Læsetid: 16 min.

Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
Spørgsmålet er, hvordan den massive offentlige gæld, der nu i de fleste lande opbygges som konsekvens af coronapandemien, relaterer sig til den fysiske virkelighed. I hvilket omfang har den noget med det materielle grundlag og den materielle produktion at gøre? Er det overhovedet relevant at spørge, om gælden har dækning i reale værdier?

Spørgsmålet er, hvordan den massive offentlige gæld, der nu i de fleste lande opbygges som konsekvens af coronapandemien, relaterer sig til den fysiske virkelighed. I hvilket omfang har den noget med det materielle grundlag og den materielle produktion at gøre? Er det overhovedet relevant at spørge, om gælden har dækning i reale værdier?

Florence Goisnard / Ritzau Scanpix

24. juni 2020

Der var en tid, da penge var lig med guld og grønne skove. Værdien af penge var bundet til materien, det vil sige til den såkaldte guldstandard, først indført af Storbritannien i 1816.

Man kunne når som helst gå hen i Bank of England og få sine sedler og mønter vekslet til guld. Pengesedlen var en kvittering på, at man havde noget til gode i bankens kælder, et gældsbevis, der kunne indløses i ædelmetal.

Før det havde pengene dækning i naturalier. Tømmer fra de grønne skove, landbrugsprodukter, råstoffer. Pengene blev det praktiske redskab til at oversætte værdien af ét fysisk gode til et andet. Prisen i penge blev hjælpemidlet til at bytte en høst kartofler til nogle metermål bomuldsklæde.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Lillian Larsen
  • Margit Lund Christensen
  • Anders Graae
  • Ivan Breinholt Leth
  • Viggo Okholm
  • Hanne Utoft
  • erik pedersen
  • Pia Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Palle Bendsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Caspar Christiansen
  • Stig Bøg
  • Grethe Preisler
  • Steen K Petersen
  • Ole Svendsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Chris Ru Brix
  • Trond Meiring
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
  • Anne Søgaard
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Carsten Mortensen, Lillian Larsen, Margit Lund Christensen, Anders Graae, Ivan Breinholt Leth, Viggo Okholm, Hanne Utoft, erik pedersen, Pia Nielsen, Kurt Nielsen, Gert Romme, Palle Bendsen, Niels-Simon Larsen, Caspar Christiansen, Stig Bøg, Grethe Preisler, Steen K Petersen, Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Chris Ru Brix, Trond Meiring, Niels Johan Juhl-Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Peter Knap, Anne Søgaard, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Steen Nielsen

Først og fremmest tak for denne eksemplariske og forståelige gennemgang af gældens perspektiver før og nu.

De to løsninger på den enorme gældspiral foreslået, nemlig omfordeling og/eller eftergivelse, ligger logisk nok ligefor, men kræver virkelig klogskab og i overført betydning stærke muskler og sejhed at gennemføre.

Og spørgsmålet er jo så, hvorvidt politikerne besidder disse evner, medmindre alt ramler om ørerne på dem..
Vi ser måske de første, spæde skridt her i corona-krisen..?

Der var en ting, jeg studsede over i indledningen.
Du skriver :

"I Middelalderen forsvandt for eksempel for en tid de penge i form af mønter, som ellers havde vundet indpas i de græske og romerske rigers storhedstid. Pengene blev i Middelalderen helt overvejende ’virtuelle’, indtil mønter af sølv og guld atter vendte tilbage, og pengene i løbet af det 19. århundrede blev forankret i guldstandarden i de fleste økonomier."

Det er første gang, jeg hører at mønter forsvandt i en periode i middelalderen og blev "virtuelle".
Men hvad bestod denne virtualitet i ?
Og hvornår og hvor længe varede denne 'virtuelle' æra?

Minna Rasmussen, Lillian Larsen, Pernille Kartin, Pia Nielsen, Steen K Petersen, Ole Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Peter Knap og Anne Søgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Steen Nielsen

Først og fremmest tak for denne eksemplariske og forståelige gennemgang af gældens perspektiver før og nu.

De to løsninger på den enorme gældspiral foreslået, nemlig omfordeling og/eller eftergivelse, ligger logisk nok ligefor, men kræver virkelig klogskab og i overført betydning stærke muskler og sejhed at gennemføre.

Og spørgsmålet er jo så, hvorvidt politikerne besidder disse evner, medmindre alt ramler om ørerne på dem..
Vi ser måske de første, spæde skridt her i corona-krisen..?

