Læsetid: 9 min.

Kendt sociolog: Black Lives Matter-demonstrationerne kan give Trump fire år mere i Det Hvide Hus

Den fortabte, hvide amerikanske arbejder har taget ’Make America Great Again’-kasketten af. Han stemmer nok stadig på Trump, men begejstringen er væk, vurderer den anerkendte sociolog Arlie Hochschild. Men hver gang en Black Lives Matter-demonstration ender i plyndringer, eller en demokrat siger ’opløs politiet’, kommer Trump lidt tættere på et genvalg
»Trumps kernevælgere ser ingen andre, der kan italesætte den nedtur, de har oplevet siden 1970’erne. Ingen anden, der taler ind i deres verden af færre job, dårligere job, stagnerende lønninger og værdighedstab,« siger sociologiprofessor Arlie Hochschild.

»Trumps kernevælgere ser ingen andre, der kan italesætte den nedtur, de har oplevet siden 1970’erne. Ingen anden, der taler ind i deres verden af færre job, dårligere job, stagnerende lønninger og værdighedstab,« siger sociologiprofessor Arlie Hochschild.

Sigrid Nygaard

25. juni 2020

Mens protesterne mod racisme og politivold har spredt sig fra by til by i USA, har Donald Trump stædigt insisteret på, at det tavse flertal af almindelige, fredelige amerikanere står på hans side.

»THE SILENT MAJORITY!« som han kalder dem på Twitter.

Fredag talte Trump for halvtomme tribuner til et vælgermøde, der ellers var strategisk placeret i højborgen Tulsa, Oklahoma. Efterfølgende spredtes en video på nettet af en besejret og opgivende Trump, der trasker over plænen ved Det Hvide Hus med en krøllet, rød ’Make America Great Again’-kasket i hånden. Han ligner en mand, der har mistet magien.

Trump ligger også langt bagude i meningsmålingerne, og end ikke den vrede, hvide mand i Oklahoma dukkede op til vælgermøde med kasketten på. Spørgsmålet er, om Trump virkelig er ved at miste sine kernevælgere.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Anders Graae
  • Alvin Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Mads Greve Haaning, Søren Peter Langkjær Bojsen, Anders Graae, Alvin Jensen, Olaf Tehrani, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Forleden talte hun i telefon med en af dem. Jack, en midaldrende, ledig mand, der ikke tøver med at kalde sig selv »dum og fattig«. Som det første overhovedet erklærede han: »Jeg har aldrig elsket Trump.«

Det er ikke sandt, fortæller Arlie Hochschild. Jack var en af de sydstatsmænd, der kastede sig for fødderne af Trump og hyldede ham som den glemte, hvide mands messias i 2016."

Lidt problematisk og uunderbygget udsagn.

Eva Schwanenflügel

Definition af en hvilkensomhelst "hvisker" er jo egentlig, at de formår at ændre andres (dyrs) adfærd via en utrolig empatisk tilgang.

Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i tilfældet Trump, så hvoraf titlen "Trump-hvisker"?

Alvin Jensen, Torben K L Jensen og David Breuer anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det virker måske besynderligt, men det intellektuelle Amerikas førende Trump-hvisker er en kvindelig sociologiprofessor fra USA’s måske mest venstreorienterede universitet, Berkeley, der ligger lidt uden for landets måske mest venstreorienterede by, San Francisco."

Eva Schwanenflügel

"Den hvide under- og middelklasse opfatter sig selv som »rigtige amerikanere«, der fredeligt står i kø og venter på, at det bliver deres tur til at indfri den amerikanske drøm. Men konstant ser de sig overhalet af folk, der springer over i køen. Af linecutters. Sorte, indvandrere, kvinder og offentligt ansatte. Alle mulige minoritetsgrupper, der bliver båret frem af regeringen med positiv særbehandling, tilskud og offentlig understøttelse."

Sådan har det også været i Danmark, lige siden Dansk Folkeparti blev 'stuerene' med Anders Fogh Rasmussen og hans minimalstat.

Udlændinge har været prügelknaber, og det har medført en enorm ulighed på grund af stramninger, ikke alene på flygtninge området, men også for danskere på dagpenge og overførselsindkomster, bl.a. pensionister.

