Interview
Læsetid: 7 min.

Generation Putin: Forandring, ikke stilstand, bør definere fremtidens Rusland

Vladimir Putin har regeret Rusland i 20 år, og i løbet af den tid er en ny generation vokset op. Information har spurgt tre unge russere fra den såkaldte Generation Putin, hvad de synes om præsidenten, der har siddet på magten i hele deres levetid, og hvordan de ser på forslaget til en ny forfatning, der kan holde Putin på posten frem til 2036
Præsident Vladimir Putin på en græssteppe i Sibirien.

Præsident Vladimir Putin på en græssteppe i Sibirien.

Alexey Druzhinin/AFP

Udland
29. juni 2020

Præsident Vladimir Putin forsøger i denne uge at få befolkningens opbakning til at kunne fortsætte på posten frem til 2036. Det sker ved en folkeafstemning, der blev skudt i gang torsdag i sidste uge og løber frem til 1. juli, og som handler om en ny forfatning for landet.

Ved afstemningen skal russerne – ud over ’nulstillingen’ af Putins regeringsperiode – blandt andet stemme om en ny definition af ægteskabet, så det udelukkende er en relation mellem en mand og en kvinde, om landets sprog skal klassificeres som russisk, og om ordet »Gud« for første gang skal skrives ind i forfatningen.

Formelt er ændringerne allerede vedtaget, men selve forfatningsudkastet kræver, at de godkendes ved en folkeafstemning med 50 procent af stemmerne.

Information møder her tre unge russere – Nika Turovskaja, Salavat Bikinjaev og Denis Erofejev – der har vidt forskellig baggrund. De kommer fra henholdsvis en kulturel storby, en industriby og en landsby, men de deler erfaringen med at være vokset op i et Rusland, der siden årtusindskiftet har fået en mere stabil økonomi, som har distanceret sig stadigt mere fra Vesten, og som har haft den samme leder i hele deres levetid.

Nika Turovskaja: »Med de samme mennesker på magten sker der jo ikke noget nyt«

Nika Turovskaja er 17 år og bor i Sankt Petersborg, hvor indbyggertallet er 5,5 millioner. Lige nu holder hun sabbatår efter at have færdiggjort 11. klasse. Hendes mor er hjemmegående, faren er programmør.

Hvor får du dine nyheder?

»Jeg går ikke op i nyheder. Men dem, jeg får, er på de sociale medier – VKontakte, YouTube, Telegram og sådan.«

– Hvilke holdninger har du haft til regeringen i løbet af din opvækst?

»Jeg fandt først rigtig for alvor ud af, hvem vores præsident var, da jeg var 12 år, og mine forældre derhjemme snakkede om rokaden mellem Medvedev og Putin (Putin afløste Medvedev som præsident den 7. maj 2012, red.). De har hverken været meget imod eller for regeringen. Men på et tidspunkt begyndte jeg selv at bide mærke i ting, der altid havde været omkring mig, men som jeg bare ikke havde lagt mærke til. Problemer med opdragelse og uddannelse. Lærere er for eksempel nogle af dem, der tjener allermindst, selv om de har et af de vigtigste job. Derfor er det også virkelig svært at finde en god lærer. Jeg endte med at blive selvstuderende, fordi jeg fik så dårligt et forhold til lærerne.«

– Har du nogle særlige politiske mærkesager?

»Kvinder bliver behandlet virkelig dårligt her i landet. Jeg tror ikke, at jeg var mere end 12 år gammel, da jeg første gang pludselig havde en hånd på mig i metroen. Og politikerne ignorerer i bedste fald problemerne for kvinder. For nogle år siden indførte de endda en ny lov, der sænker straffen for hustruvold.«

– Engagerer du dig så politisk?

»Nu er jeg jo ikke gammel nok til at stemme, og jeg har heller aldrig taget til demonstrationer. Men det er mest, fordi jeg tænker på min sikkerhed. Politiet kan finde på at anholde dig og sætte dig i fængsel i 15 dage for gadeuorden. Det tror jeg ikke, at mine forældre ville bryde sig om.«

– Hvad tænker du om folkeafstemningen?

