Læsetid: 7 min.

For at forstå Kinas vækstmirakel skal man vide én ting: Det står på et bjerg af gæld

Kina kom flyvende gennem finanskrisen og har netop vedtaget en lige så stor hjælpepakke som dengang til landets coronaramte økonomi. I årtier har samspillet mellem kommunistparti, statsbanker og lokalregeringer ført til høj vækst drevet af gæld – men er den gamle formel stadig brugbar i 2020?
En boghandler tager en lur, mens han venter på kunder i sin butik på et marked i Panjiayan i Beijing.

En boghandler tager en lur, mens han venter på kunder i sin butik på et marked i Panjiayan i Beijing.

Noel Celis

10. juni 2020

Forrige uge skete noget forunderligt på den kinesiske folkekongres. Fra talerstolen i Folkets Store Hal annoncerede premierminister Li Keqiang, at regeringen for første gang i 30 år ikke ville sætte et mål for væksten. Usikkerheden i en coronatid var for stor, forklarede han.

Det er et bemærkelsesværdigt skift. For er der noget, kinesiske ledere er bevidste om, så er det, at økonomisk fremdrift og øget velstand står øverst i den usynlige kontrakt mellem kommunistpartiet og den kinesiske befolkning, der skal sikre partiet legitimitet og dets greb om magten.

Høje vækstrater har alle dage trumfet bekymringer om miljøhensyn, voksende ulighed i samfundet – og den faretruende ophobning af gæld, der er fulgt med. Fra toppen af Kommunistpartiet i Beijing til bunden ude i landsbyerne har kravet om at få økonomien til at vokse hurtigst muligt været det dominerende politiske pejlemærke.

Når folkekongressen nu skrotter BNP-målet, vidner det om pandemiens ødelæggende karakter. Virusudbruddet fik i årets første kvartal økonomien til at skrumpe i en størrelsesorden, der ikke er set lignende siden Kulturrevolutionen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Tina Peirano
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Erik Karlsen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
Mads Greve Haaning, Tina Peirano, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Erik Karlsen, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Kina og forløbet ligner i høj grad Japan´s for i nær 30 år har japanerne kørt med en indenlandsk gæld over 250 % BNP og forresten har man også hørt om Modern Monetary Theory (MMT) i Kina - der tilfældigvis også er ved at blive main-stream i USA. Denne artikel her er lige så gammel "main-stream" som neo-liberalismen der blev kørt over af en virus fra Kina.

Pia Nielsen, Søren Dahl, Jens Svendsen, John Andersen, Michael Hullevad og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gæld er jo kun nødvendig, fordi man ikke tvinger de ophobede værdier - som i realiteten mistede deres værdi i det øjeblik, at produktet, de skulle finansiere, var frembragt - til at betale for det, der omsættes til stadige forbedringer af vilkårene i verden. Det er jo forrentningen, den er gal med - og det forhold, at pengemængden i verden aldrig vil blive tilstrækkelig til at dække værdien af det, der frembringes.

Pia Nielsen, Ruth Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ikke kun Kina m.fl. Amerika har også en svimlende gæld!

Arne Albatros Olsen, Henning Kjær og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vækst er jo nødt til at indebære gæld: når der fremstilles mere, end der er værdier for i fortiden, må man nødvendigvis give et forskud.

Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Møllen med stadig stigende jordpriser og ejendomspriser, er bundet op på vækstøkonomi, hvor befolkningstilvækst er en langsigtet forudsætning. Det er en af de store grunde til at ingen regeringer er interesseret i faldende befolkningstal, der ellers ville være det bedste bud på klima, migration, krig og stigende ulighed.

Er der en overbærende sjæl, der vil forklare undertegnede talanalfabet hvem der har alle disse penge til gode. Jeg har gået og troet, at det var kineserne der lånte penge til USA's kæmpegæld. Men hvis også Kina har kæmpegæld så...... Er det Mette F, Putin eller Burkina Faso der er den glade udlåner eller...?

Mads Greve Haaning, Pia Nielsen, Bent Nørgaard, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Jens Ole Mortensen, Søren Dahl og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Anders - Kina og Japan ejer størstedelen af den enorme amerikanske gæld hvor de amerikanske statsobligationer har AAA-status fordi de har verdensvalutaen petro-dollar ( jeg husker at den danske stat garanterede et 100 mia. dollarlån til Danske Bank) i det hel taget var krisen i 2008/09 et underskud på dollars på verdensmarkedet og her sprang Kina til med enorme investeringer i infrastruktur betalt med amerikansk gæld i opkøb,opgradering af infrastruktur hvor importen fra EU(Tyskland) og opkøb af amerikanske og europæiske virksomhed - i de fleste tilfælde "joint-venture" projekter. Enden er den styrke Kina har i dag - foræret hovedsageligt af USA.

Jeppe Lindholm

Efter at have læst denne artikel er modellen Adam fra finansministeriet blevet haste indlagt med er akut hjerteanfald. Hvordan eks. finansminister Claus Hjort Frederiksen (ham med skiltet "Hvor skal pengene komme fra") har det efter offentliggørelse af ovenstående vides ikke. Ingen har set ham siden.

Jens Ole Mortensen

I Kina og de fleste afrikanske lande er befolkningen aldrig blevet spurgt om de vil stifte den gæld. Skulle der ske systemskifter i de lande. Må man vel kaste en hvid pind efter deres gæld. Man kan jo ikke forlange at folk skal hæfte for gæld de er blevet påtvunget.
Måske er det en af grundende til at vestlige lande accepterer diktaturstater.

Centrale og Sydlige dele af EU, har gang i den samme hæftelse på vegne af vores efterkommere. Der er en grad af demokrati i beslutningen, for regeringscheferne har vetoret.

