?

Jo. Jeg har lige læst udkastet til det forhandlingsmandat, som Mette Frederiksen fik af Folketingets Europaudvalg tirsdag … De opererer med et ’vægtsystem’, hvor man enten kan lægge »stor vægt« på noget eller »afgørende vægt« på noget.

Og Danmark lægger afgørende vægt på »at begrænse stigningen i det danske EU-bidrag ved bibeholdelse af en dansk rabat«. Men kun stor vægt på, »at genopretningsinstrumentet målrettes klimatiltag«.

Det er altså vigtigere, at vi ikke betaler for meget, end at pengene bliver brugt til fordel for klimaet.

Når det er sagt, har den danske regering faktisk ændret holdning en anelse på det seneste: Fra at være totalt afvisende over for fælles lån og tilskud – »gaver«, som regeringen kalder det – har den nu valgt en slags mellemposition, hvor den stadig er imod, men trods alt ikke har tænkt sig at nedlægge veto og ødelægge det hele for alle andre.

– Hvordan går det så med den rabat?

Den ser ud til at overleve. Som en måde at lokke De sparsommelige fire på.

– Hvad skal penge i genopretningsfonden egentlig bruges til?

De skal gå til specifikke projekter i landene. Og ideelt set til noget, der sætter gang i økonomien og samtidig gavner det grønne og det digitale.

I Kommissionens plan vil de bruge ’det europæiske semester’ til at fordele pengene. Det er »det halvårlige tandlægeeftersyn af EU-landenes økonomier«, som Lykke Friis fra Tænketanken Europa plejer at sige. En masse rapporter, hvor Kommissionen analyserer landene og kommer med anbefalinger til reformer.

Ideen er, at landene skal læse anbefalingerne og søge om penge til projekter, der matcher dem – med særlig fokus på klima og digitalisering. Altså elektrificering af en togbane eller hurtigere bredbånd. Kommissionen skal så godkende planerne.

– Hvordan skal alle de ’tilskud’ så betales tilbage?

Godt spørgsmål. I forslaget fra Kommissionen står der, at tilbagebetalingen skal begynde om otte år – altså først når det næste budget begynder. Men det er ikke besluttet endnu. 

Nogen taler om at omprioritere EU’s budget, så der bliver plads til afbetalinger – det synes Danmark. Så skulle man lave en ny fordelingsnøgle med nye kriterier, der bestemmer, hvem der skal betale hvor meget. Men man kunne også give EU flere indtægter – eksempelvis gennem en plastikskat.

Det bliver en af de helt store diskussioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Danmark ønsker slet ikke, at EU budgettet skal vokse - Coronakrise eller ej .

På den anden side er det ikke så vigtigt, hvis bare Danmark bevarer sin rabat.

Det er godt nok usselt; men Mette Frederiksen har åbernbart ikke format til mere -
og det lykkedes hende at få blandet den kommende Finanslov ind i Folketingets forhandlinger.

Mette Frederiksen spurgte fra Folketingets talerstol:
”Spørgsmålet er jo så bare: Hvordan? Skal vi sætte skatten op og bede danskerne om at betale mere i skat for at betale den her regning? Skal vi skære på velfærden? Skal vi med en af Europas allerhøjeste pensionsaldre bede danskerne om at arbejde endnu mere?
Hvis vi skal bruge mange flere milliarder kroner om året på EU, er der jo tilsvarende færre milliarder kroner til velfærd eller til klima eller til genopretning af vores egen økonomi efter corona. Derfor synes jeg, kritikerne skylder et svar: Hvor skal der spares på den danske finanslov?”

Der er zero format over det.

Helle Walther

MF er da i en svær rolle, ingen har da lyst til at betale skattelettelser til Italien. De har ført en så uansvarlig økonomi. Men samtidig er vi , eller skal vi være solidariske, så hendes mandat, må nok være at slippe billigst muligt i det kompromis som er nødvendigt. Alle 28 skal jo være enige. Lad være med at undervurdere hende.

Torben Lindegaard

Mette Frediksens udgydelser i Folketinget minder alt for meget om et skænderi med ægtefællen .... ja undskyld .... simplistiske og retoriske spørgsmål om, hvor besparelserne på Finansloven skal findes, hvis EU's budget forhøjes.

Svaret burde være et modspørgsmål om hvor Regeringen vil finde de nødvendige besparelser på Finanslov 2021, hvis efterspørgelsen på danske varer i Sydeuropa totalt svigter - eller EU's indre marked bryder sammen.

Det er rent gak ....

Holger Nielsen, Lars F. Jensen og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar

Det grundlæggende problem for Mette Frederiksen et al. er at de vil holde Danmark på det helt gale spor; vore politiske og økonomiske magthavere ønsker markedskapitalisme, neoliberalisme og vækst - hvis de gjorde op med dette destruktive og udsigtsløse ønske ville deres konflikter med EU-magtens blive nogle helt andre ... og meget mere reelle.

