Feature
Læsetid: 13 min.

En katteelskende »ond tvilling« styrer Polen. Vi tegner et portræt af Jaroslaw Kaczynski

Man kan hverken forstå polsk politik eller det forestående gyservalg om præsidentposten uden at kende den katolske katteelsker og evige ungkarl Jaroslaw Kaczynski. Uden noget embede i regeringen har han revolutioneret vores naboland, ryddet op i eliterne – og gjort kampen mod LGBT til det vigtigste emne i valgkampen
Jaroslaw Kaczynski (i midten med mundbind) er for kontroversiel til at tegne Polens regerende PiS-parti udadtil. Men da han skyr rampelyset, passer det ham efter sigende glimrende.

Jaroslaw Kaczynski (i midten med mundbind) er for kontroversiel til at tegne Polens regerende PiS-parti udadtil. Men da han skyr rampelyset, passer det ham efter sigende glimrende.

Wojtek Radwanski

Udland
20. juni 2020

Den 10. april 2010 ændrede Polen for altid. I tæt tåge skulle en Tupolev TU-154-maskine fra det polske luftvåben lande i russiske Smolensk. Om bord var en lang række af Polens politiske, religiøse og militære ledere, herunder Polens præsident Lech Kaczynski og hans kone Maria. Alle var de på vej til en mindehøjtidelighed for Katynmassakren i 1940, hvor sovjetiske styrker myrdede over 15.000 polakker.

I tågen ramte piloterne bare ikke landingsbanen. I stedet strejfede flyet en række trætoppe, styrtede mod jorden, brækkede i flere dele og brød i brand. Alle 96 mennesker om bord omkom.

Det rygende vrag skabte ikke bare grobunden for konspirationsteorier. Det skabte også grundlaget for PiS-partiets sejrsgang – og for, at Lech Kaczynskis tvillingebror, Jaroslaw Kaczynski, kunne blive partiets og Polens ubestridte leder og uanfægtede kongemager, selv om han ikke sidder på noget embede i regeringen.

Både Kaczynski og PiS er nu stærkt afhængige af, at partiet atter sætter sig på præsidentposten ved det direkte præsidentvalg den 28. juni. Et valg, som tegner til at blive en gyser, da PiS’ siddende præsident Andrzej Duda åndes i nakken af oppositionens stærkeste kandidat, Warszawas langt mere liberale borgmester, Rafal Trzaskowski fra partiet Borgerplatformen (PO).

»Kaczynski styrer PiS. Han er dukkefører, de andre er marionetter. Der er ingen store linjer, der besluttes uden ham,« siger Jacek Kucharczyk, der leder Institute of Public Affairs, en af Polens vigtigste politiske tænketanke.

»Hvis det fly var landet i Smolensk, så havde polsk politik i dag set anderledes ud. Så havde Lech Kaczynski startet sin kampagne til præsidentvalget i 2010 – og det ville han med stor sandsynlighed have tabt. Både Lech og Jaroslaw Kaczynski ville formentlig været gået ind i historien som nogle lidt obskure figurer i Polens politiske historie.«

Polens Moses

Sådan gik det ikke.

For den overlevende tvilling, Jaroslaw, blev ulykken tværtimod et springbræt til et spektakulært comeback i polsk politisk. Med tænketanklederen Jacek Kucharczyks ord har han siden da foretaget »små løbende revolutioner« af vores naboland med næsten 40 millioner indbyggere, såvel politisk og juridisk som ideologisk.

»Den tragiske ulykke løftede Lech op til at være en visionær præsident, der døde som nationalhelt,« mener også Aleks Szczerbiak, polsk politologiprofessor ved Sussex University.

»Debatten, om det virkelig kun var en ulykke, har holdt myten i live, og Jaroslaw trækker stadig på Lechs heroiske arv som del af en større fortælling om PiS’ rolle i Polens lidelsesfulde historie. Flystyrtet var fødselsøjeblikket for højrefløjens nye succes i Polen. Og det gjorde Jaroslaw Kaczynski til en slags polsk Moses, der fører det hårdt prøvede folk ud af den historiske smerte.«

Med konspirationsteorierne om en sammensværgelse mellem polske eliter og Rusland lagde tragedien samtidig grunden for en stærk modsætning mellem os og dem – mellem de sande polakker og eliterne. Det skel spillede Jaroslaw ifølge en biografi af Michal Krzymowski allerede på, da han afviste at besøge ulykkesstedet i Rusland.