»Hvis jeg kunne stemme, ville jeg helt klart stemme imod. Hele afstemningen handler jo bare om, at Putin skal forblive ved magten, hvilket bare vil være mere af det samme. Og så vil de definere et ægteskab som værende mellem en mand og en kvinde. Det er alt for gammeldags. Vores samfund står altid så stille – intet ændrer sig. Man skulle ellers tro, at det netop var regeringens funktion at få landet til at udvikle sig.«

– Hvor tænker du, at Rusland er i 2036, når Putin ikke længere kan blive siddende på magten?

»Jeg tror, at verden omkring os vil rykke fremad, men at vi russere vil sidde fast i det samme. Med de samme mennesker på magten sker der jo ikke noget nyt. Eller også sker der bare så lidt, at det slet ikke er nok. Det er derfor, jeg drømmer om at forlade landet. Jeg har hørt, at Canada skulle være et godt land – at de behandler kvinder og minoriteter bedre.«

Den 7. maj 2000 blev Putin præsident efter Jeltsin. Hvis ugens folkeafstemning går hans vej, kan Putin se frem til at kunne blive på posten frem til 2036.

Den 7. maj 2000 blev Putin præsident efter Jeltsin. Hvis ugens folkeafstemning går hans vej, kan Putin se frem til at kunne blive på posten frem til 2036.

Alexander Zemlianichenko

Salavat Bikinjaev: »Jeg er grundlæggende tilhænger af Putin: Livet er bedre og mere trygt i Rusland nu«

Salavat Bikinjaev er 21 år og bor i den sibiriske industriby Tjumen, der har cirka 750.000 indbyggere. Han studerer medicin på Tjumen Statsuniversitet på tredje semester. Hans mor er ufaglært, faren er elektriker.

– Hvordan er det kun at have haft én præsident gennem hele din opvækst?

»Det er mærkeligt. I januar troede vi, at der måske ville komme en ny tid, og at Putin tænkte over magtskiftet. Men det varede ikke længe.«

– Er der et minde, du i særlig grad forbinder med Putin?

»Helt ærligt kan jeg ikke komme i tanke om noget minde, der skiller sig ud i forbindelse med Putin. Altså: Han er der altid, og han er altid den samme. Faktisk er det lidt skræmmende – jeg har ikke lagt mærke til, at noget har forandret sig efter hans genvalg i 2018. Men jeg er grundlæggende tilhænger af Putin: Livet er bedre og mere trygt i Rusland nu, end det var tidligere.«

– Har du en politisk mærkesag?

»Nej, men jeg tænker over Ruslands forhold til Vesten. Selvfølgelig er der mennesker hos jer, der respekterer vores land og vores særlige russiske kultur. Men hvis man ser ud fra et politisk synspunkt, mener jeg ikke, at der er nogen respekt. Vestlige lande tror, at deres dagsorden er den rigtige altid.«

– Hvordan?

»For eksempel Krim. Det var måske ikke den bedste beslutning – jeg mener, at det var meningsløst at udvide vores allerede store territorium. Men reaktionen fra Vesten var sigende. Holdningen til Rusland er altid overdrevet negativ på forhånd: Enten tager man os ikke seriøst, eller også frygter man os.«

– Hvad synes du om folkeafstemningen?

»Jeg har tænkt mig at stemme. Beslutningen er vistnok taget, men det er min pligt som russisk borger. Jeg kommer nok til at stemme imod. Der er nogle ting i forslaget, jeg ikke kan lide. Jeg synes, det er dumt at nævne familie og ægteskab i forfatningen. Man kan ikke nægte, at LGBT-forhold også udgør en familie.«

– Hvor tænker du, at Rusland er i 2036, når Putin ikke længere sidder på magten?

»Hvis der sker en ændring, tror jeg enten, at den vil være rigtig god eller rigtig dårlig. Det ligger til vores historie og os som folk – jeg tror ikke, at tingene kan udvikle sig sådan helt stille og roligt fremad i Rusland.«

– Hvor håber du, at Rusland er i 2036?