Holger Nielsen, kjeld jensen, Anton Kelsall, Erik Winberg, Pia Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

man kunne rydde op i alle de alt for lukrative lovlige skatteunddragelser, som folk med alt for mange penge kan købe, i det mindste så meget at de kommer til at betale lige så meget i skat pr tjent krone som en kassemedarbejder i fakta, og ikke som det er idag hvor de højeste indtægter er dem som betaler mindst af alle pr tjent krone. og så kunne man da godt lave ægte progression så de "bredeste skuldre bærer det tungeste læs"
men nej man vil hellere lefle for grådigheden, af hensyn til væksten, og så bare simulere miljø / klimahensyn.

"Det kommer til at lyde lidt kynisk, men grundlæggende vil alle bare have flest mulige penge til dem selv."

De løsninger der ligger på bordet med denne genopretningsfond er jo opstået på baggrund af en dårlig magtstruktur og organisering i EU. EU har, på trods af dets mangeårige eksistens, endnu ikke formået at blive et folkeligt demokratisk fællesskab. Tvært imod ses befolkningerne at blive spillet ud mod hinanden og udsat for den ene nedskæringsbølge efter den anden mens uligheden stiger. Det udgør ingen suveræn magt - siger tysk højesteret nu -med egne penge og derfor ingen centralbank som kunne have løst problemerne uden dette fælles EU lån.

Som det ligger nu tror jeg det kan være ragende ligegyldigt om vi låner eller giver penge væk. Jeg tror da ikke et øjeblik på at debitorlandene vil kunne betale dem tilbage, hvilket er premissen for at låne ud - andet er at stikke befolkningerne blår i øjnene og jeg ønsker ingen nedskæringspolitik som forudsætning for låntagningen. Vi kan lige så godt forære dem pengene - det kommer vi højest sandsynlig til under alle omstændigheder.

Det er jo dybt godnat at noget sådant ikke kan ordnes ved at ECB bare spytter nogle hjælpepakker ud når de sært nok må opkøbe alle de dårligst ratede værdipapirer op på markedet - som også er ren foræring bare til nogen andre - måske - for disse genopretningspenge skal nok forsvinde sære steder hen til virksomheder med penge i skattely osv.

EU vil gerne rette op på deres image i syd hvor tilslutningen til projektet begynder at krakelere og ende i højreradikale bevægelser, men de vil ikke ændre organiseringen i maskinrummet - og magtstrukturen som er nødvendige for at dette ikke blot bliver mere af samme skuffe. - Magtstrukturen forbliver den samme og dermed også muligheden for effektivt at indføre de nødvendige reguleringer af markedet.

Problemet er at der nu skal tages hurtige beslutninger i en presset situation - presset bl.a. af den tyske domsafgørelse - med en organisation som ikke formår at regulere noget som helst - end ikke at lukke deres egne skattelylande ned. Det kan selvfølgelig kun gå galt.

Holger Nielsen, kjeld jensen, Jane Jensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Siden Macron tiltrådte som fransk præsident, har det været et meget hed ønske, at resten af europa - hele EU skulle medvirke til at betale den franske statsgæld, som "fællesgæld"!

Det lader som tiden er gået til at blive et mantra i de sydlige lande, og senet Italien, der i forhold til Grækenland, der befandt sig i samme position, fik kapitalismens jernnæve af EU, så lader det modsat til at Italiens bliver behandlet med fløjshandsker af EU, og man har fundet en model, hvor tiggerskålen er omskrevet til at blive "Corona-hjælp" for de penge man vil kanalisere til Italien.

Det er ganske uforsvarligt at og dumstædigt af kommissionen, at ville fællesgøre den italienske gæld, som er skabt igennem mange års ligegyldgihed overfor statsbudgettet, og også overfor det regler som Italien selv har underskrevet om "oden i økonomien",, -- her må Italien selv betale sig fri af sin gæld med sine guldreserver, der er verdens 3. største, og hvis det ikke dækker må de ligesom Grækenland fik pålagt, at sælge ud af statens aktiver til kapitalen.

Historien om EU handler også om fællesskabet, men desværre ikke så meget om "fællesskabet" alligevel, når man går det efter i sømmene, - for hvad skal vi lægge i dette fællesskab(?), og så er det endda ikke kun ordet "fællesskab" vi skal rette et spørgsmål om, for når ordet "solidaritet" blvier slæbt til slagtebænken for gud ved hvilken gang, så er det åbenbart også problematisk at forstå hvordan det skal tolkes i indholdet.

Siden dannelsen af EU for omkring 60 år siden, og fortsættelsen som Union, har der været såkaldte strukturfonde, til udligning og udvikling indenfor EU, og hvoraf en del var indrettet på at tilgodese især de sydlige lande, som i forhold de nordlige lande haltede bagud, og her var grundlæggende tale om udviklingen af infrastrukturen for varer og tjenesteydelsers lettere adgang til udveksling mellem landsdelene og indenfor EUs grænser, men også i forhold til omverdenen.