Der var en ting, jeg studsede over i indledningen.
Du skriver :

"I Middelalderen forsvandt for eksempel for en tid de penge i form af mønter, som ellers havde vundet indpas i de græske og romerske rigers storhedstid. Pengene blev i Middelalderen helt overvejende ’virtuelle’, indtil mønter af sølv og guld atter vendte tilbage, og pengene i løbet af det 19. århundrede blev forankret i guldstandarden i de fleste økonomier."

Det er første gang, jeg hører at mønter forsvandt i en periode i middelalderen og blev "virtuelle".
Men hvad bestod denne virtualitet i ?
Og hvornår og hvor længe varede denne 'virtuelle' æra?

Martin Sørensen

tak for den fantastiske artikel. @ Jørgen Steen Nielsen

jeg vil faktisk sige det meget enkelt. enten tager vi et opgør med den globale gæld eller også er verden game over. vi har ikke råd til at betale denne virtuelle gæld. ja uden opgøret med gæld og finansverden, vil verden ganske enkelt dø. verden har ikke råd til den snyltende finanssektor der ødelægger verden til fordel for kortsigtet profit, ja david graders bog som jeg har læst to gange fortæller så også hvordan gælden i gennem årtusinder er blevet brugt til at slavebinde os alle. af en empati forladt elite, som der kun har dem selv på deres egen dagsorden , opgøret er et spørgsmål om overlevelse.

Lillian Larsen, Michael Netschajeff, Pia Nielsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@ Jørgen Steen Nielsen
Tak for en virkelig god gennemgang af gælds begrebet.

Det er indlysende, at det er de private banker og finanshuse, som er blevet ufatteligt rige ved at skabe penge ud af den blå luft, der også skal miste pengene igen. De er ansvarlige for en økonomi, som er totalt u-bæredygtig og belaster kloden kolossalt.

I en uansvarlig jagt på kortsigtet profit, der især ender hos den rigeste 1 % af befolkningen, har banker og finanshuse presset den reale økonomi - og dermed vores alle sammens Jord - langt ud over hvad klimaet, naturen, menneskene og de mange økosystemer kan holde til.

Selvfølgelig vil de ikke opgive deres ekstreme privillegier frivilligt, og de har meget magt i form af "luft-penge". Men de 99 % af klodens befolkning er nu en gang de fleste. Vi har ikke brug for den rigeste 1 % - men de har brug for os!

Vi er nødt til at afskaffe det nuværende økonomiske system. Herunder annullere den virtuelle gæld, som ikke er andet en nogle begreber og tal i computere. Hvis man annullerede al gæld i verden, ville hele den fysiske verden stå alligevel.

Det er bare ikke nok at annullere al gæld i verden. Det er også vigtigt at sikre en nogenlunde retfærdig omfordeling af klodens ressourcer. Herved kan fattigdom udryddes og langt flere mennesker få et værdigt liv.

Endelig er det vigtigt, at vi lærer af vores fejl, så et nyt økonomisk system er bæredygtigt, og hvor private banker fratages muligheden for at skabe penge ud af den blå luft.
Spørgsmålet er om der overhovedet skal være banker og finanshuse i fremtiden og om det overhovedet skal være tilladt at opkræve renter?

Et nyt og bæredygtigt økonomisk system må nødvendigvis være fundamentalt anderledes end det nuværende.

Lillian Larsen, Michael Netschajeff, Pia Nielsen, Karsten Nielsen, Hanne Utoft, erik pedersen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Jan Weber Fritsbøger, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak for en oplysende artikel og de efterfølgende gode kommentarer og ideer.

"Det er næppe en kamp, der kommer til at begrænse sig til USA"

Helt aktuelt ser vi Tyskland og Frankrigs forsøg på at overføre sydeuropas gæld i tyske og franske banker til hele unionens borgere, fordelt efter skulderbredde. Dette forsøg udføres ganske uden blusel under nødvendighedens argument, selv om gældsafskrivelsen kun sker i bankerne og rejser sig som Fugl Fønix i Gældsunionen.

Jeg syntes, der fremkommer mange undelige opfattelser omkring økonomi, som jeg som økonom i hvert fald ikke fatter.

Blandt andet gældssanering eller eftergivelse. Er der virkelig nogen, der tror på, at man blot kan holde op med at betale på sin gæld. Det er jo det samme som at påstå, at der ikke er noget, der ejer gældsbeviserne, og derfor er der ingen, der bliver utilfredse.

Samfundenes gæld finansieres i sidste ende af private banker og deres private klienter, der ofte er store institutielle långivere - måske pensionsopsparere. Og jeg tror virkelig, man forregner sig, hvis man tror, at disse pensionsopsparere er ganske tilfredse med at deres pension forringes betydeligt, hvis gælden bliver afskrevet.
- Vil du afgive noget af din pension til dette smukke formål?