»Nej, jeg vil være ved mine venner, ikke ved mine fjender,« svarede han.

»De slog min bror ihjel.«

Præsidentvalg i Polen – Hvem er hvem?

  • Polens præsidentvalg skulle egentlig have fundet sted den 10. maj, men er efter en politisk strid nu udskudt til den 28. juni.
  • Hvis det regerende PiS-parti mister præsidentposten, vil partiet få markant sværere ved at fortsætte sine reformer og lovændringer.
  • I første valgrunde ligner det stadig en sikker sejr til den siddende PiS-kandidat Andrzej Duda. Men anden valgrunde 14 dage senere tegner ifølge de seneste prognoser til et dødt løb mellem Duda og Warszawas langt mere liberale borgmester, Rafal Trzaskowski fra partiet Borgerplatformen (PO).
  • Ham tegner vi et portræt af i næste afsnit af denne miniserie op til præsidentvalget i Polen.

Ondsindet fjendskab

I otte år var der månedlige mindemarcher for Lech, som Jaroslaw trofast deltog i. Ikke bare politisk, men også psykologisk havde tvillingebrorens død enorm indvirkning på Jaroslaw. De havde været uadskillelige hele livet. I PiS’ første regeringsperiode fra 2005 til 2007 telefonerede de konstant og tog aldrig en beslutning uden at tage den anden med på råd.

»Jaroslaw mistede halvdelen af sig selv,« siger Aleks Szczerbiak.

»Og han mistede en modvægt. Lech havde familie og en datter, han var mere udadvendt og åben – alt det, som Jaroslaw ikke var og ikke er. Ideologisk agerede Lech tit bremseklods for Jaroslaw, som var den mest radikale af de to. Jaroslaw var nok lidt den onde tvilling.«

Selv om deres forældre var akademikere, og faren havde overlevet opstanden i Warszawas ghetto i 1944, lå det ikke i kortene, at tvillingebrødrene ville blive til noget stort, da de blev født den 18. juni 1949 i den krigshærgede hovedstad. Men allerede som barnestjerner i filmen De to månetyve fra 1962 stak de ud fra mængden. Senere studerede de begge jura og engagerede sig i den polske borgerrettighedsbevægelse. Jaroslaw blev medlem af den polske Helsinki-komité, der fra 1983 kæmpede for menneskerettighederne under det kommunistiske regime.

Begge brødre var engagerede i fagforeningen Solidarnosc, og især Lech arbejdede tæt sammen med arbejderlederen Lech Walesa frem til østblokkens sammenbrud i 1989. Over flere omgange blev Jaroslaw i 1990’erne stemt ind i det polske parlament Sejm, men forholdet til Lech Walesa, der nu var polsk præsident, udviklede sig til et ondsindet fjendskab, som har holdt sig varmt frem til i dag. For Kaczynski er Lech Walesa indbegrebet af de postkommunistiske herskere, der hyttede ders eget skind frem for at rydde op i demokratiet. Og ifølge Walesa er Jaroslaw Kaczynski arkitekten bag, at Polen i dag udvikler sig til et autokrati, der »glider i retning af Ungarn«.

Nådesløse taktikere

Politisk begyndte Kaczynski-brødrenes storhedstid i 2001 med grundlæggelsen af partiet Prawo i Sprawiedliwosc, Lov og Retfærdighed – eller kort og godt PiS – der forenede den polske højrefløj. For Lech gik det stejlt opad. I 2002 blev han overborgmester i Warszawa og i 2005 polsk præsident. Et år efter PiS-sejren i parlamentsvalget i 2005 nominerede Lech sin tvillingbror Jaroslaw til posten som premierminister.

I en alder af 57 år var de to brødre, der begge målte 1,64 meter, Polens mægtigste mænd.

Lech vakte opsigt med ønsker om at genindføre dødsstraf og fjendtlige udtalelser om homoseksuelle, mens Jaroslaw nærede en stærk mistro til »det alt for tyske EU«. I 2007 krævede han ligefrem ekstra polske stemmer i EU for at kompensere for Nazitysklands uhyre blodige decimering af Polens befolkning i Anden Verdenskrig.