Torben K L Jensen

I alle de nødlidende lande er der givet gældsfinanserede skattelettelser som i USA hvor Trump gav skattelettelser og en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 % til 21 % der samlet forøgede gælden med mere en trillion (et tusind millarder) dollars. En gæld resten af verden betaler af på ved at købe amerikanske statsobligationer. En tredobling af gælden i Verden siden finanskrisen i fiktive penge der aldrig bliver betalt tilbage - den bliver bare slettet når man synes det er uholdbart - Det hedder forresten : Modern Monetary Theory.

Torben K L Jensen

Man kan faktisk sige at gæld (fra tysk Geld=penge) er blevet en verdensvaluta - Du køber amerikansk "gæld" i amerikanske statsobligationer og får dem udbetalt i Petro-dollars (verdensvalutaen).

Penge er et redskab

Kinas problem drejer sig mere om korruption i systemet end om pengesystemet er på statens hænder. Korruptionen ude lokalt har betydet at styringen er gået galt og det ligner jo til forveksling vores økonomiske konstruktion med bobbel-økonomi i boligsektoren. Som her er der ingen styring på pengestrømmene.

"Partiledelsen i hovedstaden ser gerne, at pengene bruges på at investere i grøn energi, udrulningen af landsdækkende 5G-internet og en styrkelse af sundhedsinfrastrukturen. Men medmindre centralregeringen har fået væsentligt bedre styr på pengestrømmene, vil mange af milliarderne gå til lokale prestigeprojekter, urentable transportsystemer, ejendomsspekulation eller på anden vis blive formøblet.

»Pengene bruges på lokalt niveau, og det er der, hvor tingene ofte kan gå galt. Det kan være, at man slækker på kvaliteten og sender pengene i lommen på den lokale borgmester eller partisekretær,« forklarer Nordeas Asien-analytiker, Amy Zhuang.

Egentlig kommer jeg til at tænke på kulturrevolutionen som jo også gik galt. Lokalt ønsker man at vise gode resultater på økonomisk fremgang - og så begynder fiflerierne ude omkring ofte med øje for for egen vinding.

Og så drejer det sig om at Kina skal rette sin økonomi mod den kinesiske befolkning som marked da alt tyder på at vi globalt kommer til at ændre vores forbrugsmønstre radikalt hvis vi skal matche de problemer vi står overfor.

Penge er et redskab - gælden er underordnet - men styringen af pengestrømmene er et must hvis det skal komme befolkningerne til gavn og det uanset hvor på kloden vi befinder os og hvilket politisk system der er ved magten.

Gælden vokser på grund af korrupte systemer og fordi de havner i de forkerte lommer.
Her i vesten er der pumpet trillioner ud på markedet og hvad har vi fået for pengene. Nedskæringer på velfærden, udsalg af vigtig infrastryktur og løntilbageholdenhed for dem som udfører de vigtigste funktioner og som holder sammen på samfundet.

Var det mon intensionen bag det hele hos beslutningstagerne?

"Er der en overbærende sjæl, der vil forklare undertegnede talanalfabet hvem der har alle disse penge til gode"

Aner det ikke - hvem er det egentlig vi skylder alle disse penge til. Det må være dem som køber statsobligationerne. Og hvem har så mange penge liggende inaktivt, lige ved hånden parat til at skyde ind i milliardstore lån? Det har banker som blot taster tallene ind i deres computersystem og hokus pokus - så er milliarderne skabt som penge der kan sendes ud i økonomien og de store investeringsselskaber.
Desværre ved vi så ikke altid hvor pengene forsvinder hen men noget tyder på at en ret stor del forsvinder ned i lommerne på de store investeringsselskaber selv eller havner i bankdirektørernes lommer. Der er forstås ret store udgifter til administrationen (ironi forekommer).

“The financial sector represents only 7 percent of the U.S. economy but takes around 25 percent of all corporate profit while creating only 4 percent of all jobs."

Det er altså lige så vigtigt at forstå hvem der sidder og kontrollerer pengestrømmene som at forstå hvor store beløb de trækker op af lommerne på os. Ikke mindst fordi penge kan købe politisk indflydelse som kan bremse en regulering af finanssektoren. (ja det er lige så korrupt et system som i Kina).

Covid-19 hjælpepakkene udstedt i USA bliver vist administreret af Blackrock. Og..

"The top three financial services firms manage 15 trillion dollars of assets. That’s more than China’s 2019 GDP. Blackrock is the largest with 7.4 trillion, followed by Vanguard at 5.3 trillion and State Street Global Advisors at 2.5 trillion. "

Spændende at se om det også bliver et af de selskaber der skal hjælpe med at finde investorer hvis det ender med at vi skal sælge vores affaldsforbrændingssystem herhjemme.

https://theanalysis.news/commentary/the-lords-of-finance-own-the-media-a...

Hvis alle har gæld, hvor er pengene så henne?

Alle lande har gæld. Men det betyder jo ikke at vi alle har gæld.
Jeg kan ikke huske de nøjagtige tal, men det drejer sig vist om noget i retning af 8-10 personer/familier ejer ca. halvdelen af jordens rigdomme. Nogle af disse ejer så mange penge at de finansierer deres egne eventyr, som ellers store nationer stod for eller som krævede internationalt sammenarbejde - f.eks. ønsket om at kolonisere Mars. En lidt større kreds, måske nogle få hundreder ejer 80-90%, og resten af os må slås om de sidste 10-20% af jordens rigdomme. Jeg gætter på at langt de de fleste penge havner hos den lille flok af velhavere. Der er vist intet der tyder på at uligheden bliver mindre.