Finn Thøgersen, Thomas Andersen, René Arestrup og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Nu og da føler jeg mig tilbagesat til 1970erne med tillægsbevilling efter tillægsbevilling til finansloven. Dengang havde vi ikke kurs mod afgrunden, men den var inden for øjenvidde. Hvor er vi på vej hen i dag ?

Dengang pengetræet visnede, forsvandt alle profeterne, så vi ikke kunne se deres røv for bare fodsåler. Vi andre stod tilbage med kartoffelsuppen og den deprimerende arbejdsløshed.

Jens Ole Mortensen

- Vil du afgive noget af din pension til dette smukke formål? Nej jeg ville hente pengene ved at regulere finanssektoren.
Hvordan kan Afrikanske lande stå i gæld til finans systemet. Det meste af Afrikas befolkning er jo aldrig blev spurgt om de vil stifte den gæld , da demokratierne er tvivlsomme. Vi kan jo heller ikke arve gæld. Desuden er det økonomiske system noget kolonimagter har trukket ned over ørerne på lande som Afrika og andre. Mange lever i Afrika under lignende forhold som sorte , kort efter slaveriets ophævelse. De er tvunget til at arbejde for småpenge for vestlige og vel også Asiatiske firmaer. Og det er da de heldige.
Deres naturressourcer er omsat til den finansielle sektor og befinder sig i skattely. Så slet Afrikas gæld. Den er ikke legitim.

Carsten Mortensen, Michael Netschajeff, Pia Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

man forregner sig, hvis man tror, at disse pensionsopsparere er ganske tilfredse med at deres pension forringes betydeligt, hvis gælden bliver afskrevet. - Gad vide hvordan pensionsopsparer, som har bundet deres opsparing for 30-40 år, reagerer. Når de indser at de næppe får en krone. Hvis da ikke kloden er lige så stationær som en billardkugle . Men man kan jo så sige at hvis man spiller på lotto eller heste. Er det jo ens eget ansvar hvis man taber. Og er det ikke et godt liberalt synspunkt at man bør tjene sine egne penge, hvis muligt ?

Rosa Maluna Dahl, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Corona-virussen har med at tydelighed vist , at den ekstreme økonomiske ulighed er den største forbrydelsen af den alle. Får vi ikke bugt med den og det nuværende økonomiske system venter der et uset kaos fremover.

Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Erik Winberg, Jacob Nielsen, Pia Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gæld der ikke kan betales, kan ikke betales - det siger sig selv. Men kan det være rigtigt at det hver gang skal tørres af på samfundet. For det sker jo hele tiden. f.eks. når ECB opkøber alle de dårligst ratede papirer på markedet for at redde bankerne. Forsøger man overhovedet at inddrive den gæld - jeg tvivler - Det er ellers det almindelige borgere der skylder penge udsættes for - incasso. Er der nogen der tror på at de gældsbreve bliver betalt. Nej vel - så det er i princippet en gældsanering. Det er som det hedder socialisme for bankerne og kapitalisme for skatteyderne.

Gældssaneringer er sket mange gange gennem historien. Problemet er at det jo ikke er så let at udføre nu som den tid der refereres til, hvor det alene var kejseren der bestemte, og kun ham som man skyldte penge til. Derfor burde der vel også sættes en øvre grænse for hvor meget man skal have lov at eje, og grunden til dette er ikke misundelse, men at det undergraver demokratiet og gør det nærmest umuligt at få gennemført nogen som helst reguleringer af finansmarkedet.

Så hvis gælden ikke kan betales kan pensionskasserne altså også komme til at miste penge. Jeg er nu heller ikke sikker på at fremtidige generationer kan se frem til de klækkelige pensioner som udbetales nu - og det burde de vel så også være sure over.

Personligt mener jeg at det er dem der har tjent kassen på spekulation på finansmarkedet der skal betale. Der skal sættes en stopper for de finansielle produkter der ikke har nogen gavnlig virkning for samfundet og realøkonomien.

Men desværre tror jeg ikke at noget af dette vil ske, og jeg tvivler såmænd også på vores evne til at dele. Det bliver nok snarere den velkendte del og hersk.