»I EU var der mange, der grinede lidt ad Kaczynski’erne. De virkede provinsielle og var ikke så stærke til fremmedsprog,« fortæller Aleks Szczerbiak.

»Men de europæiske ledere oplevede også to nådesløse taktikere, som kendte deres lands interesser og blæste på den gode tone i Bruxelles.«

Bruxelles’ nikkedukker

Det blev starten på Polens konfrontation med »det dekadente Vesteuropa« og afstand til Rusland.

»Jaroslaw Kaczynskis modvilje mod Rusland er ret overfladisk. Han bruger den mest til at pudse sin nationalisme af med,« mener Jacek Kucharczyk.

»Hans konfrontationer med EU og Tyskland stikker derimod dybere.«

Kucharczyk understreger, at der ikke er tale om den direkte konfrontation, som ungarske Viktor Orban konstant søger. Men det skyldes også, at Kaczynski jo ikke er statsleder og dermed ikke det polske ansigt udadtil.

»Jeg er ikke antieuropæisk,« udtalte Jaroslaw Kaczynski i 2016 til Financial Times i et af sine få interview med udenlandske medier.

»Det eneste jeg ønsker, er, at Polen er i stand til at træffe beslutninger på egen hånd som en stor europæisk stat.«

Der er bare den hage ved det, at Polen i årevis har været EU’s største nettomodtager – og at opbakningen til det europæiske fællesskab stadig ligger et godt stykke over de 80 procent i landet. Og alligevel har det i årevis taget kegler blandt vælgerne, når PiS har udstillet oppositionspartiet Borgerplatformen og deres tidligere ledere og senere EU-Rådsformand Donald Tusk som Berlins og Bruxelles’ »nikkedukker«.

Ensom kattemand

Mens Lech for længst havde giftet sig, boede Jaroslaw i årtier med sin kat og sin mor. Selv som regeringsleder havde han i 2007 ikke sin egen bankkonto, men brugte sin mors – og donerede en stor del af sin løn til den polske pendant til Kattens Værn.

En klassisk udlægning er, at Jaroslaw har viet hele sit liv til politik: At han trods kvindetække har valgt livet som »fuldtidsprofessionel revolutionær«, som det hedder i Krzymowskis Kaczynski-biografi.

Ved præsidentvalget er PiS i de seneste uger gået all in på LGBT-spørgsmålet i Polen, hvor adskillige kommuner og hele provinser (vovoidskaber) har erklæret sig for ’LGBT-fri zoner’. Allerede i 2019 gjorde Kaczynski det til et hovedemne i parlamentsvalgkampen med udtalelser som »LGBT- og genderbevægelsen truer vores polske identitet, nationen og staten«. I et officielt ’familiecharter’ har PiS nu krævet, at »børn bør beskyttes mod LGBT-ideologien«, og præsident Duda har kastet benzin på bålet ved at kalde LGBT for en »invasiv«, »fremmed« og ligefrem »ondsindet ideologi«.

Hans stærkeste modkandidat, Rafal Trzaskowski, har som borgmester i Warszawa derimod indført undervisning om LGBT i skolerne – og angriber nu Duda for at ville splitte det polske civilsamfund.

»I Polen var vi sent ude i forhold til minoritetsrettigheder, også efter kommunismen. Men det var på vej, og på det område har Kaczynski og PiS skabt en klokkeklar modrevolution. I første omgang gik det ud over kvinder og deres frihedsrettigheder, derefter blev det homoer, der ses som en trussel mod den katolske kirke og den gode polske familie,« mener Jacek Kucharczyk.

»I 2015 kom flygtningespørgsmålet til. Men da der ikke kom nogen flygtninge til Polen, og en politisk kamp mod kvindefrigørelse virkede forældet selv i Polen, blev hetzen mod LGBT den sidste angrebsflade. Det hænger også sammen med PiS’ tætte forhold til den katolske kirke, som ville skabe et skalkeskjul for deres egne pædofiliskandaler.«

Det store jordskred

Tvillingernes herredømme fra 2005 var kun et midlertidigt højdepunkt for Jaroslaw Kaczynski. Regeringskoalitionen brød sammen, og ved parlamentsvalget i 2007 satte Borgerplatformen med Donald Tusk sig i spidsen for Polen. Forholdet til EU blev atter mere mainstream, og selv om Lech Kaczynski fortsat sad på præsidentposten, så mange polakker PiS som et tilbagestående levn.

