Baggrund
Læsetid: 4 min.

»Vi har kæmpet og kæmpet for at få gælden ned. Med coronakrisen kan vi kyle det hele i skraldespanden«

Selv i det rige Tyskland æder coronakrisen sig dybt ned i kommunerne. I en af landets mest forgældede byer, vesttyske Wuppertal, er der ikke meget tilbage at danse for
I 2017 skrev Wuppertal sorte tal for første gang i 25 år – takket være den såkaldte »styrkelsespagt«, hvor delstater giver dybt forgældede kommuner finansindsprøjtninger til gengæld for reformer. Det har klemt byens kassekredit ned på et minus på cirka ni milliarder kroner.

I 2017 skrev Wuppertal sorte tal for første gang i 25 år – takket være den såkaldte »styrkelsespagt«, hvor delstater giver dybt forgældede kommuner finansindsprøjtninger til gengæld for reformer. Det har klemt byens kassekredit ned på et minus på cirka ni milliarder kroner.

Sascha Steinbach

Udland
16. juni 2020

Byens store stolthed skulle egentlig stå færdig om fem år: Wuppertals nye teatercentrum og arkiv for moderne dans, baseret på den legendariske koreograf og danser Pina Bausch. 450 mio. kr. lyder byggeomkostningerne på. Men lige nu er det ikke engang sikkert, at der er råd til de løbende udgifter i Wuppertal i delstaten Nordrhein-Westfalen. Med sine 360.000 indbyggere er det en af Tysklands mest forgældede byer efter flere årtier med grasserende afindustrialisering.

»Der er lukket flere svømmehaller, og vi har kun et friluftsbad tilbage, så lige på det område kan der dårligt skæres mere,« ryger det ud af en medarbejder på rådhuset.

Hun henviser venligt til byens kommunaldirektør, CDU-manden Johannes Slawig.

»Ak ja, når det handler om forgældede kommuner, havner man hurtigt her,« siger han til Information.

I 2017 skrev Wuppertal sorte tal for første gang i 25 år – takket være den såkaldte »styrkelsespagt«, hvor delstater giver dybt forgældede kommuner finansindsprøjtninger til gengæld for reformer. Det har klemt byens kassekredit ned på et minus på cirka ni milliarder kroner.

»Vi har kæmpet og kæmpet for at få gælden ned. Med coronakrisen kan vi kyle det hele i skraldespanden og starte forfra med et langt dårligere udgangspunkt. Selvfølgelig er det frustrerende,« lyder det fra Slawig.

Det sorte hul

Desværre er Wuppertal kun toppen af gældsbjerget, selv i det rige Tyskland. I alt vil de tyske skatteindtægter på forbundsniveau falde med omkring 750 mia. kroner i 2020. Frem mod 2024 vil det hul formentlig blive tredoblet, så de tyske medier har omdøbt det berømte tyske »sorte nul«, som et budget uden ny gæld hedder på tysk, til det »sorte hul«.

»Lige nu er der en slags granatchok ude i kommunerne, men budgetkrisen komme helt sikkert, senest når næste års budgetter skal skrues sammen,« siger René Geissler, der er ekspert i kommunale finanser ved tænketanken Berthelsmann Stiftung:

»Kommunerne er ramt på flere fronter: Af øgede udgifter i forbindelse med corona – og et fald i ejendomsskatter, indkomstskatter og især virksomhedsskatter. Det er et kæmpe problem, også for nationaløkonomien, for kommunerne står for den største del af de offentlige investeringer, som kan holde hjulene i gang.«

Fra eksperter som René Geissler, men også fra kommuner som Wuppertal har der de seneste måneder derfor lydt krav om, at kommunerne skal befries fra kravet om udgiftsstop og forbuddet mod at finansiere løbende budgetter med kreditter. Og at den tyske stat springer ind, aflaster kommunerne og skaber omfattende gældssaneringer.

Egentlig ville den tyske finansminister, Olaf Scholz fra SPD, med den nylige gigantiske konjunkturpakke på over en billion kroner komme kommunerne til undsætning med hjælp til gælden. Men den idé blev skudt ned af CDU/CSU, ikke mindst af principielle grunde: I det føderale tyske system ville det for det første formentlig kræve en grundlovsændring.

For det andet ville det medføre en masse fordelingskonflikter – og ballade fra de kommuner, der har sparet voldsomt, hvis de mest forgældede kommuner pludselig fik eftergivet gæld. Og for det tredje har kommunerne vidt forskellige udgangspunkter, ikke bare mellem Øst- og Vesttyskland, men også internt i de enkelte 16 forbundslande.

Virksomhedsskatterne væk

Så længe renten er tæt på nul, kan Wuppertal holde skindet på næsen.

»Men hvis renten stiger, så har vi et stort, fedt problem,« som finanspolitisk talsmand ved De Grønne i Wuppertal, Klaus Lüdemann, formulerer det.

»Derfor er vi selvfølgelig også dybt skuffede over, at forbundsregeringen alligevel ikke vil overtage gammel gæld,« siger kommunaldirektør Slawig.

