James Mattis fordømmer Trumps håndtering af George Floyd-protesterne

Donald Trumps første forsvarsminister, James Mattis, fordømmer i en opsigtsvækkende erklæring den amerikanske præsident, beskylder ham for magtmisbrug i reaktionen på den bølge af antiracistiske protester, der i de seneste dage har rystet adskillige byer over hele USA – og opfordrer til, at Trump drages til ansvar.

Med den bemærkelsesværdige verbale bredside mod Trump bryder den tidligere flådegeneral dermed for første gang tavsheden, efter at han i december 2018 tog sin afsked som forsvarsminister.

Mattis finder militariseringen af den amerikanske regerings svar på masseprotesterne over politidrabet på George Floyd forkastelig: »Efter at have fulgt begivenhedernes udvikling over den seneste uge, er jeg både vred og chokeret,« skriver han.

Hans erklæring, der er offentliggjort på magasinet The Atlantics hjemmeside, kommer efter nogle dage med forvirring og indre splittelse i Trumps regering med hensyn til militærets mulige rolle i de aktuelle uroligheder. Mattis’ efterfølger, USA’s nuværende forsvarsminister, Mark Esper, er gået direkte imod præsidentens trussel om at aktivere en særlig beføjelse til at udkommandere tjenestegørende soldater på de amerikanske gader (se anden artikel på opslaget, red.).

I sin erklæring i The Atlantic skriver Mattis videre:

»Donald Trump er den første præsident i min levetid, som ikke forsøger at forene den amerikanske befolkning – og ikke engang lader som om. I stedet prøver han at splitte os. I tre år har vi været vidner til en bevidst bestræbelse på at splitte. Vi er vidner til konsekvenserne af tre år uden modent lederskab.«

Magtmisbrug

Den tidligere forsvarsminister tilføjer:

»Vi ved, at vi fortjener bedre end det misbrug af udøvende autoritet, vi så i Lafayette Park (hvor fredelige demonstranter blev fjernet med magt, red.). Vi må afvise embedsmænd, som vil gøre vores forfatning til skamme, og drage dem til ansvar.«

Mattis trækker også en sondring frem mellem de amerikanske styrker og de nazistiske tropper, der sloges på Normandiets strande i 1944. Det nazistiske slagord var ’del og hersk’, mens det amerikanske modsvar var ’enighed gør stærk’.

Mattis’ udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor Trump ser ud til at være kommet til en skillevej i sin reaktion på protesterne. Det Hvide Hus har udtrykt utilfredshed med Espers afvisning af at bruge lovbeføjelsen, Insurrection Act (oprørslov, red.) samt forsvarsministerens forsøg på at distancere sig fra Trumps handlinger.

Den stærkt højreorienterede republikanske senator, Tom Cotton, som bredt vurderes til at have ambitioner om at erstatte Esper, har desuden tilskyndet præsidenten til at gøre alvor af sin trussel om at indsætte tropper i amerikanske byer.

»I denne uge har uromagere kastet mange amerikanske byer ud i anarki, der giver mindelser om den udbredte vold i 1960'erne,« skrev Cotton, der tidligere i et indlæg i The New York Times har opfordret Trump til at gå i krig med Iran.

»En ting kan frem for alt genoprette orden i vores gader: en overvældende demonstration af magt til at sprede, tilbageholde og i sidste ende afskrække lovovertrædere,« hævdede Cotton.

Forsøgene på at indsætte tjenestegørende militære tropper i stedet for Nationalgarden, som allerede er indsat mange steder i USA, kan muligvis splitte det amerikanske militær, som er en af ​​landets mest sammensatte og brogede institutioner.

Lighedsprincip

Mattis’ udtalelser afspejler, hvad der anses for at være et udbredt synspunkt i USA’s væbnede styrker: At demonstranterne går på gaden for at forsvare et princip sikret i USA’s forfatning om lighed for loven og fortjener fuld opbakning til det.

»Vi skal ikke lade os vildlede af et lille antal lovovertrædere,« noterer den tidligere forsvarsminister. »Protesterne defineres af titusindvis af mennesker, som er blevet anfægtet på deres samvittighed, og som insisterer på, at vi skal leve op til vores egne værdier.«

»Da jeg gik ind i militæret for omkring 50 år siden,« tilføjer Mattis, »aflagde jeg en ed om, at jeg til alle tider vil støtte og forsvare vores forfatning. Aldrig havde jeg drømt om, at soldater, som har aflagt den samme ed, under nogen omstændigheder ville blive beordret til at krænke deres medborgeres konstitutionelle rettigheder – og endnu mindre blive brugt til at levere bizarre fotomuligheder for den folkevalgte øverstkommanderende med den militære ledelse stående ved sin side.«

»En militarisering af vores reaktion, som den vi så i Washington DC, er en opskrift på konflikt – en falsk konflikt – mellem militær og civilsamfund,« understreger Mattis videre.

Mattis’ erklæring kommer, dagen efter at en tidligere formand for det amerikanske militærs generalstab, Mike Mullen, ligeledes lagde afstand til Trump-regeringens håndtering af protesterne. Han så det som endnu en afspejling af det dybe ubehag blandt mange amerikanske officerer i aktiv tjeneste over de seneste dages hændelser.

Mullen erklærede, at han fandt den fotosession, Trump havde iscenesat ved en kirken tæt på Det Hvide Hus for »kvalmende«.

»For mange udenrigs- og indenrigspolitiske beslutninger er blevet militariseret; for mange militære missioner er blevet politiseret,« skrev Mullen, også i The Atlantic. »Dette er ikke en tid, der kræver pr-stunts. Det er en tid, der kræver lederskab.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen