Læsetid: 7 min.

Harvard-professor: Det Arabiske Forår vil vende tilbage

De mellemøstlige revolter fra 2011 affejes ofte som en emancipationskamp, der var dømt til at mislykkes. Araberne og islam er grundlæggende uforenelige med demokratiske frihedsværdier, lyder dommen. Men det synspunkt er Harvard-professor Noah Feldman uenig i: Meget har ændret sig i den arabiske verden siden 2011, derfor vil foråret vende tilbage
Harvard-professor Noah Feldman afviser, at revolterne som dem på Tahrirpladsen i Kairo i 2011 var forgæves: »Det helt væsentlige ved Det Arabiske Forår er det faktum, at arabisktalende folkemasser for første gang optrådte som selvstændige aktører i forsøget på at skrive deres egen historie. De ville vælge deres egen arabiske regering. De ville overtage kontrollen over sig selv. De ønskede at blive ansvarlige for deres egen skæbne,« siger han.

Harvard-professor Noah Feldman afviser, at revolterne som dem på Tahrirpladsen i Kairo i 2011 var forgæves: »Det helt væsentlige ved Det Arabiske Forår er det faktum, at arabisktalende folkemasser for første gang optrådte som selvstændige aktører i forsøget på at skrive deres egen historie. De ville vælge deres egen arabiske regering. De ville overtage kontrollen over sig selv. De ønskede at blive ansvarlige for deres egen skæbne,« siger han.

Andre Pain

8. juni 2020

Der var et øjeblik i januar 2011, hvor gadeprotesterne i Kairo forvandlede sig til noget meget større end blot en flok utilfredse demonstranter, der følte sig svigtede af magthaverne. En hel nation syntes at have rejst sig og fundet sin stemme for første gang. Det var et øjeblik, hvor alle vidste, at der ikke længere var nogen vej tilbage.

»Folket. Ønsker. At vælte. Regimet«, lød det taktfast og kompromisløst.

Protesterne, der begyndte i Tunis spredte sig hurtigt fra Kairo til Tripoli over Sanaa i Yemen og derfra til Syriens provinsbyer. Hele verden var fortryllet. Politologer, filosoffer og kunstnere forsøgte alle at beskrive revolterne ud fra deres synsvinkler. Det var »historisk«, »magisk«, »exceptionelt« og »mageløst«.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Michael Svennevig
  • Erik Karlsen
  • Oluf Husted
Alvin Jensen, Michael Svennevig, Erik Karlsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Så længe Islam er den grundlæggende religion, så kan man vist kigge meget længe efter reformer eller forår forstået på vor måde. Men okay, alle forskere skal jo lige have deres 5 minutter i pressen en gang i mellem. Ellers så flyder, der jo ikke nogle bevilliger deres vej.

Carl Chr Søndergård og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Mads Kjærgård@ Kunne du ikke berige os med noget indsigtsfuldt, i stedet for at belemre os med dine fordomme.

Holger Nielsen, Jon Mangerel, Alvin Jensen, John Andersen, Ib Gram-Jensen og Mads Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

De Egyptere der gik på gaderne i Caiuro for at vælte Hosni Mubarak ønskede demokrati og fremskridt.
Da det første frie valg så kom, da stemte de Egyptiske bønder Mursi fra Det Muslimske broderskab til magten.

Med andre ord ; Skal et nyt forår lykkes så dur det ikke at islamisterne efterfølgende tager over.
Så er det kun skønne spildte kræfter.

Mads Kjærgård

Ikke en fordom, men min mening. Desuden er det ikke en absolut fordom, jeg skriver netop "i vor forstand." Så den fordomfulde her er vist.....? Men er det hensigten, at jeg skal kaste mig ud i en lang historisk redegørelse for Islam og Mellemøsten? Så synes jeg, Peter Mikkelsen skal lægge for, og påvise hvor Islam har rum for demokrati og frihed? Jeg ville egentlig have troet, at det var modsætninger.

Carsten Hansen

Indonesien er nok den nation der kommer tættest på at være et fungerende islamisk demokrati.
Det skal dog siges at de forskellige regioner i Indonesien er vidt forskelligt sammensatte og derfor er vidt forskellige i deres regeringsform. Der er selvstyre i regionerne og der er kæmpe forskel på Aceh og Bali.

Ingen religioner har oprindeligt meget med demokrati at gøre, men det må betragtes som en kendsgerning, at det ikke er de muslimsk dominerede lande der kan bryste sig med velfungerende demokratier.
Der er derfor ikke megen værdi i at skifte et militærdiktatur ud med et andet diktatur, nemlig teokratiet.
Så hvis foråret skal vare ved, så er det ikke islamisterne der skal tage over