Krisen er allerede konkret: Ved seneste skæringsdato var det omkring en tredjedel af virksomhedsskatterne, der ikke tikkede ind på kommunens konto. Det svarer i Wuppertals tilfælde til flere hundrede millioner kroner. Men netop denne post går Scholz, Merkel og forbundsregeringen faktisk ind og dækker i 2020. For fremtiden aflastes kommunen også i forhold til boligtilskud til kontanthjælpsramte. Det aflaster Wuppertal med over 220 mio. om året.

Men Slawig har ikke givet op i forhold til at få gældssanering fra enten delstats- eller forbundsregeringen.

»Ellers må vi igen sætte skatterne op, og så står vi endnu dårligere i konkurrencen med andre kommuner. Desuden kan vi umuligt afbetale vores gæld ad den vej.«

Ifølge både Slawig og kommunaleksperten René Geissler vil de sorte udsigter dog ikke foreløbig gå ud over kommunernes kernevelfærd. Geissler understreger, at der selv i de konservative partier i Tyskland er der stærk opbakning til de enorme og ofte skandinavisk inspirerede velfærdsprojekter som udbygning af børneinstitutioner, heldagsskoler og den sociale boligsektor. Desuden er det meste af det, som vi ser som velfærdsydelser i Skandinavien, en del af den såkaldte grundlæggende forsyning, som kommunerne er forpligtet til at levere.

Hvad sundheds- og plejesektoren angår, dækkes den via lovpligtige sundhedsforsikringer. Men – både på grund af coronarecessionen og den aldrende tyske befolkning – står også sundhedsforsikringerne foran milliarddybe huller både på indtægts- og udgiftssiden, som ligeledes vil komme til at kræve statslig støtte.

I Wuppertal tænkes der stadig ikke i så lange baner i coronakrisen, siger kommunaldirektør Johannes Slawig. Og han tror stadig på, at det store teaterprojekt vil blive realiseret.

»Byer med problemer har brug for den slags prestigeprojekter. Det er jo sport og kultur, der gør det spændende at bo i en storby. Og det, der skal trække kloge hoveder i fremtiden,« siger

Han kunne også have sagt: gode skatteydere. For også i fremtiden vil Wuppertal som resten af Tyskland og Europa have mere end nok af én ting: gæld.

Serie

Hvordan betaler vi coronagælden?

Lige nu optager verdens lande gæld i et tempo, vi ikke har set siden de store verdenskrige. Centralbanker trykker penge, regeringer låner. Gæld er blevet præmissen for moderne politik, men hvad betyder det for vores fremtid? Hvad er gæld egentlig? Skal vi overhovedet frygte den, og skal statsgæld altid betales tilbage? Det undersøger Information i denne serie.

Seneste artikler

  • Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

    26. juni 2020
    Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
  • Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

    24. juni 2020
    I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  • AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

    23. juni 2020
    Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi er nødt til at revidere synspunkterne på økonomi, finansiering, planlægning ud fra den virkelighed, vi lever i: at der reelt ikke er mangel på noget væsentligt, og at vi i årtier har været nødt til at finde på afløb for enorme værdier i samfund for at sikre den nødvendige omfordeling; men det er kun i ringe omfang reel værdiskabelse, der er tale om - og ofte denne i kroner og ører ikke engang særlig omkostningstung - derimod er der tale om en masse kunstig efterspørgsel, som vi var bedre tjent med at skrotte, fordi dens eneste formål er at kunne præsentere 'noget at bytte med'.

Derimod vil det være oplagt, at Wuppertals kommende teater- og dansecentrum inddrager erfaringerne fra coronaepidemien i arkitekturen og på den måde bidrager til fremskridtet i verden på flere måder. Det vil også give en tiltrængt ekstra opmærksomhed af ægte værdi, man kan profitere på på flere måder.

Jørgen Mathiasen

@Steffen Gliese
Verden har brug for en grøn omstilling, men det er en proces, som er adskillige grader vanskeligere end genåbningen efter pandemien. Skulle man endelig hente et eksempel fra Wuppertals omegn, så har Nordrhein-Vestfalens (NRW) ministerpræsident Laschet, som kan blive kansler efter Merkel, i TV vredet hænder over lukningen af "sorte arbejdspladser" i NRW. Problemet er ikke at forstå, at kulværkerne skal lukke, problemet er at forklare befolkning, vælgere og fagforeninger, at det skal ske. Greta Thunberg skal ikke svare på det, men Die Grünen skal lige som alle andre parlamentarisk arbejdende grupper for den grønne omstilling angive løsninger, - tage ansvaret, hvis de overhovedet skal repræsentere andet end ideelle forestillinger.

Bent Nørgaard, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani, Søren Knudsen, Hanne Utoft, Mikkel Zess og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Underfinansierede Länder,byer,storbyer i både Tyskland og især USA tegner til at blive et vendepunkt hvis de skal overleve som demokratier med befolkningens opbakning. I så ulige lande vil det blive dramatisk med noget der kommer til at ligne en revolution - et anarkistisk drømme-scenario der ikke må ske hvis klimakampen skal have en chance.