Hvergang Pia Kjærsgaard og ligesindede har strammet op på 'udlændingepolitikken', har det medført indtægtsnedgang for de ufaglærte, de kortuddannede og de svageste; handicappede og syge.
Noget for noget i forhandlingerne.

Måske har det aldrig været formålet for Dansk Folkeparti at undergrave pensionisternes fremtid.
Men det er hvad der er sket, og hvad flere og flere er ved at indse.

Det samme i USA.
Nu er de ved at få nok af den Orange.

Steffen Gliese, Jesper Sano Højdal, Carsten Svendsen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Jane Jensen, David Breuer og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig har de ingen, der er parat til at tale deres sag, for deres sag er, at de grundlæggende opfatter sig som Weiß Übermench.
De bilde sig ind, at der findes en amerikansk drøm, et Hollywood, hvor gode mennesker skyder de onde og efterfølgende får et godt liv.
Virkeligheden er, at der er politikere, der med stærk engagement italesætter deres sociale og økonomiske problemer. Den fremmeste er Ocasio- Cortez. Og der kommer flere med hendes holdninger ved næste valg.
Men de føler sig for gode til at stemme på disse ikke hvide undermennesker, der ødelægger dette smukke hvide land Gud har givet dem som tak for, at de fulgte den bibelske tradition med skånselsløst at udrydde den oprindelige befolkning i landet, der flød med mælk og honning.

Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen, Ruth Sørensen, Marie Jensen, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
David Breuer

Okay, så ingen i USA må sige noget som Black Lives Matter eller Opløs Politiet fordi dem som alligevel ser Fox News måske kommer ud og stemmer? Vi skal alle sammen på listefødder for at undgå at hvide Trump-støtter bliver stødt?

Det er at opgive alt på forhånd. Jeg siger ikke at Trump er chanceløs, også fordi retten til at stemme er konstant i fare med voter suppression osv. Men det er også vigtigt både at have en græsrodsbevægelse som peger på gode reformer og noget til at motivere mulig demokrat-støtter til at komme ud og stemme for, og ikke bare stemme imod Trump.

Benjamin Bjerre, Steffen Gliese, Chris Ru Brix, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Ole Frank, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Peter Knap og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Det kan være rigtig nok, Peter Knap. Men hvad så med Bernie Sanders?

Søren Kristensen, Alvin Jensen, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

50 % til Joe Biden - 36 % til Trump og de fleste kommentatorer siger det er umuligt for Trump at vende det - især i en coronatid der gør det nødvendigt at brevstemme i de mest udsatte stater og vil de arbejdsløse "red-necks" stemme på idioten i det hvide hus ? - Næppe.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, det er en sørgelig dynamik, at de fattige magtesløse hvide amerikanere (og danskere) ser sig selv som en modsætning til de fattige sorte og brune. De har jo netop en klassekamp at slås for sammen.

Mens de magtfulde veluddannede rige, som har stor andel i hvordan årtiers økonomiske system virker, hvordan det retslige- og fængselssystemet osv., fatter sympati stor for BLM. De har jo netop skummet fløden af udflytningen af arbejdspladser til fattigere lande. Urbaniseringen, osv. Mit råd til BLM i den sammenhæng er: Don´t trust the Woke".

Bernie Sanders plan - som desværre ikke virkede - var netop at samle den amerikanske arbejderklasse - sorte, brune som hvide.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lene Krathmann Pedersen, Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

"Det tavse flertal" er en fortærsket kliché, der ofte er brugt, især af politikere til højre for midten. Det er da rigtigt, at et stort flertel ikke ytrer sig politisk og ikke deltager i den politiske debat - men fordi de ikke ytrer sig kan de ikke tages til indtægt for nogen som helst holdninger.

Steffen Gliese, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Tamir Rice ville have holdt sin 18 års fødselsdag i dag. have han ikke stået på en legeplads i Cleveland Ohio med en legetøjspistol da han var 12 år, således at politiet så sig nødt til at skyde og dræbe ham.

Iflg. Retssystemet var der kun 'enkelte gode æbler' blandt politiet den fatale dag på legepladsen i Cleveland....

Steffen Gliese, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Solidaritet ændrede Polen, i USA er det alle imod alle og sandhed er ofret i den kamp. Men at BLM demoer er en håndsrækning til Trump vælgere, se det er nyt, men sikkert ikke ved siden af.
I DK styrker racisme klynkeriet osse blå blok, særlig NB og DF.

René Arestrup

'Trumps kernevælgere ser ingen andre, der kan italesætte den nedtur, de har oplevet siden 1970’erne. Ingen anden, der taler ind i deres verden af færre job, dårligere job, stagnerende lønninger og værdighedstab.'

Der var da indtil flere demokratiske præsidentkandidater, der adresserede lige netop det - og langt mere analytisk begavet end Trump nogensinde har været i stand til.

Humlen er vel snarere, at Trump er lige så udannet som flertallet af fattige hvide amerikanere. Han taler deres sprog - et intellektuelt primitivt, ureflekteret og stærkt følelsesladet sprog, som vækker genkendelse og skaber identifikation. En mand, som tør sige tingene rent ud og rammer en åre af skuffelse og frustration.

Det er rendyrket idioti. Men ikke desto mindre.

Steffen Gliese, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Mads Peter Holm

”Du må have tillid til det bedste i mennesket, og mistillid til det værste. Hvis ikke, vil det værste få overhånd” ( Jose Marti, cubansk frihedshelt).
Dette står først i forordet til Jacob Holdt´s bog ”Amerikanske Billeder”. Udgivet 1980 på Informations Forlag – tak for det.
Jeg genlæste den lige, og der er tilsyneladende en imponerende ensartethed i det amerikanske samfund over tid og indtil i dag.
Jacob Holdt beskriver meget fint det, som også står i artiklen: det race-uafhængige fattigdomsproblem og den næsten totale mangel på menneskets mulighed og magt for at ændre tingene via et ordentlig fungerende demokratisk samfund.
Demokrati er til at overse i dag i USA – fattigdommen er konstant – håbet lever ( måske) -ingen forandring sker.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Hvis oprør og optøjer ikke virker intimiderende nok på magten, så er det et tegn på at protesterne ikke har været voldsomme nok, at der stadig er hvide tilhængere at omvende. Men det er op ad bakke så længe sorte er en minoritet i den brede befolkning. Men sikkert er det at omfattende plyndringer sætter den økonomiske aktivitet i stå og skaber en forbrugskrise i sig selv, så hvis staten ikke er i stand til at slå protesterne ned med brutalitet, så er der kun en vej ud, og det er at vende sig imod statsmagten og etablere militser, ligesom Freedom Riders har gjort i Minneapolis i politiets fravær. Og det kan kun lade sig gøre hvis kampen for opmærksomhed på sagen fortsætter uafbrudt. Fokus bliver på det som sker. Derfor bør man kæmpe videre og ikke give op, indtil den sidste morderbetjent er fyret.

Torsten Jacobsen

Som perspektivering kan jeg til enhver, der er så heldige at være i besiddelse af adgang til Netflix, varmt anbefale dokumentarserien 'Flint Town':

Dokumentaristen følger i næsten to år - fra november 2015 til 2017 - betjentene i byen Flint, Michigan, der som måske bekendt er en af de fattigste og mest kriminalitetsplagede byer i USA.

Den er lige til at blive klog af, denne dokumentarserie. Den prædiker ikke, har intet udpenslet budskab. Alligevel (eller måske netop derfor) lykkes den med at indfange kompleksiteten og dynamikkerne i det amerikanske samfund, og dermed antyde en forklaring på de voldsomme begivenheder, som nu martrer landet - lige fra valget af Trump som præsident og til det igangværende forsøg på et opgør med politiets uholdbare placering som en særdeles brutal (men nødvendig!) mur mellem det 'pæne, middel- og overklasse-samfund' - realiseringen af den 'Amerikanske drøm' - og så en voksende og stadig mere desperat underklasse.

Det er med andre ord et særdeles tiltrængt og afdæmpet 'dokument', der lykkes med at komme bag om parolerne, lykkes med at afdække i det mindste en flig af virkelighedens kompleksitet..

Serien kan varmt anbefales, som sagt!