Men så lettede Tupolev TU-154-maskinen i 2010 mod Smolensk med alle de polske spidser, herunder Lech og hans kone. Polen var dybt rystet over flystyrtet. Men efter landet var gledet overraskende glat igennem finanskrisen, satte Donald Tusk og hans liberale Borgerplatformen sig solidt på de følgende års lokale, nationale og europæiske valg.

Indtil det store jordskred i ved valget i efteråret 2015 – lige midt i den europæiske flygtningekrise og på forkant af den globale populismebølge, hvor PiS for alvor havde fået øjnene op for sociale medier og effekten af dør til dør-valgkamp. Ikke mindst i provinsen gik sloganet »vi har fået nok« rent ind.

PiS vandt ikke bare flertallet i parlamentet, Sejm, men også i andetkammeret, Senatet. Som kronen på værket vandt den relativt ukendte PiS-politiker Andrzej Duda sensationelt præsidentvalget. PiS sad pludselig på alle tre afgørende magtfunktioner i Polen, mens Polens liberale eliter oplevede en dyb politisk krise – vel at mærke midt i en næsten ubrudt økonomisk optur, der har bragt Polen op på et højere BNP pr. indbygger end et vesteuropæisk land som Portugal.

Tag Polen tilbage – med Piketty

Mens de liberale eliter ikke var i stand til at udfylde det ideologiske tomrum efter 1989, har Kaczynski gang på gang understreget, at der aldrig er blevet ryddet op i de postkommunistiske eliter. Han solgte i 2015 derfor PiS som partiet, der kunne redde landet og den kristne identitet fra både eliterne og det sekulære, liberale og multikulturelle Europa.

»Vi må prøve at konsolidere det polske samfund ud fra de positive polske traditioner og værdier, vi må gå imod det, som jeg kalder ’skammens pædagogik’,« udtalte Kaczynski til Financial Times i 2016.

»Vi har brug for en ny uddannelses- og kulturpolitik.«

Med denne opdragelse af folket vil PiS »tage Polen tilbage«. Et krav, hvor den polske historie som en brik i stormagternes blodige spil fungerer som klangbund.

Men mere konkret er det et krav, der retter sig mod de liberale eliter, som i Kaczynskis øjne især er beskæftiget med at fodre sig selv. Det virker pænt forvirrende, men Polens stærke mand fra højre har i den sammenhæng opfordret sine tilhængere til at studere Thomas Pikettys advarsler mod økonomisk ulighed.

Deja-vu med Trump

Jacek Kucharczyk fra Institute of Public Affairs er ikke i tvivl om, at Kaczynski er stærkt afhængig af fjendebilleder.

»Eliterne,« siger han og holder en kunstpause.

»Elitebegrebet er ikke skarpt defineret – det er egentlig bare PiS’ politiske modstandere, og så kan man lægge det ind i begrebet, man vil. Det handler om os og dem, om sande og falske polakker. Jeg fik faktisk nogle ubehagelige deja-vuer i Trumps valgkamp (i 2016, red.). Kaczynski brugte også målrettet splittelsen af offentligheden som motor for sin egen triumf i 2015.«

I løbet af valgkampen skruede Kaczynski op for partiets nationalkonservative kerneværdier, og den fjendtlige retorik mod LGBT, flygtninge og muslimer solgte efterhånden også i de polske storbyer. Bare ikke i alle.

»Jaroslaw Kaczynski var ekstremt populær ved PiS’ kernevælgere,« mener politologiprofessor Aleks Szczerbiak.

»Men samtidig var han en af de mest upopulære politikere i store dele af samfundet. Og han var for kontroversiel til at blive partiets ansigt udadtil.«

Hvad ville Kaczynski gøre?

Partiet overlod derfor scenen til Andrzej Duda, der dybt overraskende vandt præsidentposten i maj 2015, samt Beata Szydlo, der blev premierminister efter PiS-sejren ved parlamentsvalget i oktober 2015.

Det var to ufarlige ansigter udadtil, men Kaczynski trak i alle trådene i partiet. Da han skyr rampelyset og ikke bryder sig synderligt om gallamiddage, pressekonferencer eller udlandsrejser, passer det ham efter sigende glimrende.

»Han interesserer sig faktisk ikke for dag til dag-politik. Det ordner teknokraterne,« tilføjer Jacek Kucharczyk syrligt om Kaczynski, der nærmest ser sine ministre som »bogholdere«.

»Han koncentrerer sig om de overordnede linjer og de store ideologiske træk. Det kan medføre en vis lammelse i regeringen. Mange tør ikke stikke hovedet frem, men sidder og gætter på, hvad Kaczynski mon ville gøre. Omvendt er det komfortabelt for Kaczynski. Han er hævet over magten og kan spille alle ud mod alle.«

Den usædvanlige konstruktion kan ikke få vælgerne op i det røde felt, mener Jacek Kucharczyk. For dem handler det langt mere om, hvor vidt regeringen kan levere på velfærd. Og det er lykkes strålende de seneste år – uden at skabe røde tal.

»Nu er der selvfølgelig helt nye udfordringer med coronakrisen,« tilføjer Kucharczyk.

»Det er den store hovedpine, også i forhold til præsidentvalget.«

Hold lige katten

En anden hovedpine er forholdet til EU, som i fire år har truet Kaczynskis regering med en såkaldt retsstatsproces. For de fleste proeuropæiske polakker bekræfter det, at Kaczynski er en autoritær populist, der gør både medier og domstole til PiS-regeringens tamme talerør.

I en e-mail fra det højtstående PiS-medlem Malgorzata Gosiewska pareres den kritik med, at både EU og den polske opposition konsekvent arbejder med »dobbelte standarder« i forhold til mediefrihed og retsstatsprincipper.

»I Polen blev der efter ’89 ikke gennemført nogen retsreform, og det er nødvendigt,« skriver Malgorzata Gosiewska, hvis mand døde i flystyrtet i 2010.

»Reformens mål er at skabe et moderne retssystem, det har enhver suveræn stat i EU ret til.«

Det opgør er vigtigt for at forstå PiS og især Jaroslaw Kaczynski, mener den polske politologiprofessor Aleks Szczerbiak. For en stor del af Kaczynskis politiske liv har handlet om at rydde op i de postkommunistiske eliter.

»Det ændrer bare ikke på de autoritære træk ved PiS’ og Kaczynskis ombygning af domstole og medier,« kommenterer Aleks Szczerbiak.

Den mission fortsætter. Derfor har det udskudte præsidentvalg stor betydning for både PiS og Kaczynski. Ved valget i oktober 2019 satte PiS sig nemlig atter på flertallet i parlamentet, mens partiet tabte sit flertal i andetkammeret, Senatet. Og selv i parlamentet har PiS ikke stort nok flertal til at vride armen rundt på præsidenten, hvis han nægter at skrive under på love.

En fjollet polsk joke afspejler her, hvor let spil PiS har haft med Andrzej Duda: Kaczynski spørger Duda, om han lige kan holde hans kat – hvorpå Duda straks sætter sin underskrift på katten og rækker den tilbage til Kaczynski.

’All or nothing’

Hvis den liberale Trzaskowski derimod vinder præsidentvalget, står Kaczynski og Polen i en helt ny situation, mener Aleks Szczerbiak.

»Ud over kampen om det konservative og det liberale Polen, er der blandt polakkerne en stigende forståelse af, at der er brug for en præsident, der udfordrer regeringen, at der skal være checks and balances,« siger han.

Ifølge politologen Tomasz Ociepka fra den konservative tænketank Klub Jagiellonski vil Kaczynski måske endda gå efter et parlamentsvalg i utide, hvis Duda taber præsidentvalget.

»Han spiller all or nothing,« mener han.

»Kaczynski vil have frie hænder til at regere og skabe reformer. Ellers tror jeg, han foretrækker at være i stærk opposition.«

Men hvornår vil den 70-årige Jaroslaw Kaczynski, der i dag bor alene i familiens hus i Warszawa, gå af som PiS-leder?

»Det er der mange i PiS, der dagligt drømmer om,« siger Tomasz Ociepka.