Carsten Mortensen, Erik Winberg, Jacob Nielsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg ved at michael hudson, som jeg også er georgist. at han eksempelvis, har beregnet at " rent" jordrenten udgør omkring 33%af hele vores samfunds værdi. og derfor er rigeligt til at finansiere en velfungerende stat. uden behov for at almindelige mennesker skal betale skat af deres indkomst.

jeg er som georgistisk indstillet ikke modstander af en minimumsindkomst. og hermed en kraftig topskat som der kan sende pengene i omløb som investeringer. der jo var effekten af den høje topskat ( dog bør man så ikke begå samme fejltagelse som dengang og få et skattesystem der gør at en astrid lindgreen skulle betale 133% af sin indkomst i skat ) lad os dog skabe retten til at man må flytte sin indkomst fra år til år ubeskattet

bankernes ret til penge dannelsen. blokere for at vi har de nødvendige reformer. da systemet med fiat penge og gældskabte penge betyder at vi alle skal løbe konstant hurtigere. og herved skabe et konstant øget forbrug. og sender pengene op i systemet, til dem der i forevejen har velstanden, fra alle os der så er knap så velhavende eller direkte fattige.

problemet er jordrenten, som der belånes. som henry george, så rigtigt beskriver det i sin bog fremskridt og fattigdom . og herved skabes den vækst som vi ser i samfundet. gennem belåningen og herved privatiseringen, af vores fælles værdi jordrenten. som der faktisk kunne ha finansieret hele vores samfunds drift uden behov for indkomst beskatning eller moms.

ja skabt grundlaget for en UBI ligende negativ indkomst, som vil skabe social trykhed og sikkerhed, som en samfunds dividende. af samfundets overskud. det er faktisk ret enkelt,

kik på virkeligheden. hvem har gevinsten ved at forsætte status q. jo det er meget meget få af os. som der bliver meget meget rige af vores nuværende, økonomiske diktatur. hvis nasionalbanken skabte en stor fed chek der betale alt udestående gæld, med penge der er skabt fra luften, ja hvad ville dette gøre jo alt gæld der er båret af obligationer vil nu få frigjort de obligationer, mens bankerne jo ville behøve kapital- så de penge vil automatisk søge mod bankerne der nu igen vil give renter for kapitalen. og låne pengene ud, og leve af rente marginalen der jo basat set er bankernes eksistensberettigelse. vi vil alle blive gældfrie, og kan nu opkræve skatten via jordrenten så vi kan herved skabe en gigantisk skattereform. der afskaffer skat på alle lave indkomster og momsen. og energi afgifter på grøn energi.

indføre vi samtidigt en maximums indkomst med retten til at flytte indkomst fra et år til et andet via en pensionsopsparing. så har vi sat en top på forbruget, og kan nu gennemføre en massiv grøn overgang. da vi vil ha kapital til grønne investeringer. samfundet skal nu ryste sig fri fra alt psudoarbejde med bullshit jobs da det fastholder det gamle status q. og dette vil give os et stærkere samfund, med billigere priser på boliger en større social sikkerhed, og et økonomisk frit samfund, der ikke giver en lille overklasse den økonomiske fordel, en total gældssanering er faktisk til gensidig fordel for os alle. det er et win win uden tabere. da bankerne nu vil få en større soliditet, helt naturligt. uden behov for to big to fall status. der ja gør bankerne til social klienter med socialisme for de rige og hård kapitalisme for de fattige. ved nødventighedens politik.
der jo har vist sig som et lose lose for os alle. hvad gør de penge der anulere gæld ja de visker tavlen ren mens staten tager pengene igen via, en ekstrem høj grundskyld som nu erstatter indkomst skat. der sikre, at vi ikke forbruger flere resurser end vi behøver. derfor er georgismen fremtidens ideologi ja den eneste bæredygtig idologi,

vi har kæmpet i 100 år i retsforbundet med at forklare dette "simple" budskab mens koncervertismen konstant er fremskridttes fjende. igennem en gældsanering, kan vi få et bæredygtigt samfund.

Martin Sørensen

kære information det er " alle eder og forbandelser træls" at ikke har en rette funktion i jeres debat,

Steen K Petersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Søren Mortensen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan ikke løse en gældskrise ved at skabe mere gæld, det synes at være logik for perlehøns, men det er akkurat det vi gør med QE- hjælpepakkerne. Bankerne ryger hele tiden ind i problemer med egenkapitalen (polstringproblemer) og skal efterfølgende reddes for atter at kunne låne penge ud. Det er jo ikke holdbart og totalt åndsvat hvis det får lov at fortsætte.

Michael Hudsons ide om " a debt jubilee, på dansk en simpel annullering af gælden" ville selvfølgelig løse problemet. Også en god ide - måske den bedste løsning. Men der vil folk der ikke har gældsat sig privat ofte gøre indvendinger. Selv har jeg holdt mig fra at falde i gældsfælden. Min private gæld er ikke større end mine aktiver. Alligevel vil alle sidegevinsterne som Martin Sørensen nævner ved denne løsning være så store at det ikke betyder noget for mig.

Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar