Læsetid: 6 min.

Keir Starmers popularitet er nu klart større end premierminister Boris Johnsons

Det reformerede Labour vejrer morgenluft, efter at Boris Johnsons håndtering af coronakrisen har givet regeringen dybe ridser i lakken, der kan blive svære at reparere – og som kan vanskeliggøre premierministerens politiske projekt
Labourleder Keir Starmer har ved flere lejligheder vist sig som en jævnbyrdig oratorisk modstander for den konservative premierminister Boris Johnson.

Labourleder Keir Starmer har ved flere lejligheder vist sig som en jævnbyrdig oratorisk modstander for den konservative premierminister Boris Johnson.

JONATHAN BRADY

3. juni 2020

I den japanske kampsport ju-jutsu kanaliseres din modstanders energi og angrebsiver tilbage på modstanderen selv. Modstanderens handlinger bliver din styrke. Måske er det ju-jutsu-princippet (som kan oversættes med ’blid teknik’), der bedst kan forklare Labourleder Keir Starmers markante popularitetsstigning i den britiske offentlighed den seneste måned.

I en ny meningsmåling udført af Redfield og Winton Strategies for The New Statesman har den nye Labourleder en approval rating på +21 (procenten af adspurgte, der synes om ham fratrukket dem, der ikke gør). Til sammenligning har premierminister Boris Johnson nu kun en approval rating på +1. Denne markante forskel giver Keir Starmer gode politiske muligheder for at få gang i sit politiske projekt.

Keir Starmer har ved flere lejligheder vist sig som en jævnbyrdig oratorisk modstander for Boris Johnson ved PMQ (den ugentlige debat i Underhuset mellem de to partiledere). Og hans udtalte ønske om at gyde olie på vandene mellem den detroniserede Corbyn-gruppe i Labour og den Blair-højrefløj, som venstrefløjen afskyer så inderligt, ser også ud til at virke.

At få skabt et samlet Labour bliver ikke nødvendigvis en let opgave. Grøftegravningen de to fløje imellem har stået på i mere end ti år, men det ser nu ud til, at der er et udbredt ønske blandt Labour-vælgerne om at få skabt en rummelig socialdemokratisk politik, og til det formål er Keir Starmer en velegnet leder.

Indtil nu har han dygtigt forstået ikke at overspille sine kort her midt i coronakrisen og samtidig formået at fastholde et pres på Boris Johnson i forhold til den hastigt voksende kritik af regeringens håndtering af krisen.

I The Mirror skrev Keir Starmer den 27. maj:

»Lad os begynde med at fastslå det, som Boris Johnson ikke kan få sig selv til at sige: Dominic Cummings brød reglerne. Så let er det. Hans handlinger var en fornærmelse mod millioner af mennesker rundt om i Storbritannien, der har ofret så meget under krisen.«

Boris Johnson har, som bekendt, modstået et markant pres både fra sit eget parti og fra offentligheden om at fyre sin særlige rådgiver, efter at denne endte i en shitstorm uden lige for sin rejse fra London til familiens hjem i Durham midt i lockdown-perioden.

»Dette var ugen, hvor vi skulle have diskuteret, hvordan vi får genåbnet samfundet, genstartet økonomien og genåbnet skolerne. I stedet har premierministerens handlingslammelse vist os en principløs og utroværdig regering – og allerværst, så har premierministeren undermineret tiltroen til de regler, der er så afgørende for vores alles sundhed, fordi hans førsteprioritet er, at hans magtfulde rådgiver fortsætter i sin stilling ligegyldigt hvad,« skrev Keir Starmer i The Mirror.

Varige ridser i lakken

De seneste par uger har ikke været gode for premierministeren. Det er muligt, at han og Dominic Cummings på ny har redet stormen af, men mere end to millioner briter skrev under på et offentligt brev, der krævede Dominic Cummings fyret. Mere end 60 konservative parlamentarikere talte deres premierminister midt imod og forlangte det samme.

»Jeg mener ikke, at Cummings rejse til familiens ejendom i Durham County var nødvendig eller kan forsvares. Jeg var også dybt bekymret over Cummings beslutning om at vende tilbage til Downing Street efter at have været i nærkontakt med syge mennesker,« skrev tidligere finansminister Sajid Javid i et brev til et kredsmedlem offentliggjort af The Bromsgrove Standard.

For vist har Boris Johnson et solidt flertal i Underhuset på 80 mandater og kan dermed virke usårlig, men en åben revolte i egne rækker og hastigt dalende popularitet i den brede befolkning er sjældent en god politisk cocktail.

På den lange bane er det særligt forholdet til de konservatives erobringer i det nordlige England ved valget i december, der må bekymre regeringen. Det lykkedes på forbilledlig vis Boris Johnson og co. at overbevise de gamle Labour-højborge om, at Boris Johnsons konservative parti ikke længere repræsenterede den elite, der i generationer har blæst på at få genskabt driftigheden i de gamle industriområder, for i stedet bruge kræfterne på at videreudbygge det driftige Sydengland.

Boris Johnson har ved flere lejligheder slået på, at Det Konservative Parti nu er det ægte arbejderparti i Storbritannien, og han har lovet en revolutionerende decentralisering af magten og at lede pengene væk fra London og op imod det fattige nord. Dominic Cummings’ handlinger og premierministerens efterfølgende uvilje mod at lade sin vigtigste allierede betale prisen afslører for mange briter regeringens bluff.