»Det kommer til at udløse meget store magtkampe i partiet. Men ingen ud over Kaczynski selv aner, hvornår det vil ske. Det er jo ham, der styrer butikken.«

Kilder: Magazin Osteuropa, Polandin, Klub Jagiellonski, DHI Warszawa, Bloomberg, Financial Times, Divided Democracies, m.fl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

nu er der jo diverserende sandheder omkring katyn afhængig af hvilken propaganda man er blevet udsat for så det er sådan set forkert at kalde Marina for løgner, hun tror vel selv på at hun har fået sandheden at vide, og det samme tror vi i vesten, og såfremt Gorbatjovs indrømmelse er et faktum har vi vel ret, hvilket jo også de sovjetiske papirer udleveret til Walesa måske viser ( jeg har ikke læst dem ),
men måske er der andre historiske kendsgerninger vi kender til som reelt er løgne, for sovjet er jo ikke den eneste løgner i historien, vesten har jo også løjet om sovjet så vandet driver,
selv idag bliver vi fyldt med løgne af magthaverne især for at holde diverse krige og fjendebilleder i gang, hvis nogen tror de kender sandheden er de naive.

Jens Ole Mortensen, Birte Pedersen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Hvad historien er der skete i Katyn skovener rædselsfuldt, men handlingen der dengang at mødes om havde præg af pragmatisme overfor de dræbte, og lade dem hvile i fred for fremtiden.

Ulykken med flyvemaskinen gjorde det desværre ikkemuligt a stede fortidens synder til hvile udi fremtiden, - men bragte i stedet en bitter sygelig antikommunistiske tvillingbror til magten i Polen, der med hele sin forvrængede politiske forståelse har ledet landet og befolkningen på vildspor.

tredelingen af magten er helt ophørt for og overtaget af diktatoriske beføjelser til partiet PIS, noge man næppe havde forestillet sig ville ske med Lech Kaczynski som leder af landet, - men som nu er sket med denne syge mand Jaroslav Kaczynski, en ulykke for Polen liges om Hitler var en ulykke for det tyske folk.

Vi ser det ske igen og igen nu om dage flere steder i verden, - og sågar også i vort efter ligge tilforladelige og fredelige Danmark, hvor især DF ikke kan holde fingrene fra magtbegæret med "armslængde princippet" der holder holder adskildelsen af treenigheden for vort demokrati i hævd, ved at holde det adskildt, og vil i stedet have politiske domme, som de sidder på retten til.

Nu er Polands historie meget kompliceret, og jeg vil i hvert fald hverken påstå, at USSR har dræbt 15.000 polakker, eller at de ikke har gjort det.

Sagen er jo bl.a., at daværende Poland ikke er den samme som nuværende Poland. Man har simpelt hen flyttet grænserne mod vest efter II. verdenskrig. Og det er i hvert fald ikke hele befolkningen, der havde mulighed for at flytte med.

Men i forbindelse med Tysklands invasion af daværende Poland invaderede Sovjetunionen Poland 17.09.1939, og annekterede cirka 200.000 km2 af Polands østlige områder. Mindst 230.000 polske soldater blev taget til fange, og mere end 13,5 mio. polandske borgere blev herefter russiske.

Enhver modstand blev kvalt med voldsom magt af de sovjetiske myndigheder. Og det foregik ved offentlige henrettelser uden rettergang. Og samtidig med at sovjet fængslede polanske borgere i tusindvis, overførte de flere hundrede tusinde andre til Siberien og andre fjerne egne i USSR i fire store bølger af deporteringer mellem 1939 og 1941.

Sagen er også, at der faktisk var polandske borgere, der frivilligt gik i Nazi-Tysk krigstjeneste. Og rigtigt mange af dem faldt på Østfonten - altså for USSR´s våben.

Og denne sag kan kompliceres yderligere af, at Poland i mange år faktisk var underlagt USSR, der også tog sig af modstanden mod dette.

Men - nu er denne katolsk-fanatiske Jaroslaw Kaczynski nok heller ikke ligefrem noget sandhedsvidne. Faktisk er han en af hovedpersonerne i sin egen egen udlægning af Polands nyere historie. Bl.a, er han helt overbevidst om, at Rusland skød det fly ned, som hans broder var i, da brodren var på vej til officielt besøg.

Lars Rasmussen

Fun fact: Da Jarosław var en lille purk, stjal han Månen sammen med sin tvillingebror.