»Jeg vil gerne se et mere demokratisk Rusland, hvor folks meninger rent faktisk bliver hørt. Hvor lokale myndigheder ikke spytter på folket og tror, at vi bare tager til takke med det, vi får tilbudt. Et land, hvor valutaen ikke vil være så billig i forhold til euro og dollar. Hvor mennesker kan komme på ferie en gang imellem. Men det allervigtigste er, at den nye generation af russere i 2036 ikke længere har lyst til at forlade Rusland, for det er et dejligt land.«

Denis Erofejev: »Vi har endnu ikke sluppet Sovjetunionen«

Denis Erofejev er 21 år og bor i landsbyen Gdov, der ligger i Leningrad-regionen og huser cirka 3.500 indbyggere. Denis Erofejev er i lære som smed. Hans forældre er henholdsvis arkitekt og indehaver af en mindre hotelvirksomhed.

– Hvilke holdninger har du haft til regeringen i løbet af din opvækst?

»Rusland er som demokratisk system en fiktion, det har jeg syntes i mange år. Vi har endnu ikke sluppet Sovjetunionen, og de tidlige 1990’ere har ikke gjort den store forskel for vores styre. Bestikkelse, korruption, magtmisbrug, købte domstole og gamle strukturer. Alt det vil bestå, indtil generationen med Putin og hans venner dør ud.«

– Er der et minde, du i særlig grad forbinder med Putin?

»De konstante løfter om fred og velstand i hans taler, så længe jeg kan huske. Jeg synes, at det er det værste, for i virkeligheden stjæler politikerne jo vores penge. Putin har forpurret fremtiden for os unge, især herude på landet. Vores skolesystem er dårligt, og man investerer meget lidt i de mindre byer og landområder. Hvis man ligesom jeg vil åbne sin egen virksomhed, er der så meget bureaukrati, der enten er meningsløst eller er til for at behage systemets ansatte. Jeg kender ikke nogen – hverken venner eller bekendte – som rent faktisk er blevet hjulpet af myndighederne med noget betydningsfuldt. Til gengæld er folk altid klar til at hjælpe hinanden, det er meget værdifuldt.«

– Hvad synes du om folkeafstemningen?

»Jeg har ikke tænkt mig at stemme. Det er blot et nyt cirkus med et aftalt resultat. Jeg har også forsøgt at undgå hele medieshowet. Det er nemt, når man bor tæt på naturen.«

– Hvad synes du om Ruslands forhold til Vesten?

»Man kan sige, at hvis Rusland på nogle områder sidder fast i Sovjetunionen, så sidder dét forhold fast i Den Kolde Krig. Det virker ikke rigtig til, at man politisk kan finde ud af at samarbejde, uden at det ender i konflikt, og jeg forstår det ikke. Hvis staterne gjorde en indsats, ville forbindelserne også blive bedre.«

– Hvor håber du, at Rusland er i 2036?

»Helt ærligt håber jeg på, at systemet vil falde fra hinanden, så situationen i det mindste ændrer sig på en eller anden måde. Men personligt vil jeg gerne åbne en kæde af smedeværksteder, når jeg bliver færdig med uddannelsen og har sparet nok penge op. Det ville være fedt, hvis jeg var lykkedes med det i 2036.«

Serie

Den evige Putin

Ruslands Vladimir Putin overraskede de fleste, da han tidligere på året annoncerede en folkeafstemning, der kan forlænge hans regeringsperiode til 2036. Men det er ikke de eneste forfatningsændringer, russerne skal stemme om den 1. juli. Ændringerne vil gøre Rusland mere nationalt konservativt, og landet vil lukke sig mere om sig selv, lyder vurderinger. Op til valget kigger Information nærmere på Putins Rusland.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Arne Sejersen

Der er vel unge russere, som er tilfredse med Putins regime og derfor stemmer på ham.
Det kunne være nok så interessant at læse om, hvad de mener.