Vi taler her om årlige mia. som blev sendt sydpå fra struktur- og udviklingsesfondene, - men hvad er der blevet af pengene igennem de sidste 60 år(?), - korruptionen har tages sin luns af pengene fra nord, og kommer man sydpå og ser den elendige infrastruktur, som bl.a. Italien lider af, og som der tilsyneladende ikke er brugt mange EU midler på at forandre, sådan som det var hensigten, så er det helt uforståeligt disse udvikling- og strukturfonde overhovedet fortsat skal bestå, - og lige så lidt er det et grundlag at vi pålægge de nordlige lande yderligere omkostninger i forbedringer af.

Ser vi så på de nye tiltag - "teaterstykket" om corona-hjælp til Italien, bliver det komplet idiotisk at kæfte op om "solidaritet", når man erindrer sig hvordan Italien, ligesom kineserne, dyssede corona-smitten ned, - fordi det ikke tjente kræmmersjælen godt, og man fortsat kunne sælge sjusser osv. til skifolket, - og så skal vi nu bare glemme deres svinestreg, og give dem corona-hjælp for mia.

Det er da alt sammen et stort økonomisk bedrag af dimensioner, som vi ikke skal deltage i, forpengen vil uden tvivl ryge direkte ned i de "forkerte lommer", og af de helt forkerte og falske grunde.

Det er lige så lidt solidaritet som dengang vi(EU) lånte Irland 550 mia., så de ikke ligesom Grækenland gik konkurs som stat, - for hvad var det Irland gjorde bagefter, da de var kommet sig over krisen, hjulpet af "solidariteten fra EU"(?), - man tilbød Apple hjemsted på "den grønne Ø", mod Apple betalte 0.05 % i skat til Irland, af alle tjente penge på deres verasotimentssalg i hele EU, fordi de kunne trække pengene frit ud af EU til beskatning i Irland.

- Så meget for "SOLIDARITET" brugt som forfalsket ordbrug i EU-regi, når der skal bruges flere penge, som arbejderklassen skal være alene om at betale.

- Det er som vi kanopleve det gang på gang kun arbejderpøblen der skal irettesættes for forkert brug af vor ordforråd, - hvorimod politikerne i EU frit kan forbruge og forvanske virkeligheden så de kan kræve flere arbejdsbyrder og afgifter på disse arbejdsbyrder af befolkningen,

At hjælpe syden folk lød så godt og rigtigt i fortiden, men i nutiden er der , og har udviklet sig til et stort bedrag, og hvor struktur- og udviklingsfondende lader til at have overlevet sig selv.

Vores udvidede - eller rettere indskrænkede adgang til pension, som i dag først kan opnås når man er blevet 70 - 75 år, og det skal sættes i forhold til luksuspensionsaldere i syden fra omkring 50 årsalderen, virker helt absurd, - og som vi så det afsløret i Grækenland fik de endda pensioner til afdøde som var blevet begravet adskillige år tidligere.

Der skal ikke flere penge på bordet - med gyldne løfter, ligesom dem fra fortiden om "hjælp til selvhjælp" - (struktur- og udviklingsfondene), som alligevel ikke har givet bedre infrastrukturer i syden, og slet ingen udvikling,, så det har været skønne spildte penge igennem alle 60 år, og hvor politikerne ikke har ville erkende at fællesskabet også og ikke mindst handler om et fælles sprogbrug såvel sprogligt, men sandelig også indholdsmæssigt i fælles forståelse!

Efter BREXIT bliver det ikke lettere, - måske for samarbejdet mellem Tyskland og Frankrig, som gerne ser den franske gæld bliver fællesskabets gæld, og drømmene om et EU i fællels tempo, eller i flere tempi er ligesyldig, for at alt stritter i alle mulige retninger indenfor EU, med de synlige forskelle som eksisterer, og lader til at blive fasthold, - og tænkes på de Østeuropæiske lande, der tilsyneladende ikke anerkender EU, og i stedet vælger stærke ledere af den gammeldags og velkendte slags i Østeurope, som enevældige diktatorer, så er det reelt kune den fremtidige splittelse af se udi fremtiden.

Kun EUs politikere kan forhindre dette, - hvis viljen til selvindsigten er til stede, - men det er der ikke meget der tyder på den er - tværtimod, - det sidte politikerne så har at gøre når splittelsen af EU kommer, - er at give befolkningen skylden for deres egne politiske fejltagelser.

Holger Nielsen, kjeld jensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

PS: En lille ekstra kommentar til ovenstående, som jeg glemte.

Hvad hjælper det at bruge strukturfondenes midler i syden, på nye golfbaner "en masse" fodi man efter 2 års brug anser disse golfbaner for udslidte, og der skal bruges penge igen fra strukturfondene til ny golfbaner - "nye udfordringer" for golffolket, og det er heller ikke megen y turisme det kaster af sig i det lange løb.

Holger Nielsen

Hvorfor skal EU hjælpe Italien med skattelettelser, når de samtidig sænker pensionsalderen fra 67 til 62 her i 2020? De har jo i forvejen ikke styr på deres økonomi, og landet er proppet med korruption. De burde måske have den samme tur som Grækenland fik, men der var den fejl, at det var arbejderklassen, der betalte prisen. Hvad med et forslag om, at EU hjælper Danmark med at sænke pensionsalderen til 67 i fremtiden.