Ved et corona-pressemøde i Downing Street den 27. maj forhindrede premierministeren regeringens videnskabelige rådgivere, som deltog i pressemødet, i at svare på gentagne spørgsmål om, hvorvidt de mener, at særreglerne for Dominic Cummings undergraver de sundhedsregler, som alle andre briter skal overholde i denne tid?

»Jeg vil bede rådgiverne afholde sig fra at svare. Jeg ønsker at beskytte dem mod unfair og politisk motiverede spørgsmål,« sagde Boris Johnson.

Men denne uvilje understreger bare fornemmelsen af, at der er en virkelighed for almindelige borgere og en anden for de særligt udvalgte. Det taler stik imod det opgør med eliten, som Johnson og Cummings bedyrer, at de er i gang med og vil utvivlsomt få mange arbejderklassevælgere, der brød med mange års tradition og stemte konservativt ved sidste valg, til at overveje, om det nu også var den rigtige beslutning.

Pengene er væk

En væsentlig del af Dominic Cummings’ plan om at gøre det nordlige England til et permanent konservativt vælgerområde gik ud på at kickstarte den lokale økonomi gennem betragtelige infrastrukturprojekter. Men COVID-19 har bundet regeringens hænder.

The Office for National Statistics (ONS) har anslået, at Storbritannien i det finansielle år, der strækker sig fra 1. april 2020 til 1. april 2021, vil have brugt 298 milliarder pund på at modvirke de økonomiske følger af coronakrisen. Det er penge, man har lånt, og de lån skulle ellers netop have været brugt til samfundsudbygning. Det er meget sandsynligt, at mange af regeringens storstilede infrastrukturprojekter må genovervejes som følge af COVID-19, og det vil ramme udkantsområderne allerhårdest. Nødvendige brudte løfter som følge af krisen, kombineret med en stigende mistro til, at de konservative virkelig er blevet folkets parti, kan blive en giftig cocktail for realiseringen af Boris Johnsons langsigtede politiske drømme.

Omvendt åbner Johnson-regeringens krise porten på vid gab for Keir Starmer. Internt i Labour var antagelsen efter ydmygelsen ved valget i december, at det ville tage mange år igen at gøre partiet til en virkelig konkurrent til magten. Men Johnson-regeringen virker opsat på at skyde sig selv i foden ved hver given lejlighed, og hverken coronakrisen eller Brexit-forhandlingerne er jo overstået endnu.

Keir Starmer har i den følgende tid god mulighed for – som en dygtig ju-jutsu-kæmper – at tilbageføre al negativ energi til Boris Johnson. Starmer har behændigt undveget at svare på, hvorvidt han som regeringsleder ville forlænge den transitionsperiode, Storbritannien befinder sig i, mens forhandlingerne med EU om en ny frihandelsaftale står på, og som udløber ved årets udgang. Det er som bekendt ikke ham, der er skyld i, at Storbritannien nu sidder i saksen, og han vil fra sidelinjen kunne nyde Boris Johnsons desperado-dans de næste måneder.

Afgørende for Starmers langtidsprojekt bliver dog, om Labour har et fuldgodt alternativ til det konservative narrativ om at skabe et nyt Storbritannien post-Brexit. Er man på lang sigt inde eller ude af det europæiske samarbejde? Her duer ju jutsu-strategien ikke længere, og evnen til at udforme en samlende ny strategi bliver Keir Starmers egentlige lakmusprøve.

Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings fotograferet uden for sit hus søndag, efter det var kommet frem, at han tilsyneladende har brudt de nedlukningsregler, regeringen selv har udstukket. Selv om regeringens videnskabelige chefrådgiver mistede sit job efter et lignende brud på reglerne, benægtede Cummings over for journalister, at det samme kunne overgå ham.
Læs også
I Scotland står hæren for en del af de udførte drive-in coronatest. I Skotland, Wales og Nordirland, hvor man i forvejen føler sig nedprioriterede i forhold til England, er man ikke begejstrede over Boris Johnsons nye slogan »stay alert, control the virus, save lives«. De enkelte lande vil nemlig selv bestemme deres egne genåbningsstrategier, og beskeden til skotterne er fortsat, at de skal blive hjemme, lød det mandag fra den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Henrik Leffers
  • Joakim Rasmussen
  • Steffen Gliese
  • Jesper Eskelund
Henrik Brøndum, Henrik Leffers, Joakim Rasmussen, Steffen Gliese og Jesper Eskelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Keir Starmer burde kunne forlige alle dele af Labour og han ligger stadig et godt stykke til venstre for Mette Frederiksen.

Jørgen Mathiasen

Der er åbenbart ikke den samme presse til at hjernevaske briterne, som dengang Corbyn var formand, eller også har Johnson selv gjort det så tydeligt, at han er en charlatan, at selv de mange britiske vælgere uden dømmekraft nu ikke længere kan komme uden om det.

David Joelsen

Men så kan man måske benytte Jiujitsu til at billedliggøre "reformeringen" af Labour, efter Corbyn's afgang. Det gik pokkers hurtigt med at rydde al kritik af bordet. Ak den mainstream medie.